Januar 2015

TEMA

SAMFUND

TEMA

Terror i Paris

Grønt lys til dobbelt statsborgerskab

Den franske presse har oplevet sit værste terrorangreb i historien. s. 13/

Opinionen har været ude i offentligheden for at finde ud af, hvad befolkningen mener om dobbelt statsborgerskab. s. 5-6/

Angreb mod pressefriheden i Tyrkiet Erdogan-regimets antidemokratiske indgreb har fået EUs alarmklokker til at ringe. s. 14-15/

#34 - ÅRGANG 5 JANUAR 2015 KR. 30,00

- MAGASINET MED TVÆRKULTUREL KANT

Pressefrihed

Pressefrihed er en af grundpillerne i vores demokrati. Opinionen giver dig en dybdegående analyse af pressefriheden, dens barrierer og konsekvenser. Tema om pressefrihed s. 8-15/

02 Opinionen

Januar 2015

Kamil Subasi

LEDER

Den frie presse kan ikke gøres tavs For nogle uger siden gennemførte den tyrkiske regering en aktion mod pressefriheden i Tyrkiet. Chefredaktør for avisen Zaman, visse journalister, filminstruktører og drejebogsforfattere samt generaldirektøren for TV-stationen Samanyolu, er blevet tilbageholdt af politiet. De er blevet anklaget for at anstifte til terrorhandlinger og være medlemmer af terrorgrupper. Anklagen er baseret på en nyhedsreportage, to artikler skrevet for fem år siden i 2009 og TV-serien ”Tek Türkiye”, der ligeledes sluttede for fem år siden. Disse tilbageholdelser har udløst stærke reaktioner fra hele verden, især fra amerikanske og europæiske politikere og journalister.

I sin artikel “Medierne – hvad nytte har de?...” beskriver akademiker og Zaman-skribent Sahin Alpay, at mediernes hovedfunktion er at formidle nyheder, fortolkninger, skabe debatfora samt at være “den fjerde statsmagt”. En af betingelserne for, at medierne kan varetage disse essentielle funktioner er redaktionel uafhængighed. Dog ser man i mange lande, at nogle aviser og journalister, hverken varetager disse funktioner eller følger reglerne for medieetik, enten på grund af økonomiske årsager, oplagstal, hensyntagen til læserskarens sensitivitet, hvilket betyder, at der udgives ensidige nyheder, forkerte informationer, eller vender man det blinde øje til. Når dette sker, gemmer man sig som regel bag ord som “pressefrihed” og effekten på samfundet ignoreres.

Det er tydeligt, at de mange regeringstro aviser og Tv-stationer i et stykke tid har trykt og udsendt nyheder og udsendelser med en partisk, ensidig vinkel til fordel for regeringen uden hensyntagen til medieetik, hvormed disse handlinger er med til at opbygge formodninger omkring uskyldige mennesker. Regeringens nye lovpakke - “rimelig grund til mistanke” - understøtter da også denne holdning. De såkaldte centrale medier har holdt sig væk fra debatten og ignoreret udviklingen på grund af frygten for bl.a. økonomiske sanktioner. De få resterende aviser af ”den frie presse” forsøges intimideret med såkaldte holdningsaktioner.

Der er ikke længere noget, der hedder medieetik i Tyrkiet. Mediebranchen er blevet en branche, hvor hvem som helst kan komme ind og arbejde uden at have den fornødne

uddannelse eller baggrund. To af de mest negative faktorer, der påvirker branchens etik negativt, er oplagstallene og ledernes bekymring for “licitationstilbud”. Hvis avisejere og ansatte i mediebranchen ikke viser bevågenhed over for de etiske principper, vil det føre til flere etiske problemstillinger, og disse problemstillinger vil i nogle tilfælde være med til at skabe en negativ effekt på hele samfundet.

Kan man tale om folkets suverænitet og demokrati, hvis der ikke findes en fri presse, der værdsætter medietik og som overholder de etiske principper og skriver om, hvad der er ret og sandfærdigt? Den frie presse kan derfor ikke være eller gøres tavs.

Der er ikke længere noget, der hedder medieetik i Tyrkiet.

Mediebranchen er blevet en branche, hvor hvem som helst kan komme ind og arbejde uden at have den fornødne uddannelse eller baggrund.

Vi mennesker kender til det med at give rum og plads for forskellige følelser - heriblandt omsorg. Foto: Colourbox

Månedens ord:

Charlie Hebdo Ligegyldigt hvad årsagen er, så er likvideringen af 10 journalister på satirebladet Charlie Hebdo i Paris et angreb mod hele menneskeheden.

Det er ikke alene et angreb mod ytrings- og pressefriheden, men også et angreb mod retten til at leve.

Ytrings- og pressefriheden kan ikke nedkæmpes eller indsnævres med vold og terror, og når først disse to tages brug, kan der hverken være tale om pressefrihed eller menneskerettigheder, men snarere om et tab af de menneskelige værdier som fred og frihed, der er skabt i sameksistens.

I dag bør og skal alle befolkninger, regeringer og internationale organisationer, der tror på demokratiet og freden “råbe” endnu højere.

Ligegyldigt hvorfra og hvordan volden og terroren fremkommer, må vi stå sammen for at eliminere den. Alle muslimer bør på det kraftigste tage afstand fra udøvelsen af vold og terror mod ikke-ligesindede.

Det altoverskyggende er freden, og den har alle brug for.

Layout Fadime Basoda Udgiver Moving Media ApS Direktør Vedat Oğuz

Chefredaktør Kamil Subasi

OMSORG

Øvrige redaktion Seyma Sert Altay, Serap Yilmaz og Kübra Benli

Debat debat@opinionen.dk Abonnementpris Årsabonnement: kr. 250.

Udkommer 10 gange årligt.

SERAP YILMAZ Vi kender det alle sammen – at komme ind i en periode i løbet at vores liv og opleve en afgrundsdyb krise af tomhed, som vi føler, vi ikke kan komme igennem uden støtte, omsorg og trygt samvær. Af vores forældre lærer vi allerede fra barnsben rigtig meget om, hvad omsorg indebærer. Samtidig er vores forældre, på godt og ondt, vores forbilleder for, hvordan vi selv vælger at skabe omsorg for vore medmennesker, også selvom det vi har lært, har været afvisende og koldt.

Begrebet omsorg dækker over et forhold eller en relation mellem mennesker, hvor handlinger har en særlig karakter. Omsorg betyder at bekymre sig og har rod i den danske vending at kymre eller kere sig om, altså en følelsesmæssig dimension, hvori man gør noget aktivt, så det gavner andre mennesker.

Annoncer Multifabrikken Telefon: 41 14 74 35 Kontakt@multifabrikken.dk Hasan Yildirim Telefon: 71 51 43 85 Annoncer@opinionen.dk

Med den store flygtningestrøm Danmark og Europa oplever i disse måneder, er omsorg et yderst aktuelt ord, som ikke kun kommer på dagsordenen hjemme hos den enkelte, men også aktivt bruges i Folketinget, når der diskuteres asyl-politik. Det er et ord, som ligger indenfor de danske værdier, og som vi, der udråber os selv som et af verdens lykkeligste folk, og vores politikere desværre nogen gange tager for givet.

Det var heller ikke tilfældigt, at Dronning Magrethe i sin nytårstale berørte emnet” flygtninge”, og bekræftede de danske værdier ved at gøre budskabet klart: ”Vi skal gøre vort bedste i alle livets forhold, også når andre behøver hjælp”.

Så kære læser! Lad os alle tage hånd om at sørge for et bedre liv for alle, tage vare på hinanden og give en hjælpende hånd til de svageste – uanset farve, tro og etnicitet, for tiden kalder på omsorg.

Kontakt Holsbjergvej 41 B 2620 Albertslund Telefon: 70 20 69 70 Fax: 70 20 69 71 kontakt@opinionen.dk

Info ISSN-nr: 2245-2028 CVR-nr: 25065557 Danske Bank Reg. nr.: 9541 Kontonr.: 1029681 Tryk OTM Avistryk Ikast

Tillykke!

Som abonnent på Opinionen har du nu mulighed for, at få adgang til alt premium-artikler på Opinionens hjemmeside.

Her finder du alle magasinets portræt-interview, analyser, temaer, ledere og opskrifter. Og lidt mere til.

Alt, hvad du skal bruge, er dit abonnements-id, som du finder på din faktura, samt dit postnummer.

Vi ses på Opinionen.dk

04 Portræt

Januar 2015

Kurdisk formand:

»Kurdernes rettigheder skal sikres« Adnan Axacan er en mand med bekymringer. Siden teenageårene har han været bekymret for kurderne og deres fremtid i Mellemøsten. Denne bekymring har været årsag til, at han har givet afkald på sin familie og startet et liv på flugt, der er endt i Danmark.

Formanden for Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark, Adnan Agacan, er bekymret for kurdernes situation i Mellemøsten. Det eneste han ønsker er, at kurderne får deres demokratiske rettigheder. Foto: Hasan Cücük

HASAN CÜCÜK

T

yrkiet 1980. Dansk-kurdiske Adnan Axacan går på universitet i Tyrkiets hovedstad Ankara. Han er politisk aktiv og er medlem af en kurdisk forening, der kæmper for kurdernes rettigheder i landet, som indenfor de sidste år er kommet under et gevaldigt stort pres. Den kurdiske forening udgiver det politiske magasin »Roja Welat«, som udkommer en gang om måneden, og Adnan Axacan bruger rigtig meget

Jeg har ikke noget imod at leve med tyrkere, arabere eller iranere. Det vigtigste er, at vi kurdere får vores demokratiske rettigheder og lever på lige fod med de andre. Det er det eneste vi kræver.

af sin tid på at uddele magasinet til sine medstuderende, kiosker og andre offentlige steder. Dette bliver starten på Adnan Axacans lange rejse, der til sidst ender i Danmark.

Danmark – en populær destination Efter militærkuppet i Tyrkiet indser Adnan Axacan, at det nye styre er en trussel for ham og vælger derfor noget drastisk: - Militærets kup var en øjenåbner for mig. Jeg flygtede til bjergene i det sydøstlige Tyrkiet og derfra til Damaskus i Syrien,

hvorefter jeg så endte i Danmark.

Hvorfor det netop blev Danmark, har Adnan Axacan også en god forklaring på: - I min tid i Damaskus snakkede man meget om, hvor der var gode muligheder for flygtninge. Danmark var et af de lande, som blev omtalt som et venligt og fredeligt land, hvor der var gode forhold, og hvor man blandt andet kunne uddanne sig. Så det var et meget populært sted for os i Mellemøsten, siger han.

I Danmark er den økonomiske situation ikke den bedste for

den nytilkomne Adnan Axacan, men penge er der heller ikke rigtig brug for.

- Så snart jeg kom til Danmark blev jeg sendt til et asylcenter i Kalundborg, hvor jeg fik et sted at bo. Derudover fik man tre måltider om dagen og 150 kr. om ugen i lommepenge. Så hvis man ikke var storryger eller misbruger af en eller anden art, så var der nok penge til at leve et normalt liv for, fortæller Adnan Axacan, der tilføjer, at han også flere gange har været en tur forbi Røde Kors for at få noget tøj i løbet af sin tid i asylcentret.

Portræt 05

Januar 2015 Dage blev til 30 år Drømmen for Adnan Axacan var hele tiden at vende tilbage til bjergene for at tage kampen op og kæmpe for sine landsmænds rettigheder. Han anså Danmark som et midlertidigt opholdssted, som han befandt sig og kunne reorganisere sig i, indtil uroen havde lagt sig i hjemlandet.

Men sådan skulle det ikke helt gå.

- Det gik ikke helt som jeg havde forestillet mig. Dage blev til måneder og måneder blev til år, og nu er der gået 30 år, griner Adnan Axacan.

For at bruge sin tid i Danmark fornuftigt begyndte han at lære det danske sprog, og da han to år efter fik opholdstilladelse i Danmark, startede han på et såkaldt ”indvandrer-hold” på Københavns Dag- og Aftenseminarium, hvorigennem han mødte sin nuværende danske kone. Engagementet for at lære det danske sprog var så stort hos Adnan Axacan, at han hurtigt lærte sproget. Det gjorde, at han blot et enkelt år senere fik tilbudt en stilling som to-sproglærer i Høje-Taastrup Kommune.

Kulturforskel er intet problem Ligesom mange andre oplevede Adnan Axacan i sit ægteskab også en række kulturforskelle, men for ham er det andre ting end kulturforskelle, der afgør om et ægteskab holder i længden eller ej.

- Det er et spørgsmål om man er åben, og om man tør at diskutere og give noget fra sig. For det handler ikke om, om man er gift med en kurder, en tyrker, en dansker eller noget helt fjerde.

Det er blot undskyldninger. Det handler om at turde at give noget af sig selv og sin frihed. Det handler om at være menneskelig og respektere hinanden.

Det er mennesker det handler om og ikke sprog eller nationalitet. Menneskelighed kommer før politik, kultur og etnicitet, siger han.

I ægteskabet med sin danske kone har Adnan Axacan to døtre, som han især er stolt af, fordi de har været dygtige til at holde fast i deres kurdiske rødder samtidig med, at de har fået en opvækst i Danmark. Det har betydet, at Adnan Axacan blandt andet ikke har behøvet at agere tolk, når familien har været på sommerferie i hjemlandet, hvilket altså er noget, Adnan Axacan er pavestolt af.

Fra flytning til formandspost Sin iver efter at ville det kurdiske folk det bedste og sine politiske aktiviteter har Adnan Axacan aldrig lagt fra sig.

Tværtimod har han igennem årene stiftet flere foreninger og spillet en fremtrædende rolle blandt kurdere i Danmark.

Denne aktivitet på foreningsfronten har medført en rolle som formand for Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark (SKFD), hvor han i dag står i spidsen for i alt 23 foreninger på tværs af Danmark. SKFD, der blev stiftet i 2008, varetager alt fra støttearrangementer, mindedage og demonstrationer til arrangementer i Folketinget. Ifølge Adnan Axacan skal forklaringen på kurdernes stærke sammenhold i Danmark findes i deres politiske baggrund: - Alle kurdere, der især efter 80’erne flygtede til Danmark, har altid været

meget politisk aktive på grund af kurdernes undertrykkelse i Mellemøsten.

Det har gjort, at man i de nye omgivelser har været tvunget til at etablere stærke netværk for at sikre de rettigheder, som man ikke havde derhjemme, siger han.

Han selv tilbyder sproglig undervisning og dans for mindreårige i foreningen »Det Kurdiske Initiativ«, som han selv var med til at stifte. For ham er det nemlig vigtigt, at de nye generationer holder fast i deres sprog, kultur og traditioner. Og netop aktiviteter som disse, mener Adnan Axacan, spiller en stor rolle for den kulturelle arv.

Islamisk Stat er årsagen til, at Vesten har lukket øjnene op for kurdernes problemer i området. På grund af Islamisk Stat har kurderne aldrig været mere sikre, end de er nu.

Islamisk Stat – et wake-up call til Vesten Den største drøm for Adnan Axacan er stadigvæk et selvstændigt kurdisk land, Kurdistan, og så længe landet ikke er en kendsgerning, så mener han, at det kurdiske folk vil være truet i området.

Han er især bekymret for situationen i Tyrkiet, hvor den nuværende regering med præsident Erdogan i spidsen har ”ryddet op” i egne rækker, og han har sikret sig magten ved at afskedige folk, der var imod ham. Derfor frygter Adnan Axacan, at det kurdiske folk er de næste i rækken. Hvis det ikke skulle lykkes for kurderne at få deres eget land, så er Adnan Axacan da også villig til at leve med det – ét krav har han dog: - Jeg har ikke noget imod at leve med tyrkere, arabere eller iranere. Det vigtigste er, at vi kurdere får vores demokratiske rettigheder og lever på lige fod med de andre. Det er det eneste vi kræver, siger han sukkende.

Hen over de sidste mange måneder har han med forargelse set Islamisk Stats fremmarch i Mellemøsten, hvilket især har gjort ondt på det kurdiske folk. Han mener, at Islamisk Stat er ”et monster, som bliver pudset på kurderne”, og at ”timingen nøje er udvalgt, lige når kurderne var på vej mod selvstændighed”.

Til trods for den store skade Islamisk Stat har gjort i Mellemøsten og på det kurdiske folk, så mener Adnan Axacan, at denne udvikling har gjort Vesten opmærksom på kurderne: - Islamisk Stat er årsagen til, at Vesten har åbnet øjnene for kurdernes problemer i området. På grund af Islamisk Stat har kurderne aldrig været mere sikre, end de er nu.

Hvornår der bliver fundet en løsning på kurderspørgsmålet ved Adnan Axacan ikke, men én ting er han sikker på: - Konflikterne er blevet så store og så dybe, at en nyt Mellemøsten er uundgåeligt. Det vil koste mange menneskeliv, men det er desværre konsekvensen, slutter han.

HF

Vi

ses

!

TOÅR ?

-STUDENT OM Informationsaften for dig

HF er det rigtige valg for dig som vil videre – og som efter folkeskolen har været i 10. klasse, på efterskole, har arbejdet eller har været i gang med en anden uddannelse.

HF i Region Hovedstaden inviterer dig til åbent hus: Kom og find ud af om vores mange tilbud matcher dine ønsker og forventninger.

Du behøver ikke tilmelde dig – bare mød op

www.hf2kbh.dk

Husk ansøgningsfrist 15. marts

CPH WEST: Albertslund Gymnasium & HF Tirsdag d. 13. januar kl. 19.00 Løvens Kvarter 17, 2620 Albertslund www.cphwest.dk

Det frie Gymnasium Onsdag d. 28. januar kl. 18.00 Struenseegade 50, 2200 København N www.detfri.dk

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Onsdag d. 14. januar kl. 19.30 Cirkelhuset, Christianshusvej 16, 2970 Hørsholm www.ngg.dk

Det frie Gymnasium Onsdag d. 28. januar kl. 19.30 Møllegade 26, 2200 København www.detfri.dk

Herlev Gymnasium og HF Mandag 19. januar kl. 19.30 Højsletten 39, 2730 Herlev www.herlev-gym.dk Frederiksberg HF-kursus Tirsdag d. 20 januar 2015 kl. 19.30 Sønderjyllands Allé 2, 2000 Frb. www.frberg-hf.dk Høje-Taastrup Gymnasium Torsdag d. 22. januar kl 19.30 Frøgård Allé 2, 2630 Taastrup www.htg.dk Københavns åbne Gymnasium Mandag den 26. januar kl. 19.30 Sjælør Boulevard 133, 2500 Valby www.kg.dk HF & VUC Nordsjælland/Hillerød Tirsdag d. 27. januar kl. 17.00 Milnersvej 40, 3400 Hillerød www.vucns.dk

KVUC Torsdag d. 29. januar kl. 19 Vognmagergade 8, 1120 København K www.kvuc.dk VUC Hvidovre Mandag d. 26. januar kl. 19.00 Aamarksvej 1, 2650 Hvidovre www.vucha.dk VUC Amager Tirsdag d. 27. januar kl. 19.00 Sneserevej 10,2770 Kastrup www.vucha.dk HF-Centret Efterslægten Mandag d. 2. februar kl. 19.00 Hyrdevangen 62, 2400 København NV www.hfc.dk Gentofte HF Tirsdag d. 3 februar kl. 19.30 Dahlénsstræde 5, 2820 Gentofte www.ghf.dk Tårnby Gymnasium & HF Tirsdag d. 3. februar kl. 19.30 Tejn Allé 5, 2770 Kastrup www.tgy.dk

HF & VUC Nordsjælland/Helsingør Tirsdag d. 27. januar kl. 17.00 Gurrevej 90, 3000 Helsingør www.vucns.dk

Vestegnen HF & VUC Onsdag d. 4. februar kl. 19.00 Gymnasievej 10, 2620 Albertslund www.vestegnenhfvuc.dk

Hvidovre Gymnasium & HF Tirsdag den 27. januar kl. 19.30.

Blytækkerporten 2, 2650 Hvidovre www.hvidovregymnasium.dk

VUC Lyngby Torsdag den 5. februar kl. 19.00 Nybrovej 114, 2800 Kgs. Lyngby www.vuclyngby.dk

06 Samfund

Januar 2015

Grønt lys til dobbelt statsborgerskab Et bredt flertal i Folketinget har givet grønt lys til retten til dobbelt statsborgerskab. Loven, der har været undervejs længe, træder i kraft 1. september 2015.

Foto: Colourbox

EMRE OGUZ

D

et er ikke længere nødvendigt at opsige sit udenlandske statsborgerskab for at få dansk statsborgerskab, eller at opsige sit danske statsborgerskab, hvis man bor i udlandet. Det er resultatet af afstemningen i Folketinget, hvor alle partier, undtagen Dansk Folkeparti, stemte for lovforslaget.

Jubel hos politikere med anden etnisk baggrund Vedtagelsen af det nye lovforslag har vakt jubel hos politikere med anden etnisk baggrund. Özlem Cekic fra SF udtrykker stor glæde over vedtagelsen af lovforslaget, og mener samtidig, at det er et skridt i den rigtige retning.

- Vi har en hel masse dansk-tyrkiske borgere, som har levet i Danmark i mange år, og som stadig har knyttede bånd til Tyrkiet. Med denne nye lov har disse mennesker nu mulighed for både at være danskere og tyrkere på samme tid, og det er et skridt i den rigtige retning.

Hun pointerer desuden, at de efterkommere af indvandrere, som er født i Danmark, automatisk kan få dansk statsborgerskab, hvis de ansøger inden de fylder 19 år.

En anden politiker med anden etnisk baggrund, som jubler

over den nye lov, er Fatma Öktem fra Venstre.

Begejstringen hos den karismatiske politiker er så stor, at hun mener, at det er et af de bedste lovforslag, som hun har stemt for.

- Hidtil har jeg taget stilling til mange lovforslag. Nogle af dem har jeg stemt for, mens jeg har været imod andre, men det her er helt klart et af de bedste, som jeg med glæde og stolthed har stemt for, siger hun og fortsætter: - Dobbelt statsborgerskab er ikke kun vigtigt for de mennesker, der er flyttet til Danmark. Det er også vigtigt for de mennesker som er født i Danmark, men som nu er bosat rundt omkring i verden. Når vi er ude at besøge danske virksomheder, i fx USA, bliver dobbelt statsborgerskab ofte taget op, fordi danskere, der er bo-

sat i USA, er nødsaget til at opsige sit danske statsborgerskab for at få et amerikansk, hvilket for dem er problematisk.

Ifølge Öktem, der selv har tyrkisk baggrund, stilles mange mennesker overfor et svært valg, når man skal vælge mellem det ene eller andet land.

- Det er lidt det samme, som at have en mor og en far man elsker. Kærligheden til dem begge er forskellig, og man kan ikke vælge den ene frem for den anden. Derfor er det glædeligt, at man er nået frem til en løsning, hvor man ikke længere er tvunget

til at vælge det ene statsborgerskab frem for det andet.

DF: »Svækkelse af statsborgerskabet« Som det eneste parti stemte Danske Folkeparti imod lovforslaget. Indfødsrets- og kirkeordfører for DF, Kristian Langballe, mener, at resultatet er et problem for statsborgerskabet: - Det gik desværre ikke den vej, vi ville have det. Vi anser indførelsen af dobbelt statsborgerskab som en svækkelse af statsborgerskabet. Vi ser nogle

problemer med det, da statsborgerskabet, for os, er en ubetinget loyalitetserklæring i forhold til det land, man er statsborger i.

Ifølge Kristian Langballe, kan den nye lov især vise sig at have nogle huller, når problemerne først begynder at komme frem i lyset.

- For mig at se, er der nogle klare problemer ved at være dobbelt statsborger. For hvilket land er det lige, der går ind og hjælper, hvis der opstår nogle problemer?

Jeg ved godt, at det i lovgivningen står meget klart, hvem det er, der hjælper, men i praksis vil det give nogle problemer.

Hos Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, er der, i modsætning til Kristian Langballe, jubel at spore. Han mener dog, at der mange, der har en forkert opfattelse af, hvad dobbelt statsborgerskab er, og hvad det indebærer: - I det hele taget er der rigtig mange misforståelser af, hvad et dobbelt statsborgerskab medfører. Du kan ikke have ydelser to steder, og du kan ikke stemme to steder. Alle de ting er der selvfølgelig taget højde for, forsikrer han.

Den nye lov om dobbelt statsborgerskab træder i kraft 1. september 2015. Indtil da gælder de nuværende regler.

For mere information om dobbelt statsborgerskab henvises til: www.justitsministeriet.dk

Samfund 07

Januar 2015

Dobbelt statsborgerskab Bunyamin, tyrker - Jeg mener, at der både er positive og negative sider af sagen.

Jeg har dansk statsborgerskab og er født i Danmark. Med et dobbelt statsborgerskab, kunne Tyrkiet, hvor jeg oprindelig er fra, kalde mig til værnepligt, hvilket jeg ikke har lyst til. Men på den anden side, så kunne det jo være meget smart den dag, jeg bliver pensioneret og måske godt kunne tænke mig at flytte til Tyrkiet.

Cafer, kurder - Jeg tror, at vedtagelsen af dobbelt statsborgerskab er det rigtige at gøre. Jeg har selv dobbelt statsborger, men min søn bor her, og han har kun dansk statsborgerskab. Det er han selv meget glad for, for han har skabt sig en dansk identitet. Han tænker ikke så meget på hans muligheder i Tyrkiet, men med det dobbelte statsborgerskab får han nu flere muligheder, hvis han en dag gerne vil prøve noget andet.

Opinionen har været på Hovedbanegården for at finde ud af, hvad holdningen er til Folketingets vedtagelse af dobbelt statsborgerskab.

MEHMET ALI KIZILKAYA

Alex, dansker - Jeg synes ikke så godt om det.

Det virker lidt dobbeltmoralsk, at man fx kan have russisk og dansk statsborgerskab på samme tid. Danske værdier spiller en rolle, og det er så nemt at blive dansk statsborger i dag.

Det går hen og bliver et svært dilemma, for mange udenlandske indvandrere svindler og hiver danske skattekroner ned til hjemlande uden for EU.

Pam, filippiner - Jeg har både dansk og filippinsk statsborgerskab, og jeg kunne aldrig tænke mig at miste mit danske statsborgerskab. Jeg er gift med en dansk mand, og vi har en søn, der en skønne dag skal kunne få lov til at rejse til Filippinerne uden problemer. Jeg synes for mit eget vedkommende at det er en fordel, da det virker som en plan b, hvis jeg for eksempel en dag permanent flytter skal til Filippinerne.

Hilberg, nicaraguaner - Jeg har dobbelt statsborgerskab, og jeg drager i den grad nytte af, at jeg kan rejse til mit hjemland uden at skulle tænke på noget. Når jeg står i lufthavnen, bekymrer jeg mig ikke om rejsetilladelser eller andet besværligt papirarbejde. Så, at det endelig er blevet vedtaget, ser jeg kun som noget positivt.

Hasan, tyrker - Jeg synes, at der er mange fordele ved et dobbelt statsborgerskab. Det er fx nemmere, hvis jeg skal finde bolig og arbejde i Tyrkiet. Danmark har lige vedtaget det, men Tyrkiet har haft det længe. Min onkel oplever en af ulemperne, for han har udtjent sin værnepligt i Danmark, men nu vil Tyrkiet også have at han udfører den dernede, hvilket han ikke har lyst til. Så der er både plusser og minusser ved det.

08 Tema: Pressefrihed

Januar 2015

Professor: »Ytrings- og pressefriheden er ikke absolut«

Foto: Lars Bahl

Er pressefriheden ubegrænset og urørlig, eller er det noget som vi automatisk formoder? I lyset af de seneste forfærdelige terrorhandlinger mod det franske satireblad Charlie Hebdo har Opinionen rådspurgt Jens Elo Rytter, professor i jura fra Københavns Universitet, om ytrings- og pressefriheden og deres juridiske begrænsninger.

SOPHIE A.B. JACOBSEN

E

t land i sorg - en verden i frygt. Terrorangrebet i Paris anses for at være et af de værste nogensinde mod fundamenterne for demokratiet – nemlig ytrings- og pressefriheden. Men hvor stammer ytrings- og pressefriheden egentlig fra? Professor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet har, som særligt interesseområde, studeret pressens frihed, og kan fortælle, at ytrings- og pressefriheden, der har rødder helt tilbage i 1600-tallets England, ikke er absolut.

Charlie Hebdo – et angreb på demokratiet

Det nye år blev indledt med en af de værst tænkelige forbrydelser, nemlig det koldblodige

mord på det franske satireblad Charlie Hebdo’s redaktion. Angrebet på Charlie Hebdo er ligeså meget et angreb på en af grundpillerne i vores demokrati, mener Jens Elo Rytter.

- Charlie Hebdo var et koldblodigt drab på 12 mennesker, men det er også et angreb på en af grundpillerne i vores samfundssystem. En altafgørende grundpille i den måde, hvorpå vi har opbygget vores samfund. Det er et angreb på pressefriheden og dermed også vores ytringsfrihed, siger Jens Elo Rytter og fortsætter: - Det gør Charlie Hebdo til et politisk angreb.

Pressefrihed en ”gammel” debat Ytrings- og pressefriheden er nært beslægtede, både hvad angår historien og indholdet. Alligevel skelner man imellem de

to. Ytringsfrihed er nemlig en individuel ret, mens pressefriheden er en institutionel ret. Pressefriheden kom først forstået på den måde, at det var igennem pressen, man kunne man ytre sig, og heri lå problemet for magthaverne. Man ser det for første gang i 1600-tallets England, hvor magthaverne mere frygtede det skrevne ord, end hvad der ”bare” blev sagt ude i byen, fortæller Jens Elo Rytter og fortsætter: - Pressen er der, hvor man laver aviserne, og det blev udgangspunktet for pressefriheden.

Friheden til at trykke de skrifter, man havde lyst til, var noget magthaverne anså som farligt.

Derfor var pressefriheden noget af det første, man søgte om at få anerkendt. Så kommer ytringsfriheden ind senere - som en konsekvens kan man sige, forklarer Jens Elo Rytter.

Begrænsninger på ytrings- og pressefriheden Angrebet i Paris har skabt stor harme og vrede, i hvad man også kan anse som et angreb på selve demokratiet –nemlig retten til at ytre sig og trykke, hvad man vil.

I den danske grundlov, §77, står der, at man har lov til at give sin mening til kende. Men pressefriheden i Danmark er ikke ubegrænset, fortæller Jens Elo Rytter.

- Der er grænser for ytrings – og pressefriheden, men det glemmer folk nogle gange. Ofte hører man, at ytrings- og pressefriheden ikke kan gradbøjes. Jeg er enig i, at vi skal stå værn om den, men den er ikke absolut, siger Jens Elo Rytter og uddyber: - Eksempelvis står der i den danske straffelovs §140 fra 1930’erne, at man ikke må lave blasfemi eller håne en religion.

Ifølge Jens Elo Rytter bliver denne paragraf dog sjældent anvendt, da den af mange anses for at være forældet. Der var dog et tidspunkt, hvor man overvejede at tage denne paragraf i brug: - I forbindelse med Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne overvejede man, at bruge §140, men der mente man ikke, at sagen var alvorlig nok. Så man skal virkelig mange årtier tilbage, før der er nogle, som er blevet dømt for den, fortæller Jens Elo Rytter.

Derudover pointerer han, at man af domstolen kan få nedlagt forbud mod at bringe informationer, der af sikkerhedsmæssige årsager kan bringe staten i fare.

- Der er visse grænser for, hvad du kan skrive, og i de mest alvorlige tilfælde kan du få et forbud fra en domstol mod overhovedet at offentliggøre pågælden-

Tema: Pressefrihed 09

Januar 2015

STOPPET NÆSE? BIHULEBETÆNDELSE? POLLENALLERGI? Næseskylning anbefales af øre-, næse- og halsspecialister.

Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek.

Brugsanvisning og måleske til salt medfølger.

Foto: Shoun A Hill

de oplysninger og billeder, men det var altså noget som ikke blev anvendt i forbindelse med Muhammed-tegningerne, siger Jens Elo Rytter.

Menneskerettighedskonventionen I Menneskerettighedserklæringen fra 1948 artikel 19 står det skrevet, at enhver har ret til menings- og ytringsfrihed. Helt konkret er erklæringen et politisk dokument, og dermed har den ikke nogen juridisk betydning. Menneskerettighedserklæringen kom i kølvandet på 2. verdenskrig, hvor man indså et behov for et fælles internationalt regelsæt, der kunne beskytte menneskerettighederne.

- Menneskerettighedserklæringen er vigtig, fordi den var startskuddet. Den løftede menneskerettighederne op på et internationalt plan. Før denne erklæring

og før 2. verdenskrig var menneskerettighederne sikret ved hvert lands egne grundlove. De var meget forskellige fra hinanden, og efter 2. verdenskrig opdagede man, at Hitler kunne træde menneskerettighederne under fode. Vi var derfor nødt til at have en international beskyttelse af rettighederne, forklarer Jens Elo Rytter.

Menneskerettighedserklæringen fra 1948 skulle blive grundlaget for alle de senere menneskerettighedskonventioner. Både de klassiske forbud mod tortur og racediskrimination, beskyttelsen af ytrings- og pressefriheden, men også de mere moderne rettigheder som kvinders stemmeret, rettighed til uddannelse samt retten til sundhed.

Du kan læse meget mere om pressefriheden og terrorangrebet i Paris på de næste sider.

HF to år?

-student

Salt og kropstempereret vand

Skyl næsen og tør efter

• Næseskylning er et sundt og naturligt alternativ til næsespray produkter • Næseskylning skader ikke dine slimhinder • Miljøvenligt plastprodukt (PEHD) • Vejl. pris 70 kr.

Du er velkom men.

Bare m ød op.

Vi ses!

om – på Efterslægten

Hyrdevangen 62 2400 København NV Tlf. 3396 4000

hfc.dk

Bus: 5A, 13, 68, 250S & 350S

Informationsaften mandag 2. februar, kl. 19:00

Se mere på www.yogaprosess.com Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge Tlf +47 90 51 55 58

10 Tema: Pressefrihed

Januar 2015

Pressefrihed Hvad gør pressefriheden egentlig godt for, og er den fortsat lige så aktuel i det 21.århundrede? Opinionen har taget en snak med formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard, for at høre hans syn på pressefrihedens status på den internationale scene, og hvorfor han mener, at vi i Danmark fortsat skal holde magthaverne i kort snor for at sikre et velfungerende demokrati.

SOPHIE A.B. JACOBSEN

2

014 var et år med mange skelsættende begivenheder, hvor vores øjne blev draget af avisernes overskrifter om terror, undertrykkelse, sygdom og flystyrt. Hvad man hurtigt kan glemme, er det store arbejde, der ligger bag disse overskrifter, nemlig privilegiet at kunne bringe og modtage aktuel

Grafik: Aksiyon

viden. I lande med censur lægger journalister en usandsynlig stor kamp for dagen for at skabe fundamentet til en fri offentlig debat. Som formand for Dansk Journalistforbund varetager Mogens Blicher Bjerregaard til dagligt de danske journalisters interesser, og har fingeren på pulsen, når politikkerne kritiserer pressen, eller når der bliver drøftet mediepolitik.

Ingen pressefrihed - intet vellykket demokrati Pressefrihed giver mulighed for at bringe aktuel viden ud til befolkningen. Den sikrer, at befolkningen er klar over, hvad der sker ude i verdenen - og ikke mindst, hvad der sker i deres eget hjemland. Mogens Blicher Bjerregaard forklarer, at pressefriheden, i sin simpleste form, kigger

magtehaverne efter i kortene, og at pressefriheden er en altafgørende faktor i en velfungerende demokratisk proces. Selv i et land som Danmark, med et stærkt etableret demokrati, skal man hele tiden værne om pressefriheden. Især når medier ofte bliver kritiseret af politikere, og når der bliver stillet spørgsmålstegn ved troværdigheden af mediernes informationer.

- Vi skal være knivskarpe, når det handler om pressefriheden.

Igennem de sidste 3 år ser man, at de danske politikere løbende har stillet spørgsmålstegn ved mediernes troværdighed, hvor de især har hæftet sig ved, hvordan fejl er blevet håndteret, fortæller Mogens Bjerregaard og fortsætter: - Jeg synes, at det er vigtigt at have proportionerne i orden.

Der sker selvfølgelig fejl, men

Tema: Pressefrihed 11

Januar 2015

- et truet ideal når man tænker på, hvor mange historier, der hver dag bliver produceret i de danske medier, så er det få fejl, vi taler om. Politikkerne understreger det selv ved, at det er de samme få episoder, som de har fremhævet over de sidste tre år.

For netop at imødegå kritik af troværdigheden i den danske presse, og den voksende gruppe af børn og unges tilstedeværelse på de sociale medier, har Dansk Journalistforbund sammen med Danske Medier foretaget en revision af reglerne om god presseskik. Følgerne ses især på de tiltagende etiske diskussioner rundt omkring på mediernes redaktionsmøder.

- De sidste års arbejde er et godt eksempel på, at det er nødvendigt at agere og handle, hvis man mener det med pressefriheden alvorligt. Heldigvis sker det i

Det er nærmest risikofrit at overfalde journalister, og det er et af de alvorligste problemer, vi har.

en god og ordentlig atmosfære i Danmark. Men det er helt klart, at vi skal tage det dybt alvorligt, når kritikken løber. Vi skal være i stand til at tilbagevise ting, og har vi noget at arbejde med, må vi arbejde med det. Målet er det vigtigste, og det er at sikre god pressefrihed og fuld armslængde fra politikkerne.

Forfølgelse, vold og drab – en jobrisiko for journalister Mogens Bjerregaard mener, at journalistfaget er en sikker og meget populær beskæftigelse i et land som Danmark. Men i mange andre lande lever journalister et farligt liv, hvor det konstant er

nødvendigt at kigge sig over skulderen. Ifølge en rapport, lavet af International Federation Journalists (IFJ), er der bare i 2014 blevet dræbt op mod 118 journalister. Ifølge Mogens Bjerregaard er det en dramatisk udvikling, som bør tages med største alvor.

- UNESCO lavede en oversigt i 2014, og den viser, at 593 journalister er blevet myrdet igennem de sidste 8 år. Herefter er der blevet lavet en minutiøs oversigt, hvor man har undersøgt, hvordan det er gået med hver enkelt sag. Kun 39 ud af de 593 sager er blevet opklaret, fortæller Mogens

Bjerregaard og fortsætter: - Det er nærmest risikofrit at overfalde journalister, og det er et af de alvorligste problemer, vi har.

Pressefriheden er især lav i lande som Kina, Iran, Tyrkiet og Egypten, hvor der for øjeblikket er flere journalister fængslet, og man behøver blot at vende sit blik en anelse mod vest for at finde pressefriheden indsnævret under

Mød vores studerende på akadstud.dk

DRØMMER DU OGSÅ OM DEN RØDE HUE? På Akademisk Studenterkursus tager en STX kun 2 år!

Åbent hus 27. januar 2015 kl. 19.00 Vælg mellem arabisk, kinesisk, spansk og tysk som 2. fremmedsprog

12 Tema: Pressefrihed

Januar 2015

Der sker selvfølgelig fejl, men når man tænker på, hvor mange historier, der hver dag bliver produceret i de danske medier, så er det få fejl, vi taler om.

dække af terrorlovgivningen.

- Forrige år måtte et medie i Storbritannien slette noget kildemateriale, der omhandlede Snowden, fortæller Mogens Bjerregaard.

Internettet og de sociale mediers betydning for pressefrihed Internettet og især de sociale medier besidder et stort potentiale for at udbrede viden og informationer til befolkningen, og dermed gavner de, ifølge Mogens Bjerregaard, den frie presse.

- Jeg synes bestemt, at internettet og de sociale medier giver nogle fantastiske nye muligheder for presse- og ytringsfrihed. Det enkelte menneske har mulighed for at kunne skaffe sig informationer og derfor deltage i debatter. Så i den forstand rummer de sociale medier mange store og gode nye muligheder, pointerer han.

Til trods for, at internettets frembrud og de sociale medi-

Foto: Nana Reimers

ers popularitet giver muligheder og skubber pressefriheden i den rigtige retning, så mener Mogens Bjerregaard, at man ikke må glemme det enorme stykke arbejde, der ligger forude for journalisterne. For at sikre offentlighedens interesser, skal de nemlig hele tiden sørge for at sortere al den information, som er på internettet.

- Der er brug for en meget troværdig, uafhængig og dygtig presse, som kan arbejde med alle de informationer, der er tilgængelige på internettet. Det er med til at give befolkningen et ordentligt vidensgrundlag for, at de kan deltage i landets demokratiske udvikling.

Lige såvel som de sociale medier kan fremme den frie presse, fortæller Mogens Bjerregaard, at de også kan bruges til at føre propaganda med. Et godt råd fra Mogens Bjerregaard er derfor at forholde sig kritisk til nyheder på de sociale medier.

Østerbro Østerbro I N T E R N AT I O N A L S C H O O L

I N T E R N AT I O N A L S C H O O L

As your child grows

We grow with them at Østerbro International School, where the individ- ual comes first.

Our primary aim is to identify and appreciate the unique potential of each pupil and develop it to the full in a caring, comfortable and happy environment. Pupils receive an excellent, well-rounded educa- tion from dedicated and well-qualified teachers, developing qualities which will equip them to face life’s challenges with self-belief and optimism. Østerbro International School • Præstøgade 17 • 2100 Copenhagen Ø Tel.: +45 70 20 63 68 • Website: www.oeis.dk • E-mail: info@oeis.dk

Bygger bro til fremtiden Salix Skole • Høffdingsvej 18 • Valby • 2500 • 36176176

Tema: Pressefrihed 13

Januar 2015

Terror i Paris Den 400 år gamle franske presse er blevet udsat for historiens blodigste angreb. 10 medarbejder på satirebladet Charlie Hebdo, fire civile samt tre politifolk mistede livet i det, der blev udført i hjertet af Paris, og som af mange er blevet betegnet som ”Frankrigs 11. september”. SEFA ÜNSAL Foto: Jason DeCrow

Terrorangrebet kort Onsdag d. 7. januar 2015 truer de to algeriske brødre, Said og Cherif Kouachi, sig ind på satirebladet Charlie Hebdos redaktion, hvor de dræber 10 ansatte, mens de er i gang med deres redaktionsmøde. På vej ind og efter angrebet skyder og dræber de to brødre også to politifolk, inden de hopper ind i deres bil og flygter fra gerningsstedet. Et stykke tid efter angrebet kommer det franske politi på sporet af de to brødre i Dammartin-en-Goélé, der ligger nordøst for Paris, hvor de er trængt ind i en produktionsvirksomhed og har taget nogle af de ansatte til fange.

Samtidig med gidseldramaet i den lille nordøstlige by foregår der et ny gidseldrama i hjertet af Paris, hvor en tredje terrorist, Amedy Coulibaly, der dagen inden skød og dræbte en kvindelig politibetjent, er trængt ind i et jødisk supermarked og dræbt fire personer. Politiet træder synkront ind begge steder, dræber de tre terrorister og afslutter dermed den tre dage lange jagt med 88.000 politifolk.

Hvorfor Charlie Hebdo?

Det 45 år gamle satireblad Charlie Hebdo gjorde sig især bemærket i 2006, hvor bladet et år efter Muhammed-krisen valgte at publicere karikaturtegninger af profeten Muhammed. I 2012 blev satirebladet udsat for hærværk og forsøgt brændt ned til grunden, hvilket næsten lykkedes. I de sidste mange år, har bladet trykt flere Muhammed-tegninger, og har især levet på at trykke chokerende og provokerende karikaturer. Bladet, der i 1969

startede under navnet Hara-Kiri, ser sig selv som arvtager af de venstreorienterede Jakobiner, der op igennem historien har udkæmpet ideologiske kampe mod den fransk katolske kirke. En af Charlie Hebdos grundværdier er, at ingen religiøse overbevisninger kan begrænse ytrings- og pressefriheden. Grundet højrefløjen og den katolske kirkes uendelige verbale og juriske angreb på bladet, erklærede Charlie Hebdo sig konkurs, og måtte i 1981 dreje nøglen om.

Inden terrorangrebet var bladets oplag rykket helt ned på 20.000, og som en af de overlevende journalister på bladet efterfølgende udtalte, så havde bladet, grundet den økonomiske krise, somme tider haft problemer med at betale sine regninger.

De terrorister, der påstod at have hævnet profeten Muhammed, har i virkeligheden gjort det stik modsatte. Satirebladet, der inden angrebene højst blev set af få tusinde mennesker, har nu udviklet sig til at være et verdensomspændende symbol på ytrings- og pressefriheden, som flere millioner mennesker er blevet gjort opmærksom på. Endnu mere besynderligt er det, at terrorangrebet har fået Frankrigs intellektuelle elite, som i 2006 grundet Muhammed tegningerne tog afstand fra bladet og beskyldte magasinet for at handle ansvarsløst, til at bruge bladet som et symbol på det, som de anser for at være demokratiets grundværdier.

Hvorfor Frankrig?

At Frankrig blev næste offer for terrorangrebene efter USA, England og Spanien er ikke så overraskende for mange eks-

perter, der især peger på Frankrigs aktive rolle i den muslimske verden. Til trods for, at den tidligere præsident Sarkozy og den nuværende præsident Hollande har en modstridende indenrigspolitik, så har de derimod været mere enige, når det gjaldt udenrigspolitikken. Frankrig spillede en vigtig rolle i indsatsen i Libyen, ligesom landet var et af de første lande, der sluttede sig til koalitionen mod Islamisk Stat, hvilket har gjort Frankrig til en fjende for de radikaliserede muslimer i Mellemøsten og Nordafrika.

Derudover kan terrorangrebet også ændre på Frankrigs standpunkt til Syrien, som man hidtil har holdt en hård tone, og kritiseret Esad-regimet. Med andre ord kan dette terrorangreb have den konsekvens, at Frankrig og Vesten kan ændre strategi til at følge en ” autoritær et mands-regime mod radikaliserede grupper”- strategi, som man fulgte før det arabiske forår.

Pressede muslimer Der kan ikke være nogen tvivl om, at muslimernes omdømme i verden endnu engang har lidt stor skade af terrorangrebet i Paris. I Frankrig, hvor der bor fem millioner muslimer, har muslimerne allerede mærket dette ved, at flere moskeer er blevet angrebet efter ter-

rorangrebet. Derudover har terrorangrebet også hældt benzin på bålet i indvandrerdebatten, ikke kun i Frankrig, men også i resten af Europa. Inden terrorangrebet på Charlie Hebdo frygtede den franske presse, at de anti-islamiske demonstrationer i Tyskland ville sprede sig til Frankrig, hvilket med terrorangrebet altså er blevet en realitet.

Som den politiske ekspert, Remi Pety, umiddelbart efter angrebene udtalte: - Dette terrorangreb kan medføre, at en alvorlig islamofobi kan tage Frankrig og hele Europa til fange. Med dette angreb kan muslimer i Europa blive anset som en indre fjende.

Verdensledere - heriblandt statsminister Helle Thorning Schmidt- samt op mod en million franskmænd marcherede efterfølgende i Paris for at vise deres sympati med ofrene for Charlie Hedbo-massakren.

3 dages rejse til EUs magtcentrum med debat, politik og kultur

Bruxelles & EU Forårstur 1 den 11.-14. april 2015 Forårstur 2 den 18.-21. april 2015 Efterårstur den 7.-10. november 2015 Juletur den 28. november til 1. december 2015

Vi tager til Bruxelles for at blive klogere på EU. Vi besøger de forskellige institutioner, og i EU-Parlamentet snakker vi med to af de danske medlemmer. Der er også tid til at få et indtryk af stemningen i hovedstaden. Under busturen får vi en generel indføring i, hvad EU er for en størrelse, hvordan beslutningerne træffes, og hvordan magten i EU udøves.

Pris: 1.800 kr. inkluderer 2 overnatninger på hotel i dobbeltværelser og morgenmad.

DEO

deo.dk

Tlf. 70 26 36 66 LÆS MERE PÅ EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst. Støttet af EuropaNævnet

14 Tema: Pressefrihed

Januar 2015

Tyrkiets internationale omdømme lider

HVEM SAGDE HVAD?

”

Martin Schulz,. tidligere formand for Europaparlamentet

De stigende antidemokratiske handlinger og de sidste ugers aktioner mod pressefri-

Tyrkiet har valgt tyranniets vej og ikke vejen mod EU-medlemskab.

heden har skadet Tyrkiets omdømme alvorligt og har betydet, at landet næsten har mistet al sin anseelse internationalt.

”

Nils Muiznieks, Europarådets kommissær for mennesrettigheder

Vi kan ikke acceptere, at en journalist bliver tilbageholdt.

Det er et meget stort tilbageskridt for Tyrkiet.

”

Kenneth Roth, direktør for menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch

Det er ikke en demokratisk handling at anholde kritikere, så længe landet forsøger at blive mere demokratisk.

John McCain, amerikansk senator

Gianni Pitella, gruppeformand for Socialisterne i Europaparlamentet

”

”

Dette er endnu et eksempel på Erdoğans antidemokratiske handlinger. Erdoğan har i stigende grad udviklet en mere autokratisk ledelsesstil.

For nogle uger siden troede vi, at det stadig var muligt for Tyrkiet at blive medlem af EU. Men Erdoğan leder Tyrkiet længere væk fra europæiske værdier. Problemet er egentlig ikke Tyrkiet, men snarere Erdoğan selv.

Erdoğan”.

Når hændelserne vurderes fra denne vinkel, kan man roligt påstå, at de omtalte aktioner og razziaer har skadet landets omdømme i meget større omfang, end tidligere økonomiske kriser nogensinde har formået.

mon Tinsdall fra den engelske avis Guardian skriver i sin artikel ”Er Tyrkiet under Erdoğans ledelse stadig en troværdig vestlig allieret?”, at ”Recep Tayyip Erdoğans paranoia-politik har taget en grim drejning”. Tinsdall mener, at præsident Erdoğan distancerer Tyrkiet fra Vesten, og at “sammenligninger mellem Erdoğans paranoide autoritære principper og Ruslands ligeledes usikre hjemmebryggede autokrat Vladimir Putin nu er almindelige”. Mens Tv-stationen Al Jazeera med base i Qatar beskrev hændelserne i Tyrkiet med overskriten ‘‘Tyrkiske journalister tilbageholdes af politiet”, foretrak den spanske avis El Pais overskriften, ‘‘Chefredaktør for den største tyrkiske avis er blevet tilbageholdt for at kritisere

‘‘Erdoğan -regime” frem for “Republikken Tyrkiet’’

”

T

yrkiets internationale omdømme har lidt stor skade efter politiets overdrevne og meningsløse anvendelse af vold mod demonstranter under Gezi Park-demonstrationerne sidste sommer og mørklægningen af politiets sager af korruption og bestikkelse d. 17 og 25. december samt de sidste ugers aktioner mod pressefriheden i landet. Svært bliver det derfor i de kommende år at genoprette landets berettigede anseelse.

Tilbageholdelsen af 24 personer har udløst stærke reaktioner fra hele verden. Blandt de tilbageholdte er avisen Zamans chefredaktør Ekrem Dumanlı, generaldirektør for Tv-stationen Samanyolu (STV) Hidayet Karaca, manuskriptforfatter for STV’s Tv-serie ”Şefkat Tepesi” Hikmet Tombulca, Tv-producer af serierne ”Tek Türkiye”, ”Şefkat Tepesi” og ”Sungurlar” Salih Asan, instruktøren af Tv-serien ”Sungurlar” Engin Koç samt ansatte i det tyrkiske politi. Internationalt respekterede medie-netværk har offentligt gjort opmærksom på det, som de anser for at være et direkte angreb på ytrings- og pressefriheden, menneskerettigheder og demokrati. Fælles for dem alle er, at de mener, at Tyrkiet i stigende grad bevæger sig væk fra de demokratiske grundprincipper og mod et mere autoritært regime. Det engelske Financial Times skriver, at det må være første gang en tv-serie er blevet genstand for politirazzia, og den franske avis Le Monde skriver, at præsident Erdoğan, i et forsøg på at forsvare sig mod korruptionsbeskyldningerne, har opspundet en ide om, at der findes en ”parallel stat”, der vil undergra-

ve den tyrkiske stat.

Disse razziaer har ikke kun tilføjet nye brud på landets pressefrihed, men har også resulteret i, at de vestlige lande nu genoptager diskussionen om Tyrkiets mangeårige alliance med Vesten.

Journalist og Tyrkiet-ekspert Si-

Det er dog ikke kun Tyrkiets internationale omdømme, der har lidt skade i forbindelse med disse aktioner. Landet har nu ventet på EU-medlemskab i snart 50 år. Forholdet til EU er noget anstrengt for tiden, og kløften mellem EU og Tyrkiet er større end den nogensinde har været.

Disse arrestationsrunder, som fandt sted på årsdagen for korruptions- og bestikkelsessagerne af 17. og 25.december 2013 betyder også, at Tyrkiet går ind i en dyster periode midt i sit EU-optagelseseventyr. Ingen, inklusiv eksperterne, som har fulgt landets forhandlinger med EU tæt, ved, hvad disse begivenheder vil komme til at betyde fremover.

Det er hverken lig med forræderi eller sammensværgelse at udtale sig kritisk om en regering. Pressefrihed indeholder også retten til at kritisere reJen Psaki, talsperson for det ameri- geringer. kanske udenrigsministerium

Alle muligheder lige fra økonomiske sanktioner til fastfrysning af optagelsesforhandlingerne bliver diskuteret.

I kølvandet på arrestationsrunderne har EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Federica Mogherini, og Udvidelseskommissær, Johannes Hahn, udtalt, at politirazziaer og anholdelser ikke er forenelige med demokratiets grundlæggende principper om pressefrihed. “Når vi tager disse skridt, så er vi ikke bekymrede for, hvad EU eventuelt siger, eller om EU vil acceptere os som medlem eller ej. Det bekymrer os ikke. Hold jeres visdom for jer selv”, sagde Erdoğan som modsvar på EU’s fælles udtalelse, hvilket førte til vrede reaktioner, ikke kun fra Bruxelles men også fra de andre europæiske hovedstader. Både fremtrædende skikkelser og organisationer vurderer, at disse udtalelser vil kunne føre til afslutningen på Tyrkiets EU-eventyr.

Formand for gruppen af socialdemokrater i Europaparlamentet Gianni Pittella siger, at præsident Erdoğan leder Tyrkiet i en forkert retning, væk fra europæiske værdier. Efter sidste måneds møde mellem EU’s udenrigsministre blev der offentliggjort en fælles pressemeddelelse, som kritiserede Erdoğans udtalelser: ”Vi kan ikke lade være med at udtrykke vores bekymringer ved at tie” lød det. EU’s egentlige reaktion har været rettet imod regeringens “indgreb” mod pressefriheden, og Europaparlamentet har sat det på sin dagsorden som en hastesag. Alle de parlamentarikere, der har taget del i den ovennævnte diskussion, fordømmer angrebene på pressefriheden, og når de europæiske politikere omtaler Tyrkiet, refererer de

”

EMRE OĞUZ

Ved at angribe pressefriheden og etablere et autoritært og undertrykkende regime, vil Erdoğans aktioner - stik modsat de demokratiske fremskridt, som blev gjort i begyndelsen af dette årtusinde – være indikationer på Tyrkiets tilbageskridt.

Noam Chomsky, politisk ekspert

Tema: Pressefrihed 15

Januar 2015

”

Til et godt og stærkt demokrati hører en fri, åben og kritisk presse, hvor magthaverne skal kunne tåle, at journalisterne og medierne går kritisk og hårdt til landets ledere og andre med stor indflydelse.

Martin Lidegaard, dansk udenrigsminister

Tyrkiet bevæger sig i en forkert retning.

Margot Wallström, svensk udenrigsminister

Det er en bekymrende udvikling.

Pressefriheden er et af demokratiets kerneprincipper.

Foto: Sule Tülin Üner

mod pressefriheden, offentliggjorde Freedom House en artikel af Nate Schenkkan, der er ekspert i eurasiatiske forhold.

Schenkkan skriver, at “Tyrkiets Europa-visioner aldrig vil kunne gennemføres med den nuværende regering”. Freedom House har tidligere gentagne gange rost AKP-regeringens tiltag for demokratiske reformer.

Harms, har draget en lignende parallel. Umiddelbart efter hastemødet om Tyrkiet i Europaparlamentet, udtalte Harms: “I dag må vi udvise solidaritet for pressefriheden. Andre modstandere og deres udgivelser vil stå for skud næste gang. Det vil være forkert at antage, at disse “indgreb” kun er et opgør mellem AKP og Gülen-bevægelsen”.

Vi troede, at Storbritannien var den største barriere for Tyrkiets optagelse i EU, men den egentlige barriere var Tyrkiet selv.

Andrew Duff, medlem af Europaparlamentet

Cem Özdemir, formand for De Grønne

Disse anholdelsesaktioner er et alarmsignal, der indikerer, at Tyrkiet er på vej væk fra Europa og demokratiet.

”

”

Hvis disse massearrestationer ikke udløser stærke reaktioner, og hvis protesterne er for svage, vil det kunne føre til en yderligere styrkelse af den tyrkiske regering. Det vil den kunne fortolke som, at de kan gøre, hvad de vil.

havde i september 2014 inviteret præsident Erdoğan som gæst, hvorefter Cook i sin artikel sammenlignede Tyrkiet med Egypten og landenes præsidenter, henholdsvis præsident Erdoğan med den ægyptiske præsident Abdelfettah Sisi. Cook skriver i sin indledning, at ” tilhængere af regeringerne i Egypten og Tyrkiet har været dygtige til at fortælle,

”

Jean Luc-Melenchon, medlem af Europaparlamentet

Umiddelbart efter regeringens angreb på pressefriheden, har flere eksperter, der følger Tyrkiets udvikling tæt, forsøgt at finde svar på, hvem der nu står for skud i et land, der i stigende grad bliver styret af et autoritært regime. Ifølge den fremtrædende amerikanske analytiker Steven A. Cook, kan det være alle og enhver. Council for Foreign Affairs (Rådet for Udenrigsanliggender)

at deres respektive lande under ledelse af henholdsvis præsident Sisi og præsident Erdoğan, har gjort store fremskridt for at bygge mere åbne og retfærdige samfund, men i virkeligheden er de ikke andet end diktaturstater”. Han slutter artiklen med disse ord: “Både i Sisis Egypten og i Erdoğans Tyrkiet kan hvem som helst blive det næste offer.

Det er, hvad der sker i diktaturstater”.

Medlem af Europaparlamentet for ”De Grønne”, Rebecca

”

Arrestationsrunderne mod pressefriheden har mest af alt skadet Tyrkiets venner. Disse venner har støttet Tyrkiets tiltag for at gennemføre demokratiske reformer og givet deres fulde opbakning til Tyrkiets ansøgning om optagelse som EU-medlemsland. De fleste af disse venner, herunder den tyske politiker Daniel Cohn-Bendit, også kaldet “Røde Danny”, der før beskrev Tyrkiet som ”et Bosporus-mirakel” og kun havde ros tilovers for AKP’s fremskridt, har en helt anden mening i dag - nemlig at AKP er ved at ødelægge mange af de fremskridt, det har opnået i de sidste ti år. Europaparlamentariker Andrew Duff fra Storbritannien har flere gange kritiseret sit land for ikke at støtte Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU i tilstrækkelig grad, og han mener ligeledes i dag, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet bør suspenderes som følge af regeringens angreb mod pressefriheden.

- Vi har længe troet, at Storbritannien var den største forhindring for Tyrkiets optagelse, men i realiteten har det været Tyrkiet selv, der er en forhindring. Jeg er derfor ikke længere optimistisk om Tyrkiets medlemskab af EU. Jeg ønsker det bedste for både EU og Tyrkiet. Tyrkiets forhandlinger om optagelse bør fastfryses, fordi det vil være forkert at ignorere Tyrkiets forfejlede indsats i forhold til Københavnskriterierne, siger Duff.

Ifølge den danske folketingspolitiker Yıldız Akdoğan har disse politiaktioner og anholdelsesrunder mod pressefriheden betydet, at modstandere

“Ingen er undtaget, enhver kan blive det næste offer”

Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund

”

Tyrkiets venner er hårdest ramt

af Tyrkiets optagelse i EU, har fået et vigtigt trumfkort i hånden. Dette trumfkort vil skabe problemer for Tyrkiet i lang tid.

Udtalelser, der førhen blev sagt af radikale højreorienterede islamfjendske organisationer, deles nu også af troværdige, internationalt anerkendte organisationer. En af de mest fremtrædende tænketanke, Freedom House, mener eksempelvis, at Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU bør suspenderes.

Umiddelbart efter disse angreb

Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister

”

til Erdoğan-regimet. Derudover mener stadig flere politikere, at der skal pålægges økonomiske sanktioner mod Tyrkiet. EU vil i den kommende måned holde et møde, hvor der skal stemmes og træffes beslutning om Tyrkiet.

Tyrkiet er inde i en meget uheldig udvikling, og det skal vi sige, selv om Erdoğan ikke bryder sig om det.

”

Nikolaj Villumsen, medlem af Folketinget (EL)

”

Anholdelsen af de 24 journalister er et fuldstændigt uacceptabelt angreb på ytrings- og pressefriheden i Tyrkiet, og problemet bliver ikke mindre af Erdoğans grænseløse arrogance overfor grundlæggende demokratiske værdier.

Tyrkiet skal vise respekt for pressefriheden, som er grundprincippet for den frie verden.

Linas Linkevicius, Litauens udenrigsminister

16 Globalt

Januar 2015

DR: »3.000 europæiske IS-krigere« Det er stadig uvist, hvor mange udenlandske krigere, der slutter sig til IS, men DR har udarbejdet en omfattende undersøgelse for at klarlægge antallet af de udenlandske IS-krigere i Syrien.

HASAN CÜCÜK

D

er findes ikke meget fakta om terrorgruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS). Gruppen har i løbet af det sidste år udført en bølge af terrorhandlinger og har en stor tilslutning af frivillige krigere.

Hvad man ikke ved om terrorgruppen er, hvor disse udenlandske krigere kommer fra, og hvor mange personer, der er tale om. Dog har FN’s Sikkerhedsråd foretaget en omfattende undersøgelse, der kaster lys

over emnet. Oplysninger fra 81 lande viser, at disse lande har statsborgere, der er draget i krig for at kæmpe på IS’ side, men de respektive lande har ikke tal på, hvor mange personer, det drejer sig om. EU’s antiterrorkoordinator Gilles de Kerchove fortæller, at hovedparten af de europæiske krigere kommer fra lande som Tyskland, Frankrig, Holland, Danmark, Belgien, Sverige og Storbritannien og nogle få fra Østrig og Spanien. Ifølge FN’s tal har 15.000 personer nu sluttet sig til terrororganisationen for at kæmpe i Syrien.

DR har imidlertid, på bag-

grund af tal fra FN og EU, foretaget en undersøgelse, der klarlægger antallet af udenlandske IS-krigere, og hvilke lande de kommer fra. Ifølge DR’s undersøgelse har 3.000 personer med bopæl i Europa sluttet sig til IS’ kamphandlinger. DR mener samtidig, at det samlede antal ligger langt højere end det FN’s Sikkerhedsråd regner med nemlig på 17.000 personer. Magnus Ranstorp fra det svenske forsvarsakademi fortæller, at det er såkaldte ”mørke” tal, og han mener derfor, at DR’s tal i forhold til FN’s tegner et mere realistisk billede. Tidligere chef for Politiets

Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen mener, at det er et stort problem, at man ikke har kendskab til antallet af udenlandske krigere og siger: »PET oplyste for omkring et år siden, at 100 danskere havde sluttet sig til IS, og vi ved alle sammen godt, at dette tal ikke er det samme i dag.« DR har taget udgangspunkt i tal fra International Centre for Counter Terrorism (ICCT), den amerikanske organisation Soufan Group og den britiske International Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) og er kommet

frem til antallet af udenlandske krigere, der har tilsluttet sig IS. Undersøgelsen viser, at tilslutningen til IS er størst fra Saudi Arabien og Tunesien, som tilsammen har omkring 3.000 (stats)borgere, der kæmper på IS’ side, efterfulgt af 1.500 fra Algeriet, 930 fra Frankrig, 900 fra Jordan, 890 fra Libanon. Undersøgelsen viser, at det land i Europa, der har størst tilslutning af borgere til IS kommer fra Frankrig, efterfulgt af 450 fra Tyskland, 400 fra Storbritannien, 250 fra Belgien, 152 fra Holland, 100 fra henholdsvis Danmark og Østrig og 80 fra Sverige.

Københavns Private Gymnasium har orienteringsaften tirsdag den 20. januar kl. 19-21.

Går du i 9.kl eller 10.kl og overvejer et gymnasium, så er KPG skolen for dig, hvis du søger faglig udfordring med engagerede lærere og et godt socialt miljø på tværs af årgangene.

Vi tilbyder • ATU - hvert år bliver 3 elever sendt på Akademiet for Talentfulde Unge • ESU - English Speaking Union sprogkonkurrencer • Filosofiolympiade - essayskrivning • Matematikoplympiade for talentfulde elever • Biologiolympiade - for talentfulde elever • Studiecafé - med 4.g’ere og faglærere - for ALLE • Ekstra engelsk med native speakers • Klubaktivitet: Musikklub, Bogklub, Debatklub

• Studieture - Barcelona, Dublin, Berlin, Wien, Chicago, Amsterdam, Urfa, Istanbul • Sprogcamp med gæstelærere • SRP- og AT-camps med overnatning • Universitetsbesøg: DTU, CBS og KU • Science for talenter (Sorø) • Naturvidenskab med undervisere fra Århus Universitet • Introtur til Jomsborg

Københavns Private Gymnasium Rønnegade 5 - 2100 København Telefon 39 18 39 19 - info@kpgym.dk - www.kpgym.dk

18 Kultur

Januar 2015

Anmeldelse: »Inuk« er fortællingen om kontrasternes Grønland, hvor den grønlandske fangerkultur ikke alene trues af den globale opvarmning, men også af det moderne liv, som udfolder sig i de sydlige egne af landet.

YASEMIN HØJTE ÖZCELIK

D

er findes ikke mange grønlandske spillefilm, som skildrer begge sider af det grønlandske samfund – det moderne, hvor Danmark og den europæiske kultur spiller en stor rolle, både med hensyn til udseende, butikker og adfærd – og det traditionelle Grønland, som bygger på værdier, der stammer fra Inuit-kulturen. Denne blanding af to kulturer, har ført til en hurtig og anderledes udvikling for Grønland, som har bevirket en slags kulturkrise, grundet sammenstødet mellem det nye og det gamle. Dette har haft betydning for, at mange unge og ældre har haft svært ved at finde deres sande identitet - et emne, som tydeligt kommer til udtryk i Mike Magidsons coming of age-film fra 2010,”Inuk”, der først havde danmarkspremiere 1. juledag 2014.

En kontrastfyldt rejse

I filmen møder vi den unge dreng ved samme navn som titlen, Inuk, der på tragisk vis mister sin far til isen. En hændelse, der fører til, at Inuk bliver flyttet fra sit barndomshjem i nord til syd, hvor det triste moderne grønlandske samfund udfolder sig. Her møder Inuk danske butikker, danske bajere og diskussioner om de store klimaforandringer, der har stor påvirkning på den grønlandske is. Inuk er fanget mellem det faktum, at hans mor er en flittig dranker, der er kommet i et forhold med en ligeså fordrukken mand, og at de ikke har mange penge. De penge de har, bliver fra mode-

rens side brugt på øl. Grundet adskillige udskejelser mellem Inuk og stedfaren, bliver den unge Inuk, i hans egen fortabthed, sendt væk nordpå til et børnehjem i hans fødeby, som er langt væk fra bylivet, hiphop, rock og sine venner.

Med hjælp fra børnehjemmets kvindelige forstander, kommer Inuk i kontakt med den grønlandske natur, da hun beslutter sig for at sende Inuk og nogle andre af børnehjemmets børn ud på en sælfangerfærd med hundeslæder.

Her gennemgår Inuk en dannelsesrejse under utrolig smukke naturomgivelser.

På deres rejse knyttes et stærkt bånd mellem Inuk og den erfarne og ældre sæl- og isbjørnefanger Ikuma, som bliver hans mentor. Ikuma lærer Inuk alt om hundeslæder og sæljagt. Han er også med til at hjælpe Inuk med at finde sin vej tilbage fra modernitetens ubarmhjertighed til de sande grønlandske traditioner, gennem forståelse af sælfangst og respekt for isen. Dog har Ikuma sine egne problemer at tackle. Problemer som nogle gange går ud over Inuk.

På deres lange rejse støder Inuk og de andre på en del vanskeligheder. Ligeså aktuelt som det er i virkelighedens verden, fylder den globale opvarmning en stor del af filmen, da det er en faktor, der truer den traditionelle fangerkultur.

Isen smelter og sælerne er der ikke mange af. Klimaet er et hovedsageligt tema i

filmen, som bliver omtalt samt vist op til adskillige gange. Grundet den langsomt smeltende is, er det blevet mere og mere usikkert at tage ud på disse hundeslæderejser, da isen er blevet tyndere og stormene værre. Dette er en af de ting, der tærer meget på Ikuma, der er stolt af det grønlandske traditionelle naturerhverv, herunder fangerkulturen.

Debutanternes film I dette socialrealistiske drama bliver hovedpersonens vej til selvindsigt skildret, hvilket gøres gennem en til tider overdreven brug af virkemidler. Udover omfattende brug af musik, bliver der igennem hele filmen på den musikalske side lagt op til noget overdådigt og stort, - især når musikken spiller over sekvenser, hvor slædehundene løber og sælfangerne råber -, som dog ikke udspilles. Netop på grund af den overdrevne brug af musik, sidder man og forventer noget mere end det, der i virkeligheden sker. Også brug af overdrevent voiceover, gør mere skade end gavn. Størstedelen af filmens skuespillere virker uprofessionelle, hvilket muligvis skyldes det faktum, at de er fra lokalbefolknin-

gen. Dog fører dette til en vis autenticitet og integritet, som i størstedelen af filmen er med til at overskygge de mangler, som filmen har.

Det svingende skuespil medfører også, at der nogle gange kan opstå forvirring med hensyn til seerens følelser i forhold til plottet. Inuk spilles af Gaba Petersen, som så mange andre i filmen også er debutant. Han gør et glimrende stykke arbejde som den triste og fortabte dreng, der gennem denne lange og til tider farlige rejse lærer, at se lysere på fremtiden.

Til tider kan det være svært, grundet brug af adskillige filmiske virkemidler og nogle gange dårligt udført skuespil at gennemskue, hvad hovedpointen med filmen egentlig er, da begge temaer - om en drengs identitetsdannelse og klimaforandringer – på en måde konkurrerer mod hinanden.

Dog er det alt i alt lykkedes Madigson at skabe en smuk og hjerteskærende film på så mange forskellige niveauer, der i kraft af en særlig charme specielt rammer samvittigheden lige i hjertet.

Inuk er en film, der griber og underholder publikum og er derfor en film, der er værd at se.

Kultur 19

Januar 2015

en på

leveren Ny Carlsberg Glyptotek inviterer hele familien til en kulturel oplevelse i vinterferien. Dans med, når skulpturerne fester i museets sale, og gæt mystiske skulpturformer i følekasserne. Når rejsen er til ende modtager du en souvenir.

Hør Amir Rashid fortælle, hvordan det var at være en af de første af anden etnisk herkomst, der blev ansat i Dansk Politi, samt hvordan han blev modtaget på ”gaden” som etnisk betjent, og hvordan han taklede situationer som, at blive kaldt ”forræder” af sine ”egne”.

TEMA 24. december på tværs af Danm ark

MUSIK ”Hvis jeg kan, kan du også!”

I dette musikalske foredrag med retoriker Barbara Læssøe Stephensen spiller Simona Abdallah på det arabiske musikinstrument, darbuka, og fortæller mellem numrene om den svære vej til den, hun er i dag.

Simona Abdallah er kendt som professionel perkussionist, hun er en af de få kvinder i verden, der spiller arabisk slagtøj.

Tid: 4. februar, kl. 19 Sted: Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K. Pris: 50 kr.

Læs mere: www.davidmus.dk

FOREDRAG Fra Nørrebrodreng til rollemodel Amir er født og opvokset på Nørrebro i København, hvor han var en af rødderne.

Hans far tog en dag en beslutning om at flytte væk fra det kriminelle miljø på Nørrebro. Denne beslutning betød senere, at Amir trods dårlige kår, var en af de første politibetjente med anden etnisk herkomst der blev ansat i Dansk Politi. Amirs historie er en hudløs ærlig fortælling om hans liv og opvækst i Danmark. En historie som starter som så mange andres, med en far der forlader sin familie i hjemlandet, for at rejse til Danmark så han kan tjene penge og forsørge familien. Amir fortæller åbent om sin opvækst på Nørrebro, samt hvor svært det var at undgå at havne i en kriminel løbebane. Få et indblik i hvordan det lykkedes Amir at komme væk fra det kriminelle miljø på Nørrebro, ved at bruge al sin energi og stræben efter sportslig succes på det Danske Taekwondo Landshold, samt hvordan disciplinen og respekten fra sporten, har været med til at skabe succes i andre aspekter af Amirs liv.

Tid: 3. februar, kl. 19 Sted: Nørrebro Bibliotek, Bragesgade 8b, 2200 København N. Pris: Gratis Læs mere: www.kulturogfritid.kk.dk/2200kultur

over. Men hvem er de, disse sortklædte mænd, der i Allahs navn korsfæster og halshugger sine modstandere og lægger videoer af grusomhederne ud på internettet?

Hvad er det ideologiske tankegods bag Islamisk Stat, hvordan er gruppen opstået, hvad vil den opnå, og hvorfor har den en så magisk tiltrækningskraft på rabiate unge muslimer?

Tid: 28. januar, kl. 19 Sted: Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K. Pris: 50 kr.

Læs mere: www.davidmus.dk

RUNDVISNING Kulturmøder ved Middelhavet I flere tusinde år stod højkulturerne omkring Middelhavet i kontakt med hinanden ad søvejen. Udvekslingen af handelsvarer, viden, religion og ideologier var en drivende kraft i de antikke samfunds udvikling. I Glyptotekets faste udstilling, ’Middelhavshorisonten’, kigger vi på et bredt spektrum af spændende arkæologiske kilder til områdets kulturhistorie.

Tid: 25. januar, kl. 14 Sted: Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København V. Pris: Gratis Læs mere: www.glyptoteket.dk

hvor statuer, mumier og mærkelige væsner i bronze, sten og gips lever side om side.

Dans med, når skulpturerne fester i museets sale, og gæt mystiske skulpturformer i følekasserne. Du rejser fra land til land, får stempler i dit pas og kan tegne postkort af din nye skulpturven. Alt sammen under eksotiske himmelstrøg i Skulpturenes Verden på Glyptoteket. Når rejsen er til ende modtager du en souvenir.

Tid: 7.-15. februar (vinterferien), kl. 11-16 Sted: Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København V. Pris: 20 kr. pr. barn Læs mere: www.glyptoteket.dk

Er Opinionen lige noget for dig?

DEBAT »Kom ud busken« af

Opinionen har en muslim, en fået en snak med organisation jøde, en hindu, en og ud af, hvordan et hospital for at finde julen.Tema om de kommer igennem af Danmark. jul på tværs s. 9-12/

- Magasinet

Det er værdiord Folkeparti, Pia fører for Dansk opfordring til Kjærsgaards, indvandr savner, at indvandr ere. Hun ere viser mere vilje og engagement for samfundsdebatten . s. 23/

med tværkult

urel kant

Ballademag

#33 - ÅRGANG DECEMBER 20144 KR. 30,00

eren fra Taas

FIRMABOSS

- Så er den måske også noget for din ven, kollega eller fætter. Tag dem med ind på www.opinionen. dk og tegn et årsabonnement for kun kr. 250.

Så kan de også nyde den over en kop kaffe, thé, chai eller kakao, lige når, de har lyst.

Flere unge dansktyr kere udvandrer til Tyrkiet, viser nye som Opinionen har tal. En rundspørge foretaget blandt 219 unge at tre ud af fire unge dansktyrkere overveje dansktyrkere afslører desuden, »debatten om indvand r at flytte. Årsager: ring og islam«, og De vil væk fra opblomstring«. Jakob de vil Çelik blev en af udvandr til »et samfund i økonomisk erne. s. 6-8/

velkommen i det nye år

Ramses II og hans tid Ramses II er en af Egyptens længst regerende konger, og han byggede storslåede paladser og templer, bl.a. de to templer ved Abu Simbel. Dagens omvisning omhandler kongens begivenhedsrige liv, heriblandt felttoget i Syrien mod hittitterne fra Anatolien (Tyrkiet). Ved at se nærmere på statuer og relieffer belyses administrationen på Ramses’ tid.

Tid: 8. februar, kl. 14 Sted: Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København V. Pris: Gratis Læs mere: www.glyptoteket.dk

FOR BØRN

Islamisk Stat – en terrorbevægelse Rejs med til skulpturernes med territorialdrømme Siden Islamisk Stat under en lynoffensiv verden

i sommer erobrede store dele af Irak og Er du rejseklar? Vi leverer pas, rejseplan udråbte et kalifat, har organisationen været og postkort, og så er det ellers afsted til fast inventar i nyhedsudsendelser verden Glyptotekets eventyrlige skulpturlande,

trup blev

I TYRKIET

www.davidmus.dk

20 Kultur

Januar 2015

Cig köfte Når man snakker tyrkisk hygge eller tyrkiske familiesammenkomster, er noget af det første man tænker på »cig köfte«, som ifølge beretningerne stammer helt tilbage fra profeten Abrahams tid.

KÜBRA BENLI

D

en populære lækkerbisken »cig köfte« kan på dansk oversættes til ”rå frikadeller” og stammer helt tilbage fra år 4000 f. Kr., hvor man, ifølge beretningerne, grundet en mangelsituation begyndte at lave sine frikadeller rå i Adiyaman og Urfa, som ligger i det sydøstlige Tyrkiet.

Ifølge beretningerne ville datidens konge Nemrut brænde profeten Abraham, fordi han troede på Gud. Bålet til afstraffelsen af Abraham skulle være så stort, at alle træer i området skulle fældes, hvilket betød, at ingen andre kunne få brænde til deres mad. Kongen Nemrut beordrede nemlig befolkning til at aflevere alt deres brænde, og blev dette ikke gjort, ville man blive myrdet.

Derfor var lokalbefolkningen nødsaget til at tilberede de ellers tidligere grillede frikedeller rå.

Endvidere berettes det, at en daværende jæger ikke var klar over denne ordre, og havde taget en hjort, som han netop havde dræbt, med hjem. Grundet manglen på brænde i området, og frygten for deres liv, var parret nødsaget til at finde alternativer til, hvordan de kunne bruge det udsøgte kød fra hjorten. Pludselig kom konen på den tanke, at banke kødet med en sten og ælte det i hånden for at få mindre stykker ud af kødet. Efterfølgende tilsatte hun bulgur, grøn peber, persille, løg og salt til kødet,

som parret herefter spiste. Det var starten på en madkultur, der igennem flere tusinde år er gået fra generation til generation, og med tiden kun er blevet mere og mere populær. Er man ikke til råt kød, så kan retten varmt anbefales i en vegetar version, der i tyrkiske hjem mindst er ligeså populær som med kød.

Ingredienser til cig köfte med kartofler (15 pers) • 1 kg bulgur • 5-8 kartofler • 2 spsk. tomatpuré • 3 spsk. planteolie • 3 spsk. salt • 1 spsk. chili • 1 glas vand • 1 bundt persille • 1 bundt dild • 5 stk. purløg • 2-3 spsk. granatæble sirup • 3 stk. hvidløg Fremgangsmåde Hæld bulgur i en stor skål.

Kog kartoflerne så de er helt bløde. Skær løg og kartofler i små stykker. Put derefter alle ingredienserne i en efter en undtagen persille og dilden. Ælt derefter blandingen så den bliver helt blød. Når du har æltet, så den er en smule blød, tilsættes vandet.

Derefter skal persillen og dilden i. Når blandingen er blød og kan formes, former du den som billedet.

Velbekomme.

Foto: Colourbox

Kultur 21

Januar 2015

Profeten blev mindet på sin 1444. fødselsdag Musikteatret Albertslund lagde igen i år rammer til profeten Muhammeds mindehøjtidelighed, der blandt andet bød på koranrecitation, digtoplæsning og det klassiske sufi-musik, inden arrangørerne havde en overraskelse til publikum.

SEYMA SERT ALTAY

F

redag d. 2. januar lukkede Musikteatret Albertslund dørene op for de fremmødte, der var kommet for at mindes profeten Muhammed på hans 1444. fødselsdag. Inden selve mindehøjtideligheden, der var arrangeret af Ungvej og Dansk Informationsforum For Islam (DIFFI), startede, stod godt 40 boder klar i Musikteatrets foyer, til at tilbyde de fremmødte tyrkiske kager og delikatesser. »Inkompetente muslimer« Et gennemgående tema for mindehøjtideligheden var kærlighed. I sin introtale gjorde værten Sami Kucukakin, der til daglig er formand for Muslimernes Fællesråd, også opmærksom på dette ved at nævne, at den største kærlighed, man som men-

VALBY

neske kan have til et andet menneske, bør være kærligheden til profeten Muhammed.

Efter sin korte introtale overgav Sami Kucukakin scenen til den tyrkiske imam Davut Akcatepe, der havde taget turen fra Tyrkiet til Danmark, og som med sin unikke stemme bød på koranrecitation inden scenen blev overgivet til teologen Bahattin Karatas, der pointerede muslimernes rolle i at repræsentere profeten: - Kære muslimer. Hvor gode er vi til at fortælle om vores profet til dem, der ikke kender ham? Hvor gode er vi til at vise omverdenen, hvordan en rigtig muslim er, så vi ikke sættes i samme bås som Islamisk Stat eller de andre terrorister, som intet har med islam at gøre?, spurgte han publikum, der, i skam, slog blikket ned mod gulvet.

Efter de mere religiøse og tunge dele af arrangementet var overstået, kom elever

Aftenen blev afsluttet med arrangørernes overraskelse; profeten Muhammeds skæg, som de godt 400 fremmødte på vej ud af salen fik mulighed for at kysse.

ÆDELMETAL

guld • sølv • brillanter

Valby Langgade 44b 2500 Valby • Tlf. 36 16 12 13

GULD OG SØLV KØBES VI GIVE R HØJEST E DAGSPR IS

STORT UDSALG! SPAR op til 3.000 kr. extra

>

Guld, sølv, platin og palladium.

Smykker, guldog sølvmønter, tandguld, barrer, bestik, korpus m.m.

fra Høje-Taastrup Privatskole på scenen for at synge Fotos: Zühtü Cosar nogle sange om profeten på dansk, inden Zehra Mutlu fra Slagelse Privatskole læste et digt op, der fik mange i salen til at fælde en tåre. Arrangementets sidste to timer bød på koncert med sufi-musik, hvor imamen Davut Akcatepe, sammen med sit orkester, underholdte med sufi-musik, som publikum sang med på.

20% rabat på alle glastyper - på vore i forvejen meget lave priser - med prisgaranti.

2 for 1

Husk at medbringe gyldig billed-ID samt sygesikringskort. Du skal endvidere være fyldt 18 år for at kunne sælge ædelmetaller i Danmark.

25,FRA

Køb to briller betal for en! fx brille med glidende overgang.

Vi vejer og giver kontant afregning efter friske dagskurser ud fra London Spot så kig forbi Valby Langgade 44 B og få et tilbud!

Brillestel

Vi har mange stel med store besparelser, spar op til 75%

fra 985 kr. for 2 par.

DANMARKS BEDSTE PRISER - WWW.OPTIKHUSET.DK

Åbningstider: Mandag - fredag 10.30 - 17.30

Frederiksberg Tlf. 3810 1468

Lyndby Tlf. 4587 1078

Randers Tlf. 4466 6008

Silkeborg Tlf. 8681 0102

Hillerød Tlf. 4828 7899

Odense Tlf. 6613 7135

Roskilde Tlf. 4632 4800

Århus Tlf. 8613 6008

22 Kronik

Januar 2015

Menneskelig værdi - når der ikke er andet tilbage AF STINE ALLLING JACOBSEN Studerende på MA Research Architecture på Goldmsiths University, London På Cora-Berliner-Straße i Berlin finder man monumentet »Denkmal für die Ermordeten Juden Europas«. De fleste, som har været i Berlin, har sikkert passeret det og måske endda været nede i det museum, der breder sig under selve monumentet. Det mest fantastiske ved både monumentet og museet er, hvordan de sammen – på hver sin side af den bølgende flisegrund – fortæller historien om holocaust og jødeforfølgelse under 2. Verdenskrig.

Personligt gik jeg først rundt mellem de store og mørke klodser uden helt at kunne begribe forbindelsen til Holocaust, men ikke desto mindre fascineret blev jeg over monumentets udformning.

Den store oplevelse af det næsten symbiotiske forhold mellem monumentet og udstillingen fik jeg først, da jeg havde besøgt det underjordiske museum. Her udfolder sig nemlig en utrolig stærk udstilling. Først bliver man ført gennem en historisk beskrivelse af Holocaust og jødeforfølgelserne under 2. Verdenskrig.

Derefter føres man længere ind i museet, hvor der på gulvet vises originale breve skrevet af mennesker, der på den ene eller anden måde var ofre for Holocaust, og længere inde følger familiehistorier og en navneoplæsning af alle navnene på de dræbte jøder, man formåede at identificere efter 2. Verdenskrig. Kurrationen er særdeles gennemtænkt, så man ikke et øjeblik glemmer de store betonklodser, der vokser op af jorden på den anden side af loftet. Det er altså her - under jorden - man kommer tæt

på katastrofen i al sin grusomhed. Det er her, man forstår det med andet end sin fornuft, det er her, statistikkerne, tallene, og hvad man ellers lærer om i historieundervisningen, bliver til mennesker.

Og så går man op. I lyset. Og befinder sig igen mellem de store, mørke, identiske betonklodser, som nu giver et abstrakt og ubehageligt smukt indtryk af at være en fysisk manifestation af netop de statistikker, som man lige har set menneskene bag.

I det gamle Grækenland delte man menneskelig værdi op i to kategorier: den politiske: bios og den naturlige: zoe. Bios tilfaldt kun en begrænset gruppe af mænd af en vis alder og med en vis indkomst. De havde politisk og økonomisk indflydelse på samfundet og havde derfor politisk og økonomisk værdi. Zoe derimod tilfaldt alle levende mennesker - uden skelen til indkomst, alder eller køn. Læser man den nulevende italienske samfundskritiker og –teoretiker Giorgio Agamben, argumenterer han for, at disse to begreber er flydt sammen i den vestlige verden i dag, så den politiske værdi er blevet den altoverskyggende værdi.

Det betyder i teorien, at menneskers værdi bliver gjort op i, hvad de kan bidrage med til samfundet, og om de f.eks. har et statsborgerskab. Statsborgerskab, job og god økonomi bliver så at sige lig med ydende, velfungerende samfundsborgere, som bliver lig med mennesker.

Det er min overbevisning, at gør man menneskelig værdi op på de præmisser, medfører det et menneskesyn, der udelukkende er baseret på offentlige papirer, uddannelse, indkomst samt politisk og økonomisk værdi.

Under 2. Verdenskrig fjernede nazisterne alt, hvad der kunne kædes sammen med denne form for værdi, før de sendte jøderne i koncentrationslejre. De tog deres ejendele og papirer fra dem, deres hjem, deres navn og alt, hvad der normalt udgør ens identitet. Dermed blev de i nazisternes øjne til ikke-mennesker – og dermed kunne man gøre med dem, hvad man ville uden moralske skrupler.

Når man ser på monumentet »Denkmal für die Ermordeten Juden Europas« og den tilhørende udstilling i Berlin i dag, bliver man mindet om, at bag tallene og bag de lange rækker af navne, kors eller gravstene er der mennesker, som i sig selv besad en urokkelig værdi simpelthen i kraft af det faktum, at det var mennesker. Det er denne værdi som f.eks. menneskerettighederne er bygget på.

I dag har vi udviklet en teknologi og et system, som i høj grad forvalter mennesker som dele af statistikker og tal, og som behandler mennesker som målbare enheder. Det er uden tvivl et smart system, men det betyder også, at den menneskelige kontakt mindskes i en stigende grad. Det mindsker muligvis risici for menneskelige fejl og øger effektiviteten af samfundssystemet generelt, men det mindsker også den følelse af ansvar, som er vigtig, når man har med andre mennesker at gøre. Det gælder f.eks. i måden, hvorpå vi udregner, hvor mange og hvilke slags flygtninge vi vil tage imod i Danmark. Personligt har jeg ikke sat mig nok ind i måden, vi tager imod (eller ikke tager imod) flygtninge på, eller hvor mange ressourcer vi som samfund bruger (eller ikke bruger) på det, til at udtale mig fornuftigt om

det; og jeg har ikke som sådan noget konkret politisk standpunkt med hensyn til disse spørgsmål. Men når jeg læser artikler, opslag og kommentarer omhandlende flygtninge og udlændinge med anden etnisk baggrund, bliver jeg slået af, hvor ofte det handler om tal, uddannelse og om, hvor mange penge de koster, og hvor mange jobs de stjæler. Midt i denne debat om antal af mennesker og menneskers politiske og økonomiske værdi for vores samfund, glemmer vi det, som er vigtigt. At de er mennesker. Når vi visualiserer alt i statistikker og antal kroner, bliver mennesker til tal, tal, som vi kan tildele værdi, vælge til og fra, som vi ønsker og tale om som vi ønsker. På den måde er det let at forvalte andre menneskers liv, flytte tal rundt i excel-ark og tale om dem i ubetænksomme, grove vendinger uden at tænke over, hvad det egentlig er, vi siger, og uden at risikere at skulle se dem i øjnene. Måske ville dette ikke være helt så skræmmende, hvis ikke det drejede sig om mennesker, der befinder sig i en usædvanlig ydmyg og skrøbelig position. Det er mennesker, som har mistet en stor del af deres politiske og økonomiske værdi, og som nu kun står tilbage som det allervigtigste - det, vi aldrig må glemme at have i baghovedet, når debatten ruller, og statistikkerne bliver gjort op, nemlig det, vi alle sammen er: mennesker.

Fotos: Stine Alling Jacobsen

Debat 23

Januar 2015

Facebook-adspredelsens negative virkninger AF ELLEN MARGRETHE GYLLING Sogne- og indvandrerpræst Nathanaels Kirke / Mødested Amager Selvom det nye år nu er begyndt og julen er overstået for de fleste mennesker, er julen og dens budskab stadig synligt i mit hjem. Julekrybben og juletræet pynter endnu en tid i min stue. Det minder mig til stadighed om hvilke værdier, der bærer mit liv og sætter kursen for min væren i verden.

Jeg tænker tilbage på min barndomsjul hjemme på gården i Midtjylland.

Det var i 1960erne og 1970erne. En helt anden tid end nu. TV fyldte ikke så meget og internettet var endnu ikke opfundet.

Der var mere tid og ro til at tale sammen og være sammen. I mit barndomshjem samledes alle vi otte børn og vores forældre hver adventssøndag aften (de fire søndage inden jul) og sang salmer. Min mor spillede dertil på klaveret og jeg kan huske, at jeg som barn syntes, at det var lidt for meget med så mange salmer. Når så selve juleaften oprandt, sang vi mindst ti salmer, medens vi gik hånd i hånd rundt omkring juletræet.

I dag er jeg taknemmelig for at have fået den åndelige arv med hjemmefra. Det er en styrke og trøst at have en åndelig bagage, man kan tære på i vores tid. En tid med krig og uro og millioner af mennesker

på flugt. Mismod, afmagt og ensomhed sniger sig ind på os, og mange finder trøst og fælleskab på facebook og twitter.

Forleden skrev Kristeligt Dagblads journalist Anders Raahauge om en amerikansk litteraturprofessor, der advarer mod Facebook-adspredelsens negative virkninger på det religiøse liv. Ligeledes har litteraturprofessor Mark Bauerlein skrevet bestselleren ”The Dumbest Generation”, hvor han skriver om det helt generelle dannelsestab, som er en bivirkning af den magt over sindene, der udøves af de nye teknologier til uafbrudt adspredelse. Bogen udkom i 2008 et par år før Bauerlein skrottede sin ateisme. ”SMS’er, selfies, opdateringer, chats, snapchats, tweets, online-spil, blogs og e-mails gør det muligt at sladre, prale, ævle, lægge strategier, selvpromovere, dele, samarbejde, informere, krænge følelser ud og på anden vis forbinde sig indbyrdes hvor som helst og når som helst. Mængden er forbløffende.

Tidligere i år kunne Facebook prale med 1,23 milliarder aktive brugere, mens sidste års 200 millioner twitter-brugere afsendte 400 millioner tweets om dagen”, fortæller Bauerlein.

Al denne svimlende trafik gennem æteren danner et fænomen, psykologer kalder ”hypersocialitet”: alle vil svøbes i elektronisk samvær uden ophør. Mange

bliver tilmed afhængige og det inderste budskab er: Jeg vil ikke være alene! ”Mængden af tid, folk spenderer i cyberspace, bliver ved at stige. De venner og forbindelser, man opretter, den opmærksomhed, man samler med digitale instrumenter, kan ikke afhjælpe den åndelige sult. Det universelle håb om, at jeg-er-ikke-alene-og-overset behøver stærkere midler – så overfladiske er vi heller ikke”.

Man ophober derfor stadigt flere ”venner” og ”likes”; men mængde som sådan batter ikke. ”Så man hungrer efter mere, som om en stadig strøm af hilsner fra venner og fremmede vil uddrive ens ensomhed for stedse.” Mark Bauerlein giver eksempler: ”Ensomheden er alle vegne. Jeg ser den hos mine studerende, når jeg beder dem slukke for tv, når de læser og en udbryder: ”Det ville jeg ikke kunne – stilheden ville drive mig til vanvid.” Eller man oplever folk ved busstoppestedet foretage det ene overflødige telefonopkald efter det andet – blot for rastløst at sikre ydre kontakt – i stedet for at lade eftertanken sænke sig.

Det virkeligt tragiske ved denne socialitet uden ophør, denne maniske kommunikation, er, at den skygger for den eneste sikre og troværdige kilde til trøst, nemlig Gud. Mark Bauerlein konstaterer, at men-

nesker, der er opslugt af sociale medier, kan ikke begribe det paradoks, at den bedste salve mod ensomhed bør påføres i ensomhed. ”De søger efter svar ved at hobe kontakter op; men Gud er ikke en tættere kontakt eller en bedre ven. Gud transcenderer det sociale og skal opsøges hinsides mediet for ´del´ og ´like´. Når man beder alene, opløses de sekulære fornøjelser og ens succeser på de sociale medier smelter til intet. Man kan droppe sit sociale jeg.” Litteraturprofessoren citerer en større amerikansk undersøgelse og konstaterer: ”Folk tilbringer færre minutter alene med Gud, og, hvad der er værre, er, at de får et sind, der er mindre tilbøjelig til at lede efter Ham.” Min julekrybbe får lov til at stå fremme lidt endnu. Den minder mig om det væsentligste i livet. At relationerne er det vigtigste. At se hinanden, være sammen og tale sammen.

Med ønsket om et glædeligt nytår!

Retten til pressefrihed AF ERDAL COLAK Cand.scient., bibliotekar, journalist og NLP/ Master Coach Medierne spiller en vigtig rolle i et demokratisk fundament. De er nemlig med til at kontrollere og sikre, at magthaverne ikke misbruger deres magt. Derfor er det oplagt at kalde medierne for ”den fjerde statsmagt”.

I et demokratisk system vælger borgerne nogle politikere, der får overdraget magten til at træffe beslutninger og styre landet. For at demokratiet skal fungere, så er det vigtigt, at borgerne har kontrol med, at politikerne lever op til det ansvar, som borgerne har givet dem. Her er medierne vigtige, netop fordi, at de på den måde kan kontrollere politikerne og sikre, at befolkningen får den nødvendige viden.

I rapporten »Reporters Without Bor-

ders« (RSF) fremhæves det, at Tyrkiet har flere journalister fængslet end Kina, Iran og Syrien, hvilket gør Tyrkiet til ”verdens største fængsel for journalister”.

Rapporten understreger, at fængsling af journalisterne skyldes retssystemet, der er ansvarlig for de store anholdelser og påpeger, at en ændring af antiterrorloven kan minimere anholdelserne.

Desuden skriver rapporten, at 72 mediefolk i øjeblikket er i forvaring, hvoraf mindst 42 journalister og fire medie-assistenter er blevet anholdt på grund af deres arbejde. RSF undersøger stadig sagerne om de resterende fanger.

Det er selvfølgelig trist at se, at pressefriheden, i dag, stadig krænkes på den nedværdigende måde. De følgende tal viser, hvor mange journalister de forskellige lande har fængslet i 2014: Tyrkiet: 42 journalister, Kina: 30 journalister og Iran:

26 journalister.

Ifølge RSF ligger Tyrkiet nr. 154 ud af de 180 lande, som har brudt pressefriheden og havde i slutningen af 2013 ca. 60 journalister i deres fængsler. I forbindelse med sidste sommers demonstrationer i Istanbul, blev 153 journalister udsat for vold af politiet, hvilket gjorde Tyrkiet til en fare mod den redaktionelle uafhængighed.

Finland (1), Holland (2) og Norge (3) topper listen over pressefrihed og den redaktionelle uafhængighed, hvorimod Syrien (177), Turkmenistan (178), Nordkorea (179) ve Eritrea (180) er placeret på de sidste pladser.

Tyrkiet og de lande, der desværre ligger i bunden af RSF’s undersøgelse, er nødt til erkende ytringsfriheden som en demokratisk målestok og forstå, hvad begrebet pressefrihed dækker over

- nemlig at pressefriheden er betydningsfuld for et demokratisk samfund.

Det er derfor alle magthavernes opgave at tilstræbe, forsvare og respektere alsidigheden i alle former for journalistisk arbejde samt deres politiske, sociale og kulturelle opgaver.

Derfor ja og altid ja til pressefriheden og retten til at udtrykke sig på den demokratiske måde.

ÅBENT HUS

ONSDAG DEN 4. FEBRUAR 2015 Vil du ta’ en uddannelse, der kræver både hjerne og hjerte?

Både med SOSU og PAU har du gode job– og karrieremuligheder.

Så vælg et grundforløb, Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) eller Pædagogisk assistentuddannelse (PAU).

• Grundforløbet forbereder dig til SOSU og PAU.

Kom og hør om vores uddannelsestilbud, mød elever, undervisere og vejledere og se SOSU C. Vi ses på SOSU C i Brøndby. www.sosuc.dk faelles@sosuc.dk www.facebook.com/sosuc.dk

• SOSU handler om at arbejde med voksne, især ældre mennesker, som har brug for hjælp til praktiske opgaver og pleje.

• PAU handler om at arbejde med børn med almindelige eller særlige behov samt børn og unge i dag- og døgninstitutioner.

• Du er sikret praktikplads under uddannelsen, og du får elevløn.

SOSU C udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og har afdelinger i Brøndby, Gladsaxe og Herlev. Læs mere på www.sosuc.dk