FAGLIGT STOF
28 22
Fokus på de gode vaner Af Dr. Henning Tonsgaard Ph.D., Optom
Jeg læser med fornøjelse Optikeren, som jeg får sendt til min adresse i England og håber på den måde at holde mig orienteret om, hvad der foregår i optikerbranchen i Danmark. I det seneste nummer (August 2008) er der en artikel, der omhandler, hvordan man skal måle monteringshøjden til progressive og asfæriske enkelstyrke glas, og det overraskede mig noget, at det tilsyneladende er nødvendigt at beskrive noget så grundlæggende. Jeg kontaktede nogle gode venner og kolleger for at høre deres mening, og blev gjort opmærksom på, at ombytning af progressive glas på grund af fejlopmærkning har nået det omfang, som det bliver indikeret i artiklen. Det bragte mig til at fundere over, hvorfor så mange får et så simpelt mål forkert. Det kan der være flere grunde til. En ikke uvæsentlig grund er nok at progressive glas på grund af de seneste års teknologiske fremskridt er blevet så avancerede at man skal vise ekstra omhu i forbindelse med udmålingen. En anden kunne være, at butikkerne i en tid med
lavpris og skarp konkurrence skal levere overskudsgivende omsætning. For at opnå dette er det almindelig praksis at uddannede optikere bliver erstattet af ikke-professionelt salgspersonale, der ikke har den fornødne faglige baggrund til at forstå vigtigheden af et grundigt forarbejde for at sikre en succesfuld brilleløsning. Når man så dertil lægger at det gælder om at sælge så mange briller på kortest mulig tid som muligt, bliver der ”hugget en hæl og klippet en tå”, som kan ende i minimal og overfladisk optisk salgsarbejde og fejludmålinger. Hvis så ikke den fornødne professionelle hjælp er til rådighed til at kontrollere og om nødvendigt korrigere, kan det med tiden udvikle sig til ”gode veletablerede” vaner, der nødvendigvis vil resultere i mangelfuld udvælgelse og tilpasning at brillestel samt ukorrekt udmåling og montering af brilleglassene. Dette er imidlertid ikke kun begrænset til det indledende salgsarbejde, men forsætter i forbindelse med, hvis en forbruger løber ind i tilvænningsproblemer. Her er det den samme gruppe af frontlinje personale, der skal løse de problemer, der blev etableret i den indledende fase. Det fører ofte til overfladiske forsøg på at tilrette stellet suppleret af en kontrolsynsprøve, og hvis det efter gentagende forsøg ikke virker, er det nemmeste jo bare at bytte glassene til noget andet – leverandøren giver jo gratis ombytning af progressive glas. En undersøgelse, der blev foretaget af en britisk glasproducent, viste at tendensen med at returnere glas som ”non-tolerance”, for størsteparten (ca. 80%) skyldtes fejludmålinger, mangelfuld teknisk teoretisk viden om brilleglas i al almindelighed og progressive glas i særdeleshed, samt manglende forståelse af, hvordan øjnene fungerer og samarbejder. Jeg mener ikke, at man i den sammenhæng kan be-
brejde de ikke-professionelle, da de meget ofte kun bliver givet den mest nødvendige information om, hvad der er nødvendigt for at opnå den bedst mulige løsning. Ydermere bliver de ofte ydet begrænset hjælp til at videreudvikle sig, når de først er kommet i gang. Det ser også ud til, at der er sket et skift hos mange optikere, hvor det at tage del i det daglige salgsarbejde bliver mindre og mindre ”sexy”. Det er helt naturligt, da det at teste syn og synsfunktion, samt i stigende grad, som det er tilfældet her i UK, tage del i screening for øjensygdomme, er langt mere interessant end ”bare” at sælge briller. Konsekvensen er, at kunden bliver ladt i stikken, fordi optikeren ikke i tilstrækkeligt omfang deltager i det daglige salgsarbejde, og dermed ikke får etableret den fornødne erfaring i kundevejledning og problemløsning. Samtidig mangler de ikke-professionelle den generelle grundviden og uden mulighed for at opbygge et bredt erfaringsgrundlag, er de ikke i stand til at tage over fra optikeren. Uddannelse/videreuddannelse af både professionelt og ikke-professionelt butikspersonale er efter min mening vejen frem, hvis vi vil optimere salget af briller til gavn for forbrugerne og samtidig sikre fremgang for branchen. Jeg vil, i fortsættelse af artiklen vedrørende højdeudmåling til progressive glas, give mit bidrag og se på nogle af de teoretiske forhold som er vigtige ved valg af stel og glas, og samtidig give praktiske løsninger til, hvordan jeg mener, det kan være muligt at imødekomme de optiske krav vi som optikere bør stille og de kosmetiske/praktiske krav som kunderne præsenterer os for. Det vil jeg sætte fokus på i en række artikler i de efterfølgende numre af Optikeren.