FAGLIGT STOF
16
Hvilken type solbrilleglas bø Ca. 80 % af de informationer, der sendes til hjernen, kommer via synet. Det er derfor ikke lige meget, hvilke brilleglas man ser med - heller ikke, når det gælder solbriller. Der kan købes solbrilleglas fra billige primitive støbte glas til de nøje beregnede og højt avancerede i topkvalitet. For brugeren er der utrolig stor forskel på afbildningen, farveopfattelsen, udseendet og komforten. Det er målet med denne artikel at hjælpe optikeren til at kunne rådgive kunden ud fra ønsker og behov. Af Ole Riis, optiker Når man kniber øjnene sammen og kun ser gennem en smal sprække, forstår man, hvordan eskimoerne i sin tid blev inspireret til at udvikle den såkaldte "spaltebrille". Eskimo-spaltebrillen af træ hører sikkert til en af de tidligste former for solbeskyttelse i form af briller. Den smalle spalte gjorde det muligt at se uden at blive blændet de steder, hvor sne og is reflekterede sollyset helt op til 80%, og samtidig beskyttede brillen mod sne og kulde.
UV-strålingen UV-strålingen er inddelt i tre hovedgrupper, hvoraf kun UV-A og UV-B strålerne når jordens overflade. De kortbølgede, energirige UV-C stråler (100-280 nm) absorberes næsten fuldstændigt af jordens atmosfære. Når man taler om solar UV-stråling, mener man den del af de UV-A og UV-B stråler, der når jordens overflade.
UV-C strålingen absorberes næsten fuldstændigt af jordens atmosfære. UV-B og UV-A
Sollyset Mennesket har brug for sollys for at opbygge D vitamin. Hvis man mangler D vitamin, vil kroppen reagere tydeligt, og man bliver i værste fald syg, (D vitamin er nødvendig for opbygningen og vedligeholdelsen af knoglerne). Sollys styrker også kroppens opbygning af hvide blodlegemer, styrker immunsystemet, aktiverer kroppens reserver og har dermed indflydelse på det almene velbefindende. Men sollyset indeholder også de farlige ultraviolette stråler. De findes i lyset hele tiden, man kan bare ikke se dem med det blotte øje. En vis mængde UVstråling er i sig selv uundværlig for kroppen, men større mængder er skadeligt.
Hvis man opholder sig i områder med forøget UV-stråling, f.eks. i solskin, ved stranden eller i bjerge, har øjnene og også øjenomgivelserne brug for en god beskyttelse for at forebygge øjensygdomme som f.eks. årehindebetændelse og grå stær. Man kan også blive blændet, så man ser betydeligt dårligere, og man kan endda blive såkaldt "sneblind". UV-belastningen formindskes i storbyer på grund af smog og gasser, hvorimod den forøges ved kraftig refleksion af lyset f.eks. i hvidt sand, sne eller vand. Nyfalden sne reflekterer lyset helt op til 80%. I højder er UV-belastningen også større. Kunstig UV-stråling kan være af stor nytte for den almene sundhed. Udover at solarier giver den eftertragtede brune farve, anvendes kunstig UVstråling også til behandling af forskellige hudsygdomme. Ved almindelige brilleglas til daglig brug er en total absorption af UVstråling ikke nødvendig – undtagen i visse medicinske tilfælde.
Hvordan virker solbriller? Med en god solbrille er øjnene ikke blot beskyttet mod UV-stråling, men også mod blænding. Blænding på grund af kraftigt sollys medfører nedsat synsskarphed og kan udløse fysiske reaktioner som en brændende fornemmelse i øjnene eller hovedpine. UV-strålerne holdes tilbage (absorberes) af brilleglasset, og glassets farve gør, at lyset bliver dæmpet. Hvilken farve, der er den rigtige, afhænger af den pågældende kundes personlige smag og følsomhed over for lys og af, hvor og i hvilke situationer, glasset skal anvendes. Solbrillen bør desuden være så stor, at den sarte hud omkring øjnene også bliver beskyttet. Nogle mennesker vil have så mørke briller som muligt, og man kan faktisk få produceret lysreduktioner på op til 97,5%, hvis man vælger en Zeiss Umbra coating, der er pådampet både på forog bagsiden af glasset. Disse glas er dog hovedsageligt beregnet til medicinske tilfælde, for ved en lysreduktion >92% er brilleglassene ikke godkendt til brug i trafikken i dagslys! Solbrilleglas behøver heller ikke være så mørke. Absorptionen kan lægges, så glasset ikke opfattes mørkt, selvom det absorberer mellem 80 - 90% af lyset, (f.eks. Zeiss Skylet® road og sport). Hvis den blå del af lyset absorberes mere, som det er tilfældet ved Skylet® solglas, får man en tydelig stigning i farvekontrasten. Det giver et behageligt og klart syn med uanede kontraster. Kunststof eller mineral? Forskellige krav til lysreduktionsgraden, de mekaniske krav til brilleglassene, brillens vægt og de forskellige styrker gør, at solbrilleglas leveres i mange forskellige udgaver af mineral eller kunststof.