FAGLIGT STOF
6
Optikerforeningens fokus er faglighed Danmarks Optikerforenings arbejdende formand, Per Michael Larsen, fylder 50 den 29. december 2008. I den anledning gør han status over to år som bestyrelsesformand og 14 år som bestyrelsesmedlem i en brancheorganisation, der i de seneste år har ændret profil, gennemlevet kriser, fusioneret og fejret triumfer.
Af Claus Suk Yong Jacobsen, journalist I 2008 lykkedes det for alvor Danmarks Optikerforening at bryde gennem lydmuren i forhold til pressen med et skarpt vinklet sundhedsfagligt budskab. Det skete utilsigtet gennem en forsidehistorie i BT onsdag den 27. august 2008, der satte fokus på optikernes sundhedsfaglige kompetencer under overskriften: ”Optikeren kan redde dit liv”. Det var BT’s nytiltrådte forbrugerredaktør, som stod for opslaget, hvor Per Michael Larsen udlagde teksten for at skabe balance og realisme i forhold til de noget sensationelle påstande fra journalisterne. ”Det, der blev sagt, er, at vi som optikere kan være med til at foretage nogle undersøgelser, hvor vi sender folk videre til øjenlægen. Om det så er øjenlægen, der redder liv eller os, er mindre vigtigt. Det afgørende er, at der bliver gjort en indsats, og at vi som sundhedspersoner kan være med fremme i forreste linje.” Opslaget i BT førte også til et møde mellem Danmarks Optikerforening og øjenlægerne, hvor optikerforeningen blandt andet forklarede, at artiklen ikke var produkt af en informations-kampagne fra optikerforeningen, men pressens eget initiativ.
”Vi har en god dialog med øjenlægerne. Vores opgave er nu at komme med et oplæg til, hvordan optikere kan supplere øjenlægerne i det offentlige sundhedssystem”, siger Per Michael Larsen.
med kursus-aktivitet at sikre, at toppen af den internationale forskning og udvikling indenfor optikerfaget bliver præsenteret i Danmark og er tilgængelig for alle optikere, store som små.
Formanden ser håb om et fornuftigt samarbejde mellem optikere og øjenlæger på det organisatoriske plan. Samtidig noterer han, at der rundt om i landet er mange gode og sunde samarbejder mellem øjenlæger og optikere.
”Når vi siger uddannelse, er det vigtigt at understrege, at Danmarks Optikerforening vil være sikker på, at vi har de nødvendige kompetencer. Det er ikke en opgave, vi vil stå for alene. Det skal ske i samarbejde med uddannelserne. Efteruddannelse sker stadig i skolernes regi. Vi skal ikke ud og konkurrere med Randers eller København”, siger Per Michael Larsen.
”Man skal blive ved med at udvikle disse lokale samarbejder. Men det er vigtigt at understrege, at det på det organisatoriske plan repræsenterer Danmarks Optikerforening hele branchen. Derfor skal vi passe på med at hævde vores kompetencer, hvor vi er klar over, at der er et generelt kompetence-problem”, siger Per Michael Larsen.
Fusionen kulminerede med NCC 2008 En anden væsentlig beslutning, der har præget 2008, er fusionen med Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab, der formelt har været på prøve hele året og først konsolideres endeligt i 2009. Succesen med Nordisk Kontaktlinse Kongres 2008 på SAS Radisson Hotel i København den 15. og 16. november markerede kulminationen på et frugtbart samarbejde mellem de to organisationer. ”Med over 200 deltagere, hvor vi havde forventet 120, og hvis bølgerne gik højt 150, er kongressen et bevis på, at vi godt kan opnå succes, hvis bare vi gør forarbejdet rigtig godt. Vi får et kanon godt feedback fra oplandet. Vi kan stadig gøre det bedre – der var nogle skønhedsfejl – men som udgangspunkt er det en sejr”, siger Per Michael Larsen. For Danmarks Optikerforening er målet
Danmarks Optikerforening vil i stedet satse på at inspirere og opmuntre i kraft af kurser, artikler, studiegrupper og særlige arrangementer, der sætter fokus på aktuelle emner – eksempler er aftenmøderne under Uddannelsesudvalget og et arrangement som Nordisk Kontaktlinse Kongres.
Certificering og sundhedsfaglig profilering I øjeblikket er der fokus på Danmarks Optikerforenings hjemmeside, der skal omlægges til bedre at håndtere foreningens nye profil og arbejdsområder. Samtidig er det en klar målsætning at kommunikere mere direkte til forbrugere gennem en sundhedsportal med specifikt fokus på synspleje. ”Vi har ikke fået kommunikeret godt nok ud, hvad vi reelt kan. Til gengæld er vi så meget parat til det nu, at vi ved, hvad vi vil ud med”, siger Per Michael Larsen. Et udvalg under optikerforeningen er i færd med at udforme et udkast til certificering på områder, der udvider optikernes traditionelle marked for synshjælpemidler. Den første standard, der arbejdes med, gælder synstræning.