/2008_2_3_Optikerne_overser

Page 1

OPTIKEREN 2 . 2008

s t o f F a g l i g t

22

Optikere overser behov for jobbriller Af Bjarne Hansen

Hovedpine, spændinger i nakke og skuldre er dagligdag for rigtig mange erhvervsgrupper, der laver krævende nærarbejde. Undersøgelser i Europa og USA viser, at over halvdelen af alle voksne inden for de seneste seks måneder har haft ondt i nakkemusklerne. Hele 70% af alle kontoransatte og andre, der arbejder indendørs i Europa, lider af stivhed og nakkesmerter. Problemerne med spændinger i nakke og skuldre forstærkes, når arbejdet skal foretages over brysthøjde, og personerne er kommet op i læsebrillealderen. Fra besøg på virksomheder ved vi, at alt for mange brillebrugere ikke får anbefalet løsninger i form af specielle briller til arbejdsbrug hos deres optiker eller øjenlæge. Det gælder endog for medarbejdere, der arbejder ved skærmterminaler, hvor der har været lovgivning i mange år. Af

reglerne fremgår det tydeligt, at den ansatte skal have udleveret briller eller kontaktlinser, som er beregnet til det pågældende arbejde, hvis en synsundersøgelse viser, at det er nødvendigt, og hvis den ansattes egne briller eller kontaktlinser ikke kan bruges. Inden for andre erhvervsgrupper er der ikke ligeså tydelige regler om briller til specialbrug. Men overordnet i »Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø«, står der at: Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt grundlag for at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. At der ikke er de samme regler som ved skærmterminalarbejde betyder ikke, at optikerne ikke skal rådgive om den optimale løsning til arbejdsbrug. Så kan den enkelte følge rådet

Med jobglas skal hovedet ikke løftes mere en normalt ved krævende nærarbejde.

eller lade være. Med den megen fokus på helbred og sygefravær er det måske kun uvidenhed om sammenhæng mellem syn og hovedpine, spændinger i nakke og skuldre, og at der ikke er analoge regler for alt andet krævende nærarbejde over brysthøjde. Optikeren har en central person i rådgivning og vejledning omkring arbejde og syn. Det er optikeren, der har kunden i prøverummet, og det er optikeren, der skal foretage en grundig afdækning af synsbehovet for den enkelte kunde i forbindelse med en synsundersøgelse. Netop fordi vi i Dansk ErhvervsOptik har erfaring for, at specialbriller er et overset område inden for mange faggrupper, har vi lavet et pilotforsøg på en virksomhed, der har stor fokus på kvalitetssikring og arbejdsmiljø. Oplæg til undersøgelsen Dansk ErhvervsOptik har stillet jobbriller til rådighed for udvalgte medarbejdere på virksomheden V & S Destillers i Svendborg. Virksomheden, der er en del af V & S Danmark, tapper vin og spiritus på flasker. Deltagerne i projektet skulle, forinden de fik udleveret den nye jobbrille, udfylde et spørgeskema om tilfredshed med egen brille. Efter at have anvendt jobbrillen et par måneder, skulle deltagerne udfylde et tilsvarendes skema om tilfredshed med jobbrillen. Målgruppen er personer over 45 år, der i forvejen har velfungerende flerstyrkeglas med glidende overgang til privat brug, og som har synskrævende nærarbejde over skulderhøjde. V & S Destillers stiller i forvejen sikkerhedsbriller til rådighed for mange af de ansatte, men da disse har samme type glas som privatbrillen, anvender vi optikerbegrebet ”privatbrille” om begge typer.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.