Tema: Frivilligt Socialt Arbejde
04/2012
OPINIONEN 13
Jan Mansur Hussain: »Vi har ventet på, at velfærdssamfundet skulle redde de unge. Du kan lave nok så mange basket- eller rapkonkurrencer. Men hvis projektet ikke er lokalt forankret, så er det bare endnu et projekt.«
at slås med en anden dreng. Det var egentlig en ret uskyldig ting. En dreng skubber en anden dreng, og så er der en slåskamp i gang. Men det endte altså med, at jeg blev smidt ud af skolen. Det var unfair, og det var første gang, jeg mærkede uretfærdighed på egen krop, fortæller Jan. Hvilke konsekvenser fik det for dit liv? - Jeg kunne ikke komme ind på andre folkeskoler, fordi jeg blev stemplet som ballademager. Efterfølgende kom jeg ind på en kostskole, som kommunen havde oprettet for ”utilpassede ballademagerbørn”. Det var dér, jeg lærte
at lyve, stjæle, ryge og drikke. Og det var desværre det, jeg tog videre med i livet, svarer Jan med et ærgerligt ansigtsudtryk. Næste let tjente tusindlap eller tyve For Jan drejede hele verden sig om nu’et. Flere gange kunne der gå op til seks måneder, før Jan fik vasket sit tøj, fordi han hele tiden købte noget nyt. Det er vigtigt at »flashe« med det, man ejer, forklarer han. - Jeg havde ikke noget langsigtet mål - modsat i dag, hvor jeg ved, at jeg har en uddannelse at tage helt frem til juni 2013, fortæller han, og smiler skævt. Han vil helst ikke uddybe en konkret situation fra sin tid som kriminel, men han tegner gerne et billede af en gennemsnitsdag: - Ofte var det sådan, at vi om morgenen knap havde råd til 100 kroners benzin, og om aftenen kunne vi have, hvad der svarede til en månedsløn. Men pengene blev brugt ligeså hurtigt, som de blev skaffet. Han trækker vejret dybt, og ryster langsomt på hovedet. - Det er meget meget tragisk, konkluderer han efter sekunders tænketid. Hvilke værdier har du i dag? - Tænk engang. Dengang kørte jeg i en BMW eller Audi til omkring 700.000. I dag kører jeg i en grøn Fiat Punto fra 2002. Men det er den bil, jeg er mest glad for. For den er købt og betalt for ærlige
penge. Det betyder meget for mig, svarer Jan. Han kigger igen tomt ud i luften. - Hvis jeg skal sætte et label på tiden dengang, så ville det være »spild af liv«. Det førte INTET godt med sig. Kender du det, at man tisser i bukserne for at holde varmen her og nu? Sådan var det. Mange unge siger, at hvis nogen skulle skade deres familie, så ville de smadre dem. De er ikke klar over, at de konstant selv skader deres egen familie, siger han og rejser sig fra sin plads. Jan skynder sig at åbne et vindue, indånder den friske luft i en lang vejrtrækning, og bliver stående ved vinduet. - Min familie betyder virkelig
meget for mig i dag. Jeg har i lang tid gjort min familie meget fortræd. Det betyder alt for mig, at jeg kan gøre dem stolte ved at tage min socialrådgiveruddannelse og bidrage til en positiv forandring i samfundet, siger han. Hvilke konsekvenser har det haft, at du har været kriminel? - Jeg drømmer stadig ofte om fængselsvagtens store nøgle, der altid gav mig et sæt, når den blev drejet om i døren. Det er sjovt, for når du er i fængsel, så drømmer du, at du er ude og fri. I dag er det omvendt, men jeg bliver til gengæld glad for at være ude i det fri, når jeg står op, siger han og smiler. - Der har også været et par episoder, hvor jeg er blevet slået ned af folk, der havde et udestående med mig fra dengang, tilføjer Jan uden at ville uddybe. En bøn til forældregenerationen Da Jan Mansur Hussain blev løsladt for sidste gang i 2007, tog han kontakt til Kriminalforsorgen. De tilbød ham et kognitivt forløb på fire måneder, hvor han kom af med sine kriminelle tankemønstre, lærte at håndtere vrede og sætte nye mål i livet. Kort efter tog han seks måneder på Grundtvigs Højskole i Hillerød. - På højskole kom jeg lidt væk fra det hele og brugte de redskaber, jeg havde tillært mig. Jeg havde tid til at finde ud af, hvad jeg ville med resten af mit liv. Det var dér, jeg fik troen på, at jeg kunne tage en uddannelse og bidrage til
samfundet. Jeg havde rum til at udfolde mig selv og fik lov til at lege og være barn igen, siger han, smiler og tænker sig om i et par sekunder. - Faktisk lavede jeg ret meget fis og ballade også, siger han så og griner højt. Hvorfor ville du blive socialrådgiver? - Som socialrådgiver har jeg mulighed for at hjælpe unge væk fra kriminalitet. Jeg kan med et stort
handlemæssigt råderum gøre en forskel for andre mennesker og deres liv. Hvad savnede du dengang, du selv var i det kriminelle miljø? - Jeg savnede og savner stadig stillingtagen og ansvarsfornemmelse. Alt for mange indvandrere og flygtninge involverer sig ikke i deres børns liv. De er ikke med i fritidsklubben. De ved ikke, hvor lektiehjælpen foregår henne. De er ikke med, når deres børn er til
JANS BLÅ BOG • Har været kriminel i 11 år. • Dømt fem gange - sidste gang i 2007. • Ændrer livsbane og stopper al kontakt til de kriminelle miljøer - ligeledes i 2007. • Påbegynder i 2009 socialrådgiveruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i Frederiksberg. • Stiftede ligeledes i 2009 "Vores Unge", og er i dag leder på projektet. • Er i dag konsulent hos Task 1, der rådgiver professionelle, der arbejder med unge.
sportsstævner. Jeg savner, at de her personer tager ansvaret tilbage og siger, at vi gerne vil være tilstede i vores børns opdragelse og opvækst. Jeg savner, at de siger, at vi vil ikke finde os i, at vores børn vælger denne levemåde. Vi bør ikke overlade projekterne til kommunerne. Vi bør selv lave projekter for vores børn!, siger Jan. Er det kun forældrenes ansvar? - Nej, det er vigtigt, at beboerne i lokalområderne involverer sig. Men vi har ventet på, at velfærdssamfundet skulle redde de unge. Du kan lave nok så mange basket- eller rapkonkurrencer. Men hvis projektet ikke er lokalt forankret, så er det bare endnu et projekt, siger han og tilføjer: - Jeg har en bøn til mine ressourcestærke brødre og søstre med anden etnisk baggrund. Husk lige at hjælpe de unge omkring jer. Husk lige at forhøre om I kan gøre noget frivilligt. Involvér jer i jeres børns liv, før de involverer sig i kriminalitet. Det er svært at komme ud, når man