/2010_5_4_Kliniske_aspekter

32 FAGLIGT

Kliniske aspekter omkring Dk/t

Del 1 – Er ilt ikke interessant mere?

I den første del af en artikelserie i to dele ser Professor Noel Brennan og Dr Philip Morgan på den nyeste terminologi og teorierne omkring iltning af hornhinden gennem silikonehydrogellinser.

Del 2 bringes i næste nummer.

BRENNAN OG DR PHILIP MORGAN

PROFESSOR NOEL BRENNAN ER DIREKTØR FOR BRENNAN CONSULTANTS PTY I MELBOURNE, AUSTRALIEN, OG ADJUNGERET PROFESSOR VED QUEENSLAND UNIVERSITY OF TECHNOLOGY. DR PHILIP MORGAN ER UNIVERSITETSLEKTOR I OPTOMETRI OG DIREKTØR FOR EUROLENS RESEARCH VED UNIVERSITY OF MANCHESTER.

Figur 1. Skøn over pO2 i et åbent øje med en teknik med fosforescerende farve10.

Figur 2. Kombineret graf, som viser Dk/t, EOP, iltstrøm forrest på hornhinden (Flux; μl/cm2 h) og forbrug (Forb; nl/cm3 sek) som en funktion af Dk/t for det åbne øje beregnet i henhold til Brennan.2 Der er forskellige y-akselværdier for hver af disse variabler.

S

elvom man ikke har nået det oprindelige mål med silikonehydrogellinser (SiH-linser), nemlig at løse problemet med smitsom keratitis ved konstant brug (brug af linser døgnet rundt), giver de uden tvivl et bedre miljø end hydrogellinser, idet de fremmer den normale metaboliske aktivitet i hornhinden. Det er der bred enighed om, mens det er mere usikkert, hvor langt vi skal gå med hensyn til iltgennemtrængelighed (dk/t) inden for SiH-kategorien for at opnå et optimalt fysiologisk resultat. (For overskuelighedens skyld udelades enheder på 10-9(cm/sek)(mlO2/ ml.mmHg), når Dk/t-værdierne er angivet i teksten.) Teoretiske modeller, som understøttes af empiriske

data baseret på EOP (Equivalent Oxygen Percentage), tyder på, at der er en lille forskel mellem typerne af silikonehydrogellinser.1-6 Nogle forfattere mener dog, at man bør kunne forvente yderligere fordele ved at øge Dk/t inden for silikonehydrogelkategorien.7-9 Det er vigtigt at overveje resultaterne fra laboratorier og modeller, men den ultimative test af disse forskelle findes i den kliniske performance. I den første artikel af en serie på to ser vi på det kliniske perspektiv for at kunne konkludere, at der i ren fysiologisk forstand er meget lidt at vinde ved at hæve Dk/tværdierne udover dem, der findes i den lavere ende af intervallet for SiH-linser. I den anden del ser vi på vigtige forskelle i performance inden

for SiH-kategorien, som ikke er baseret på ilt, og som burde være baggrunden for valget mellem forskellige linsemærker.

Loven om det aftagende udbytte Loven om det aftagende udbytte må være gældende, når man undersøger forholdet mellem ilten, som når hornhinden, og Dk/t. Lad os antage, at en kontaktlinse med en Dk/t-værdi på 100 skaber et partialt ilttryk på hornhindens overflade på 100 mmHg (ud fra de data, der er til rådighed, er det formentlig et konservativt skøn). Ved normal brug i åbne øjne vil en fordobling af Dk/t til 200 ikke føre til et partialtryk på 200 mmHg. Det kan det ikke, da partialtrykket for ilt i atmosfæren ved havoverfladen er ca. 159 mmHg (ved standardtemperatur og -tryk), og

Hvilken skala er bedst egnet til at beskrive iltgennemtrængelighed til hornhinden?

Når vi taler om iltning af hornhinden vil vi i virkeligheden gerne vide, hvor meget energi hornhinden producerer for at udføre sin normale funktion.

S2 Sn IRUVLGHQ DI FRUQHD

AF PROFESSOR NOEL

'N W (23

)OX[ )RUE

'N W (23 )OX[ )RUEUXJ 'N W [ FP VHN PO2 PO PP+J

Da iltstrømmen er det hastighedsbegrænsende trin, ved vi, at det vil være direkte proportionalt med iltmetabolismens (eller forbrugets) hastighed gennem en Krebs TCA-cyklus og elektrontransportkæden. Inden silikonehydrogellinserne kom frem, var Dk/t-værdien for bløde linser begrænset til ca. 30. Ved et så lavt iltningsniveau var Dk/t et brugbart de facto indeks, da forholdet mellem metabolisme og Dk/t hovedsageligt er lineært for denne lille del af kurven. Selvom Dk/t fortæller os nøjagtig, hvor meget ilt der passerer gennem en kontaktlinse på et laboratorium, er det ikke samme værdi, som når linsen sidder på øjet. Mange har også brugt EOP (Equivalent Oxygen Percentage), som forudsiger partialtrykket for ilt på forsiden af hornhinden. Forholdet mellem partialtryk og metabolisme er i sidste ende ikke lineært, da det følger et forhold kaldet MichaelisMenten-kinetik. Fatt foreslog at bruge iltstrømmen allerforrest på hornhinden11, som også kaldes »flux«, da det angiver mængden af den ilt, som trænger igennem hornhinden. Selvom dette indeks er meget bedre end EOP og DK/t, er det ikke perfekt som indeks for metabolisme, da ilten også kan bevæge sig gennem den bageste del af hornhinden. I sidste ende ønsker vi en måde til at bestemme den primære interessevariabel, hvilket iltforbruget kan give os. Det er ekvivalent med nettostrømmen eller summen af strømme på forsiden og bagsiden af hornhinden. I øjeblikket er den bedste metode til bestemmelse af forbruget Fatts diffusionsligninger.

Figur 2 viser, hvordan loven om det aftagende udbytte bliver mere åbenbar, når vi gør estimatorerne mere avancerede fra Dk/t til EOP til flux til forbrug.

>> 33

TABEL 1 Materialeegenskaber for et udvalg af silikonehydrogel- og hydrogellinser. Højeste og laveste Dk/t-værdier kommer fra forskellige kilder, herunder data fra producenter*, Bruce13, Efron et al14 samt vores egne, ikke offentliggjorte målinger† Materiale

Varemærke

Vandindhold (%)

Modulus (MPa)

Højeste Dk/t *,13,14,†

Laveste Dk/t *,13,14,†

Overfladeændring

Anden teknologi

Asmofilcon A

PremiO

40

1,07

161

70

Nanogloss plasmabelægning

Menisilk

Balafilcon A

PureVision

33

1,06

84

38

Plasmaoxidering

Comfilcon A

Biofinity

48

0,75

145

64

Ingen

Aquaform-teknologi

Enfilcon A

Avaira

46

0,5

125

55

Ingen

Aquaform-teknologi

Filcon II 3

Clariti

58

0,5

86

?

Ingen

Aquagen-proces

Galyfilcon A

Acuvue Advance

47

0,43

107

37

Ingen

Aquaform-teknologi

lotrafilcon A

Night & Day Aqua

24

1,5

203

68-140

Plasmapolymerisation

Aqua Moisture System

lotrafilcon B

Air Optix Aqua

36

1,2

101

45

Plasmapolymerisation

Aqua Moisture System

Narafilcon A

1-Day Acuvue TruEye

46

0,66

118

47

Ingen

Hydraclear 1-teknologi

Senofilcon A

Acuvue Oasys

38

0,72

153

74

Ingen

Hydraclear Plus-teknologi

Etafilcon A

Acuvue 2

58

0,3

26

8

Ingen

Omafilcon A

Proclear

52

0,49

29

11

Ingen

pO2 på hornhindens overflade kan aldrig være højere. Vi kan fortsætte med at fordoble Dk/t-værdien, men det kan aldrig give en pO2-værdi, som er højere end den i atmosfæren. Data fra Bonanno et al i figur 1 belyser dette ved at vise, at pO2 på forsiden kun stiger gradvist over et Dk/t-niveau på ca. 85.10 Figur 2 viser, at når modellen for iltning af hornhinden bliver mere avanceret fra Dk/t til EOP til flux til forbrug, giver en fortsat øgning af Dk/t-værdien marginale fordele (se tabellen). Der er altså ingen tvivl om, at loven om det aftagende udbytte gælder. Det eneste relevante spørgsmål er, hvornår øget Dk/t holder op med at have nogen klinisk fordel. Forskningen inden for iltforbrug og de kliniske beviser nedenfor antyder, at dette niveau ligger under den laveste Dk/t-værdi, som findes i silikonehydrogellinser.

Ved at analysere iltens indvirkning på hornhindevævet er det relevant at referere til et sæt linseparameterværdier. Disse oplysninger findes i tabel 1. Man bør huske, at den Dk/t-værdi, som angives for de fleste linser, kun gælder for mid-

ten af linsen. En linse med en central Dk/t-værdi på 20 kan meget vel have en perifer Dk/t-værdi på 10 eller mindre.13 De centrale og perifere Dk/t-værdier, som er angivet i tabel 1, er skøn fra forskellige kilder om værdier for permeabilitet og tykkelse, herunder producentdata, Bruce, Efron et al samt vores egne, ikke offentliggjorte målinger.13,14 Oplysninger om højeste Dk/t-værdi kan afvige fra de værdier, som producenterne angiver, da disse normalt angives som -3,00 D. Det er en almindelig klinisk opfattelse, at variationer i styrke betyder store ændringer i Dk/t. Producenterne er faktisk dygtige til at holde de maksimale tykkelsesværdier under ca. 0,30 mm for en lang række styrker, og denne tommelfingerregel kan være nyttig til at bedømme den værst tænkelige DK/t på stærke linser. For speciallinser såsom toriske linser, synes de samme maksimale værdier for tykkelse at være gældende, så de generelle konklusioner for sfæriske linser i denne artikel vil generelt også gælde for speciallinser.15 Dk/t-værdierne i redegørelsen nedenfor refererer

til central Dk/t, medmindre andet er angivet. Acuvue Advance og PureVision har de laveste Dk/t-værdier for de silikonehydrogellinser, som normalt anbefales til daglig brug henholdsvis konstant brug, og disse linser vil blive omtalt nedenfor.

Kendte iltrelaterede effekter I realiteten er alle hydrogellinser medvirkende til hypoxi på hornhinden. Kortvarig brug af hydrogellinser i lukkede øjne fører til cornea ødem16,17, limbal hyperemi18,19 og endoteliale blærer20. Efter konstant brug af hydrogellinser i en periode udvikles der mikrocyster og vakuoler21,22, vaskularisering af hornhinden18,21, stromal fortynding23, endotelial polymegatisme24 og myopiprogression25.

Brug af hydrogellinser i åbne øjne giver mindre påvirkning end brug i lukkede øjne, men der er belæg for, at der stort set altid forekommer en vis grad af hypoxi et eller andet sted på hornhinden.

Limbal hyperemi er det mest tydelige symptom, og det forekommer hos de fleste mennesker, der bruger hydrogellinser.26,27 Daglig brug af hydrogellinser over en længere

34 FAGLIGT

Figur 3. Silikonehydrogellinser synes ikke at forårsage vaskularisering (vises på billedet)

>>

periode har også vist sig at forårsage endotelial polymegatisme,28 men det er ikke klart, om omfanget er det samme for intervallet af iltgennemtrængelighed (Dk/t) for hydrogellinser (ca. 0 til 30), da de undersøgelser, der hidtil er foretaget, kun har set på de forskellige modaliteter pr. gruppe. Hydrogellinser med lavere Dk/t (mindre end ca. 20) er kendt for at forårsage hævelse af hornhinden selv i åbne øjne.29 Linser med værdier i den lave ende af Dk/tintervallet (perifert Dk/t på ca. 10) kan også føre til vaskularisering.30-32 Det er derfor sandsynligt, at linser med værdier i den høje ende af Dk/ t-intervallet (en Dk/t-værdi over ca.

20) giver en minimal forandring af hornhinden udover limbal hyperemi.

Da de fleste brugere af kontaktlinser i verden har tynde hydrogellinser med medium vandindhold og en central Dk/t-værdi på ca. 20, er det rimeligt at hævde, at eliminering af limbal hyperemi udgør den vigtigste grund, hvis ikke den eneste, til at skifte fra hydrogellinser til silikonehydrogellinser til daglig brug.

Ødem, striae og endoteliale folder Der er en stærk forbindelse mellem hornhindens tykkelse og iltforsyningen.33,34 Ved brug i åbne øjne hæver hornhinden, hvis kontaktlinsens Dk/ t-værdi ligger under ca. 20.35 Hydrogellinser giver derfor normalt en vis hævelse af hornhinden, selv når øjnene er åbne. Hvis hævelsen er over ca. 5%, vil der også forekomme stro-

male striae, og hvis hævelsen ligger over ca. 10%, opstår der endoteliale folder.36 Ingen af silikonehydrogellinserne forventes at forårsage hævelse af hornhinden, når øjnene er åbne, og der er bevis for denne påstand.37 Når øjnene er lukkede om natten, vil hornhinden hæve lidt, selv hvis man ikke bruger kontaktlinser.

Hævelsen skønnes at ligge på mellem 0,7 og 5,5%.38 Værdien varierer med erfaring i brug af kontaktlinser. Cox et al konstaterede 3,8%s hævelse hos personer, som ikke brugte kontaktlinser, 2,0% hos personer, der var vant til daglig brug af hydrogellinser og 0,7% hos personer, som var vant til konstant brug af hydrogellinser.39 Alle kontaktlinser vil forårsage yderligere hævelse i lukkede øjne. Tynde hydrogellinser med medium vandindhold vil normalt forårsage en hævelse på yderligere ca. 8%, og hydrogellinser med en lavere Dk/t end disse vil foråsage større hævelse.40 Silikonehydrogellinser forårsager meget mindre ødem. Silikonehydrogellinsen med den laveste Dk/t-værdi, PureVision, som er godkendt til konstant brug, giver kun en hævelse på ca. 2% over baseline.40 Silikonehydrogellinsen med den højeste Dk/t-værdi, Focus Night & Day, forårsager en yderligere hævelse på ca. 1%.41 Det er uklart, om disse små hævelser på 1 til 2%, som optræder med silikonehydrogellinser, udover den hævelse som forekommer, når man ikke bruger kontaktlinser, er tegn på skadelig hypoxisk stress, og om de små forskelle mellem disse linser har nogen betydning. Da der ikke er nogen kendt sammenhæng mellem hævelse og cornea patologi, og da der er en stor proportional forskel mellem silikonehydrogellinser og hydrogellinser, mener vi ikke, at den hævelse, der forekommer ved brug af SiH-linser, har nogen betydning.

Mikrocyster Holden et al konstaterede, at blandt de forskellige forandringer, som konstant brug af hydrogellinser kan afstedkomme, »er mikrocyster den tilstand, som indikerer epitelial forandring, der er lettest at observere«.42 Sweeney et al konstaterer, at »i kliniske undersøgelser bruges mikrocyster som det klassiske tegn på hypoxi«. Hickson og Papas målte forekomsten af mikrocyster hos personer, som ikke bruger kontaktlinser, til at være 49%, men ingen havde mere end 5 mikrocyster pr. hornhinde.43 Daglig brug af hydrogellinser synes ikke at påvirke denne incidens.42,44 Derfor burde daglig brug af silikonehydrogellinser ikke øge denne forekomst, en antagelse baseret på det faktum, at ingen har ment, at det var umagen værd at måle det.

På den anden side er det gennemsnitlige antal af mikrocyster hos personer, der i fem år konstant har brugt hydrogellinser, rapporteret til 17 ± 21, hvor alle øjne stort set havde mindst en mikrocyste.23 Antallet af mikrocyster er omvendt forbundet med Dk/t ved brug i lukkede øjne, og Dk/t-niveauet, hvor de falder til baseline skønnes at være ca. 50.23 Da den centrale Dk/t-værdi for PureVision er ca. 90, kommer det ikke som nogen overraskelse, at mikrocyster generelt ikke rapporteres som et problem med silikonehydrogellinser. Brennan et al rapporterede om brugen af tre forskellige typer silikonehydrogellinser og fandt en incidens på 30 til 59%, hvilket stemmer overens med Hickson-Papas baseline, men en 9 til 17%s højere incidens med over 10 mikrocyster.46 De undersøgte silikonehydrogellinser med de højeste og de laveste Dk/t-værdier til brug døgnet rundt, men de fandt ingen bevis på nogen sammenhæng mellem det vigtig-

36 FAGLIGT

ste tegn på hypoxi og Dk/t i denne gruppe.

Vaskularisering Vaskularisering er vigtigt, fordi det er den eneste alvorlige kontaktlinserelaterede trussel mod synet udover mikrobiel keratitis (figur 3). Det kan indtræffe både ved daglig og konstant brug af hydrogellinser. Da det udvikler sig over tid og ikke er akut, er data om forekomst og relative risici mangelfulde. Selv linser med beskedne Dk/t-værdier på ca. 10, som forekommer i nogle tynde linser med højt vandindhold, kan fremkalde sprængning af mindre blodkar, men synes ikke at forårsage væsentlig vaskularisering ved daglig brug. Det er derfor højst usandsynligt, at hypoxirelateret vaskularisering kan opstå ved daglig brug af silikonehydrogellinser, og vi kender ikke til nogen rapporter herom.

Dumbleton et al studerede vaskularisering i løbet af ni måneders konstant brug og fandt ingen væsentlig vaskularisering hos brugere af linser med en lav Dk/t-værdi (perifer Dk/t-værdi på ca. 10) og ingen overhovedet hos brugere af linser med høje Dk/t-værdier (perifere Dk/t-værdier fra 60 til 100)47, hvilket bekræfter den gennerelle sammenhæng mellem vaskularisering og Dk/t. Der er imidlertid gennemført meget få undersøgelser, hvor man har kunnet bedømme indvirkningen af Dk/t-værdien inden for silikonehydrogelkategorien. Over en periode på et år med konstant brug konstaterede Brennan et al næsten ingen incidens af væsentlig vaskularisering i øjnene på 212 personer, som brugte PureVision- og Acuvuelinser kontralateralt.48 I forbindelse med en yderligere analyse af en 1-årig undersøgelse af konstant brug af PureVision, Night & Day og Biofinity, som blev rappor-

>>

teret af Brennan et al46, kunne man konstatere, at næsten halvdelen af deltagerne, som havde forskellig historik med hensyn til brug, havde en vis grad af vaskularisering, da de indgik i undersøgelsen. Ved efterfølgende besøg faldt den registrerede vaskularisering væsentligt, men stort set lige meget for de forskellige linsetyper. Ved det sidste besøg havde 25% af de detagere, som brugte PureVision, stadig nogen vaskularisering i forhold til 21% af deltagerne, som brugte Night & Day. Sandomingo et al nævner slet ikke vaskularisering i deres sammenligning af PureVision og Night & Day over en periode på 18 måneder, men kommenterer kun hyperemi.49,50 Kort sagt synes silikonehydrogellinser at have elimineret hypoxiinduceret vaskularisering. Der er heller ikke noget bevis for forskelle inden for SiH-kategorien med hensyn til tilbøjelighed til at forårsage vaskularisering.

om kvaliteten af den kontrol, Papas har anvendt. Baseline var øjet uden kontaktlinse. Men mekaniske effekter og temperaturen under brugen af linser kan påvirke målingen af limbal rødme udover indvirkningen af DK/t.

Vi har set på litteraturen for at finde underbyggelse af Papas kriterium på 125. Vores søgning resulterede i syv undersøgelser, som sammenlignede forskellene mellem

Kort sagt synes silikonehydrogellinser at have elimineret hypoxiinduceret vaskularisering. Der er heller ikke noget bevis for forskelle inden for SiHkategorien med hensyn til tilbøjelighed til at forårsage vaskularisering.

Limbal rødme Som nævnt tidligere, er limbal rødme det vigtigste tegn på hypoxi ved daglig brug af tynde hydrogellinser med medium vandindhold. Papas kom frem til en kritiskt perifer Dk/tværdi på 125 for at undgå limbal rødme ved brug i åbne øjne,51 og dette er et af hovedargumenterne for en højere Dk/t-værdi. Den metodik, der er anvendt til at komme frem til dette kriterium, har imidlertid sine mangler. I henhold til Holden och Mertz35 søger den matematiske metode at identificere et skæringspunkt mellem det, som er en symptotisk kurve og dens asymptote, hvilket ifølge sagens natur er upræcist. Der hersker også alvorlig tvivl

to forskellige silikonehydrogellinser med hensyn til graden af induceret limbal hyperemi ved både daglig og konstant brug.46,49,52-56 Da de perifere Dk/t-værdier for alle silikonehydrogellinser ligger under 125, og der ikke findes to værdier, der er de samme, kunne man forvente at se væsentlige forskelle i graden af limbal rødme i alle disse undersøgelser, hvis Papas resultat er klinisk vigtigt.

Der blev ikke rapporteret nogen forskel i nogen af disse undersøgelser.

Det betyder, at kriteriet 125 har ringe relevans i den kliniske verden, men også at et tal på 37, den laveste perifere Dk/t-værdi konstateret ved daglig brug af silikonehydrogellinser, er tilstrækkeligt til at undgå klinisk vigtig limbal rødme i åbne øjne.

Endoteliale blærer Nogle få minutter efter indsættelse af en kontaktlinse opstår der mørke områder, som kaldes blærer, i endotelets spekulære reflektion20 (figur 4).

Disse blærer synes ikke at have nogen patologisk betydning, men de

38 FAGLIGT

Baseline

Lukket øje i 20 minutter med hydrogel med medium vandindhold

2 minutter efter åbning af øjet

10 minutter efter åbning af øjet

Figur 4. Mikrofotografier af endotelet, som viser udvikling og opløsning af blærer på et sted ved brug af hydrogellinser i lukkede øjne (bemærk matchende celler mellem fotografierne). Et nyt interessant resultat er den tydelige stigning i antallet og klarheden af centrale pletter, lige efter at stimulus er fjernet. Silikonehydrogellinser forårsager minimal blæredannelse i åbne eller lukkede øjne Ung person, som ikke bruger linser – høj celledensitet

Ældre person, som ikke bruger linser – lav celledensitet

Bruger af hydrogellinser – polymegatisme

Figur 5. Mikrofotografier af endotelet, som viser normal celledensitet og stor regelmæssighed hos en 6-årig, lavere celledensitet og flere uregelmæssigheder hos en 49-årig og polymegatisme hos en 25-årig erfaren bruger af hydrogellinser. Vi afventer resultatet af forskningen for at kunne vise, om silikonehydrogellinser forårsager endotelial polymegatisme

fortynding er normalt begrænset i omfang i forhold til populationsvariationer, vaskularisering opstår kun i enkelte tilfælde og kræver normalt alvorlig hypoxi, medens polymegatisme synes at forværres lineært over tid.28,59,60 Den synes også at øges med brugsintensiteten.59 Figur 5 viser, hvordan endotelet ser ud hos en 25-årig erfaren bruger af hydrogellinser sammenlignet med en ung og en ældre person, der ikke bruger kontaktlinser. Udviklingen af endotelial polymegatisme synes at være forbundet med graden af hypoxi, da der er konstateret en væsentlig ændring hos brugere af PMMA-linser ved konstant brug af hydrogellinser og i mindre omfang ved daglig brug af hydrogellinser.24,61,62 Der er imidlertid en minimal ændring hos brugere af silikonelastomerlinser.63 Det er dog uklart på hvilket Dk/t-niveau, polymegatisme begynder. Det ligger heller ikke fast, om silikonehydrogellinser er årsagen til dette fænomen, og om et skift til disse materialer giver mulighed for helbredelse for endotelial polymegatisme forårsaget af hydrogellinser.

Corneafortynding er et umiddelbart tegn på hypoxi, da endotelets område, hvor blærerne opstår ved brug af kontaktlinserne, er omvendt proportionalt med Dk/tværdien for linsen.57 Vi har imidlertid for nylig testet, om der var forskelle i blærerespons inden for silikonehydrogelkategorien. Vi undersøgte blæredannelsen efter 20 minutters brug af silikonehydrogellinser hos østasiatere med åbne og lukkede øjne og kunne ikke påvise forskelle mellem Dk/t-værdierne.58

Endotelial polymegatisme I de fleste undersøgelser er man

enige om, at endotelial celledensitet ikke påvirkes af daglig eller konstant brug af kontaktlinser. Men distributionen af cellestørrelser og former ændrer sig, hvilket kaldes henholdsvis polymegatisme og pleomorfisme. Af de kliniske markører, som potentielt er en indikation af langvarig fysiologisk skade på hornhinden via kronisk hypoxi, synes endotelial polymegatisme at være den mest følsomme. Antallet af mikrocyster synes at toppe efter flere måneders konstant brug (hvor effekten af genoptagelse ved afbrudt brug ikke er medtaget), og stromal og epitelial

Både epitelial og stromal fortynding kan opstå som et resultat af konstant brug af hydrogellinser23, men en effekt ved daglig brug er mindre tydelig.64,65 Det er usikkert, hvor stor en del af fortyndingen kan tilskrives mekaniske effekter og ikke hypoxieffekter. Ortokeratologi er kendt for at fortynde hornhinden centralt66, og den største del af denne effekt er uafhængig af Dk/t. Der er ingen beviser for, at der opstår hypoxirelateret corneafortynding med silikonehydrogellinser.

Myopiprogression Der er tidligere identificeret små

>> 39 Referencer, del 1

myopiforandringer ved daglig og konstant brug af hydrogellinser, og disse synes at forekomme hyppigere end med briller.67,68 Disse forandringer er ikke åbenbare ved brug af mindst et mærke af silikonehydrogellinser.25,69 Men i hvilken grad, myopiforandringer kan tilskrives hypoxi, er imidlertid et åbent spørgsmål. Der er ingen umiddelbar øgning af den centrale krumning af hornhinden forbundet med hydrogellinseinduceret myopiforandring.70 Der er teorier om, at perifer retinal refraktion er ansvarlig for okulær vækst.71 Brug af kontaktlinser i standarddesign kan ændre aberrationsprofilen og føre til en højere grad af optiskt stimuleret myopiforandring end ved brug af briller. Denne effekt kan modvirkes ved at bruge silikonehydrogellinser med højere elasticitetsmodulus, som har tendens til mekanisk at udflade det midterste af hornhinden.72

Resumé Der er begrænset bevis på fysiologisk baseret performancevariation inden for kategorien silikonehydrogellinser. Man ved, at der er små forskelle af ukendt betydning med hensyn til hævelse af hornhinden i lukkede øjne ved brug af silikonehydrogellinser og laboratorieforskelle inden for limbal hyperemi, som ikke synes at fremkomme i kliniske rapporter hverken ved daglig eller konstant brug. I den anden del af denne serie vil vi gennemgå de vigtigste forskelle i performance mellem silikonehydrogellinsemærkerne og vise, at disse er relateret til andre materialeegenskaber end iltgennemtrængelighed til hornhinden.

Denne artikel blev oprindelig offentliggjort i i Optician, 2009, vol.

238, nr. 6209, 16–20.

1. Brennan N. Corneal oxygenation during contact lens wear: comparison of diffusion and EOP-based flux models. Clin Exp Optom 2005; 88:103-108.

2. Brennan N. Beyond flux: total corneal oxygen consumption as an index of corneal oxygenation during contact lens wear. Optom Vis Sci 2005; 82:467-472.

3. Brennan NA. A model of oxygen flux through contact lenses. Cornea 2001; 20:104-108.

4. Compan V, Lopez-Alemany A, Riande E, et al. Biological oxygen apparent transmissibility of hydrogel contact lenses with and without organosilicon moieties.

Biomat 2004; 25:359-365.

5. Huang P, Zwang-Weissman J, Weissman BA. Is contact lens »T« still important?

Contact Lens Ant Eye 2004; 27:9-14.

6. Radke CJ, Chhabra M. Minimum Contact Lens Oxygen Transmissibility (Dk/L) With Monod Kinetics for the Corneal Oxygen Consumption Rate. Invest.

Ophthalmol. Vis. Sci. 2005; 46:904-.

7. Fonn D, Bruce A. A review of the Holden-Mertz criteria for critical oxygen transmission. Eye Contact Lens 2005; 31:247-251.

8. Fonn D, Sweeney D, Holden B, et al. Corneal oxygen deficiency. Eye Contact Lens 2005; 31:23-27.

9. Holden BA, Stretton S, Lazon de la Jara P, et al. The future of contact lenses: Dk really matters. Contact Lens Spectrum 2006; 21:20-28.

10. Bonanno JA, Clark C, Pruitt J, et al. Tear oxygen tension under silicone-hydrogel lenses in human subjects. Invest Ophthalmol Vis Sci 2008; 49:E-abstract 4846.

11. Fatt I. New physiological paradigms to assess the effect of lens oxygen transmissibility on corneal health. CLAOJ 1996; 22:25-29.

12. Fatt I, Freeman RD, Lin D. Oxygen tension distributions in the cornea: a reexamination. Exp Eye Res 1974; 18:357365.

13. Bruce AS. Local oxygen transmissibility of disposable contact lenses. Contact Lens Anterior Eye 2003; 26:189-196.

14. Efron N, Morgan PB, Cameron ID, et al.

Oxygen permeability and water content of silicone hydrogel contact lens materials. Optom Vis Sci 2007; 84:328-337.

15. Brennan N. Corneal oxygen consumption beneath toric soft lenses. 2008:In preparation.

16. Leibowitz H, Laing R, Sandstrom M. Continuous wear of hydrophilic contact lenses. Arch Ophthalmol 1973; 89:306310.

17. Sarver MD, Staroba JE. Corneal edema with contact lenses under closed-eye conditions. AmJ Optom Physiol Opt 1978; 55:739-743.

18. Binder P. Complications associated with extended wear of soft contact lenses.

Ophthalmol 1979; 86:1093-1101.

19. Holden B, Sweeney D, Swarbrick H, et al. The vascular response to long-term extended contact lens wear. Clin Exp Optom 1986; 69:112-119.

20. Zantos S, Holden B. Transient endothelial changes soon after wearing soft contact lenses. Am J Optom Physiol Opt 1977; 54:856-858.

21. Zantos S, Holden B. Ocular changes associated with continuous wear of contact lenses. Aust J Optom 1978; 61:418426.

22. Zantos S. Cystic formations in the corneal epithelium during extended wear of contact lenses. Int Contact Lens Clin 1983; 10:128-146.

23. Holden B, Sweeney D, Vannas A, et al.

Effects of long-term extended contact lens wear on the human cornea. Invest Ophthalmol Vis Sci 1985; 26:1489-1501.

24. Schoessler J. Corneal endothelial polymegathism associated with extended wear. Int Contact Lens Clin 1983; 10:148-156.

25. Dumbleton KA, Chalmers RL, Richter DB, et al. Changes in myopic refractive error with nine months’ extended wear of hydrogel lenses with high and low oxygen permeability. Optom Vis Sci 1999; 76:845-849.

26. Ruben M, Brown N, Lobascher D, et al.

Clinical manifestations secondary to soft contact lens wear. Br J Ophthalmol 1976; 60:529-531.

27. McM nnies CW, Chapman-Davies A, Holden BA. The vascular response to contact lens wear. Am J Optom Physiol Opt 1982; 59:795-799.

28. MacRae S, Matsuda M, Shelland S, et al. The effects of hard and soft contact lenses on the endothelium. Am J Ophthalmol 1986; 102:50-57.

29. Farris R, Donn A. Corneal respiration with soft contact lenses. J Am Optom Assoc 1972; 43:292-294.

30. Roth HW. The etiology of ocular irritation in soft lens wearers: distribution in a large clinical sample. Contact Intraoc Lens Med J 1978; 4:38.

31. McMonnies C. Contact lens-induced corneal vascularization. Int Contact Lens Clin 1983; 10:12-21.

32. Efron N. Vascular response of the cornea to contact lens wear. J Am Optom Assoc 1987; 58:836-846.

33. Holden B, Sweeney D, Sanderson G. The minimum precorneal oxygen tension to avoid corneal oedema. Invest Ophthalmol Vis Sci 1984; 25:476-480.

34. Polse K, Mandell R. Critical oxygen tension at the corneal surface. Arch Ophthalmol 1971; 84:505-508.

35. Holden B, Mertz G. Critical oxygen levels to avoid corneal edema for daily and extended wear contact lenses. Invest Ophthalmol Vis Sci 1984; 25:1161-1167.

36. La Hood D, Grant T. Striae and folds as indicators of corneal oedema. Optom Vis Sci 1990; 67 (suppl.):196.

37. Morgan PB, Maldonado-Codina C, Quhill W, et al. Central and peripheral oxygen transmissibility thresholds to avoid corneal swelling during open eye soft contact lens wear.J Biomed Mat Res 2008:Submitted for publication.

38. Brennan NA, Fonn D, Corneal hypoxia, in Siliconehydrogels: continuous wear contact lenses, D.F. Sweeney, Editor. 2004, Butterworth-Heinemann: London.

39. Cox I, Zantos S, Orsborn G. The overnight corneal swelling response of nonwear, daily wear, and extended wear soft lens patients. Int Contact Lens Clin 1990; 17:134-137.

40. Brennan NA, Coles M-LC, Continuous wear, in Contact Lens Practice, N. Efron, Editor. 2002, Butterworrth-Heinemann: Oxford. p. 275-294.

41. Fonn D, du Toit R, Simpson TL, et al.

Sympathetic swelling response of the control eye to soft lenses in the other eye. Invest Ophthalmol Vis Sci 1999; 40:3116-3121.

42. Holden BA, Grant T, Kotow M, et al.

Epithelial microcysts with daily and extended wear of hydrogel and rigid gas permeable contact lenses.. Invest Ophthalmol Vis Sci 1987; 28(Suppl):372.

43. Hickson S, Papas E. Prevalence of idiopathic corneal anomalies in a non contact lens-wearing population. Optom Vis Sci 1997; 74:293-297.

44. Holden BA, Sweeney DF. The significance of the microcyst response: a review.

Optom Vis Sci 1991; 68:703-707.

45. Sweeney DF, Keay L, Jalbert I, et al., Clinical performance of silicone hydrogel lenses, in Silicone hydrogels: the rebirth of continuous wear contact lenses, D.F. Sweeney, Editor. 2000, ButterworthHeinemann: This article was originally published in Optician, 2009, Vol 238, No 6218, 26-30. Contact Lens Monthly Oxford. p. 90-149.

46. Brennan NA, Coles ML, Connor HR, et al. A 12-month prospective clinical trial

40 FAGLIGT

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

of comfilcon A silicone-hydrogel contact lenses worn on a 30-day continuous wear basis. Cont Lens Anterior Eye 2007; 30:108-118.

Dumbleton KA, Chalmers RL, Richter DB, et al. Vascular response to extended wear of hydrogel lenses with high and low oxygen permeability. Optom Vis Sci 2001; 78:147-151.

Brennan NA, Coles M-LC, Levy B, et al. One-Year Prospective Clinical Trial of balafilcon A (PureVision) Siliconehydrogel Contact Lenses Used on a 30-Day Continuous Wear Schedule.

Ophthalmol 2002; 109:1172-1177.

Santodomingo-Rubido J, Wolffsohn JS, Gilmartin B. Changes in ocular physiology, tear film characteristics, and symptomatology with 18 months silicone hydrogel contact lens wear.

Optom Vis Sci 2006; 83:73-81.

Santodomingo-Rubido J, Wolffsohn JS, Gilmartin B. Adverse events and discontinuations during 18 months of silicone hydrogel contact lens wear.

Eye Contact Lens 2007; 33:288-292.

Papas E. On the relationship between soft contact lens oxygen transmissibility and induced limbal hyperaemia.

Exp Eye Res 1998; 67:125-131.

Brennan NA, Coles ML, Ang JH. An evaluation of silicone-hydrogel lenses worn on a daily wear basis. Clin Exp Optom 2006; 89:18-25.

Guillon M, Maissa C. The effect of optimising silicone hydrogels key physical properties on extended wear clinical performance. Invest Ophthalmol Vis Sci 2006; 49:ARVO E-abstract 2382.

Maldonado-Codina C, Morgan PB, Schnider CM, et al. Short-term physiological response in neophyte subjects

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

fitted with hydrogel and silicone-hydrogel contact lenses. Optom Vis Sci 2004; 81:911-921.

Morgan PB, Efron N. Comparative clinicalperformance of two silicone hydrogel contact lenses for continuous wear. Clin Exp Optom 2002; 85:183192.

Papas E, Willcox MDP. Reducing the consequences of hypoxia: the ocular redness response. Contact Lens Spectrum 2006; 21 (suppl.):32-37.

Inagaki Y, Akahori A, Sugimoto K, et al. Comparison of corneal endothelial bleb formation and disappearance processes between rigid gas-permeable and soft contact lenses in three classes of dk/l. Eye Contact Lens 2003; 29:234-237.

Brennan NA, Coles M-LC, Connor RM, et al. Shortterm corneal endothelial response to wear of siliconehydrogel contact lenses in east asian eyes. Eye Contact Lens 2008; 34:317-321.

Chang SW, Hu FR, Lin LL. Effects of contact lenses on corneal endothelium -a morphological and functional study.

Ophthalmologica 2001; 215:197-203.

Yamauchi K, Hirst LW, Enger C, et al.

Specular microscopy of hard contact lens wearers II. Ophthalmology 1989; 96:1176-1179.

Carlson KH, Bourne WM. Endothelial morphologic features and function after long-term extended wear of contact lenses. Arch Ophthalmol 1988; 106:1677-1679.

Stocker EG, Schoessler JP. Corneal endothelial polymegathism induced by PMMA contact lens wear. Invest Ophthalmol Vis Sci 1985; 26:857-863.

Schoessler JP, Barr JT, Freson DR. Corneal endothelial observations of si-

licone elastomer contact lens wearers.

Int Contact Lens Clin 1984; 11:337.

64. Liu Z, Pflugfelder SC. The effects of long-term contact lens wear on corneal thickness, curvature, and surface regularity. Ophthalmology 2000; 107:105-111.

65. Myrowitz EH, Melia M, O’Brien TP. The relationship between long-term contact lens wear and corneal thickness.

Clao J 2002; 28:217-220.

66. Alharbi A, Swarbrick HA. The effects of overnight orthokeratology lens wear on corneal thickness. Invest Ophthalmol Vis Sci 2003; 44:2518-2523.

67. Binder P. Myopic extended wear with the Hydrocurve II soft contact lens.

Ophthalmol 1983; 90:623-626.

68. Harris MG, Sarver MD, Polse KA. Corneal curvature and refractive error changes associated with wearing hydrogel contact lenses. Am J Optom Physiol Opt 1975; 52:313-319.

69. Fonn D, MacDonald KE, Richter D, et al. The ocular response to extended wear of a high Dk silicone hydrogel contact lens. Clin Exp Optom 2002; 85:176-182.

70. Patel S. Changes in myopic refractive error with nine months’ extended wear of hydrogel lenses with high and low oxygen permeability. Optom Vis Sci 2000; 77:285.

71. Smith EL, Greeman P, Ho A, et al. Methods and apparatuses for altering relative curvature of field and positions of peripheral off-axis focal positions. US patent 7025460 2006.

72. Szczotka-Flynn LB. Unintended Ortho-k Effects From Silicone Hydrogel Lenses. Contact Lens Spectrum 2004; 19(8):19-20.