OPTIKEREN 3 . 2008
s t o f F a g l i g t
6
Stort behov for optometrister der tilbyder synstræning For et år siden åbnede Roskilde Synspleje, en af landets ganske få specialklinikker, der udelukkende beskæftiger sig med synstræning. Kunderne er fortrinsvis skolebørn med indlæringsproblemer, der ifølge eksperter er et stigende problem.
Af Claus Suk Yong Jacobsen Optometrister, der beskæftiger sig indgående med synstræning, vurderer, at op mod en fjerdedel af alle skolebørn har ”learning related visual problems”, altså problemer med visuelle færdigheder, hvilket kan føre til vanskeligheder, når de skal læse i længere tid. Det fremgår blandt andet af en informationsfilm produceret for Irisgruppen, en dansk studiegruppe af optometrister, hvoraf de fleste beskæftiger sig med synstræning. Optometrister med erfaring i synstræning påpeger desuden, at 90 procent af alle børn med indlæringsproblemer og læsebesvær kan hjælpes med synstræning. ”Vi mærker stigende interesse og efterspørgsel fra både private familier og faggrupper, der beskæftiger sig med børn. Det egentlige behov har været der hele tiden, men det er først indenfor de sidste 8-10 år, at det rigtig er blevet erkendt herhjemme at synstræning har en markant positiv effekt på indlæringen/læsningen”, udtaler optometrist Hans Tærsbøl (OD, FCOVD), som driver en af Danmarks ganske få optometriske specialklinikker, der udelukkende beskæftiger sig med synstræning. Henvisningerne kommer fra lærere og fysioterapeuter, der er blevet opmærksomme på virkningerne af synstræning samt fra andre optometrister i byen.
”Nu, hvor vi alene beskæftiger os med synstræning, er vore kolleger i byen glade for at henvise til os”, siger optometrist Hans Tærsbøl. Han har, som en af et dusin danske optometrister taget verdens eneste certificerende uddannelse i neurodevelopmental optometri på College of Optometrists in Vision Development, Ohio. ”De henvisninger vi får via vores kollegaer, er problemer som er blevet afdækket i løbet af deres undersøgelse, og som ikke umiddelbart kan løses med enten briller eller kontaktlinser. Det kan dreje sig om dårlig konvergensevne, nedsat stereopsis, suppressionstendenser eller hovedpine som tidligere er blevet undersøgt uden resultat”, forklarer Hans Tærsbøl. Henvisninger fra fysio- og ergo-terapeuter drejer sig fortrinsvis om forhold i den visuelle perception og de visuomotoriske præstationer, det vil sige den rumlige orientering, hånd/ øje koordination i forbindelse med at kaste og gribe, samt den almene koordinationsevne hvor synet indgår som den primære faktor. Undersøgelse og træningsforløb 80 procent af klientellet i Roskilde Synspleje er i øjeblikket børn, hvor størstedelen er børn i alderen fra 7 til 12 år. En del af børnene er ikke modtagelige for undervisning i en hel skolelektion på 40-45 minutter, og de
har derfor også svært ved at koncentrere sig om hjemmearbejdet. Når der er tale om børn gør Hans Tærsbøl og optometrist, Pernille Østberg, meget ud af at forklare på forhånd, at hjemmeøvelser udgør en væsentlig del af synstræningsprogrammet. ”Det kræver meget af familien at lave sådan et hjemmeprogram. Hvis man kan få familien med på at lave