Opinionen september (efterår) 2016

- MAGASINET MED TVÆRKULTUREL KANT

#38 - ÅRGANG 6 / EFTERÅR 2016

Lærer: Fællesskab giver topkarakterer side 6

Vi har brug for en inkluderende globalisering side 7

Abdel Aziz Mahmoud:

Hvorfor fører vi kamp mod de frivillige? side 4-5

LEDER

2 Opinionen

Efterår 2016

Polariserende tider Store dele af verdenen er hvidt, men komplekse proramt af en polariserende bølge blemstillinger afskrækker af højrepopulistiske idealer og mange fra at tage stilling - det agendaer. kan synes nemmere at tegne Donald Trump er blevet re- stregen i sandet ved at afskærpublikanernes præsidentkan- me folk fra samfundet og fældidat på trods af nedsætten- lesskabet. de kvindesyn, løfter om den Sidst har vi set det, da en famøse mur ved grænsen til rektor for nylig vedtog klasMexico og generel spredning seinddeling på baggrund af af islamofobisk propaganda. etnicitet: På paradoksal vis Men at bygge murer frem for blev etnisk opdelte gymnasiebroer, er ikke en tendens, der klasser alternativet til etnisk kun hører opdelte gymamerikansk nasier. Trods politik til. de gode inDer må I Eurotentioner må pa skabes man imidlervære andre fjendebiltid spørge: Er løsninger på leder, når segregering flygtningeløsning på flygtningestrømme strømme segregerende og multietniske og terrortendenser? truslen fra Og er det nu gymnasier end at stå Islamisk også etnicitet, fast på forskelle som Stat bliver vi bør kortkastet ind lægge som barrierer og dermed under samafgørende blot bidrage til øget me paraply. faktor, eller M e n er det snarepolarisering. lighedstegre angsten for net mellem at udelukkes flygtninaf et betingestrømme og ekstremistiske get fællesskab - angsten for grupper er farlig - den legiti- at være minoritet? Uden en merer nemlig den højrepo- erkendelse heraf, hvad bliver pulistiske bølge og puster til da det næste? Etnisk opdelte den nationalistiske glød, der kontorer og mødelokaler? vil bygge mur mellem ”os” og Der må være andre løsnin”dem”. ger på flygtningestrømme og Det vidner om, at vi står multietniske gymnasier end at over for polariseringens kro- stå fast på forskelle som barrinede dage, når selv FN’s chef erer og dermed blot bidrage til for menneskerettigheder, øget polarisering.

Zeid Ra’ad al-Hussein, stiller skarpt mod en lang række vestlige politikere, der sætter fremmedhad og populisme i højsædet for at få politisk medvind.

Intet er sjældent så sort og

Redaktionen anbefaler...

3 instagramprofiler du bør følge @sabaahdk

Sabaah er en forening, som arbejder for at forbedre vilkår for LGBT-personer med minoritetsetnisk baggrund.

Følg med i deres fællesskab, netværksaktiviteter og inspirerende arbejde på Instagram - de fortjener det!

@kbhplus

Med visionen om at udvikle og skabe mangfoldige fællesskaber for udsatte unge, faciliterer KBH+ aktiviteter og tilbud til unge mellem 16 og 30 år.

Bæredygtige projekter får liv på KBH+ og vi nyder at følge med.

@leylacph

Freelance illustrator, Leyla Bautista, deler sine vilde tegninger med os. Udover at være virkelig flotte, har illustrationerne som oftest en tværkulturel vinkel - vi elsker det!

Se illustration til burkini-episoden s. 13

Husk at følge @Opinionen på Instagram

Marie Hedegaard Jørgensen

Udgiver Moving Media ApS Ansvarshavende redaktører Marie Hedegaard Jørgensen Charlie Houkjær Klausen

Charlie Houkjær Klausen

Øvrige redaktion Camilla Uhrskov Bank Laura Kofod Boss Florian Elabdi Rosa Gelardi Izabela Hermansen Anna Brueckner Johansen

Bahar Kirici Yasemin Özcelik Masih Sadat Belkisa Selmani Julie Nygaard Solvang Ella Kathleen Forchhammer Nanna Høgsgaard Andersen

Annoncesalg Telefon: 70 20 69 70 annoncer@opinionen.dk Tryk OTM Avistryk Ikast

Kontakt Sluseholmen 2, 1. sal 2450 København SV Telefon: 70 20 69 70 info@opinionen.dk www.opinionen.dk

Info ISSN-nr: 2245-2028 CVR-nr: 25065557 Danske Bank Reg. nr.: 9541 Kontonr.: 1029681

Kunne du tænke dig mere tværkulturelt indhold?

Abonner på Opinionen og få Danmarks tværkulturelle magasin leveret til døren.

Skriv til info@opinionen.dk for at tegne abonnement

Når styrke ikke slår til

Opinionens nyeste tiltag – ”Se verden gennem Instagram”, vil hver måned udvælge Instagrammere fra forskellige lande. s.2/

”Det er forkert at klandre islam for noget, som begås af nogle få tanke-tomme mennesker” s.12-13/

Er det på tide at vi anerkender at vores styrke ikke kan stå alene i kampen mod terrorisme? s. 4

Verdens religioners grønne revolution ”Den religiøse økologisering er en af de mest opsigtsvækkende nyskabelser i religionernes verden i vor tid.” s. 10-11

Livet i et asylcenter Kom med når 7-årige Arya fra Syrien viser rundt på Roskilde asylcenter. s. 20-21

TEMA

Terror i Paris Den franske presse har oplevet sit værste terrorangreb i historien. s. 13/

Er de sociale medier det primære i vores hverdag? I så fald vil FOMO kunne udvikle sig til angst. s.6-7/

#37 - ÅRGANG 6 JUNI 2016 KR. 30,00

SAMFUND

Grønt lys til dobbelt statsborgerskab

Opinionen har været ude i offentligheden for at finde ud af, hvad befolkningen mener om dobbelt statsborgerskab. s. 5-6/

TEMA

Angreb mod pressefriheden i Tyrkiet

Erdogan-regimets antidemokratiske indgreb har fået EUs alarmklokker til at ringe. s. 14-15/

- MAGASINET MED TVÆRKULTUREL KANT #35 - ÅRGANG 5 FEBRUAR 2015 KR. 30,00

- MAGASINET MED TVÆRKULTUREL

- MAGASINET MED TVÆRKULTUREL

KANT

Revolutionerende form for frivillighed?

Tema om frivillighed s. 10-11/

Skattesnyd rammer verdens fattigste kvinder Skattesvindel for milliarder af dollars trækker penge ud af verdens fattigste lande, og gør fattige kvinder til de ultimative tabere på den globale spillebane. s. 16

www.opinionen.dk

KANT

Pressefrihed

Pressefrihed er en af grundpillerne i vores demokra ti. Opinionen giver dig en dybdegående analyse af pressefriheden, dens barrierer og konsekvenser. Tema om pressefrihed s. 8-15/

#34 - ÅRGANG 5 JANUAR 2015 KR. 30,00

4 Samfund

Efterår 2016

Foto: Charlie Houkjær Klausen

Samfund 5

Efterår 2016

Abdel Aziz Mahmoud:

Hvorfor fører vi kamp mod de frivillige?

Der køres i øjeblikket en hetz mod Danmarks frivillige kræfter, som beskyldes for landsforræderi og godhedsflashing. Det er, ifølge journalist, Abdel Aziz Mahmoud, en yderst problematisk tendens, som underminerer tidens vigtigste initiativer ved at reducere det menneskelige til politik og selvfedme.

MARIE HEDEGAARD JØRGENSEN

D

u må ikke være for god af dig, og du må slet ikke offentliggøre det. Og hvis du hjælper mennesker i nød, er du en landsforrædder. Den slags anklager må mange frivillige for tiden ofte lægge ører til. Så ofte, at man efterhånden skulle tro, at det er ved at blive normen.

Det mener TV-vært og forfatter Abdel Aziz Mahmoud, som for nyligt endte i en shitstorm med flere af Berlingskes læsere, der vendte vreden mod popstjernen, Medina, efter hendes besøg i en flygtningelejr, som blev vist på DR. Programmet er en del af DR2-serien, Adgang med Abdel, der tager udgangspunkt i aktuelle sager eller personer i felten, og som blandt andet er motiveret af ønsket om at stifte bekendskab med omdiskuterede men, for de fleste, ofte ukendte fænomener – som eksempelvis flygtningelejre. Dette var ligeledes årsagen til Abdel og Medinas tur til verdens største flygtningelejr, Za’atari-lejren i Jordan. Men kort tid efter udsendelsen florerede en masse løgne om Medinas intentioner på de sociale medier.

Abdel havde selv sine tvivl om Medinas pludselige humanitære engagement, men kunne på baggrund af hendes families flygtningebaggrund, hendes afvisning af pressen og yderligere medieomtale samt ønsket om at motivere sin målgruppe, undervejs i optagelserne konkludere, at hun var oprigtig.

Alligevel stod Medina til mål for beskyldninger om landsforrædderi og for bare at ville “flashe sin godhed”. Det er, ifølge Abdel, først og fremmest udtryk for en fremherskende og problematisk tendens i det danske samfund, der reducerer gode handlinger til politik og egoisme: – Èn ting er, at kritikken af Medina er faktuelt forkert, men det største problem, jeg ser, er det med, at man ikke må være stolt over, at man gør noget godt for andre. Det er mig en gåde, hvordan man ikke bare kan lade folk være venligboere eller bare hjælpe eller støtte, men faktisk nedgør deres arbejde og opfinder

vendingen “godhedsflashing”. Hvad fanden foregår der? Hvad rager det dig, hvad folk laver i deres fritid? Hele Danmark er jo bygget på frivillighed; det er en kæmpestor dansk værdi og tradition, som går ud på at være noget frivilligt, og som betyder, at det ikke bare er nok for os at betale skat. Jeg har ikke mødt ret mange danskere, som synes, at hvis man betaler en høj skat, så behøver man ikke at gøre noget for samfundet. Sådan er det slet ikke. Hvis man betaler en høj skat, så interesserer man sig mere for og engagerer sig mere i samfundet. Vi tager et ansvar for vores samfund, og det er der så blandt andet nogen, der gør i deres kommune ved at sørge for, at dem, der kommer hertil, får en ordentlig start. Og så bliver det reduceret til godhedsflashing.

Hvad fanden er det for noget?

Det er ikke politisk at hjælpe andre Først og fremmest mener Abdel, at noget af kritikken kunne undgås, hvis vi fik gjort op med forestillingen om, at humanitært arbejde er et politisk projekt.

At der ligger et politisk motiv bag en hver god gerning eller hjælpende hånd.

Abdel mener heller ikke selv at være politisk, når han eksempelvis drager til flygtningelejre for at blive klogere på forholdene: – Jeg vil altid påstå, at jeg ikke er politisk men menneskelig. Jeg fortæller om menneskerettigheder, som ikke er politiske, men som folk ofte gerne vil putte ind i en bestemt politisk kontekst.

Så uanset om man er popstjerne eller venligboer, er der ikke tale om et stykke politisk arbejde, når man eksempelvis hjælper flygtninge eller motivere andre til at gøre det?

– Nej – det at hjælpe er ikke en politisk holdning. Det er dannelse. Derfor taler det faktisk imod dannelsen, når folk siger, at hvis du er venlig over for flygtninge; hvis du giver dem en kop kaffe, så er det, fordi du støtter en bestemt regering eller et bestemt parti. Det betyder det ikke, nej – det betyder, at du er et dannet menneske.

Journalisters opgave er at udpege bullshit At man som journalist afholder sig fra at være politisk, betyder imidlertid ikke, at man bør forholde sig objektivt til de ting, der sker omkring én. Tværtimod mener Abdel, at man som journalist og menneske bør gå mere kritisk til en hver påstand.

Man bør for eksempel undersøge, om Medina nu også er en “klam medieluder”, der bare er ude efter “lette point”, inden man uden videre publicerer det: – Det er journalisters rolle at udpege bullshit. Det er journalisters opgave at udflette hykleri, at gå til folk som lyver; gå til deres påstande og få dem til at underbygge dem, hvis de kan. Du skal, som journalist, ikke være glad, når du har fået en idiot i kassen; når du har fanget en abe i et bur, skal du ikke bare sige “yes, jeg fangede den” – du skal også finde ud af, hvorfor den overhovedet er der.

Ellers lader vi, ifølge Abdel, myterne leve og florere uhensigtsmæssigt i det danske medielandskab og resten af offentligheden.

Alle holdninger er ikke legitime Spørger man Abdel, er der nemlig ikke nødvendigvis tale om nogen generel stigning af højreekstreme og racistiske holdninger. Snarere mener han, at de mange beskyldninger mod frivillige viser en mangel på modstand mod de mennesker og en misforstået idé om, at alle holdninger er legitime: – Journalister tror generelt, at de skal være så objektive og så neutrale, og at alles holdninger legitime, men det passer ikke: Alle holdninger er ikke legitime.

“Jamen, de skal også have lov” siger folk.

Nej – alle skal ikke bare have lov. For eksempel er det ikke i orden at mene, at kvinder selv er ude om det, hvis de bliver voldtaget. Derfor er det heller ikke alle, der skal have mikrofonen eller en overskrift.

– At have ytringsfrihed er ikke ensbetydende med at have ytringspligt eller publiceringspligt. Det betyder ikke, at jeg vil tie dem ihjel, men jeg udstiller dem med glæde for at sige, at det ikke er i orden. Det er afgørende, at aviser som ek-

sempelvis Den Korte Avis ikke får lov til at stå uimodsagt. Derfor har jeg skrevet min bog, “Hvor taler du flot dansk!” – for at give den slags lort bare en smule modvægt. Dér tager jeg stilling, og det er der mange journalister, der ikke vil.

Vi skal promovere forbilleder – ikke det at kalde folk for landsforrædere – Lige nu er politikere og meningsdannere med til at promovere den holdning, der er med til, at nogen kalder de her frivillige mennesker for landsforræddere. Det kan godt være, det er kontroversielt af mig at sige, men det gør man: Hvis man går rundt og siger, at venligboerne er landsskadende, så er man med til få folk til at kalde dem landsforræddere eller at gøre det legitimt.

I stedet mener Abdel, at vi bør hylde de mennesker, der giver en hånd med, og at der for øvrigt ingen skam er i såkaldt “at flashe sin godhed”: – Man må gerne være stolt over at være et godt menneske. At man ikke må være stolt, at man ikke må inspirere, at man ikke må være et forbillede er jo fulstændig forfejlet, for jeg synes det er meningen med livet. Meningen med livet er at inspirere. Lige nu må man gerne lægge et billede ud på de sociale medier af sine børn, mad eller træning men ikke af, at man har hjulpet nogen – jeg forstår det simpelthen ikke, for det er jo meget, meget, meget vigtigere end noget andet.

Hvordan laver vi om på det? Dig, som kritisk journalist, og os andre aktive på sociale medier?

– Mit mål er at få dannelsen tilbage; altså den måde vi er sammen på, den måde man agerer; hvordan man er et ordentligt menneske. Den kan jeg se, at der er nogen, der prøver at udfordre, og det er et kæmpe problem. Folk skal ikke bare lukke øjnene, men i stedet få de her mennesker til at underbygge deres påstande. Det er vores alle sammens ansvar at tale dette imod. For tro mig, hvis du ikke siger “stop” til ondskab, så kommer der mere af det.

6 Samfund

Efterår 2016

Lærer: Fællesskab giver topkarakterer Udfordrede elever med sværere adgang til samfundets og skolens fælleskab, endte med topkarakterer på Tagensbo skole efter tre år med nyuddannet lærer. Opskriften er simpel.

Foto: Charlie Houkjær Klausen

CHARLIE HOUKJÆR KLAUSEN

F

or Danmarks folkeskoleelever må ferie igen vige for spidsede blyanter, og både elever og lærere må atter tage sociale og faglige udfordringer op. På Tagensbo Skole i Nordvest, København, er det noget, man er fælles om – både som lærer og elev.

Fie har været lærer på Tagensbo i tre år, og har før sommer sagt farvel til sin 9. klasse, der med deres afgangsprøver for alvor fik bekræftet, at faglighed blandt danske skolelever ikke afhænger af etnicitet eller

er forbeholdt bestemte samfundslag.

Eleverne fik nemlig et flot gennemsnit på 8,6 i mundtlig dansk – et kæmpe spring, siden Fie og hendes kollega overtog klassens danskundervisning for blot to år siden, og 0,7 over landsgennemsnittet (2015).

“Mange af dem manglede selvtillid. Før i tiden var de kommet ind i den selvfortælling, at de var dumme og ikke kunne finde ud af noget. Men de fik bygget en tro op på, at de godt kunne. De fik følelsen af, at lærerne troede på dem. Og derigennem kom de til at tro på sig selv og hinanden.

Derfor klarede eleverne sig, ifølge Fie,

GLOBAL STEAM CAR WASH Bilvask med damp Fjerner alle bakterier i bilen LILLE .......................................................................................... 199,MELLEM ................................................................................... 249,STOR .......................................................................................... 299,X-STOR .......................................................................................499,-

Ring og bestil tid på tlf. 71 11 60 66 Holsbjergvej 49, 2620 Albertslund / Åbningstider: Alle dage 10.00-19.00

så godt til deres afgangsprøver før sommeren. Opinionen har spurgt ind til opskriften, og ingredienserne er simple.

ANERKENDELSE FREM FOR MISFORSTÅET HENSYNSTAGEN Hvad er essentielt for at kunne takle udfordrede elever?

“Anerkendelse og en følelse af at tilhøre et fællesskab. En del af vores elever kommer fra en svagere stillet social klasse eller fra anden etnisk baggrund, og mange af dem oplever at blive råbt efter i bussen og på gaden: At de skal “skride hjem til deres eget land”, eller at “sådan nogle som dem” ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, uden at de har gjort andet end at være til stede. Det gavner dem ikke ligefrem.”

Så anerkendelse og accepten af deres tilstedeværelse i Danmark er vigtig for dem?

“Ja, og så er det vigtigt ikke at misforstå anerkendelse som bare at acceptere, at nogen børn ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det skal man jo ikke. De skal anerkendes og respekteres som mennesker. Samtidig skal man passe på, at det ikke går hen og blive en misforstået hensynstagen. De skal ikke sættes i en offerrolle – det kommer man ingen vegne med.”

ET FÆLLESSKABSPROJEKT Men hvad gør man, hvis et barn ikke føler sig ikke som en del af samfundet?

“Vi har jo allesammen kendt nogen, der har følt sig udenfor, eller måske endda selv prøvet det. På skolen, i hjemmet eller ude i samfundet. Den måde, man reagerer på, hvis man som barn føler sig udenfor eller forkert, er ved at isolere sig eller ved at gå imod fællesskabet. Man bliver nødt til at kigge på hvad, der ligger til grund for

det. Hvordan kan vi hjælpe, så vi ikke taber eleven – både som menneske og fagligt?”

“Først og fremmest skal det selvfølgelig italesættes, hvis børnene oplever diskrimination, så de ikke sidder tilbage med følelsen af at være i opposition til fællesskabet.

Både fællesskabet på skolen og i klassen, men også i samfundet. Det er det projekt, vi tror på, på Tagensbo. Det betyder også, at jeg ikke kun ser mine elever som elever men også som medborgere: De er ikke bare nogen, jeg skal undervise og føre til eksamen, men jeg ser det også som min pligt at føre dem ind i fællesskabet som gode medborgere. Det lægger jeg meget vægt på.”

SOCIAL ARV PÅ SKOLESKEMAET Har du nogle mere konkrete råd til dine kolleger rundt omkring i landet?

“For det første skal man tro på, at det kan lade sig gøre – at man kan gøre en forskel. Rent strukturelt skal man have et team, der kan samarbejde. Hvor man kan være enige om den måde, man håndterer børnene og konflikterne på. Dernæst synes jeg, det er vigtigt, at man hilser og smiler, når man møder ind om morgenen, og at man ikke bærer nag.”

“Desuden har jeg brugt meget tid på at snakke med eleverne om social arv; om man kunne bryde den. Og de her elever ved udemærket godt, at nogle af dem kommer fra socialt udsatte familier. Det må man gerne snakke om. Man skal passe på med at have berøringsangst, og man skal ikke være bange for at have høje forventninger til eleverne; det giver høje resultater.”

Fie underviser i dansk, biologi, geografi og madkundskab.

ANATOLSK KØKKEN Servering af kolde og varme Anatolske retter i moderne og hygiejnisk køkken, med en produktionskapacitet på 25.000 pakker.

Til virksomheder, bryllupper, fødselsdage og andre specielle begivenheder...

© Moving Media ApS

Vi glæder os til at betjene jer!

Eksotiske Delikatesser A/S Industrigrenen 21, 2635 Ishøj Telefon: +45 7023 2808

Åbningstider: Mandag - Fredag 8-17 / Lørdag 8-13 delikate@delikate.dk / www.delikate.dk

8 Samfund

Efterår 2016

Under flygtningekrisen sidste efterår var gruppen ‘Københavns Hovedbanegårds Frivillige’ nogle af de dem, som påtog sig ansvaret for at give flygtningene en tryg velkomst. Opinionen har mødt tre af dem, og for dem står én ting klart: Flygtningene på hovedbanen ville ikke have fået den hjælp, de havde brug for, hvis de frivillige ikke havde været tilstede.

Edis i forgrunden, Ellinor i midten og Dana i baggrunden Foto: Camilla Uhrskov Bank

Frivillige fra Hovedbanegården:

“Det ville have været et kaos uden os” CAMILLA UHRSKOV BANK Det er tirsdag eftermiddag. Klokken er halv tre, lige før myldretiden sådan for alvor tager fat. Bænkene under vinduerne er som altid fyldt med folk, der sidder afventede med tasker og kufferter, mens

Foto: Sara Voksen

en sporadisk strøm af pendlere og andre passagerer begiver sig til og fra sporene.

Den eneste store gruppe er en folkeskoleklasse, som skal på tur, og som står i samlet flok under uret.

For et år siden så hovedbanen noget anderledes ud. Pladsen under uret var fyldt med poser med tøj, mad og bleer,

som af et hold frivillige blev uddelt til de mange flygtninge, der sidste efterår kom til Danmark.

23-årige Edis Redzep tilbragte både nat og dag på hovedbanen sidste efterår, hvor han sammen med andre frivillige tog imod de store grupper af flygtninge: “Prøv at forestille dig 400 mennesker samlet lige her mellem spor 3-4 og 5-6,” siger han og slår armene ud. ”Lige nu er der måske 15 mennesker. Det er jo en helt anden verden.”

Da banegården var et transitpunkt for flygtninge I september sidste år krydsede over 12.400 flygtninge og migranter den danske grænse på bare to uger. I pressen florerede billeder af flygtninge, der gik på motorvejene, og politikere erkendte, at Danmark i praksis var et transitland for flygtninge, der ønskede at komme over sundet til Sverige.

Københavns Hovedbanegård var et stort knudepunkt for denne trafik af flygtninge. Og for de frivillige var der meget at se til. For 22-årige Dana Abou El Zolof gik hendes opgave som frivillig primært ud på at sørge for, at flygtningene følte sig trygge og fik den vejledning, som de havde brug for.

“Vi hjalp dem så godt vi kunne og prøvede at skabe trygge rammer ud fra det vi havde. Det var det eneste, der betød noget for os.”

For Dana var det dog også en stor udfordring at stå med ansvaret for så mange mennesker: ”Det var meget hektisk. Kaotisk til tider. 300 flygtninge, tasker, barnevogne... og så os. Vi prøvede at være så organiserede, som vi kunne, men altså... det ville jo have været et komplet kaos uden os frivillige.”

DSB smider de frivillige ud For de frivillige lå udfordringerne ikke kun i selve mængden af flygtninge, men også i kommunikationen og samarbejdet mellem dem, politiet, DSB og Røde Kors.

Samfund 9

Efterår 2016 De udtrykker dog samtidig frustration over, at Røde Kors først trådte til så sent i forløbet: “I de måneder hvor der virkelig var behov for Røde Kors, var de der ikke,” siger Edis. ”De var her i de første dage, men så var de væk. Der var kun os: helt almindelige borgere uden erfaring. Vi tog ansvaret, fordi vil ville hjælpe, men at behandle en mand med skudsår og tage imod børn med traumer - det skal der altså professionelle til.”

For de frivillige står én ting klart: Flygtningene på hovedbanen ville ikke have fået den hjælp, de havde brug for, hvis det ikke havde været for dem: ”Der var et behov for hjælp til flygtningene, og det var os, der dækkede det behov,” siger Dana. ”Hvis vi ikke havde været der, ville der have været rent kaos.”

Tina Donnerborg, som er chef for kommercielle aktiviteter i Røde Kors, udtaler til Opinionen, at hun har stor respekt for de frivilliges indsats på hovedbanen. Ifølge hende, havde Røde Kors en 24- timers hotline tilgængelig for de frivillige, så de kunne komme i direkte kontakt med en læge ved situationer som skudsår – en hotline, som desværre ikke blev brugt. Hun understreger, at Røde

Kors var til stede, da der var behov for det: ”Vi var til stede, indtil det blev vurderet af politiet, at der ikke var et behov for det. Jeg synes, det er vigtigt at anerkende politiets ret til vurdere behovet for en indsats. Men jeg kan godt forstå, at de frivillige blev frustreret. Det var kaotisk. Det var fortvivlende at folk skulle igennem det på den måde.”

Vi ville gøre det hele igen Tryghedszonen er i dag lukket, og lokalet er i stedet ved at blive lavet om til et nyt billetkontor. De frivillige har ikke været i lokalet, siden de lukkede ned for deres arbejde i marts, men indrømmer, at de alle tre ofte går forbi lokalet for at se, om der skulle være flygtninge med brug for hjælp. Hos både Dana, Edis og Ellinor er der ingen tvivl: De ville gøre det hele igen: “Vi ville være der med det samme uden et sekunds tvivl,” siger Edis.

“Med det netværk vi har nu, ville vi kunne være klar i morgen,” siger Dana. ”Så ja, vi ville nok være de første, der rykker ud. Vi ved hvad der skal til, og hvad der skal gøres. Og hvis vi bare kan få smilet frem på et barns læber, så er det det hele værd.”

Foto: Faisal Dany Alabdale

Omkring to uger efter, at de frivillige havde opsat en base på hovedgården, annoncerede DSB, at alle frivillige organisationer ville blive fjernet fra Hovedbanegården.

“DSB kom ned til os flere gange og sagde, at nu stod vi for mange her, nu forstyrrede vi dagligdagen for de øvrige passagerer,” fortæller Edis. “Vi tog kritikken til os og begyndte at dele folk op i dag- og nathold. Men en dag kom politiet over til os en dag og sagde, at nu skulle vi bare ud.”

I december blev DSB og Røde Kors endelig enige om en aftale: Røde Kors ville få stillet det gamle postkontor til rådighed for at oprette en ‘tryghedszone’, hvor de kunne give flygtninge den hjælp, de havde brug for og samtidig et varmt sted at sove.

“Før tryghedszonen blev oprettet, måtte de flygtninge, som skulle vente på hovedbanen, jo bare ligge rundt omkring. Og om natten var de jo udenfor i kulden,” fortæller 67-årige Ellinor Kock Nielsen. Ellemor bliver hun kaldt af de andre frivillige. Hun får tårer i øjnene, mens hun taler. Edis lægger en hånd på hendes skulder, før han tager over:

“Det var svært at fortælle især børnefamilier, at de blev nødt til at overnatte på gaden.”

‘Røde Kors var der ikke, da der var brug for dem’ Alle tre frivillige er enige om, at deres samarbejde med Røde Kors i tryghedszonen gjorde en stor forskel for arbejdet med flygtningene, og at de ikke kunne have fået lokalet til rådighed uden dem.

Foto: Camilla Uhrskov Bank

Foto: Camilla Uhrskov Bank

10 Klima

Efterår 2016

LØS market

LØS gør god klima-karma konkret I september åbnede Danmarks første emballagefri supermarked, LØS market, og inviterede de mange forventningsfulde mennesker indenfor til et ideologisk budskab og italienske bønner. Opinionen var med – både til åbningsfest lørdag og en evaluerende mandag-morgenssnak.

JULIE NYGAARD SOLVANG

V

i producerer 759 kg affald per person om året i Danmark.

Hvert år ender flere millioner tons plastaffald i verdenshavene til stor skade for klimaet, da affaldet griber ødelæggende ind i økosystemerne.

Langt fra de store verdenshave – mere præcist Saxogade 77 på Vesterbro – tilbyder nyt supermarked et alternativ til de mange plastikindpakkede dagligvarer, vi hver dag putter i indkøbskurvene.

LØS market er navnet på det nye emballagefri supermarked, som har et bæredygtigt budskab og en ambition om at handle ideologisk. Butikken sælger økologiske og lokale varer i løssalg i glaskrukker, patentflasker og stofposer eller i kundernes egne medbragte beholdere.

LØS har blandt andet Grøn Fokus og Fresh.Land som leverandører, der begge har økologi og begrænsning af varenes transporttid som grundlag.

Kinesiske eller italienske De over 13.000 personer, der ”synes godt om” LØS market på Facebook, blev

inddraget op til åbningen af butikken. De blev spurgt, om de helst ville have bønner fra Kina eller nogle lidt dyrere fra Italien.

Her foretrak størstedelen de italienske bønner, som har langt kortere transporttid og dermed et reduceret CO2-aftryk.

Valget afspejler butikkens budskab: at bevidste forbrugere kan ændre forbrugsvaner.

PR & kommunikationsarbejder for LØS, August Septimius Krogh, ser opbakningen til den mere klimavenlige løsning som udtryk for en idealistisk tro på, at det nok skal gå. En tro, der tilsyneladende deles af mange mennesker: Til åbningsfesten i lørdags stod der nemlig folk i kø 30 meter ned af Saxogade, og opbakningen har lige fra starten været overvældende.

Crowdfounding og en social aftale i nabolaget Hovedmanden bag butikken, franske Frédéric Hamburger, oprettede tilbage i februar et CVR-nummer og LØS som virksomhed. Politiken bragte kort tid efter en artikel om planerne for butikken, og siden har folk meldt sig for at hjælpe til med projektet: Næsten 1.600 mennesker

har crowdfounded 365.000 kr. ”Det var omverdenen, der hev gang i ham”, siger August om Frédéric Hamburger, der er inspireret af de franske løsvægt-markeder. Derudover har LØS en aftale med den sociale organisation, Seattlement på Vesterbro, hvor to udsatte borgere står bag kassen én gang om ugen og får en fod indenfor på arbejdsmarkedet igen og kan hjælpe med den daglige drift.

Hvad så nu? spørger Opinionen forventningsfuldt August, da vi mødes mandag morgen efter weekendens åbningsfest. ”Vi har pisse travlt,” griner August. Der mangler stadig en non-food-afdeling, frugt og grønt-afdelingen og flere flydende produkter på hylderne.

Derudover forbereder de sig til besøg fra Fødevarestyrelsen, som kommer på besøg d. 9. september. August håber, de kan se potentialet og vil være med til at samarbejde, selvom butikken ikke kan sammenlignes med andre. Hygiejnetjekket er afgørende for butikkens fremtidige drift, men troen på det ideologiske bud-

skab er intakt.

Butikken er åben, og nu må det briste eller bære og måske rykke lidt ved forbrugsvaner og forestillinger om bæredygtighed. Der er overskud på klimakarmakontoen, og August er ikke i tvivl, når man spørger, hvad LØS gør: ”Vi fodrer den positive tankegang”, siger han med et smil.

Blandt klapsalverne lyder der dog også kritik fra Søren Rahbek Østergaard, ekspert i emballage på Teknologisk Institut, som argumenterer for, at emballage faktisk er en meget lille procentdel af det samlede ressourceforbrug, der kræves for at producere en vare.

Kan et emballagefrit supermarked som LØS så redde klimaet? Nej, selvfølgelig ikke.”Vandstanden falder ikke med en halv meter, fordi LØS market har åbnet. Men det kan være med til at gøre folk ideologiske og bevidste.”, mener August.

Læs mere om LØS på www.loes-market.dk

Klima 11

Efterår 2016

Soul, sæbe og økologiske stofposer Opinionen besøgte konceptbutikken, LØS, på den travle åbningsdag.

ANNA BRUECKNER JOHANSEN

E

n ældre kvinde med en grøn yogamåtte i tasken ser over mod mig med et grin. ”Folk sagde, at jeg var tosset fordi jeg købte økologisk!” siger hun. ”Men det er selvfølgelig ved at være lang tid siden.” Alle varerne i butikken er økologiske, så vidt jeg kan se. Der er tørvarer, pasta, krydderier, te, mysli, loppefrøskaller, chokoladekiks, vin, der købes på returnerbare pant-glasflasker, og fire forskellige slags sæber. Under min rundvisning får jeg at vide, at også eddike, flydende sæber og flere slags olier vil komme på lager inden længe – lige nu er der kun solskikke- og valnøddeolie. Og så kommer det hele fra så lokale leverandører som muligt for

også at mindske CO2-aftrykket på dén måde. Selv beklædningen på væggene og skiltene er af dansk produceret, økologisk dyrket (eller genbrugt) douglas træ.

Da der var flest besøgende på åbningsdagen, stod folk i kø i en time for at komme ind, fortæller ekspedienten til en kunde, ”… og så tog det også snildt en halv time at komme ud igen. Der var simpelthen så mange mennesker!” Til at akkompagnere åbningen og de mange menneskers forventningsfulde småsnak, var to højtalere sat op. Med en blød bas, en konstant rytme og en soulet, fransk stemme, lagde de en afslappende stemning af lounge over festlighederne lørdag d. 4 september. Og så føles det hele ret trendy.

Vinene, der sælges, er kun franske: ini-

tiativtageren bag LØS, Frederic Hamburger, er ikke bange for at vise lidt national stolthed bag sit projekt, som er inspireret af løsvægtsmarkederne i Frankrig. Krydderierne er fra en sælger i Torvehallerne, og de skulle efter sigende være virkeligt smagfulde. Jeg ender dog med, lidt tøvende, at skære mig et lille stykke morgenfruesæbe og fylde en lille stofpose af økologisk bomuld med hibiscuste. ”Du køber altså to stofposer,” meddeler ekspedienten mig, da jeg står ved kassen, og jeg kan ikke finde ud af, om der er et snert af bebrejdelse bag ordene. Jeg nikker, brødbetynget, og tænker med skam tilbage på den emballagefyldte skraldespand, jeg bar ud i morges.

Danmark er det land i Europa, der smider mest affald ud.

Stofposerne er næsten dyrere end va-

rerne i sig selv. Kvinden før mig skulle kun af med fjorten kroner og syvogtyve ører for den mængde perlespelt, hun ville købe.

Og så selvfølgelig en enkelt chokoladekiks at gå hjem på til sin datter. Der er ingen tilbud og ingen merrabat. LØS vil nemlig blandt andet sætte en stopper for, at 25% af al mad i Danmark ryger i skraldespanden.

Jeg har ikke før tænkt på at opbevare små bomuldsstofposer til sæber og te til den dag, lejligheder som disse bød sig, men det skal være slut nu, lover jeg mig selv. Det tager noget tid at ændre sine vaner, især når det gælder indkøb og mængden af glasflasker, man tilfældigvis har på sig, når man går ud og køber ind. Nu har jeg i hvert fald poserne til næste gang. Og jeg glæder mig til at komme igen.

LØS market

12 Feminisme

Efterår 2016

Much Loved: fra film til kvindefrigørelse Visningsforbud, brutale overfald, dødstrusler, eksil og fordømmelse. Sådan var reaktionen på den smukke film, Much Loved, der både med sit budskab og sin modtagelse rejser vigtige spørgsmål om, hvad det vil sige at være kvinde i et puritansk og censurerende samfund.

ROSA GELARDI

S

om en af de første film til at adressere prostitutionsverdenen i Marokko, fortæller Much Loved historien om fire kvindelige sexarbejdere. Mest følger vi den prostituerede Noha – en stærk og viljefast kvinde, der på den ene side jonglerer med bandeord, alkohol og liderlige rigmænd i sit liv som sexarbejder og på den anden side leder efter balancen i sit privatliv som hengiven moder, bekymret veninde og udstødt datter. Filmen tager mange kontroversielle emner op: fra alfonsers udnyttelse af kvinderne og korrupte politimænd, der lukrerer på sexindustrien til voldtægter og hvide turister, der opsøger børneprostitution. Men mest af alt stiller filmen skarpt på, hvad det vil sige at være kvinde i et puritansk samfund, der fordømmer og forkaster kvinders selvstændighed, seksualitet og selvbestemmelsesret.

En kontroversiel, men sand skildring Netop derfor har Much Loved mødt massiv modstand, siden den første gang blev vist på Cannes Film Festival tidligere på året. Umiddelbart efter visningen, blev filmen nemlig forbudt af det

marokkanske kommunikationsministerium, under påskud af at den ”afskyr det marokkanske samfunds værdier og kvinders værdighed”. Den er ganske vist eksplicit og viser letpåklædte kvinder, der fester, drikker, bander og har sex med mænd for penge, hvilket forståeligt nok ikke passer godt ind i forestillinger om kvindelig kyskhed og mådeholden adfærd. Men den er hverken er vulgær eller pornografisk. Tværtimod.

Filmen er netop optaget af kvinders styrke og værdighed. Blot er den ærlig i sin eksplicitte skildring af de mange følelsesmæssige, fysiske og sociale udfordringer, der er forbundet med at ernære sig som sexarbejder i et religiøst og konservativt land med stærke rødder i traditionelle kønsroller. At vise den benhårde realitet for kvinder som Noha, er i ministeriets optik en fordrejning af realiteterne.

Men det kan ikke helt siges at være sandt. Filmen er nemlig baseret på 200 vidnesbyrd fra virkelige prostituerede i Marokko, der har fortalt deres historier til instruktør Nabil Ayouch. Dermed har han trodset den censur, han vidste ville blive ham pålagt, for at skildre den barske realitet i prostitutionens underverden og give kvinderne en stemme – en

stemme, der er stærkt tiltrængt. Selvom filmen er overvejende let og lysende, giver den nemlig også indblik i, hvordan kvindelige sexarbejdere udsættes for vold, overgreb og censur.

Modtagelsen, der beviste budskabet Ikke blot har regeringens forbud af filmen vist netop det, som Ayouch ønskede at fremstille: den patriarkalske censur af kvinders myndighed i landet.

Også hovedrolleindehaveren, Loubnar Abidar, har efterfølgende mødt konsekvenser, der understreger filmens pointe og vigtighed.

På vej hjem fra præmieren blev hun beskyldt af flypersonalet for at være en skændsel mod det marokkanske samfund og er siden blevet brutalt overfaldet for sin medvirken i filmen. Da hun anmeldte overfaldet, blev hun blankt afvist af politimænd, der nægtede at tage hende seriøst og opfordrede hende til at holde tæt med det - meget ligesom filmens skildring af, hvordan de prostituerede fratages deres stemme og værdighed, når de udsættes for overfald.

Abidar har siden modtaget dødstrusler mod hende selv og sin seksårige datter, og lever nu i eksil i Frankrig. Men det stopper hende ikke. For Abidar er nemlig

ikke bare en hvilke som helst skuespiller, der sagde ja til det første og bedste filmrolletilbud; hun er feministisk aktivist og ser filmen som et svært, men vigtigt skridt på vej mod kvindefrigørelse i det religiøs-konservative Marokko. ”Jeg vil gerne have marokkanske kvinder til at vågne op” “Folk er bange for sandheden,” siger Abidar til reaktionen på filmens præmiere, i et interview med The New York Times. Hun mener selv, at filmen netop er vigtig, fordi den ikke påbyder nogen bestemt holdning, men blot viser realiteten for de udsatte sexarbejdere i et land, der helst holder deres eksistens skjult. “ Vi burde ikke være et land, der er bange for sandhed og bange for kunst.

Jeg vil gerne have marokkanske kvinder til at vågne op”, forklarer hun. “Men den her film handler også om mere end prostitution. Det er et portræt af fire kvinder, og den taler om mange af de dårligdomme, der hærger vores land, som korruption og den seksuelle udnyttelse af vores kvinder og børn”.

For både Ayouch og Abidar er filmen altså mere end en gengivelse af virkeligheden; den er et potentiale for kvinders ret og selvstændighed.

Feminisme 13

EfterĂĽr 2016

Burkini-episoden

#CouldYouNot @leylacph

14 Kultur

Efterår 2016

Billeder af Everyday

Everyday:

Del Din Virkelighed Den nye medieplatform Everyday opfordrer den almene dansker til at være kreativ og debatskabende med videomediet. Det eneste, du behøver, er en smartphone og lysten til at være med.

NINA HOUKJÆR KLAUSEN

S

martphonen giver et utal af muligheder til den almene borger.

Takket være den konstante adgang til internettet, er vi flittige til at konsumere nyheder og underholdning og til at være aktive på diverse sociale medier.

Men selvom vi er mange, der ejer en smartphone, udnytter vi ikke dens potentiale fuldt ud. Det vil dokumentarfilmfestivallen CPH:DOX’ nye interaktive videoplatform, Everyday, gøre op med: Alle er i dag potentielle filmskabere, fordi vi render rundt med et godt videokamera i lommen. Et videokamera, der ifølge

Everyday skal i brug.

Vil fremme kreativitet og skabe debat Everyday’s indhold er derfor videoer skabt af brugerne selv, og tager - ligesom CPH:DOX - ofte udgangspunkt i historier fra den virkelige verden. Det er ganske simpelt: Åbn kameraet i din telefon, optag en video om alt fra aktuelle politiske debatter til en gåtur rundt om en smuk sø, og upload den til Everyday’s hjemmeside.

Everyday's vision handler først og fremmest om at fremme kreativiteten hos smartphonebrugeren og om at udvikle folks evner som videofortæller. Men det handler i høj grad også om at give den ”almindelige” dansker mulighed for at

fortælle sin ”ualmindelige” historie og for at blive hørt i den offentlige debat.

‘Demokratiløftet’ Et af Everyday’s nyeste tiltag skal gøre op med politikerleden i Danmark. Projektet bliver kaldt for Demokratiløftet og er en kampagne, der i samarbejde med de politiske ungdomspartier i Danmark undersøger, hvad der skal til for, at borgerne igen kan have tillid politikerne. På tværs af partierne formuleres et Politikerløfte: Ufravigelige principper og grundlæggende værdier, som politikerne skal tilslutte sig for at vise borgerne tillid. Sideløbende vil gymnasieelever landet over producere videoer om deres forhold til politik og

sammen formulere et såkaldt Borgerløfte.

Kampagnen afsluttes med en konference om fremtidens demokrati under dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX i marts 2017, hvor der er mulighed for afholdelse af oplæg, diskussioner og en snak om borgeres og politikeres forpligtelser i et moderne demokrati.

Demokratiløftet er et eksempel på, hvad Everyday kan. Det er et eksempel på, hvad du kan. Så stå af bussen, tag din smartphone i hånden og bliv en del af Everyday's videounivers. Mulighederne er mange. Potentialet er stort. Fortællingen er din.

Læs mere om Everyday og se videoerne på www.everydayproject.dk.

Kultur 15

Efterår 2016

Vær med Ønsker du at bidrage til Opinionen og skabe nyt, spændende og udfordrende indhold?

- Vi søger altid nye skribenter Kontakt os og hør mere på info@opinionen.dk

50%

OG GIVER MERE END MÅNED! R E B M E T P E S LE E H I T A RAB

tter Kom og smag de unikke re fra det anatolske køkken og oplev den hyggelige atmosfære i caféen.

I HELE

SEPTEMBER

KOSTER

ALLE HOVED KUN

RETTER

39,-

følg os på facebook!

BANESTRØGET 5, 2630 HØJE TAASTRUP STATION • TLF. 43 71 61 61 • ÅBNINGSTIDER: ALLE UGENS DAGE 10.00 - 22.00

© Moving Media ApS

G

VI FEJRER VORES ÅBNIN

16 Kultur

Efterår 2016

Fredsfestival: Det handler om at se hinanden i øjnene I en polariserende verden, hvor grænser og fjendebilleder trækkes op, og Donald Trump vil bygge en mur, har en gruppe unge muslimer og jøder skabt en ny tradition: i slutningen af august hvert år afholder de fredsfestivalen, Salaam Shalom – muslimer og jøder for fred.

Foto: Anna Brueckner Johansen

ANNA BRUECKNER JOHANSEN

”

Der bliver ofte nærmest skabt dikotomier, hvor islam og jødedom sættes op mod hinanden som stod de i modsætning til hinanden. Sandheden er, at de i virkeligheden kommer fra rigtig mange af de samme steder. Vi har for eksempel rigtig mange marrokanske muslimer og marrokanske jøder – det siger jo noget om, hvordan kulturen kommer fra samme sted.”

Sådan fortæller Maya, som er frivillig på dette års fredsfestival, Salaam Shalom - muslimer og jøder for fred. Festivallen er faciliteret af muslimer og jøder selv, og blev afholdt for anden gang d. 28. august.

Det anslås, at cirka 2000 mennesker troppede op for at støtte op og opleve taler af politikere, forfattere, komikere, musikere med jødiske og muslimske rødder, samt en rabiner og en imam. Derudover var der hennamaling, danseworkshop, mellemøstlig mad, fotobod og LGBT-organisationen Sabaah.

Maya kender Amin, en anden frivillig til festivallen, gennem studiet. Hun er jøde, han er muslim. I høj grad handler fredsfestivallen om at stå sammen som minoriteter, forklarer Amin: ”Jeg meldte mig som frivillig, fordi jeg synes, det er meget relevant lige nu.

Islam og jødedom er meget oppe i tiden og bliver sat meget op mod hinanden.

Men det er lige så meget en industri, der er skabt, i forhold til profitering, i forhold til krig; en magtkamp,” Han uddyber: ”Politik, krig og konflikter lande imellem har skælv hele vejen ned til hverdagen, til folk som egentlig ikke burde have noget med det gøre, men de bliver alligevel sat i en position, hvor de er tvunget til at tage stilling.”

Begge sider bygger bro Festivallen er ikke kun til for at vise omverdenen, at muslimer og jøder ikke nødvendigvis er imod hinanden. Det handler også i høj grad om, at minoritetsgrupperne selv lærer hinanden at kende

og husker at se hinanden i øjnene, pointerer Maya. Amin er enig: ”Det er i virkeligheden ofte bare det, der skal til, føler jeg. Når folk lærer hinanden at kende på et plan, hvor de sammen tager initiativ til at udrette noget eller går ind i noget fælles, er det enormt givende for begge parter og godt til at bygge bro.”

For mennesker, der måske er mere involverede i eksempelvis Israel/Palæstina-konflikten kan denne tankegang synes fjern. Men også de mennsker bør se, at der kan skabes et fællesskab på tværs af religion, fortæller Maya: ”En ung fyr stod for sig selv på festivallen. Der gik meget kort tid, før der kom nogen op og sagde hej. Han sagde, at han var palæstinensisk flygtning, flygtet herop med sin familie. Han havde hørt om den her fredsfestival og var så kommet for at se det med egne øjne, for han troede ikke på at det! Det var enormt svært for ham at være der, egentlig ville han ikke snakke med folk; han stod alene, og havde et meget lukket kropssprog,

me han blev og kiggede. For sådan nogen som ham er det også rigtig vigtigt at se det her, og for os er det også rigtig vigtigt at møde sådan nogen som ham! Det skal starte et sted, og det er så hos os.”

Frivillige i en fælles sag Både Maya og Amin er enige om, at det er fedt at deltage som frivillig i Salaam Shalom. Der er nogle vægge, der bliver brudt ned mellem de to minoritetsgrupper. Maya fortæller: ”Det er fedt at være med som frivillig, for du får set en masse mennesker i øjnene.” ”Det er et sted, hvor vi kan sige, at vi godt kan være sammen og være ens,” præciserer Amin. Maya griner og tilføjer: ”Da vi på et tidspunkt stod og satte telt op med en, kunne vi simpelthen ikke finde ud af, om han var jøde eller muslim, det var sgu også meget sjovt det der – så var han det modsatte af, hvad vi troede. Det siger lidt om, hvor ens vi er.”

Kultur 17

Efterår 2016

TVÆRkultur kalenderen FESTIVALLER Ghana Akan Festival 2016 I samarbejde med VerdensKulturCentret arrangerer foreningen Akan Fekuw en festival for at fejre deres kultur og kroningen af deres høvding og dronning. Kom med, når høvdingen, dronningen og deres følge laver optog på Skt. Hans Torv og tag del i det ghanesiske marked med kunsthåndværk og traditionel musik og dans.

Ghana Akan Festival 2016 finder sted 17. september.

Latinamerikansk Festival 2016 Latinamerikansk Festival byder på en rejse til det varme kontinent med en bred palette af kulturelle indslag: Det bliver en dag spækket med danseopvisninger, madmarked, musikalske indslag og meget mere.

Latinamerikansk Festival 2016 finder sted 1. oktober, og man kan finde info vedrørende billetter igennem arrangementets facebookbegivenhed.

MAD Nørrebro Mesterskab i Shawarma 2016 For fjerde år i træk skal der dystes om titlen som Nørrebros ubestridte shawarmamester – og i år gælder det ikke kun Nørrebrogades shawarma-restauranter, men hele Nørrebro!

Vær med til at dømme Nørrebros absolutte egnsret og giv bydelens restauranter chancen til at vise deres kunnen.

Nørrebro Mesterskab i Shawarma 2016 løber af stablen 24. september. Find mere information om arrangementet på facebookbegivenheden.

Street Soccer 2016 for Gambia Organisationen Take My Hand afholder for fjerde gang Street Soccer, og denne gang går overskuddet til skolemad for skolebørn i Gambia. Der er rig mulighed for deltagelse i både virkelig og virtuel fodbold - fodboldturnering for de ældre børn og FIFA-turnering for de små.

Street Soccer 2016 for Gambia afholdes 15. oktober. Find mere information om billetter på arrangementets facebookbegivenhed.

UDSTILLINGER Danske kvinder kommer i alle farver Det frivillige online magasin, Ethniqa Magazine, ønsker, i samarbejde med fotograf Samy Khabthani, at udfordre det medieskabte billede af den danske kvinde.

Det gør de igennem en fotoudstilling på VerdensKulturCentret bestående af 10 danske kvinder fra Nørrebro.

Udstillingen kan ses gratis på VerdensKulturCentret fra 16. september til 2. oktober.

GRØD fylder 5 år Det grødelskende madsted har nu et halvt årti på bagen, og det fejres i stor stil med højt humør, fødselsdagsmusik og ikke mindst hjemmelavet havregrød med karamelsovs til blot 5 kroner i alle deres restauranter.

GRØD holder fødselsdag i alle deres restauranter 24. september.

Redaktionen anbefaler...

Tre spændende og lærerige blogs 1.. The Minimalists www.theminimalists.com Denne blog er drevet af Joshua Fields Millburn og Ryan Nicodemus fra USA, som levede den amerikanske drøm fuldt ud med topstillinger, dyre biler, store huse samt med et overvældende overforbrug. På trods af denne overdådige livsstil, som mange hungrer efter at opnå, var ingen af de to lykkelige men snarere deprimerede og utilfredse med tilværelsen. Både Joshua og Ryan valgte at kvitte deres jobs og gennemgå en livsstilsændring ved at begynde at leve minimalistisk. Udover bloggen har de sammen udgivet tre bøger samt en dokumentarfilm, og de producerer lige-ledes en podcast, som har til formål at

SPORT

2.. The Turban Times www.theturbantimes.com The Turban Times har til hensigt at ”vise Mellemøsten, som vi ikke kender den” og er et blogbase-ret webmagasin. Formålet er at vise og dele artikler, der kan føre til et mere afbalanceret syn på MENA-regionen.

udbrede den minimalistiske filosofi.

Bloggen behandler forskellige temaer såsom overforbrug, forbrugerisme og sundhed med ud-gangspunkt i den minimalistiske bevægelse og filosofi.

Bloggen er drevet af mange forskellige bloggere med forskellige uddannelses-mæssige baggrunde, som hver især har fokus på ét specifikt land eller område. Bloggerne stammer enten fra det land, som de har fokus på, eller arbejder med det på daglig basis, hvilket tilføjer en unik indsigt i de forskellige landes sam-

fund og kultur(er).

The Turban Times formår at formidle nyheder og historier, som de traditionelle medier oftest ikke berører, og bloggen er derfor ikke mindst et vigtigt forum, der giver en større forståelse af Mel-lemøsten.

3. Backpackerne www.backpackerne.dk Denne blog drives af Mads og Camilla, der i 2014 besluttede sig for at rejse og opleve verden på fuldtid. Siden da har de rejst, taget billeder af smukke destinationer og samlet erfaringer til, hvordan man får mest muligt ud af sin rejse. Igennem bloggen ønsker de at vise læseren verden gen-nem deres spændende historier samt nyttige rejsetips fra hele verden. Bloggen består altså både af billeder og fortællinger fra rejseparrets spændende rejser men også generelle tips til, hvordan du finder de billige flybilletter, hvilke rejseapps der er nyttige at bruge i udlandet, ”kunsten at lave ingenting”, hvilke ukendte skatte/ seværdigheder der er værd at opleve mm.

18 Globalt

Efterår 2016

De glemte stemmer i konflikten: Kvinderne i Israel og Palæstina ‘Political is Personal’ er et nyt projekt, der sætter fokus på de kvindelige stemmer i Israel-Palæstinakonflikten. Ved at inddrage israelske og palæstinensiske kvinders personlige holdninger og erfaringer, håber initiativtager, Sarah Arnd Linder, at projektet skal give et mere nuanceret billede af en af tidens absolut mest komplekse konflikter.

MASIH SADAT

”

Alt for tit bliver konflikten diskuteret ud fra et mandsdomineret perspektiv, og der har været alt for lidt fokus på de erfaringer, holdninger og stemmer, der gemmer sig blandt kvinderne som lever i konflikten.”

Sådan lyder det fra initiativtageren, danske Sarah Arnd Linder, som står bag ”Political is Personal / Israel + Palestine” – et historiefortællingsprojekt, der har til formål at personliggøre og sætte fokus på de kvindelige stemmer i hvad, der synes at være en af de mest uløselige konflikter i vores tid.

Sarah har boet i Israel i 10 år, har en bachelorgrad med hovedfag i konflikthåndtering fra IDC Herzliya og en kandidat i mellemøsthistorie. Efter at have arbejdet for diverse fredsorganisationer, heraf ”Peres Center for Peace”, besluttede hun sig for, at der skulle sættes fokus på kvinderne i konflikten: – Det har nok været fordi, at det er et personligt emne for mig. Dengang jeg læste på IDC Herzliya, var nok første gang, at jeg blev mere opmærksom på hvordan det var at være kvinde, ikke kun i Israel, men i verden generelt. Jeg blev mere bevidst om de forskellige dynamikker, der er i Israel,

blandt andet i forhold til hvor meget religion spiller en rolle i samfundet og hvad det betyder for kvinder.

Derudover havde jeg også nogle dårlige oplevelser i hele NGO-verdenen, hvor jeg generelt følte, at kvinderne bare ikke havde så meget at skulle have sagt.

Mange af fredsorganisationerne bliver eksempelvis stadigt ledet primært af mænd.

Både FN’s resolution 1325 og ‘gender mainstreaming’ har været to af de vigtigste inspirationskilder for dette projekt.

1325 blev vedtaget af FN’s sikkerhedsråd i oktober 2000 og handler, kort sagt, om at kvinder har mere at skulle have sagt, når det gælder konfliktforebyggelse og fredsprocesser.

Fra identitetkrise til frygten for checkpoints Med idéen om, at ‘Political is Personal’, interviewer Sarah nu ‘almindelige’ israelske og palæstinensiske kvinder i Israel, på Vestbredden og i Gaza om deres relation til konflikten.

– Jeg leder ikke efter nogle særlige kvinder eller bestemte historier. Alle har noget at fortælle. Jeg spørger også ind til, hvad de laver, og hvad deres interesser er, så det ikke bliver en slags ”offerhistorie”.

Østerbro

I N T E R N AT I O N A L S C H O O L

Østerbro I N T E R N AT I O N A L S C H O O L

As your child grows

We grow with them at Østerbro International School, where the individual comes first. Our primary aim is to identify and appreciate the unique potential of each pupil and develop it to the full in a caring, comfortable and happy environment. Pupils receive an excellent, well-rounded educa- tion from dedicated and well-qualified teachers, developing qualities which will equip them to face life’s challenges with self-belief and optimism. Østerbro International School • Rygaards Alle 131 • 2900 Hellerup Tel.: +45 70 20 63 68 • Website: www.oeis.dk • E-mail: info@oeis.dk

Foto: iStock

Hvad fokuserer kvinderne på i deres historier, i henholdsvis Israel og i de palæstinensiske områder?

– For palæstinensiske kvinder er det besættelsen. Alt fra hvordan det er at gå igennem checkpoints og alle de besværligheder, der ligger ved, at man eksempelvis ikke bare lige kan køre fra et sted til et andet, eller de frustrationer, der ligger ved, at ens liv er så kontrolleret af soldater.

I forhold til kvinderne i Israel, så er det helt afhængigt af, om man er jøde eller palæstinenser, og hvor i landet man bor.

For de palæstinensiske kvinder handler det meget om hele den ’identitetskrise’, der ligger i, at have et israelsk ID samtidig med at man er palæstinenser, og hele det mærkelige forhold mellem dem og de palæstinensiske kvinder fra Vestbredden eller Gaza.

For de jødiske kvinder handler det mere om frygt og sikkerhed. Flere af dem snakker stadig om, hvordan det var at leve igennem krigen i 2014, om sirenerne, sikkerhedsrummene og den slags, og andre husker stadig tilbage på frygten fra selvmordsangrebene i 90’erne.

Er der nogle historier, som særligt har ramt dig?

– Mange af dem faktisk. Den første kvinde hvis person og historie virkelig rørte mig, var Manal. Hun fortalte mig noget personligt og ydmygende, som hun havde været igennem. Det handlede om en israelsk soldat, der havde bedt hende om at tage alt på nær sit undertøj af, men hvor at hun ikke ville, fordi hun ikke var sikker på, om folk kunne se ind igennem vinduet. Soldaten, der grinte af hende, fortalte hende, at det var noget, hun skulle gøre uanset hvad, hvilket bragte Manal i tårer. Man kunne se i hendes øjne, mens hun fortalte historien, at det virkelig rørte hende. Jeg kan huske at jeg tænkte, ’tænk at hun kan sidde over for mig, et menneske som hun ikke kender, og dele ud af så personlige historier’.

Du har selv boet 10 år i Israel. Hvordan vil du sige, det er at være en kvinde dér?

– Det afhænger af, hvor du bor, og om du er ashkenazi (central- og østeuropæiske jøde, red.) eller mizrahi (orientalske jøder, red.). Jeg føler mig på en måde privilegeret,

fordi jeg er ashkenazi og er lys i huden i modsætning til mizrahim, som oplever en del racisme.

Men alligevel, så tænker jeg også meget over eksempelvis religionens indflydelse på kvinden i samfundet. Hvis jeg bliver skilt, så skal det ske igennem rabbinatet, hvor kvinden ikke har så meget at skulle have sagt. Man kan risikere ikke at få sit ”gett” (skilsmissepapirer, red.), og jeg kan bare ikke lide tanken om, at mit liv skal bestemmes af nogle rabbinere.

Derudover synes jeg også, at der i Israel ikke er særlig mange kvinder, som bestemmer. I Knesset (det israelske parlament, red.) er der heller ikke særlig mange kvindelige politikere. Landet er generelt meget militaristisk, hvor der er fokus på, at man skal være meget macho og ikke svag.

Føler du også, at det er vigtigt, at kvinderne fra Israel, Vestbredden og Gaza hører om hinandens historier?

– Jeg tror, der er meget styrke i at høre hinandens historier og hinandens personlige fortællinger frem for at høre noget mere generelt i medierne, så som at ’nu er 20 mennesker blevet slået ihjel her eller der’. En af min gode venner er for eksempel ikke særlig politisk og fokuserer ikke meget på konflikten, men da han hørte Manals historie, blev han ret rystet og fortalte det endda videre til sine venner.

Hvad håber du, at du kan opnå med projektet?

– Det er ikke en slags freds- eller menneskerettighedsorganisation. Der er ikke fokus på besættelsen som sådan, men i stedet på kvinderne og deres historier. Jeg håber, at det indirekte kan være med til at løse nogle af de problemer, der har med konflikten at gøre.

Jeg håber, at historierne på sigt kan bruges som data og førstehåndsmateriale i den akademiske verden, hos tænketanke og måske endda af politikere, som har med konflikthåndtering at gøre, så man kan se på, hvordan kvinderne oplever konflikten, og hvad deres behov og udfordringer er.

Generelt håber jeg, at projektet og historierne kan give et mere nuanceret perspektiv på, hvordan kvinderne i konflikten egentlig har det.

Globalt 19

Efterår 2016

Vi har brug for en inkluderende globalisering En underuddannet og racistisk engelsk underklasse er syndebukken, som politiske kommentatorer peger på for at forklare Brexit. Dette er et forsimplet billede, der vender et blindt øje til den stigende ulighed, som den neoliberalismen har ført med sig. De europæiske venstrefløje står over for en opgave i at tilbyde et alternativ til hårdtslående populistiske slogans.

JONAS ERRAIA Cand.oecon fra Barcelona GSE og University of London Det dramatiske Brexit kastede Storbritannien ud i et politisk virvar med store ændringer i det politiske landskab og tumult i de finansielle markeder til følge.

Mens det ligger klart at briterne stemte “nej” til deres fælles fremtid med EU, er grundene hertil mere uvisse. ”Remain”-sidens hovedargument for at blive i EU var, at EU sikrer Storbritannien øget økonomisk vækst igennem tilgang til EU’s indre marked. Dette var og er bakket op af en stribe af eksperter kloden over fra den Internationale Valutafond til diverse tænketanke og en stribe nobelprismodtagere.

Spørgsmålet, der står tilbage, er, hvorfor over halvdelen af Storbritanniens befolkning valgte at gå imod eksperternes råd. Den gængse holdning er, at den mindre uddannede del af landets borgere har reageret på frygt-propaganda, der har fyret op under en racistisk og xenofobisk ild. Variationer af dette argument er blevet fremstillet af en række politiske kommentatorer fra både ind – og udland.

Dette argument er dog ikke fyldestgørende: Det britiske “nej” til et videre EU-samarbejde er i væsentlig grad en konsekvens af en neo-liberalt drevet globalisering, der ikke har gavnet alle samfundslag i samme grad.

En forfejlet økonomisk politik forværret af dårlig kommunikation En central komponent af den neo-liberale såkaldte “Washington-consensus” er, at økonomisk vækst er et universelt gode. At en forøgelse af BNP altid er ønskelig, bygger videre på en antagelse om, at alle i et samfund kan stå i en bedre situation, hvis den rette omfordeling finder sted. Problemet med denne teori er dog, at dens fortalere ofte ønsker mindre omfordeling i samfundet og lavere skat, hvilket, hvis dets fortalere sætter den politiske dagorden, resulterer i stigende ulighed.

Tredive år uden tilstrækkelig omfordeling og med negligering af en stor del af Storbritannien, kronet med 5 års streng sparepolitik, var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Brexit var den engelske arbejdsklasses oprør med mange års forsømmelse fra Westminster. Et udtryk for en utilfredshed med systemet, som gik på tværs af partilinjer.

Det har været kendt i lang tid, at hvis man ikke fixede systemet eller formåede at kommunikere dets langsigtede for-

dele til alle lag af befolkningen, kunne den politiske midte vente sig problemer.

Dette blev bl.a. behandlet af den forhenværende amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger i sin bog Does America Need a Foreign Policy? fra 2001. Kissinger skriver, at hvis ledere ikke effektivt får kommunikeret fordelene ved integration af verdensøkonomien, vil populistiske strømninger vinde indpas i den politiske arena med utilregnelige konsekvenser som følge.

Det er i den sammenhæng sigende, at der i områder i England med større arbejdsløshed var flere, der ønskede, at Storbritannien skulle forlade EU. Arbejderklassen i England var frustrerede, følte sig oversete, og en stemme til “Remain” ville være en stiltiende accept af den institutionelle virkelighed, de ikke længere accepterede.

Nye politiske skillelinjer Den stigende engelske frygt for den immigration, der kan “påtvinges” Storbritannien af EU er, som sagt, blevet brugt som forklaring på Brexit. Dette har uden tvivl spillet en rolle for afstemningen. Stigende populisme og xenofobi kædes af forskere, som Evi Pappas sammen med stigende ulighed. Negligerede og marginaliserede befolkningsgrupper synes mere tilbøjelige til at bebrejde “de andre” og kan som følge heraf ønske mindre (ikke-vestlig) indvandring.

Ekstreme højre-politiske strømninger, der minder om den britiske, udspiller sig i øjeblikket i Frankrig (Front Nationale), Østrig (FPÖ), Tyskland (Alternative Für Deutschland), samt i Skandinavien (FrP, Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti), hvor den politiske virkelighed i disse år gennemgår store ændringer i form af stigende politisk polarisering.

Hvis vi ønsker, at disse lande skal arbejde tættere sammen om de problemer, vi står overfor, som i stigende grad er globale (såsom klimaforandring og immigration), i stedet for at lukke sig selv om en navleskuende og nostalgisk nationalisme, er det nødvendigt at vestlige politikere kigger sig selv i øjnene og begynder at tage arbejderklassens problemer og frygter alvorligt.

I en verden med stigende globalisering, samt stigende privatisering og finansialisering, vil økonomisk vækst i højere grad gå til den velhavende del af

befolkningen, i kraft af dets adgang til finansiel kapital. Hvis økonomisk ulighed stiger, bliver en stor del af samfundet utilfredse og utilpasse. En naturlig konsekvens er, at europæere i stigende grad efterspørger sikkerhed i jobs og velfungerende offentlige systemer.

Gårsdagens anti-kapitalistiske venstrefløj, der i stigende grad bevæger sig imod den politiske midte, må komme med et reelt alternativ til den neo-liberale økonomiske politik, hvis de fortsat ønsker at være relevante. For at opnå dette er der behov for en bedre forståelse af den nye politisk skillelinje, som i mindre grad er et højre-venstre split men i stedet en kamp imellem dem, som omfavner globalisering, og dem, som frygter det.

Efterlysning: Inkluderende globalisering At skabe en troværdig narrativ omkring en inkluderede globalisering, som modvægt til den indadskuende nationalisme er en kæmpe opgave, men måske den skelsættende opgave for nutidens venstrefløj. Som jeg ser det, er der tre vigtige pointer som venstrefløjen må adressere i de kommende år.

For det første må politikerne distancere sig selv fra højrefløjens neo-liberale politikker, der har domineret de sidste tre årtier. Dette skal ske igennem en klar vision om, hvordan en inkluderende globalisering ser ud.

For det andet, må politikerne se realiteterne i øjnene. Globalisering af nationaløkonomier, samt den immigration, der følger i hælene på globalisering har begge (i de fleste tilfælde) en positiv effekt på en nations økonomi. Begge skaber de vækst i BNP og nye arbejdspladser. Dette er blevet bekræftet af flere rapporter udgivet af bl.a. OECD. Men kombineret med stærk teknologisk udvikling og et højt lønningsniveau har europæiske arbejdsgivere et stort incitament til at skære ned på, eller outsource, arbejdskraft. Resultatet er mistede arbejdspladser i en række sektorer. Venstrefløjen er dermed udfordret, fordi man på den ene side bør omfavne de økonomiske goder som globaliseringen bringer til samfundet, mens man på samme tid har

ansvar for at støtte de som mister deres job som følge af stigende globalisering.

At skære ned på offentlige ydelser som svar på denne problemstilling er den helt forkerte retning at gå. Ønsker man at globaliseringens positive effekt på det totale økonomisk output skal komme hele befolkningen til gode, må man værne om de folk, som mister deres jobs som følge af globalisering. Kun på den måde kan man skabe en situation, hvor globaliseringen de europæiske økonomier og immigration kommer alle i samfundet til gode, og dermed skaber en win-win situation. Grundet den store uvidenhed der er omkring dette emne, må man parallelt med den relevante omfordeling kommunikere fordelene ved globaliseringen på troværdig facon, for at undgå, at Kissingers forudsigelser om populistiske strømninger materialiserer sig.

Til sidst må venstrefløjspressen bære sit ansvar tungere. Det er arrogant og kontraproduktivt at portrættere den ny populistiske højrefløj som bestående af lavt uddannede racister, der falder for enhver karismatisk populist, fordi de ikke er i stand til at forstå bedre.

Hvis venstrefløjens politikerne i Europa ikke formår at efterkomme disse ønsker, vil vi givetvis se yderligere populistiske og tilsyneladende irrationale og selvskadende udbrud på linje med Brexit.

Det er derfor vigtigt, at vi ikke fejer Brexit ind under tæppet som et udtryk for populistiske og racistiske holdninger hos en uuddannet del af den britiske befolkning, men i ste-

det anerkender det som det oprør med tre årtiers forfejlet økonomiske politik, det er.

Illustration: iStock

rk.d e u t -

w

e

ayla y . ww

“Unique name, unique taste.”

Ask for our products at your bazaar or supermarket!