FAGLIGT STOF
6
Den vigtige refraktion i socialoftalmologien Introduktion
Af Henrik Holton, optiker, F.A.A.O. Synscentralen i Vordingborg Schh@Vordingborg.dk
Abstract Formål: At undersøge hvor stor en pro-
centdel af patienter med diagnosticeret svagsyn og social blindhed, der kunne opnå visusforbedring med brillekorrektion. Metode: Effekten af brillekorrektion hos
2888 ældre patienter henvist til Synscentralen i Vordingborg som svagsynede (6/60 < visus ″ 6/18) eller socialt blinde (1/60< visus ″ 6/60) blev retrospektivt opgjort efter refraktionsundersøgelse. Resultater: I svagsynsgruppen kunne 35,5% få visusforbedring med ny brillekorrektion, og heraf kunne 18,5% hæves til normalsynsområdet. I gruppen af socialt blinde kunne 34% få visusforbedring med ny brillekorrektion. Heraf kunne 21% løftes over i svagsynsgruppen og 3,5% kunne rykkes til normalsynsområdet. (p=0,0001) Konklusion: Undersøgelsen viste, at en
tredjedel af de henviste patienter fik en signifikant visusforbedring med ny brillekorrektion. Nøgleord: visusforbedring, faldulykker,
brillekorrektion.
Det er et velkendt problem, at livskvaliteten forringes, når synet svigter pga. øjensygdom (Mangione et al. 1998). Med aftagende syn vil forskellige daglige gøremål, herunder ADL (almindelige daglig levevis) og mobility (at kunne færdes selvstændigt som blind eller stærkt svagsynet) blive sværere at udføre end tidligere (Kuyk et al. 1996; Kuyk & Elliott 1999). Selv en lille forringelse af visus kan få konsekvenser i dagligdagen. Er visus ringere end 6/12 på bedst seende øje, er det ikke længere muligt at læse almindelig avistekst uden ekstra stærk læseaddition, ligesom kørekortet ikke kan generhverves. Opstår det dårlige syn i den erhvervsaktive alder, kan revalidering være nødvendigt for at patienten kan forblive på arbejdsmarkedet. I andre tilfælde vil førtidspension være en konsekvens. Herudover viser forskning, at der er en direkte sammenhæng mellem faldulykker og dårligt syn blandt ældre mennesker (Cummings et al. 1995; Lord et al. 1991). Studier har vist, at faldrisikoen stiger lineært med graden af visustabet (Kelsey et al.1992; Cummings et al. 1995), samt at risikoen for en faldulykke fordobles, når visus er nedsat (Klein et al. 1998; Lord et al. 1994, 1991, 1991). I Danmark er der årligt 45.000 faldulykker blandt mennesker over 65 år, hvilket foranlediger 13.000 hospitalsindlæggelser og 1350 dødsfald. Knoglebrud er den hyppigste skade, der ses på skadestuen og det udgør 44% af skaderne. Alvorligst er det, når faldene fører til brud på hofte eller lårben, hvilket i Danmark sker ca. 6000 gange årligt. Hoftebrud medfører ofte lange hospitalsindlæggelser og i endnu længere tid nedsat funktionsevne (Statens Institut for Folkesundhed). Der er fire forskellige faktorer, der har indvirkning på balanceevnen: Synssansen, vestibularsystemet, den
proprioceptive refleks og den taktile følsomhed i fødderne. Evnen til at bruge den proprioceptive refleks (at kunne svaje i kroppen og samtidig holde balancen) er en af de vigtigste sanser, vi har for at kunne afværge et fald. Undersøgelser viser, at ældre mennesker er langt mere afhængige af synet for at kunne holde balancen end unge mennesker (Pyykko et el. 1990), hvilket skyldes, at den muskulære reaktionstid nedsættes med alderen (Lord et al. 1994). Man regner med at ca. en fjerdedel til halvdelen af registrerede faldulykker blandt ældre mennesker skyldes nedsat syn (Harwood 2001). Et dårligt syn kan, udover øge risikoen for faldulykker, medføre store psykosociale problemer, og patienten vil i visse situationer have sværere ved at kunne udføre almindelige daglige gøremål end tidligere. Det er derfor væsentligt, at patienten, foruden at være oftalmologisk/ medicinsk velbehandlet, også er refraktivt udredt. Refraktion, der er et subspeciale i den oftalmologiske disciplin, kræver uddannelse og erfaring og udføres af øjenlæge og optiker. At kunne udmåle en god brillekorrektion forudsætter, at undersøgeren er i stand til at kombinere patientens synsklage med andre parametre som resultatet af spaltelampeundersøgelsen, keratometeret, patientens mentale kapacitet m.m. Refraktionsundersøgelse er ofte kompleks, hvis patienten har en høj alder og er svagsynet. Her kræves ofte ekstra god tid til undersøgelsen, da disse patienter ofte har en længere reaktionstid end øjenraske, yngre mennesker. På Synscentralen i Vordingborg modtages patienter, der er svagsynede eller socialt/praktisk blinde med henblik på rådgivning og vejledning vedrørende deres synshandicap. Ved hver henvendelse indhenter Synscentralen, med samtykke fra patienten, øjenoplysninger fra pati-