Page 1

18

Banghra Beats!

24

Imtiaz Begum sagde sit job op for at undervise i den nord-indiske dans banghra.

DIN TVÆRKULTURELLE AVIS

Hiphopsoundtrack til det arabiske forår

WWW.OPINIONEN.DK

#5 - ÅRGANG 2 - APRIL 2012 KR. 15,00

Fra gangster til socialrådgiver »Dengang kørte jeg i en BMW til omkring 700.000. I dag kører jeg i en grøn Fiat Punto fra 2002. Men det er den bil, jeg er mest glad for. For den er købt og betalt for ærlige penge. Det betyder meget for mig«. Efter at have endt en tilværelse som dybt kriminel tog 31-årige Jan Mansur Hussain initiativ til »Vores Unge«, som er et projekt, der skal hjælpe rodløse unge til uddannelse og væk fra kriminalitet. Opinionen møder Jan på Stjernen, som er hans barndomskvarter på Frederiksberg. Her er andelen af beboere med anden etnisk baggrund høj. Det var her, Cem Aydin i januar blev slået brutalt ned. Ved gerningsstedet er der lagt en snes friske blomsterbuketter og flere lanterner med fyrfadslys. Nogle unge fyre med store Canada Goose og North Face-jakker sparker lidt til en bold inde i en forhegnet asfaltbane. Jan råber ”Hva’ så drenge?”. De nikker tilbage i flok. Nogle få minutter senere er de forduftet. Jan griner. Han er klar over, at han er respekteret blandt de unge. »Indimellem kan de finde på at skjule, at de ryger eller andet, fordi de flover sig. Jeg er blevet akkash for dem, siger han og trækker på smilebåndet. »Akkash« er et hyppigt anvendt gadeudtryk for politi eller andre former for autoriteter, der holder øje med de unge. Læs om Jan Mansur Hussain og »Vores Unge« på S. 12-13 i Tema om Frivilligt Socialt Arbejde

Drukkultur i ungdomspartierne ekskluderer

14

Politisk aktive minoritetsdanskere på tværs af partiskel føler, at drukkulturen i ungdomspartierne holder dem uden for fællesskabet. Samfund s. 3 Samfund s. 8

200 frivillige bag det hidtil største dansk-tyrkiske arrangement

Profeten Muhammads fødselsdag blev fejret af over 10.000 dansk-tyrkere i Brøndbyhallen.

Samfund s. 4

Har danskerne overhovedet nogen værdier?

Ja! Familien. Eller i hvert fald idéen om den. Det er konklusionen på Den Danske Værdiundersøgelse.

Ung ghaneser vil skabe fred i Mellemøsten


2 OPINIONEN SAMFUND

04/2012

LEDER

Samfundets lim

Du sidder nu med den 5. udgave af månedsavisen Opinionen i hænderne. Med en avis, der fokuserer på det tværkulturelle, på de liv, organisationer og tendenser, der går på tværs kulturer. Det gør den, fordi det er der, Danmarks fremtid ligger. Den ligger i den kreativitet og det drive, der opstår, når folk bevæger sig ind og ud af forskellige kulturelle rammer. Når vi flytter os på tværs af landegrænser og regioner, skal vi håndtere en række kulturelle normer, der kan være ganske forskellige. De kan være i konflikt med hinanden. Forskellene og modsætningerne kan gøre os forvirrede og usikre på hvilke valg, der mon skaber de bedste betingelser for et godt liv. Men evnen til at gå på tværs af forskellige kulturelle normer, evnen til at finde en vej, der er ens egen, evnen til at skabe kreative løsninger, hvor modsætninger synes uoverstigelige, er en kraftfuld ressource, som vi alle i Danmark bør værne om og udvikle. Danmark og resten af Europa står lige nu overfor store udfordringer. At verden ikke længere udelukkende domineres af Europa og USA betyder økonomisk ustabilitet, færre arbejdspladser og i sidste ende færre penge til velfærd. Men det betyder også, at vi mere end nogensinde før kan gøre brug af de tværkulturelle ressourcer, der bygger bro til resten af verden. Danmarks rolle i den fremtidige globale orden vil blandt andet afhænge af, hvor gode vi som samfund er til at udvikle vores tværkulturelle evner. Vi kan ikke skærme os fra verden, fordi vi i bund og grund er verden. Opinionen har som formål sammen med vores læsere at udvikle evnen til at gå på tværs af kulturer. Vi vil afdække, formidle og debattere de veje, der fører til nye løsninger på vores fælles problemstillinger. Denne udgave af Opinionen stiller skarpt på det enorme arbejde, der udføres af frivillige. Det frivillige sociale arbejde udgør limet i det danske samfund. Den store aktivitet, der foregår for at gøre livet bedre for andre end lige den nærmeste familie, af andre grunde end at »det siger loven« eller »det siger min arbejdsgiver«. Det er her, vi har mulighed for at vise medmenneskelighed og drage erfaringer, som kan bruges i livets andre sfærer. Erfaringer om ’den anden’, som kan hjælpe os med at nedbryde de fordomme, vi alle et eller andet sted går rundt med. Frivilligt socialt arbejde er mange ting. I denne udgave af Opinionen kan du læse om gadeplansarbejde, workshops om iværksætteri i Mellemøsten, home-parties, lederskab i en paraplyorganisation, indsamling af udviklingsmidler til fattigere lande og organiseringen af kæmpe-begivenheder med mange tusinde deltagere. Vi prøver at komme ind under huden på de frivillige, for at se hvad der motiverer dem og dele deres tanker med dig, vores læser. Nyd endnu en udgave af Opinionen – tag den med dig under armen eller i tasken – giv den videre til en ven, der kunne finde inspiration i den. Tag også et kig på vores nye hjemmeside - www.opinionen.dk - hvor du kan kommentere på artiklerne, finde artikler fra tidligere udgivelser, dele dem med andre og meget mere. God læselyst!

Månedens billede En storm i et glas vand. Omkring 150 højreekstremister fra hele Europa holdt d. 31. marts demonstration i Mølleparken i Århus mod »islamiseringen af Europa«. Næsten lige så mange journalister dækkede begivenheden. Omkring 5000 moddemonstranter gjorde det klart, at danskere på tværs af religioner og etniske grupper ønsker at leve sammen i fred og gensidig res-

pekt. På billedet ses moddemonstranter fra Nydansk Ungdomsråd, der viser deres modstand mod Europas såkaldt 'tolerante' højreekstremister. Grunden til, at de kaldes 'tolerante' er, at de efter eget udsagn har undergrupper for homoseksuelle og for jøder, samt at de, i hvert fald officielt, ikke er imod muslimer, men kun mod 'islamisering' af Europa. Bevægelsen skal

Har du noget, du gerne vil fortælle Opinionens læsere?

18

dog snarere ses som en racistisk gruppe end en specielt tolerant gruppe, idet den per definition mener, at muslimer ikke er forenelige med en tolerant europæisk civilisation, fordi de har nedarvet hvad bevægelsen ser som »islams totalitære ideologi«. Mon dog moddemonstranterne på billedet her er enige af den udlægning af virkeligheden.

Banghra Beats!

DIN TVÆRKULTURELLE AVIS

Kamil Subasi

#5 - ÅRGANG 2 - APRIL 2012 KR. 15,00

på S. 12-13 i Tema om Frivilligt Socialt Arbejde

Drukkultur i ungdomspartierne ekskluderer

14

Politisk aktive minoritetsdanskere på tværs af partiskel føler, at drukkulturen i ungdomspartierne holder dem uden for fællesskabet. Samfund s. 3

200 frivillige bag det hidtil største dansk-tyrkiske arrangement

Profeten Muhammads fødselsdag blev fejret af over 10.000 dansk-tyrkere i Brøndbyhallen.

Adm. direktør

WWW.OPINIONEN.DK

»Dengang kørte jeg i en BMW til omkring 700.000. I dag kører jeg i en grøn Fiat Punto fra 2002. Men det er den bil, jeg er mest glad for. For den er købt og betalt for ærlige penge. Det betyder meget for mig«. Efter at have endt en tilværelse som dybt kriminel tog 31-årige Jan Mansur Hussain initiativ til »Vores Unge«, som er et projekt, der skal hjælpe rodløse unge til uddannelse og væk fra kriminalitet. Opinionen møder Jan på Stjernen, som er hans barndomskvarter på Frederiksberg. Her er andelen af beboere med anden etnisk baggrund høj. Det var her, Cem Aydin i januar blev slået brutalt ned. Ved gerningsstedet er der lagt en snes friske blomsterbuketter og flere lanterner med fyrfadslys. Nogle unge fyre med store Canada Goose og North Facejakker sparker lidt til en bold inde i en forhegnet asfaltbane. Jan råber ”Hva’ så drenge?”. De nikker tilbage i flok. Nogle få minutter senere er de forduftet. Jan griner. Han er klar over, at han er respekteret blandt de unge. »Indimellem kan de finde på at skjule, at de ryger eller andet, fordi de flover sig. Jeg er blevet akkash for dem, siger han og trækker på smilebåndet. »Akkash« er et hyppigt anvendt gadeudtryk for politi eller andre former for autoriteter, der holder øje med de unge. Læs om Jan Mansur Hussain og »Vores Unge«

Samfund s. 8

Zaman ApS v. Vedat Oguz

Hiphopsoundtrack til det arabiske forår

Fra gangster til socialrådgiver

Send en mail til: kontakt@multifabrikken.dk eller ring på 41 14 74 35 og få din annonce i Opinionen!

Udgiver

24

Imtiaz Begum sagde sit job op for at undervise i den nord-indiske dans banghra.

Samfund s. 4

Har danskerne overhovedet nogen værdier?

Ja! Familien. Eller i hvert fald idéen om den. Det er konklusionen på Den Danske Værdiundersøgelse.

Ung ghaneser vil skabe fred i Mellemøsten

Ansvarshavende redaktør

Adresse

Annoncer

Debat

Tryk

Jens Stensgaard Jakobsen jsj@opinionen.dk

Holsbjergvej 41 B 2620 Albertslund

debat@opinionen.dk www.opinionen.dk

OTM Avistryk Ikast

Redaktion

Multifabrikken Telefon: 41 14 74 35 Kontakt@multifabrikken.dk

Telefon: 70 20 69 70 Fax: 70 20 69 71 info@opinionen.dk

Asem Elghiouane, Mustafa Gezen, Seyma Sert Altay, Julie Anna Eskesen, Dilansev Gezen, Mehmet Zeki Köse

CVR-nr: 25065557 ISSN-nr: 2245-2028 Danske Bank Reg. nr.: 9541 Kontonr.: 1029681


SAMFUND

04/2012

OPINIONEN 3

S AF SAMIRA NAWA

Nihad Hodzic er 21 år. Han stu-

derer statskundskab på 4. semester og er medlem af Radikal Ungdom. Nihad meldte sig ind i Radikal Ungdom for fire år siden, da en gymnasiekammerat henvendte sig og herefter gik det stærkt – han blev hurtigt aktiv i lokalforeningen i Randers, hvor han blev bestyrelsesmedlem og senere formand. Herudover har han også været medlem af Radikal Ungdoms Integrationsudvalg og Internationale Udvalg og han har været meget glad for sit engagement: »Jeg har lært rigtig meget om mig selv og om, hvordan jeg interagerer med andre unge. Det er inspirerende at se, at vi er flere unge, som deler samme passion. Faktisk gik det også ret stærk med at blive socialiseret – jeg lagde ikke engang mærke til det, men jeg opførte mig ret hurtigt som en minipolitiker«, siger Nihad med et smil. På spørgsmålet om hvorvidt Nihad har oplevet nogle kulturelle barrierer i forhold til at indgå i sociale relationer med de andre ungradikale er svaret både ja og nej: »Jeg oplever, at der er højt til loftet– ingen har lagt mærke til, at jeg indimellem lige lister ud og beder en bøn. Da jeg lige havde meldt mig ind deltog jeg i flere sociale arrangementer, men senere havde jeg ikke så meget lyst længere. Mest fordi der kommer et tidspunkt hen på aftenen, hvor det ikke er muligt at have en normal samtale med folk«, siger Nihad, som synes, det har været svært at komme uden om alkoholen til de sociale sammenkomster. Selvom han ikke selv drikker deltog han alligevel i flere af festerne, men han peger på alkoholen som en direkte årsag til, at han ikke er så aktiv længere: »Jeg vil ikke kalde alkohol for en direkte barriere, men det er ekskluderende, for det er ikke min måde at etablere sociale relationer på. Det har ikke noget at gøre med, at jeg er muslim og slet ikke drikker - ikke ret mange vestlige lande har samme tilgang til alkohol, som vi har i Danmark. Så jeg tror drukkulturen her er særligt dansk«, siger Nihad og fortæller, at det ikke kun gør sig gældende for Radikal Ungdom: »Man kan godt engagere sig uden at få stukket en øl op i hovedet, men stort set alle politisk aktive nydanskere, som jeg har snakket med, mener at drukkulturen er

»Jeg skal bare have en appelsinjuice, tak« Alkohol er i en dansk sammenhæng ofte forbundet med fællesskab. Men den virker samtidigt ekskluderende for dem, der ikke ønsker at være med.

Drukkultur i ungdomspartierne ekskluderer Ungdomspartierne har for mange politikere været stedet, hvor de lærte det politiske spil at kende. Samtidigt er ungdomspartierne også kendt for at kunne holde »en ordentligt fest« hvor alkohol spiller en central rolle. Opinionen har undersøgt, om den danske drukkultur for nogen udgør en barriere for deltagelse i det politiske ungdomsliv.

ekskluderende – på tværs af partiskel«,siger Nihad. Ikke alene om at være udenfor Nihad er ikke alene om at føle sig ekskluderet fra samværet omkring alkohol. Rapporten »Ung i 2011«, som udkom i oktober sidste år, viser, at 10 pct. af de etnisk danske unge og 24 pct. af de nydanske unge mellem 15 og 20 år fravælger sociale aktiviteter med alkohol. De ungdomspolitiske partier lægger ikke selv skjul på, at alkohol er en del af det sociale liv i foreningerne. Opinionen har talt med Morten Dahlin, Landsformand i Venstres Ungdom.

»Der er ingen tvivl om, at øl og alkohol også er en del af det sociale liv i Venstres Ungdom – og det er klart, at når klokken nærmer sig to om natten, så er det dem, der er bedst til at drikke øl, der hænger ved. Det kan man ikke undgå og det skal man heller ikke undgå«, siger Morten Dahlin, Landsformand for Venstres Ungdom. Men han vil gerne holde fast i, at Venstres Ungdom er en forening med plads til alle: »Det er vigtigt, at der bliver vist forståelse fra begge sider – både dem der drikker og dem, der ikke gør. Integration er ikke succesfuld hvis den ene gruppe skal ændre sine vaner 100 pct. Jens og Mohammed som drikker må aner-

FANTASTISK PRIS!! Brille med usynlig/glidende overgang

E KÆMPalg v stelud

FRI RENTEO KONT GEBYR

kende at Per på 13 som ikke er begyndt at drikke endnu er lige så fin som alle andre«, siger Morten Dahlin Hos Radikal Ungdom ærgrer Integrations- og udlændingeordfører, Signe Mie Jensen sig over, at der ikke er flere nydanskere i politik og hun forstår godt, at alkoholkulturen kan være en medvirkende årsag til, at nogle ikke engagerer sig: »Vi kunne godt tænke os, at der var flere nydanskere i Radikal Ungdom – vi vil jo gerne vide mere om dem, som vi laver politik om. Jeg mener, der er plads til alle og der bliver ikke set skævt til dem, der ikke drikker. Men jeg kan godt se, at alkoholkulturen kan

0,

, 9 9 7

s m. l, gla gang e t s inkl. de over n glide sprøve n y s og

1999,-

Vores briller med glidende overgang findes i 3 kategorier: Standard 799,- Guld 1.499,- til 1.999,- Platin 2.699,Kan ikke kombineres med andre tilbud.

OPTIK

være en barriere for nogle«, siger Signe Mie og peger på, at ædruvagter til festerne kan være en vej frem: »Vi har altid ædruvagter til vores fester – mest af sikkerhedsårsager, men man kan godt forestille sig en model med flere ædruvagter, så der er andre at snakke med, end dem, der lige har fået lidt for meget indenbords«, siger Signe Mie fra Radikal Ungdom. Nihad Hodzic tror dog ikke, at forandringen kommer lige med det samme: »Foreningstraditioner er ikke sådan lige til at lave om på – det er en generel udfordring for alle foreninger, at de er ret konservative, når det kommer til interne forandringer«.

Danmarks bedste pri ser

www.optikhuset.dk

Lyngby, Lyngby Hovedgade 19c, tlf.: 4587 1078 Frederiksberg, Falkoner Allé 47, tlf.: 3810 1468 Hillerød, Slangerupgade 2, tlf.: 4828 7899 Roskilde, Hersegade 1A, tlf.: 4632 4800

Odense, Fisketorvet 5, tlf.: 6613 7135 Randers, Rådhustorvet 6, tlf.: 4466 6008 Århus, Klostertorvet 6, tlf.: 8613 6008 Silkeborg, Vestergade 35, Tlf.: 8681 0102


4 OPINIONEN SAMFUND S af MEHMET ZEKİ KÖSE

Trods høje skilsmisserater og brud i familiestrukturen er danskernes syn på familien ret positiv. Hvad skyldes det? Når vi i Den Danske Værdiundersøgelse spørger folk om familien, så siger alle jo, at familien er det vigtigste i deres liv. Når man ser i en avis, at en erhvervsleder som arbejder 70 timer om ugen også siger, at familien er det vigtigste i livet, er det åbenbart noget, der virkelig ligger dybt. Samtidig har man været inde på, at familien har ændret sig, forstået på den måde, at den er blevet meget mere individualiseret og opsplittet. Så hvis man ser på hverdagslivet hos en dansk familie lever faderen, moderen og børnene hver deres liv. Men så har de en drøm om at være en familie, hvor de f.eks. en fredag aften sidder og ser X-factor og spiser slik på gulvet foran fjernsynet. Og det er fællesskabet, som jeg tror, vi måler her. Det viser sig, at vi har en rummelig opfattelse af hvad fa-

04/2012

Har danskerne overhovedet nogen værdier?

Interview: Er det i orden, at et barn har homoseksuelle forældre? Og må præster blande sig i politik? Opinionen har snakket med professor i sociologi, Peter Gundelach, om hvordan det står til med danskernes syn på familieliv og religion. Han har været hovedansvarlig for Den Danske Værdiundersøgelse. at præsterne blander sig i politik. En arabisk vismand siger, at: »Hvis man ikke lever efter det, man tror på, vil man begynde at tro som man lever«. Når man tager udgangspunkt i sin egen praksis eller personlige erfaringer sker der så ikke en ’udhuling’ af religionen som sådan? De fleste danskere ved meget lidt om kristendommen – og har et meget vagt forhold til religionen. De har et meget dårligt sprog for at tale om religionen. Alligevel siger de, at de tror på noget, de ikke kan formulere sig særlig konkret på. Undersøgelsen viser, at der er flere og flere, der tror på Gud. Spørgsmålet er så om det er den personlige gud, kristendommen taler om.

Når man ser i en avis, at en erhvervsleder, som arbejder 70 timer om ugen, også siger, at familien er det vigtigste i livet, er det åbenbart noget, der virkelig ligger dybt

»Forholdet til indvandrere og islam er underbelyst«, lyder en kritik. Hvad skyldes det? Syntes I ikke det var vigtigt? Jo, men forklaringen er, at det kræver andre typer af undersøgelser. Det er en utrolig vigtig problemstilling, som er svær at løse inden for rammerne af en så omfattende undersøgelse. For at kunne afdække det, er man nødt til at de-

milien kan være. Der er tendenser til, at man tænker, at eneforsørgerfamilier er lige så gode som toforsørger-familier. Det kan også være, at familier med homoseksuelle forældre kan være lige så godt som en familie, hvor parterne er af forskellige køn. Så ideer om familien bliver lidt mere rummelige, men samtidigt ser man meget positivt på familien som sådan. I undersøgelsen ser det ud til, at kvinderne er mere selvstændige og individualiserede, når man sammenligner deres svar med mændenes. Til udsagnet »det er nødvendigt med begge forældre i hjemmet« har 63% af mændene svaret bekræftende mens kun 43% af kvinderne har svaret bekræftende. Hvad mener du forskellen skyldes? Jeg mener, at forskellen skyldes, at det stadig er svært for mænd at etablere en familie uden en kone. Hvis man tænker på en enlig forsørgerfamilie så tænker man på en mor med børn. Man tænker næsten aldrig på en mand alene med børn, vel? Det hænger simpelthen sammen med, tror jeg, at det er svært for mændene at håndtere at leve alene uden en kvindelig partner. Det vil nok ændre sig, men det er altså situationen i dag.

Det religiøse tag-selv-bord Danskerne er ikke blevet mere religiøse, konstaterer undersøgelsen. Men forholdet til religionen er blevet mere individualiseret. Hvad ligger der i den ’nye religiøsitet’?

»Vi har et eksempel på, at man kan tro på reinkarnationen og livet efter døden på engang. Hvis man nu er en god kristen så går den altså ikke, vel? Sådan tænker folk ikke.« signe nogle specielle undersøgelser for at undgå at slå alle grupperne sammen og generalisere. Jeg tager kritikken til mig, men det er altså forklaringen. Danmark er ekstrem

Den Danske Værdiundersøgelse Professor i sociologi Peter Gundelach er ansvarlig for den danske del af Den Europæiske Værdiundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført første gang i Holland og Belgien. Danmark kom med langt senere. Efterhånden blev projektet udvidet til at omfatte 47 lande. Den bliver gennemført med 9 års mellemrum – første gang i Danmark 1981 og sidste gang i 2008. Resultaterne fra den sidste undersøgelse blev udgivet i bogen »Små og store forandringer«, som afdækker danskernes forhold til en række områder som politik, familie og uddannelse.

Der ligger mere en form for ’tag-selv-bord’. Opfattelsen af religionen som én fast ting ændrede sig til mange ting, hvor folk stykker sin religiøsitet sammen af forskellige ting. Man går rundt med et tag-selv-bord og samler her og der og kalder det »en form for religiøsitet«. Ja, det kan det godt. Vi har et eksempel på, at man kan tro på re-

inkarnationen og livet efter døden på engang. Hvis man nu er en god kristen så går den altså ikke, vel? Sådan tænker folk ikke. Undersøgelsen viser, at danskerne er blevet mindre negative overfor, at præster blander sig i politik. Hvordan hænger denne udvikling sammen med tendensen til sekularisering,

der helst vil se de to domæner blive adskilt fra hinanden? Det kan være, at religion ikke bliver set som så vigtigt, så folk tænker: »Nå, men hvis præsterne vil mene noget om religionen, så er det i orden. Det gør ikke så meget«. Man kan også sige, at når religionen er parkeret i en særlig niche så bliver den også mindre farlig. Så tænker folk, at det er okay

Hvordan ligger Danmark mht. værdierne i forhold til andre europæiske lande? Vi ligger sammen med de skandinaviske lande. Trosretning spiller en rolle. Protestantiske lande minder om hinanden. På samme måde ligger de katolske lande eller muslimske lande tæt på hinanden. Og mht. værdierne har danskerne en stor tillid til andre mennesker, tillid til offentlige institutioner og en høj grad af tiltro til demokratiet. De traditionelle værdiers betydning, såsom lydighed, sparsommelighed og disciplin er aftagende. Så Danmark ligger på en ekstrem, forstået på den måde, at de protestantiske, stærkt sekulariserede lande, som Danmark er en del af, minder meget mere om hinanden på flere områder.


SAMFUND

04/2012

OPINIONEN 5

Globalt forår på Nørrebro

Eleverne fra Grundtvigs Højskole i Jordan sammen med unge Jordanere foran Mellemfolkeligt Samvirkes Platform. Der 'opvarmes' inden debat om fordomme og stereotyper.

D. 12. maj bliver området omkring Nørrebrohallen i København forvandlet til en kæmpe legeplads for politisk diskussion, rap, vandpibedebat, helstegte lam i lange baner, yoga og musik. Festivalen »Globalt forår« skal skabe debat og sætte fokus på unges engagement for demokrati og bæredygtighed i Nepal og Jordan. S AF CAROLINE BRANDT OG CHRISTOFFER STUHAUG

Det bliver ikke en festival som så mange andre. Til »Globalt Forår« er der ikke noget publikum. Festivaldeltagerne skal selv bidrage til slagets gang, der byder på alt fra politiske debatter, workshops, nabomiddage og økologisk modeshow. - På festivalen vil vi fokusere på aktiviteter, der aktivt inddrager publikum, har et kreativt og nyskabende tilsnit og medtænker bæredygtighed. Vi ønsker ikke, at dette bliver endnu et »forbrugs-tilbud«, men at finde en form, hvor publikum ser sig selv som deltagere frem for som kunder, siger initiativtager fra Grundtvigs Højs-

kole, Aske Birkelund Erbs, der sammen med eleverne på faget »Arabisk Forår« er medkoordinator på festivalen. Initiativet til festivalen kommer fra Den Økologiske Produktionsskole, Grundtvigs Højskole og Kultur2200. Den Økologiske Produktionsskole og Grundtvigs Højskole arbejder i forvejen med at støtte unges engagement for demokrati og bæredygtighed i Nepal og Jordan. Og det er netop de unge og forandringerne i den arabiske verden, der er centrum for hele festivalen. Gennem aktiviteter, såsom vandpibedebat og øko-modes-

how, vil festivalen skabe dialog mellem forskellige ungdomsgrupper på Nørrebro. Festivalen har nemlig ikke kun globale målsætninger. På det lokale område prøver man også at bringe folk tættere, ved bl.a. at invitere til nabomiddage for områdets beboere. Det håber initiativtagerne vil styrke sammenholdet i lokalsamfundet og smitte af på fremtiden. Ikke en festival uden musik En festival er ikke en festival uden musik, og i Nørrebrohallen vil der være koncerter fra mere end

15 bands, bl.a. MC fightnight-rapperen Mund De Carlo og Mathilde Savery & Band. Overskuddet fra koncerter, mad og drikke vil gå til Mellemfolkelig Samvirkes arbejde i Nepal og Jordan. Organisationen træner unge i at igangsætte projekter og i at indgå i diskussion og debat for at styrke de unge i samfundet, og gøre dem til fremtidens ledere. Og det vil forhåbentligt også styrke de unge arrangører af festivalen. Søren Lerche, lærer og initia-

tivtager fra Grundtvigs Højskole fortæller: »Jeg håber, at dem der deltager i festivalen går begejstrede hjem og føler, at de er blevet hørt og har fået en stemme. De skal tænke »Wow, det kan vi gøre en anden gang«, og give dem styrke til selv at tage initiativ!«. Kontakt aske@grundtvigs.dk / 26353531 hvis du har en god idé eller et projekt du gerne vil føre ud i livet under festivalen på Nørrebro.

Find festivalen på facebook: http://www.facebook.com/globaltforaar

Ny-Dansk Ungdomsråd: Vi vil genindføre »integration« Ny-Dansk Ungdomsråd har i den sidste weekend af marts konstitueret sig med nyt formandskab. Opinionen fangede den nyvalgte Natasha Al-Hariri til hendes første interview som formand for Ny-Dansk Ungdomsråd, kun ganske få timer efter valget. S AF SAMIRA NAWA

Natasha er træt ovenpå en benhård weekend, men samtidig også stolt. »Vi har haft en rigtig spændende og inspirerende weekend. Det er en stor oplevelse at samles alle sammen på et sted. Det er ikke meget vi har fået sovet – for der var så mange tanker, drømme og ambitioner som vi skulle dele med hinanden«, fortæller en udmattet Natasha Al-Hariri. For en måned siden var hun med til en større valgkonference for halvtreds udvalgte personer, hvor hun kæmpede om at komme med blandt de fjorten nye rådsmedlemmer. Det lykkedes den 23årige Natasha og også den konference gjorde indtryk på hende. - Selv hvis jeg ikke havde fået en plads i rådet ville jeg være glad

Fakta om Ny-Dansk Ungdomsråd: Dansk Ungdoms Fællesråd og Social- og Integrationsministeriet står bag Ny-Dansk Ungdomsråd, der blev etableret i februar 2010. Ny-Dansk Ungdomsråd skal give unge nydanskere en stærkere stemme i den offentlige debat. Rådet skal desuden rådgive politikere, ministerier og andre myndigheder om integration samt arbejde for, at flere unge nydanskere bliver engagerede i foreningslivet og i samfundsdebatten.

– jeg er blevet meget klogere og et større menneske efter valgkonferencen, siger Natasha.

Selvom hendes formandspost kun er et par timer gammel, har hun allerede en masse visioner og

mål på Ny-Dansk Ungdomsråds vegne: »Vi har vedtaget et værdimanifest, som vi har brugt tre dage på at brainstorme over. Vi vil nedbryde fordomme i samarbejde med etniske danskere. Vi vil fremme inklusion og mangfoldighed. Vi har ganske enkelt sat ord på de værdier, som vi dybest set alle er enige om«, fortæller Natasha og peger på, at en af de debatter, der blev taget var omkring genindførslen af ordet »integration«. - Det tidligere råd har jo virkelig kæmpet for at få sat en inklusions-dagsorden og bevidst undladt at bruge ordet integration, fordi det har fået en negativ betydning. Men blandt de nye rådsmedlemmer var der stemning for, at vi skal prøve at tilbagevinde ordets oprindelige betydning. For måske er ordet in-

klusion også misbrugt om to år – og så skal man opfinde noget nyt, fortæller hun. På spørgsmålet om, hvorvidt Natasha Al-Hariri har et personligt mål med formandsposten har hun også et klart svar: »Først og fremmest går jeg jo med tørklæde – og jeg vil bruge posten til at nedbryde fordomme om nydanske kvinder der bærer tørklæde«, svarer Natasha prompte. Både formanden, de to næstformænd (Hasan Sahin og Christian Kriznjak) samt resten af rådet, er trukket i arbejdstøjet og er klar til at gøre en forskel. Rådet kan altid bruge en ekstra hånd og opfordrer derfor også til at man tjekker deres facebooksidewww.facebook.com/nudansk for at læse nærmere om kommende aktiviteter.


6 OPINIONEN SAMFUND

04/2012

Anna Mee:

Jesus, Allah og Buddha bør være børnelærdom Tiden er løbet fra et fag som kristendom. Vi lever i et samfund, hvor en tredjedel af de københavnske folkeskoleelever har en anden baggrund end dansk, og ca. 20 procent er muslimer. Det mener Anna Mee Allerslev, Radikal integrationsborgmester i København, bør afspejles i de københavnske skolers undervisning – allerede i de små klasser.

S AF JENS STENSGAARD JAKOBSEN

Anna Mee Allerslev (R), Køben-

havns Beskæftigelses- og Integrationsborgmester ønsker at ændre læseplanen i kristendomsundervisningen på de københavnske folkeskoler, så blandt andet islam bliver en del af faget i de små klasser. Som det er nu, er det først i 7. klasse, at folkeskolelærere har pligt til at undervise i andre religioner end den kristne. »Det er lidt tankevækkende, at vores vigtigste helligdage – jul og midsommer – udspringer af hedenske traditioner. Og mange øvrige helligdage enten oprindeligt er jødiske eller katolske. I vores nationalsang nævnes Freja – ikke Jesus. Men naturligvis skal den kristne trosretning have en fremtrædende plads i religionsundervisningen, så vores børn kan lære deres lands historie og værdigrundlag at kende. Men den nuværende danske kultur er meget mere end kristen. Den er en sammenblanding af flere forskellige religioner, kulturer og livsanskuelser. Og derfor skal vi også ruste vores børn og unge til at forstå og bidrage til disse dimensioner«, forklarer Anna Mee Allerslev. Skal forhindre radikalisering

Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren bor selv i et så-

kaldt multietnisk område på det centrale Nørrebro, og ser netop mangfoldigheden som en styrke. Hun deler bestemt ikke mediernes beskrivelse af, at kriminelle indvandrere og andre bander dominerer området. Men hun kan sagtens se en fare i, at unge får deres

Derfor har vi simpelthen også brug for, at vores unge får en saglig og ikke-teologisk introduktion til forskellige religioner af uddannede lærere, så både danske og muslimske elever får et afbalanceret forhold til blandt andet islam.« Anna Mee Allerslev, Integrationsborgmester i København viden om islam fra netop medierne og radikale grupper som Hisb utTahrir, og at uvidenheden om de forskellige religioner øger radikaliseringen og hadet mellem ’dem og os’: »Vi ved, at nogle muslimske unge føler sig udstødte og fremmedgjorte og søger efter en ny identitet. Nydanskere i tyverne er blandt de indvandrere, der er mest religiøse overhovedet. Det er naturligvis ikke i sig selv farligt at være muslim, men vi ser desværre, at nogle få udtrykker deres tilslut-

ning til islam på en meget aggressiv og konfliktsøgende facon, hvor integration bliver forbundet med forræderi. Derfor har vi simpelthen også brug for, at vores unge får en saglig og ikke-teologisk introduktion til forskellige religioner af uddannede lærere, så både danske og muslimske elever får et afbalanceret forhold til blandt andet islam. Jeg ser det som en af folkeskolens fornemmeste opgaver at lære eleverne at forstå deres omverden, så de kan forholde sig lyttende, kritiske og debatterende til de mange forhold, der præger deres liv.« Fra ’kristendom’ til ’religion og medborgerskab’ Anna Mee Allerslev hylder den positive mangfoldighed – når samfund består af mennesker med forskellige religioner og kulturer, der på et oplyst grundlag har valgt deres religiøse ståsted. Og derfor mener hun, at tiden er kommet til at erstatte faget kristendom med faget ’religion og medborgerskab’. - Kristendommen er én blandt mange traditioner, filosofier og kulturstrøminger, der har påvirket os. Så selvfølgelig skal vi lære om denne religion i folkeskolen. Men det er vigtigt at høre om gundprincipperne i alle de større ver-

densreligioner. Derfor skal vi have et fag, der kan rumme det, og som skal hedde ’religion’. ’Medborgerskab´ skal også være en del af navnet og indholdet, da det er vigtigt, at børn så tidligt som muligt finder ud af, hvad det vil sige at være medborger i et demokratisk retssamfund, understreger Anna Mee Allerslev. Udtryk for danske kerneværdier Kristendemokraten Per Ørum Jørgensen er uenig i, at der er et behov for at ændre på Kristendomsundervisningen: »Det Radikale Venstre er et farligt parti, som vil nedbryde de traditioner, kulturer og normer, som kendetegner Danmark. Ud fra devisen om, at alt er lige godt, ønsker De Radikale at skabe et kønsneutralt og ateistisk samfund uden grænser og uden fælles referencer. Det er en livsfarlig udvikling, og det vil ændre Danmark markant«, lyder det fra Per Ørum Jørgensen. Carl Christian Ebbesen, medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Dansk Folkeparti, synes heller ikke, at forslaget har noget på sig. Han mener, at det er vigtigt, at få fundamentet i orden før man bygger ovenpå, og det gør man i Danmark ved at lære om Kristendom og

historie. »Vi lever i et kristent kultursamfund, og de værdier og normer, der er helt almindelige for os danskere, der bor her, de udspringer altså af kristendomsundervisningen.« »Vi skal holde fast i de værdier, som betyder noget for det danske samfund. Man lærer netop om medborgerskab igennem kristendom og derfor synes jeg, det er et tåbeligt forslag.« lyder kritikken fra Carl Christian Ebbesen. Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren forstår ikke modstanden mod hendes forslag om at indføre religionsundervisning – allerede i de små klasser: »Vi er jo ikke ude i et korstog mod kristendommen og danskheden. Tværtimod. Den form for undervisning, jeg efterlyser, vil faktisk bygge på danske kerneværdier om at udvise åbenhed, respekt og tolerance – også over for dem, der ikke ligner os selv«. I dag er kristendom Folkeskolens tredje-største fag i de mindste klasser og et af de få fag, som går igennem hele skoleforløbet. Ifølge borgmesteren vil et fag som ’religion og medborgerskab’ derfor for alvor kunne styrke integrationen og sammenhængskraft i det danske samfund og bidrage til den almene dannelse.


SAMFUND

04/2012

På tværs af mange forskellige grupper blev der til Opinionens lanceringsreception diskuteret hvordan Opinionen fremover kan bidrage til udviklingen af den offentlige debat i Danmark.

En entusiastisk Bertel Haarder viser Opinionen frem sammen med den tyrkiske ambassadør, Berki Dibek, og ansvarshavende redaktør på Opinionen: »Nu har jeg jo tidligere været integrationsminister og synes, det er fremragende med en avis, der med samme neutralitet som Politiken eller Jyllands-Posten henvender sig til nydanskere«

OPINIONEN 7

»Man må konkludere, at nydanskere er underrepræsenteret i de danske medier«. Samira Nawa, tidligere formand for Nydansk Ungdomsråd og freelance-journalist for Opinionen fortæller om en undersøgelse af brugen af nydanskere som kilder i de danske medier.

Det er godt at have Opinionen med sig Månedsavisen Opinionen ønsker at ændre hele den måde, vi i Danmark diskuterer mangfoldighed og kultur. Intet mindre. Sådan noget gør man ikke alene, og derfor inviterede Opinionen potentielle samarbejdspartnere til lancering. S AF JENS STENSGAARD

JAKOBSEN Det var med hjertet siddende i halsen, at

Opinionen d. 19. marts inviterede til lancerings-reception for politikere, akademikere og foreningsfolk. Havde avisen i sine 4 måneders levetid ramt noget, der vækkede genklang hos folk med indflydelse i det danske samfund? Hjertet kom ned i brystet igen hvor det hører hjemme. Opbakningen var overvældende. Til receptionen blev der knyttet mange nye og kraftfulde bånd - mellem holdet bag Opinionen og deltagerne, men også mellem de deltagende, der kom fra vidt forskellige organisationer og niveauer i det danske samfund. Brug for en anderledes avis Den første minister med anden etnisk baggrund i Danmark - Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen fra De Radikale, fortæller, at han længe har drømt om udgivelsen af en avis som Opinionen: »Det er vigtigt, at det først og fremmest bliver en avis, der skriver de virkelige historier. Det er vigtigt, at der sideløbende med de aviser, der følger en bestemt dagsorden, også findes en anderledes avis, der kan fortælle historier fra en anden vinkel. Derfor er jeg rigtig glad for, at Opinionen går i trykken. Jeg har i mange år talt med mange mennesker om muligheden for at opstarte en avis som Opinionen. Jeg er her i dag af selv samme grund, for at vise min opbakning og støtte til Opinionen.«

Den holdning deles af mange af de fremmødte til receptionen. Blandt andre Liban Abdi Abanur, Formand for Somali Social Affairs in Denmark: »Opinionen har bevist at skeptikerne tog fejl, og har opnået, hvad der for mange har virket umuligt.« En af de ledende politikere »Det er vigtigt, at det i partiet Venstre, først og fremmest blivfolketingsmed- er en avis, der skriver lem Bertel Haarder, har kendt de virkelige historier.« Kirke- og mediegruppen Zaman ApS og Ligestillingsminister aviserne Zaman Manu Sareen Scandinavia og Bahar i mange år, og han har »I har med Opinionen kun rosende ord bevist, at skeptikerne tilovers for dem: tog fejl, og har opnået, »Jeg har kendt til hvad der for mange deres udgivelser har virket umuligt.« i mange år. De er med til, at yde Liban Abdi Abanur, vigtige bidrag til Direktør for Somali Affairs i Danmark Danmark. Da jeg så, at det var denne mediegruppe, der stod bag udgivelsen af Opinionen, besluttede jeg mig straks for at deltage i receptionen«, fortalte han. Også Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev deltog i receptionen på Hotel Marriott. Ambassadører og ambassaderepræsentanter fra bl.a. Alge-

riet, Bosnien-Hercegovina, Irak, Marokko, Litauen, Tjekkiet, Tyskland, USA og Ægypten kom forbi til en snak om tværkultur og medier. Danske såvel som udenlandske repræsentanter fra private organisationer, akademikere, politikere og folk fra erhvervslivet var ligeledes blandt gæsterne. Opinionens læsere Til receptionen fortalte tidligere formand for Nydansk Ungdomsråd, Samira Nawa, om en undersøgelse af nydanskere i medierne. Selvom nydanskere udgør 10 procent

af Danmarks befolkning, er det kun fem procent af nyhederne i medierne, der bruger indvandrere og efterkommere som kilder og når nydanskere bruges som kilder i nyheder er det hovedsageligt vedrørende kriminalitet og integration. Samira håber, at Opinionen kan have en effekt på denne negative tendens. Eva Kaas Pedersen fra Antropologisk Analyse fortalte om en målgruppeanalyse, som analysefirmaet er ved at lave for Opinionen. Analysen er finansieret af etableringsmidler fra Dagbladsnævnet og vil være en stor hjælp for Opinionens virke fremover.

HØRECENTER

audiovox.dk

Gratis høreprøve – allerede i dag helt uden venteliste Henvisning ikke nødvendig. Audiovox kan nu tilbyde gratis høreprøve fra 4 adresser i Storkøbenhavn

Østerbro - Frederiksberg Herlev - Greve

I anledning af vores

10 års jubilæum giver vi alle kunder en

gratis oplevelsespakke med i købet ved køb af høreapparater fra Oticon. Gælder til udgangen af april 2012.

Mulighed for gratis høreapparat efter offentligt tilskud – uden ventetid. Få garanti og fri tilpasning i 4 år, på alle høreapparater tilpasset i et af vores hørecentre. Vi leverer og tilpasser alle typer af høreapparater og mærker. Vi kommer gerne til dig, hvis du ikke har mulighed for at komme til os. Kig ind eller ring og få mere information

3940 1050 Manu Sareen blev under receptionen interviewet af freelancer ved Opinionen, Dilansev Gezen.

Østerbro Hørecenter - Ndr. Frihavnsgade 49 - 2100 København Ø Frederiksberg Hørecenter - H.C. Ørsteds Vej 50 C, 1. sal - 1879 Frederiksberg C Herlev Hørecenter - Herlev Hovedgade 138 E - 2730 Herlev Greve Hørecenter - Over Bølgen 2A, 1. sal 2670 Greve – v/indgangen til Bilka i Waves


8 OPINIONEN SAMFUND

Foto: EmrE oğuz

04/2012

Danske muslimer fejrede Profeten Muhammads fødsel

Mens mange kristne danskere havde travlt med Påsken var mange muslimske danskere optaget af en anden forårshøjtid: fejringen af Profeten Muhammads fødsel. Den 8. april samledes over 10.000 danskere af tyrkisk afstamning til fejring i Brøndbyhallen – og fik fint besøg fra Tyrkiet. Arrangementet blev dermed det største og mest tværgående af sin art blandt dansk-tyrkere nogensinde. S AF MEhMET ZEkİ kÖsE Unge mænd, kvinder, spædbørn

og mennesker i rullestol var dukket op til hyldest af islams profet. man havde brugt måneder på organisering  af  denne  store  begivenhed,  hvor  mere  end  to  hundrede ildsjæle har været involveret i planlægningen og udførelsen af mange  opgaver.  to  hundrede! Programmet, der startede med en kort åbningstale bød på koran-recitationer og hymner fra de mest berømte  koran-recitatorer  i tyrkiet. Fyrre Hadith-oplæsninger (korte opbyggelige citater fra Pro-

feten) og religiøs musik af børn og unge var nogle af ingredienserne i dette  kæmpe-arrangement.  Dagens  højdepunkt  for  mange  var kaldet til bøn. to muazziner kaldte til bøn i duet – en oplevelse, man genkender fra muslimske storbyer rundt om i verden, hvor det ene kald efterfølges af det næste.    otte forskellige frivillige organisationer  med  arbejdsgruppen 'Kutlu Dogum Platforme' (direkte oversat: Platformen for Den Hellige Fødsel) stod bag den kæmpe begivenhed.  At  repræsentanter  fra

ganske  forskellige  organisationer indenfor det dansk-tyrkiske samfund skulle samarbejde på tværs af religiøse  overbevisninger  og  etniske forskelle var en sjælden bedrift. men det blev til virkelighed ved denne højtid, der mere end noget andet kan være en samlingsfaktor for  troende  muslimer.  Arrangementet  var  derfor  meget  unikt. om  man  var  tyrker  eller  kurder, sunni eller alevi spillede ingen rolle, fordi formålet var det samme. organisationerne, der var bag arrangementet var Dansk-tyrkisk

Arbejdsgiver forening, Dansk muslimsk union, Dansk-tyrkisk Islamisk Stiftelse, Islamisk Kultur Center,  Dansk  Semerkand  forening, Dansk-tyrkisk  Federation,  Foreningen  Işıder  og  zaman  Skandinavia. Søndags-arrangementet  var desuden  spændende  for  mange pga.  æresgæsten  fra  tyrkiet.  Direktøren for Det tyrkiske Direktorat  for  religiøse  Anliggender  var nemlig  også  til  stede.  mehmet Görmez,  der  repræsenterer  den højeste  religiøse  myndighed  i

tyrkiet,  holdt  en  varm  tale  til danske-tyrkere og overværede hele programmet.  Det  var  Görmez’ første  officielle  rejse  til  udlandet. Görmez lagde stor vægt på sammenholdet blandt tyrkere i Danmark,  som  i  hans  forståelse  tog form i det tværgående samarbejde, der gjorde arrangementet muligt. Hans  begejstring  var  så  stor,  at han  konkluderede,  at  Danmark fremover ikke vil blive husket for karikaturkrisen, men for den store kærlighed til Profeten, der kom til udtryk denne dag.

»En skamplet på den islamiske civilisation«

Mandag d. 9. april inviterede Selimiye Moske i Århus til fejringen af profetens fødselsdag. Blandt de indbudte gæster var Professor Mehmet Görmez, præsident for Ministeriet for Religiøse Anliggender i Tyrkiet. Han stod for åbningstalen, som blev en opsang til muslimer verden over. S AF hAsAn cücük

Prof. Dr. Mehmet Görmez indledte talen ved, at opråbe sine brødre og starte et opgør  med  forestillingen  om,  at  muslimer, kristne og jøder ikke kan leve fredeligt sammen. »uanset årsagen, så er det det forhold, at nogle kirker og øvrige religiøse grupper og deres medlemmer i mellemøsten, i dag føler  nogen  form  for  ubehag  og  bekymringer  for  fremtiden,  der  er  den  største skamplet på den 14 århundreder gamle is-

lamiske  civilisation.  mellemøsten  er  udviklet i en tryg atmosfære, sikret af muslimerne,  der  har  understøttet  fredelig  sameksistens igennem hele historien« Præsidenten fortsatte med at forklare hvordan de tre verdensreligioner altid har æret hinanden. Han opfordrede alle mus-

limer til at se indad og overføre de tanker og drømme, de har om respekten for islam, til kirker og kristne. Han påpegede, at kirker i Jerusalem, Egypten, Palæstina, Libanon, Syrien og tyrkiet altid har kunnet forene det at være et religiøst mindretal, med at leve i et overvejende islamisk land. Præsidenten fortsatte med at understrege, at uanset om det er forår eller vinter i mellemøsten, er det enhver muslims opgave at varetage den fortsatte fred imellem religiøse minoriteter og religiøse majoriteter verden over. »Jorden er stor nok til, at

vi  alle  kan  være  her  -  at  angribe  andre menneskers hellige værdier hæver ikke et menneske, men nedgraderer det derimod« Afslutningsvis  bad  han  sine  tilhørere om  at  huske  på  profeten  muhammads opfordring  til  broderskab  for  hele  menneskeheden: »o mennesker, i må huske, at i har den samme Herre, og den samme fader.  En  arabers  overlegenhed  overfor  en ikke-araber, en ikke-arabers overlegenhed for en araber, en hvids overlegenhed overfor en sort, og en sorts overlegenhed overfor en hvid består alene i fromhed.«


SAMFUND

04/2012

OPINIONEN 9

Indvandrersprog som valgfag i Folkeskolen I de danske folkeskoler er engelsk en del af pensum fra 3. klasse, men det kommer nu frem, at det i 2005 faktisk blev besluttet at indføre indvandrersprog som valgfag på skoleskemaet. S AF HASAN CÜCÜK

Da den blå regering blev valgt i

november 2001 blev modersmålsundervisningen gradvist afskaffet, men siden 2005 har det alligevel været muligt at sætte de større indvandrersprog på skoleskemaet som valgfag fra 7. klassetrin. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini sagde i et svar til Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, at det siden 2005 har været muligt at udbyde indvandrersprog som valgfag, men at der indtil videre kun har været en skole, som har valgt at gøre det. Antorini udtaler, at hun vil fortsætte sit arbejde for at det i det nye skoleår kan blive muligt at udbyde indvandrersprog som valgfag fra 7. klassetrin. Ved at fjerne kommunernes økonomiske støtte til modersmålsundervisning, har VK-regeringen frataget titusinder af tosproglige børn muligheden for at styrke deres modersmål. Efter VK-regerin-

gens beslutning har de fleste kommuner således fjernet modersmålsundervisningen. Nogle få kommuner tilbyder dog fortsat modersmålsundervisning. De danske

»Undervisning i indvandrersprogene vil styrke tosprogedes kontakter med de forskellige lande, lette kulturforståelsen og styrke forståelsen for mangfoldigheden«. Christine Antorini, Børne- og undervisningsminister folkeskoler skal udbyde engelsk som en del af pensum fra 3. klasse, og det er kommet frem, at det siden 2005 også har været muligt for skolerne at indføre indvandrersprog som valgfag på skoleskemaet. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini sagde på en konference d. 8. marts, at »indvandrersprog skal oprettes som valgfag fra 7. klassetrin og på

den måde kan tosprogede elever få styrket deres tosprogethed«, og disse udtalelser har Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti bedt hende om at forklare. Alex Ahrendtsen forstår ikke, hvorfor det skulle være nødvendigt. Ministeren sagde bl.a. i sit svar, at det indtil videre kun er Abildgård skolen i Odense, der har valgt at udbyde arabisk som valgfag. Antorini udtaler, at hun er overrasket over, at det kun er en skole der har indvandrersprog som valgfag, men at hun vil fremskynde sit arbejde for, at det i det nye skoleår kan blive muligt at udbyde indvandrersprog som valgfag fra 7. klassetrin. Ministeren mener, at tosprogede elever vil kunne drage fordel af at få styrket deres tosprogethed, og at »undervisning i indvandrersprogene vil styrke tosprogedes kontakter med de forskellige lande, lette kulturforståelsen og styrke forståelsen for mangfoldigheden«.

Siden 2005 har det været muligt at udbyde indvandrersprog som valgfag i skolerne, men indtil videre har der kun været en skole som har valgt at gøre det.

VALBY

ÆDELMETAL

guld • sølv • brillanter Valby Langgade 44b 2500 Valby • Tlf. 36 16 12 13

GULD OG SØLV KØBES Guld, sølv, platin og palladium. Smykker, guldog sølvmønter, tandguld, barrer, bestik m.m. Guldkursen sætter i øjeblikket nye rekorder.

 









 

 







Vi vejer og giver kontant afregning efter friske dagskurser ud fra London Spot så kig forbi Valby Langgade 44 B og få et tilbud! Husk at medbringe gyldig billed-ID samt sygesikringskort. Du skal endvidere være fyldt 18 år for at kunne sælge ædelmetaller i Danmark.

Åbningstider: Mandag - torsdag 10.30-17.30 Fredag 10.30-18 • Lørdag 10-13


10 OPINIONEN SAMFUND

04/2012

Tal for tosprogede bekymrer lærerformand En positiv udvikling gennem 10 år for tosprogedes uddannelsesniveau er måske ved at vende. De første alvorlige konsekvenser af de seneste års massive besparelser på folkeskoleområdet begynder måske nu at vise sig. I København er andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, faldet med 3,6 procentpoint til godt 80 ud af 100 børn, viser tal fra Københavns Kommune ifølge Politiken. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, frygter, at vi fremover kommer til at se lignende tal fra andre dele af landet. - Det er naivt at forestille sig, at man kan nedlægge otte procent af lærerstillingerne i folkeskolen og spare 1,2 milliarder kroner, uden det får negative konsekvenser for elevernes resultater og uddannelse, siger han til Ritzau og tilføjer: - Besparelser på folkeskolen rammer især de elever, der har særlige behov, derfor bliver tosprogede ramt i større udstrækning end danske elever. Anders Bondo Christensen opfordrer politikerne til at tage tallene fra København som et alvorligt advarselstegn. - Jeg er lige kommet hjem fra en international skolekonference i New York med de 23 bedst præsterende skolevæsner fra hele verden. Budskabet fra alle internationale eksperter er meget klart: - Grundskolen er et investeringsområde og ikke et udgifts- eller spareområde. Derfor er det lidt frustrerende at komme hjem til sådan nogle tal i Danmark, siger Anders Bondo Christensen. At det er Københavns Kommune, der kan fortælle om tilbagegang, er ifølge Bondo ekstra alarmerende, da netop Københavns Kommune har gjort en stor indsats for at give de tosprogede så god en start som muligt. - Det ser ud til, at den gode indsats i København nu bliver opvejet negativt af den kraftige reduktion i lærerstaben, siger han. /ritzau/

Ekspert: Nej til stram tvangsægteskabslov En enig regering arbejder på en strammere lov om tvangsægteskaber. Men det er ingen god idé, mener eksperter. De Radikale får bred opbakning fra regeringen og oppositionen i forslaget om strammere lovgivning mod tvangsægteskaber. - Når de unge er usikre, skal de have mulighed for at komme hen og aflevere deres pas, siger SF's udlændinge- og retsordfører, Anne Baastrup, til Berlingske. Men inddragelse af pas og kollektive familie-anholdelser er ikke vejen frem i kampen for at beskytte de unge, mener integrationseksperter. - Jeg mener ikke, at det kan lade sig gøre, at løse det her problem med stram lovgivning. Det er umuligt at finde ud af, hvornår det er tvangsægteskab, arrangeret ægteskab og så videre, siger Fahmy Almajid. I sin tid som rådgiver for unge indvandrere og familier har Fahmy Almajid ofte set, at unge piger har brugt lovgivningen som våben mod familien i interne familiekonflikter. Han mener derfor, at det er mere effektivt at forebygge end at lovgive.

Derfor hælder han mere til det forslag, integrationsminister Karen Hækkerup (S) fremlagde i sidste uge. Hun vil gennem uddannelse af lærere, pædagoger og socialrådgivere samt informationskampagner skabe en holdningsændring til tvangsægteskaber. Ministeren vil i alt investere 24 millioner kroner på strategien. Thomas V. Larsen, der er formand for det uafhængige rådgivningsorgan Center for Positiv Integration, deler Fahmy Almajid's holdning. Han har ofte oplevet, at unge, der gerne vil giftes, er kommet i klemme i en for stram lovgivning. - Zenia Stampes forslag er lidt ekstremt. Nogle mennesker kommer i klemme, hvis lovgivningen bliver for stram. Derfor bakker vi op om, at man arbejder på en holdningsændring og går i dialog med de unge kvinder og mænd, siger Thomas V. Larsen. /ritzau/

Indvandrere vil være gamle i hjemlandet Det kan godt være, at store dele af arbejdsliv og voksenliv er tilbragt i Danmark, men alligevel trækker en pensionisttilværelse i hjemlandet alligevel for flere og flere flygtninge og indvandrere. Ifølge en opgørelse fra Dansk Flygtningehjælp rejste 613 flygtninge og indvandrere frivilligt hjem i 2011, skriver Kristeligt Dagblad. Tallet var i 2010 på 370. To tredjedele af de hjemvendte er pensionister. - De største grupper er bosniere, tyrkere og serbere, og langt de fleste er ældre, som har en eller anden form for pension. - De fortæller, at de gerne vil være gamle i hjemlandet, hvor de har familie og føler sig mindre ensomme, siger Vagn Klim Larsen fra Dansk Flygtningehjælp til Kristeligt Dagblad. Han er såkaldt repatrieringskonsulent, og er dermed med til at rådgive de mange,

som henvender sig for at få gode råd. - De er bange for at dø i Danmark, og de er bekymrede for udsigten til at blive så syge og dårlige i Danmark, at de ikke kan klare sig og må flytte på plejehjem, siger Vagn Klim Larsen til avisen. Ifølge Dansk Flygtningehjælp skyldes den øgede interesse for repatriering primært, at den økonomiske støtte blev forhøjet i 2010, så en flygtning eller indvandrere, der ønsker at vende tilbage til hjemlandet får lige over 120.000 kroner med på vejen. Derudover er der også mulighed for at tage pension med, få tilskud til flytteomkostninger, samt sundhedsforsikring det første år. Indvandrere kan fortryde deres beslutning inden for det første år og tage tilbage til Danmark. Flygtninge har ikke mulighed for at flytte tilbage til Danmark, hvis de først er flyttet ud af landet./ritzau/


12 OPINIONEN Tema: Frivilligt Socialt Arbejde

04/2012

Jan Mansur Hussain: »På højskole kom jeg lidt væk fra det hele og brugte de redskaber, jeg havde tillært mig. Jeg havde tid til at finde ud af, hvad jeg ville med resten af mit liv. Det var dér, jeg fik troen på, at jeg kunne tage en uddannelse og bidrage til samfundet. Jeg havde rum til at udfolde mig selv og fik lov til at lege og være barn igen.

»Vi var broke om morgenen og konger om aftenen« Før var han kriminel. Nu vil han være socialrådgiver. 31-årige Jan Mansur Hussain er en mand, der har ændret sig. Før kørte han de dyreste BMW’er og lavede tyve tusindlapper på en dag. I dag kører han i en grøn Fiat Punto med en sjat SU på sin konto. Selvom fortiden indimellem har indhentet ham, er han fast bestemt. Han har nye mål i livet. S AF ASEM ELGHIOUANE

Langsomt kører Jan Mansur Hussain ned ad Folehaven i Valby. Idet han svinger til højre og ind på en sidegade, kommer en cyklist i fuld fart fra en blind vinkel. Jan ser ham ikke. Cyklisten når at bremse op, inden der sker en ulykke. I sin irritation hamrer cyklisten sin knytnæve på køleren. I bakspejlet kan Jan se, at han får fingeren af cyklisten. »Din fucking perker!«, råber cyklisten. Det skulle han ikke have gjort. Det slår klik for Jan. Det her skal gengældes. Han glemmer alt om sit ærinde i Valby, og trykker speederen i bund. Hvad fa’en bilder han sig ind?, tænker Jan. Han drejer ud på Gammel Køge Landevej, og får øje på cyklisten, der ved, hvad klokken er slået. Cyklisten pedallerer nu for livet. Jans brummende Audi er lige i hælene på ham med rasende fart. Begge kører over for rødt. Jan svinger ind på cykelstien og rammer cyklisten bagfra. Cyklisten flyver ind på fortorvet. Så kan han lære det, tænker Jan. Han ruller vinduet ned, og stirrer på sit offer. Med smagen af

gengældelsens sødme om munden skynder han sig væk fra gerningsstedet. Men gengældelsens sødme bliver snart til dårlig samvittighed. - Jeg lavede en u-vending, og kørte tilbage til gerningsstedet igen to-tre minutter efter, fortæller Jan. - Sikket syn, tænkte jeg. Jeg så blod over det hele, og cyklen var

»Min familie betyder virkelig meget for mig i dag. Jeg har i lang tid gjort min familie meget fortræd. Det betyder alt for mig, at jeg kan gøre dem stolte ved at tage min socialrådgiveruddannelse og bidrage til en positiv forandring i samfundet« helt smadret. Jeg kunne høre, at der var ambulance og politi på vej. Så jeg skyndte mig væk igen, forklarer han. Efter episoden er Jan i to måneder efterlyst af politiet. På dette tidspunkt i foråret 2007 er Jan 26 år gammel, og har allerede været inde og ude af fængslet fire gange.

Siden en alder af 16 er han både blevet dømt for vold, grov vold, trusler om vold, røveri, frihedsberøvelse og bliver i forbindelse med cyklistepisoden snart dømt for at bringe andres liv i fare. Jan var kriminel. Cyklistepisoden var afgørende i Jans liv. Han havde siddet og reflekteret meget i det halve år, han var inde og sidde for forbrydelsen. Den blev den hændelse, der fik ham tilbage fra det sidespor i sit liv, han var kommet ind på siden sin tidlige ungdom. - Jeg havde lavet rigtig mange slemme ting i mit liv. Men..., siger han og tager en dyb indånding. Jan sidder med hænderne flettet, og stirrer opgivende med hævede øjenbryn på sine hænder. Han fortsætter: - Jeg kørte bevidst en mand over. Min vrede var gået ud over en uskyldig. Jeg kunne have dræbt en mand. Han kunne have været død, forklarer han. Jan fremstammer langsomt de korte sætninger, og han blinker ikke i nogle sekunder. Han stirrer bare ud i luften. - Den episode er nok grunden til, at jeg vendte mig fra krimina-

litet og valgte at tage en uddannelse. Jeg indså, at jeg skulle leve mit liv på en anden måde. Det var min femte fængselsdom. Jeg kunne godt se, at virkeligheden ikke stemte overens med mine idealer om at have kone og børn på et tidspunkt, fortæller Jan. Autoritet og rollemodel blandt de unge Jan kender de unge i hans barndomskvarter, Stjernen på Frederiksberg, hvor Opinionen møder ham. Efter sit kriminelle liv tog han initiativ til »Vores Unge«, der er et projekt, der skal hjælpe rodløse unge til uddannelse og væk fra kriminalitet. Han har mødt flere internationale eksperter, der arbejder med unge, der er endt i bandekriminalitet. Han forklarer, at han har hentet inspiration fra et lignende lokalprojekt i Manchester i Storbritannien. - Vi har et mantra i foreningen, der hedder »Vores unge – vores ansvar«. Projektet bygger på, at det er et socialt borgeransvar at hjælpe unge, der er havnet i kriminalitet. Vi bliver nødt til at ændre tankegang fra, at det er kommunen eller poli-

tiet, der er ansvarlig for de unges udvikling. Det er ikke udelukkende det offentliges opgave. Det handler om, at især ressourcestærke lokalbeboere selv tager et socialt ansvar. Jan drager en sammenligning: - Hvis du ser en hjemløs, der fryser, så giver du ham et tæppe. På samme måde bør vi, hvis vi ser en ung uden arbejde, hjælpe vedkommende med at få et fritidsjob. Man gør de unge en stor bjørnetjeneste ved at gå i en stor bue udenom dem, når man ser dem hænge ud og lave ingenting på gaden. I stedet bør man spørge, hvad de laver. Vi mentorer guider og hjælper de unge, og vi fungerer som synlige rollemodeller ude på gaden. Vi fungerer som deres storebrødre og indimellem fædre, og vi prøver hele tiden at banke en sund tankegang ind i hovederne på dem om - at man ikke kan blive til noget uden uddannelse i Danmark. Han mener, at det er vigtigt at tage tidligt fat i de unge, for den kriminelle løbebane begynder nemlig helt fra ungdommen. Apropos. Jan kommer i tanker om hvad, der til at begynde med førte ham ind i de kriminelles rækker. - I 6. klasse var jeg kommet op


Tema: Frivilligt Socialt Arbejde

04/2012

OPINIONEN 13

Jan Mansur Hussain: »Vi har ventet på, at velfærdssamfundet skulle redde de unge. Du kan lave nok så mange basket- eller rapkonkurrencer. Men hvis projektet ikke er lokalt forankret, så er det bare endnu et projekt.«

at slås med en anden dreng. Det var egentlig en ret uskyldig ting. En dreng skubber en anden dreng, og så er der en slåskamp i gang. Men det endte altså med, at jeg blev smidt ud af skolen. Det var unfair, og det var første gang, jeg mærkede uretfærdighed på egen krop, fortæller Jan. Hvilke konsekvenser fik det for dit liv? - Jeg kunne ikke komme ind på andre folkeskoler, fordi jeg blev stemplet som ballademager. Efterfølgende kom jeg ind på en kostskole, som kommunen havde oprettet for ”utilpassede ballademagerbørn”. Det var dér, jeg lærte

at lyve, stjæle, ryge og drikke. Og det var desværre det, jeg tog videre med i livet, svarer Jan med et ærgerligt ansigtsudtryk. Næste let tjente tusindlap eller tyve For Jan drejede hele verden sig om nu’et. Flere gange kunne der gå op til seks måneder, før Jan fik vasket sit tøj, fordi han hele tiden købte noget nyt. Det er vigtigt at »flashe« med det, man ejer, forklarer han. - Jeg havde ikke noget langsigtet mål - modsat i dag, hvor jeg ved, at jeg har en uddannelse at tage helt frem til juni 2013, fortæller han, og smiler skævt. Han vil helst ikke uddybe en konkret situation fra sin tid som kriminel, men han tegner gerne et billede af en gennemsnitsdag: - Ofte var det sådan, at vi om morgenen knap havde råd til 100 kroners benzin, og om aftenen kunne vi have, hvad der svarede til en månedsløn. Men pengene blev brugt ligeså hurtigt, som de blev skaffet. Han trækker vejret dybt, og ryster langsomt på hovedet. - Det er meget meget tragisk, konkluderer han efter sekunders tænketid. Hvilke værdier har du i dag? - Tænk engang. Dengang kørte jeg i en BMW eller Audi til omkring 700.000. I dag kører jeg i en grøn Fiat Punto fra 2002. Men det er den bil, jeg er mest glad for. For den er købt og betalt for ærlige

penge. Det betyder meget for mig, svarer Jan. Han kigger igen tomt ud i luften. - Hvis jeg skal sætte et label på tiden dengang, så ville det være »spild af liv«. Det førte INTET godt med sig. Kender du det, at man tisser i bukserne for at holde varmen her og nu? Sådan var det. Mange unge siger, at hvis nogen skulle skade deres familie, så ville de smadre dem. De er ikke klar over, at de konstant selv skader deres egen familie, siger han og rejser sig fra sin plads. Jan skynder sig at åbne et vindue, indånder den friske luft i en lang vejrtrækning, og bliver stående ved vinduet. - Min familie betyder virkelig

meget for mig i dag. Jeg har i lang tid gjort min familie meget fortræd. Det betyder alt for mig, at jeg kan gøre dem stolte ved at tage min socialrådgiveruddannelse og bidrage til en positiv forandring i samfundet, siger han. Hvilke konsekvenser har det haft, at du har været kriminel? - Jeg drømmer stadig ofte om fængselsvagtens store nøgle, der altid gav mig et sæt, når den blev drejet om i døren. Det er sjovt, for når du er i fængsel, så drømmer du, at du er ude og fri. I dag er det omvendt, men jeg bliver til gengæld glad for at være ude i det fri, når jeg står op, siger han og smiler. - Der har også været et par episoder, hvor jeg er blevet slået ned af folk, der havde et udestående med mig fra dengang, tilføjer Jan uden at ville uddybe. En bøn til forældregenerationen Da Jan Mansur Hussain blev løsladt for sidste gang i 2007, tog han kontakt til Kriminalforsorgen. De tilbød ham et kognitivt forløb på fire måneder, hvor han kom af med sine kriminelle tankemønstre, lærte at håndtere vrede og sætte nye mål i livet. Kort efter tog han seks måneder på Grundtvigs Højskole i Hillerød. - På højskole kom jeg lidt væk fra det hele og brugte de redskaber, jeg havde tillært mig. Jeg havde tid til at finde ud af, hvad jeg ville med resten af mit liv. Det var dér, jeg fik troen på, at jeg kunne tage en uddannelse og bidrage til

samfundet. Jeg havde rum til at udfolde mig selv og fik lov til at lege og være barn igen, siger han, smiler og tænker sig om i et par sekunder. - Faktisk lavede jeg ret meget fis og ballade også, siger han så og griner højt. Hvorfor ville du blive socialrådgiver? - Som socialrådgiver har jeg mulighed for at hjælpe unge væk fra kriminalitet. Jeg kan med et stort

handlemæssigt råderum gøre en forskel for andre mennesker og deres liv. Hvad savnede du dengang, du selv var i det kriminelle miljø? - Jeg savnede og savner stadig stillingtagen og ansvarsfornemmelse. Alt for mange indvandrere og flygtninge involverer sig ikke i deres børns liv. De er ikke med i fritidsklubben. De ved ikke, hvor lektiehjælpen foregår henne. De er ikke med, når deres børn er til

JANS BLÅ BOG • Har været kriminel i 11 år. • Dømt fem gange - sidste gang i 2007. • Ændrer livsbane og stopper al kontakt til de kriminelle miljøer - ligeledes i 2007. • Påbegynder i 2009 socialrådgiveruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i Frederiksberg. • Stiftede ligeledes i 2009 "Vores Unge", og er i dag leder på projektet. • Er i dag konsulent hos Task 1, der rådgiver professionelle, der arbejder med unge.

sportsstævner. Jeg savner, at de her personer tager ansvaret tilbage og siger, at vi gerne vil være tilstede i vores børns opdragelse og opvækst. Jeg savner, at de siger, at vi vil ikke finde os i, at vores børn vælger denne levemåde. Vi bør ikke overlade projekterne til kommunerne. Vi bør selv lave projekter for vores børn!, siger Jan. Er det kun forældrenes ansvar? - Nej, det er vigtigt, at beboerne i lokalområderne involverer sig. Men vi har ventet på, at velfærdssamfundet skulle redde de unge. Du kan lave nok så mange basket- eller rapkonkurrencer. Men hvis projektet ikke er lokalt forankret, så er det bare endnu et projekt, siger han og tilføjer: - Jeg har en bøn til mine ressourcestærke brødre og søstre med anden etnisk baggrund. Husk lige at hjælpe de unge omkring jer. Husk lige at forhøre om I kan gøre noget frivilligt. Involvér jer i jeres børns liv, før de involverer sig i kriminalitet. Det er svært at komme ud, når man


04/2012 FOTO: HUGH MAYO

14 OPINIONEN Tema: Frivilligt Socialt Arbejde Ung ghaneser vil skabe fred i Mellemøsten

Drive. Han fik på egen hånd arrangeret det første møde nogensinde mellem den israelske ambassadør og den palæstinensiske repræsentant i Danmark. Men han vil mere end det. 21-årige Gregory Rockson fra Ghana startede i september sidste år projektet »Six days Of Peace«, hvor dialog og samarbejde mellem unge israelere og palæstinensere skal opnås på græsrodsniveau gennem iværksætteri. S AF JULIE ANNA ESKESEN

Gregory Rockson bor i øjeblikket

i Danmark, hvor han som Rotary Scholar forsker på Københavns universitet. I juni 2012 afholder han den første »Middle East and North Africa Young Entrepeneurs Business Forum«, i Istanbul. Six Days of Peace og deres samarbejdspartnere, har udvalgt 100 iværksættere som i tre dage skal udveksle ideer til hvordan man kan promovere iværksætteri og innovation i Mellemøsten og Nordafrika. Ydermere er der inviteret investorer, som de unge iværksættere vil få mulighed for at mødes med og introducere til deres ideer. Visionen med Six Days of Peace er, at morgendagens ledere får et bredere udsyn og bliver mere globalt orienterede, end tilfældet er i dag. Ideen til projektet kom efter, at Rockson i 2011 havde været på en rejse i Israel og Palæstina og efter, at han, på egen hånd, havde arrangeret det første møde i Danmark mellem Israels ambassadør og Palæstinas repræsentant. Ungdommen fastholdes af ældres fordomme Det stod hurtigt klart for Rockson, at konflikten mellem Israel og Palæstina var fastlåst. Især den ældre generation var urokkelig i deres fortællinger om, og opfattelse af, konflikten. Han oplevede, at de udelukkende så total isolation fra den modsatte gruppe, som en mulighed. Dette fastholdt langt hen ad vejen den yngre generation i samme opfattelse. Blandt de unge, som Rockson mødte på Vestbredden og i Gaza, så han dog alligevel et helt anderledes håb og en vilje til at skabe en ny fortælling og en ny fremtid for området. - Ungdommen er ikke på samme måde optaget af politiske kampe. I lyset af det arabiske forår kan vi se, at det i høj grad her var ungdommen, der ønskede socioøkonomiske ændringer, og dem, der også fik det til at ske. Iværksætteri skal løse konflikter Iværksætteri hos unge ser Rockson som det vigtigste middel til at få løst konflikten. Ved at opmuntre og hjælpe unge entrepre-

nører til at skabe netværk og udvikle ideer i fællesskab, kan man gøre op med de fordomme, der holder liv i en gammel konflikt. En del af ideen med Six Days of Peace er da også, at øge mulighederne for kontakt imellem de yngre generationer af israelere og palæstinensere. Rockson håber med Six Days of Peace at kunne hjælpe den næste generation af globale ledere til at udvikle den goodwill og tillid, der skal til, for at skabe politiske og praktiske løsninger på konflikten. Fokus på forretning kommer af en opfattelse af, at motivationen for forretning og iværksætteri ikke lader sig begrænse af landegrænser og kan bekæmpe fordomme. Ved at understøtte forretning og samarbejde mellem to stridende parter, kan tankemønstre ændres og det vil være muligt at fokusere på fælles kultur fremfor politiske konflikter. Det vurderer Rockson vil være med til at skabe en positiv fælles fortælling. Musik for fred Six Days of Peace markeres d. 31. maj 2012 med en koncert i Tivolis koncertsal hvor musikere fra hele verden kommer for at optræde. Hovednavnet er ”My Favorite Enemy” som består af musikere fra Israel, Palæstina, Norge, USA og Jordan. Det danske samfund har vist stor interesse, og landets forholdsvise neutralitet har gjort det til en optimal arena for et projekt, der handler om et emne, der er ømtåleligt for mange. Private virksomheder har ønsket at støtte projektet økonomisk og et hold af frivillige hjælper til med at organisere projektet. For-interview og skepsis Det har dog ikke været en dans på roser hele vejen og Rockson har mødt en del modspil. Hans unge alder har vist sig at vække mistillid hos mange fra den ældre generation af potentielle bidragsydere og støtter til projektet. Flere gange har Rockson været igennem ’forinterview’ af embedsmænd eller sekretærer, før han kunne blive sendt videre til den minister eller leder, som han havde sat i stævne. Han er dog aldrig blevet afvist på grund af sin unge alder, og har

altså altid kunnet overbevise sine lyttere om kvaliteten af projektet. Gratis sundhedshjælp Det er ikke første gang, at den unge iværksætter sætter sit præg på et lokalsamfund. I Missouri i USA satte han et gratis sundhedssystem i gang, og hjalp over 200 mennesker med at få gratis sundhedshjælp. Rocksons gåpåmod og drive er ikke til at overse, og nøglen til succes er, ifølge ham selv, aldrig at tro, at ens projekt er fuldendt. Man skal altid huske at lytte til andre stemmer, der måske beskæftiger sig med samme område, eller som har en god idé til udviklingen af ens idé. Inspiration er kodeordet, og det er også det, der udgør svaret på spørgsmålet om, hvad det umiddelbare mål er med projektet: »At kunne inspirere andre unge mennesker til ikke bare at have drømme, men til også at handle på deres drømme.« »Bliv selv den ændring du ønsker at se i verden« Rockson har flere gode råd til unge, der går rundt med tanker om at starte et projekt: »Start med selv at tro på at idéen er god nok, og vær så indstillet på, at med store drømme følger store ofre. Bliv selv den ændring, du ønsker at se i verden. Hvis du f.eks. vil arbejde for bedre miljø skal du ikke smide skrald på gaden, eller køre rundt i en bil, men bruge skraldespanden og hoppe op på cyklen.«

Six Days of Peace Navnet Six Days of Peace er inspireret af Seksdages Krigen i 1967 imellem Israel, Egypten, Jordan og Syrien, og er, udover at være et navn der ligger godt i munden, et budskab om, at vi skal fokusere mere på fred end konflikt. Se www.sixdaysofpeace.org.


Tema: Frivilligt Socialt Arbejde

04/2012

OPINIONEN 15

Vejen til hjertet går gennem maven Hvad gør man, når man som flygtning, lander i en lille amerikansk by, hvor de lokale konstant prøver at pille en ned? Opinionen har til en filmfremvisning arrangeret af Indvandrer Kvindecentret og Københavns Internationale Forening oplevet filmen Howa’s Dinner Party. S AF AYAN MOUHOUMED

Shelbyville i Tennessee er et lille tætvævet samfund, hvor alle kender alle. Når en stor gruppe somaliere flytter til byen skaber det konflikter. Vil somalierne stjæle de få jobs, der er? Hvorfor er kvinderne dækket fra top til tå og hvorfor giver de ikke hånden, når man hilser?

Journalisten Brian Mosley fra den lokale avis går i gang med at skrive om de nytilkommende indbyggere. Han prøver at få somalierne i tale, men uden held. Derfor går han i gang med at interviewe de oprindelige indbyggere, der bl.a. er af den holdning, at »Muslimerne ikke kan lide os«, »de vil dræbe os«, og at »de stinker«. Artiklerne som Brian Mosley skriver,

får konflikten til at blusse yderligere op. Den somaliske kvinde Howa er træt af mediehetzen og træt af ordene, der prøver på at ramme hende, og resten af det somaliske befolkning. Derfor åbner hun sit hjem for lokalsamfundet, holder et middagsselskab og prøver på at gøre op med fordommene. Man skal se ”Hawo’s Dinner Party”, hvis man gerne vil have inspiration til, hvordan

man får folk i tale. Find dine bedste opskrifter frem, få gang i gryderne og hold dit eget Dinner party. For hvem vil egentlig ikke gerne vide lidt mere om sine naboer, kolleger og medborgere? Måske noget lækkert mad kan få os lidt tættere sammen? Du kan se filmen på: http://vimeo.com/27313674

Flere og flere frivillige har minoritets-baggrund

Et måltid mad kan åbne munden på enhver og så er dialogen startet. Hinda Ali fra Minnesota inspirerer på en tur til Danmark. Foto: KIF

I løbet af 2011 steg antallet af frivillige med minoritetsbaggrund hos Dansk Flygtningehjælp med næsten 3 procentpoint. Mangfoldighedsrekruttering til frivilligt arbejde skaber resultater. S AF JULIE ANNA ESKESEN

Måltidets fordomsfrie logik S AF AYAN MOUHOUMED

Hinda Ali ser sig selv som en såkaldt 'Community Organizer': »Vi hjælper folk med at blive ledere, og gøre noget for deres samfund. Vi coacher folk til at finde løsninger selv, og motivere dem,«. Hun har i 13 år boet i USA, og bor nu i staten Minnesota. En stat med ca. 90.000 somaliere. Hun har læst statskundskab på et kristent universitet, og har altid været politisk aktiv. For, som hun siger: »hvis man skal ændre noget i samfundet, skal man ændre loven og det gør man via politik.« Bygger bro - Jeg ser mig selv i Mama Hawo, fortæller Hinda, med blødhed i stemmen. I dokumentaren »Howa’s Dinner Party« inviterer den somaliske Howa forskellige slags mennesker ind i sit hjem, for at skabe kommunikation og bygge bro. Det er mennesker, der har fordomme mod hinanden, og som kan mødes på neutral grund. - I Minnesota skete der en hate-crime hvor en hvid amerikaner slog en ældre somalisk mand med en pistol. Det var f.eks. en af disse episoder, vi tog op til vores Dinner Parties, fortæller Hinda. »Man inviterer folk til mad, ingen siger nej til middag , og man taler om hårde eller bløde emner, netværker, og møder nye mennesker”, siger Hinda.

- Når flygtninge kommer til landet, tænker de på at flytte tilbage så snart børnene er færdige med skolen. Der er ikke noget galt med den mentalitet, men man skal huske at engagere sig i det samfundet, man lever i, og man burde bruge den stemme, man har, fortæller Hinda med en bestemt tone. Lige som Howa løser Hinda samfundets problemer ved at bygge bro. Og hendes arbejde har givet pote, for der er sket store ændringer i hendes somaliske lokalmiljø i Minnesota. De er blevet mere opmærksomme på, hvad deres rettigheder er og på vigtigheden af deres stemme. Hvis man beder Hinda om råd om, hvad man som ung kan gøre, hvis man gerne vil høres, siger hun med et glimt i øjet: »Bliv involveret, find et emne og byg broer. Få din historie ud, så vil en eller anden lytte.«

I Danmark findes en meget lang tradition for solidaritet og frivilligt arbejde, og lige siden slutningen af 1700-tallet har frivillige ildsjæle og foreninger gjort deres for at sikre den danske velfærd. I 1933 blev grundstenene til den danske velfærdsstat lagt med Socialreformen og staten tog derfra størstedelen af ansvaret for at sikre velfærden for alle borgere i Danmark. I takt med at staten påtog sig denne rolle og den offentlige sektor blev udvidet op igennem tiden - især i 70erne - blev det frivillige arbejde sat i baggrunden. Efterfølgende har det frivillige arbejde fået sin centrale plads i samfundet tilbage, og i dag er indsatsen hos den frivillige sektor atter hastigt stigende. Antallet af frivillige personer steg således fra 2004 til 2010 fra 34 til 43 procent af befolkningen. Frivilligt arbejde vinder ikke kun indpas blandt etniske danskere, men i høj grad også blandt etniske minoriteter. I løbet af 2011 alene steg antallet af frivillige med minoritetsbaggrund hos Dansk Flygtningehjælp med næsten 3 procentpoint. Dansk flygtningehjælp har haft øget fokus på mangfoldighedsrekruttering, og vurderer, at det er den indsats, der nu viser sig at bære frugt. I Dansk Flygtningehjælp ser man tilstrømningen af etniske minoriteter til det frivillige arbejde som et resultat af, at mennesker, der selv engang er blevet hjulpet af frivillige, nu vil give hjælpen tilbage.

Bliv Værtsfamilie - f or e n u dv e k s l i n gs s t ud e n t og bliv klogere på verden AFS Interkultur modtager til august ca. 150 udvekslingsstudenter, som har valgt Danmark som deres nye hjem. De er i alderen 15 - 18 år og kommer fra hele verden. I den forbindelse søger foreningen værtsfamilier over hele landet. R i n g t i l A F S I n t er k u l t u r p å 3 8 3 4 3 3 0 0 eller læs mere på www.afs.dk.

Kuffertmentalitet Noget, som Hinda og hendes mentor og chef Hashi Shafi fra foreningen Somali Action Alliance kæmper imod er, »kuffertmentaliteten« blandt somalierne i samfundet.

AFS Interkultur er Danmarks største og ældste non-profit uddannelses- og udvekslingsorganisation.


16 OPINIONEN Tema: Frivilligt Socialt Arbejde

04/2012

t d u r b r a h ”Se, jeg ” r e t s n ø et m Landsorganisationen KURS er paraplyorganisation for en række frivillige dansk-tyrkiske foreninger. Opinionen har mødt manden, der står i spidsen for en organisation, der har som mål at bidrage til at deres medlemmer aktivt deltager og er synlige i alle samfundets felter. En mand, der ikke rigtigt passer ind i nogen kasser. S AF ŞEYMA SERT ALTAY

Det er en kold og klam mandag morgen

på en parkeringsplads ved Café Sundet i Hellerup. Jeg har sat formanden for landsorganisationen KURS (LO KURS), Özkan Ekiz stævne. Netop som han triller ind på den grusede holdeplads i sin lækre Chevrolet Cruzer er jeg umiddelbart ikke i tvivl om, at her har vi at gøre med (endnu!) en

smart macho-fyr fra Vestegnen, der kompenserer for alt muligt med sin bil. Men nej. Özkan er gymnasielærer og citerer Platon. Özkan har sin fede bil, fordi han er køreskolelærer ved siden af sit arbejde som gymnasielærer og sin formandspost for LO KURS. Så er der nok ikke helt tid til det med at spille smart.

»Det er gratis at drømme«

både tyrkere, kurdere og alevier er med.

Özkan Ekiz kom til Danmark, da han var 9 år. Efter et halvt år på sprogskole havner han i 3. klasse, og sætter sig hurtigt et mål i 5. klasse om at blive gymnasielærer. Han har aldrig set det som en hindring for noget, at hans far var fabriksarbejder og hans mor var hjemmegående. Tværtimod, det har i høj grad motiveret ham til at tage en uddannelse. Özkans stærke vilje og gå-på-mod er særlig synligt så snart man træder ind i samme sfære som ham - der summer af optimisme. Det var bestemt også en afgørende faktor, da han endte som formand for LO Kurs. »Jeg blev en dag ringet op af en fra bestyrelsen. »Özkan, der er et fedt projekt i ærmet ved en stor NGO, som du egner dig til. Kan du dukke op klokken 15:00 til en samtale?«. Sådan starter det hele for Özkan, som har været formand siden 2010 ved LO Kurs.

Er foreningsliv og det at være frivillig det samme som integration? »Jeg elsker begrebet farveblind. Det at være farveblind, gør at vi som mennesker ikke ser på hudfarven, kønnet, men mennesket først. Dette er vores slogan hos LO KURS. Det kunne politikerne inde ved Christiansborg lære meget af. Tænk, hvis vi alle kunne være farveblinde?« I et split sekund overvejer jeg Özkans citat, som i fremtiden måske kunne lette integrationspolitikken her i Danmark.

Du er altså blevet headhuntet til posten som formand for LO KURS. Hvorfor er der brug for LO KURS? »Lad mig sige det sådan her: Platon sagde i antikkens tid, at straffen ved, at man holder sig væk fra politik, er, at man bliver styret af ringere folk end sig selv. Hvis Platon bare havde sagt samfundet, ville jeg have været fuldstændig enig med ham, fordi politik, økonomi, og kultur faktisk hører under begrebet samfund. LO KURS ønsker, at deres medlemmer aktiv deltager og er synlige i alle samfundets felter« Foreningen blev stiftet i 2004 som en paraplyorganisation og støtter nu 10 forskellige lokale foreninger med kurser og vejledning. KURS er primært for folk med rødder i Tyrkiet, men er tværgående på den måde, at

Er du mand nok til at forlade din post til en kvinde? - Hvor ville jeg ønske, at flere kvinder involverede sig i foreningslivet. Jeg ville trygt kunne overlade min post til en kvinde, og se på hendes fremskridt. Kvinder indeholder mange gode værdier, idet de har et moderinstinkt som gør dem mere forudsigelige end os mænd. Med disse ord skal macho-gymnasielærer-familiefar-Özkan videre med sit program. »Tak for interview og kaffe, jeg elsker kaffe, og man er ikke integreret på et lærerværelse hvis man ikke drikker sort kaffe” griner han. Han sætter sig ind i sin store Chrevrolet, og suser ned af Strandvejen med kurs mod nye udfordringer.

Er du ikke bange for at komme til at bryde »etikken« som formand? - Jeg prøver at være meget professionel, når det gælder min formandspost, selvom det også kan glippe for mig. Ingen er perfekte – jeg har fx en gang vejledt en forening forkert, og det var meget uheldigt. Men det har gjort mig en erfaring rigere.


04/2012

Tema: Frivilligt Socialt Arbejde

OPINIONEN 17

S AF ŞEYMA SERT ALTAY

Bazaren summer af mennesker i

alle aldre. Draget af menneskestrømmen bevæger jeg mig op til aulaen, hvor der findes boder med bøger, køkken-grej, tag-selv nødder, og utallige accessories såsom tørklæder og sjaler til kvinder. For at danne mig et dybere indblik i missionen bag bazaren, bevæger jeg mig over til tre kvinder fra foreningen Interkultur Forum. Fatma Ünver som er den hovedansvarlige for Bazaren er en kvinde midt i 30érne: »Vi er i alt 40 kvinder der har lagt vores sjæl i det her projekt, vi har i flere uger afholdt møder til langt ud på natten, og forsømt vores familier med kun et formål: Afrikas børn og unge.« Hurtigt bevæger jeg mig videre mod Det Orientalske Hjørne. En tung duft af friskbrygget tyrkisk kaffe fanger mine sanser. Jeg finder Nalan Uysal, der er ansvarlig for kultur-afdelingen af bazaren: »Hvert år er jeg med i projektet. Jeg prøver at skabe økonomisk overskud, ved at sørge for salg af kaffe og thé ved det orientalske hjørne, så vi kan være en skolestøtte for Afrikas unge.« Efterladt med rigtigt mange indtryk, og et mere nuanceret billede af Bazarens formål, søger jeg et svar på hvordan en bazar i Hillerød overhovedet kan være en håndsrækning for børn og unge i Afrika: »Jeg brænder for det her projekt, og ville ønske, jeg kunne være mere involveret for at kunne gøre mere, end hvad jeg gør nu. Der skal nemlig så lidt til for at kunne gøre en forskel. Når jeg sælger det her lille stykke hjemmebagte kage ved jeg, at det kan gøre en forskel. Når vi sælger mange kager og mange accessories kan vi bidrage til at ændre mange unges muligheder for at skabe sig et godt liv«, fortæller medansvarlig Ülkay Köse.

40 kvinder - 1 mål Til tyrkisk bazar d. 25. marts på en skole i Hillerød er 40 kvinder samlet på tværs af alle aldre med kun 1 mål: at indsamle penge til skolegang for børn og unge i Afrika. Lyder det besynderligt, at man vil bruge en stor del af sin fritid på det? Kvinderne i Interkultur Forum vil. Hør deres historier, og lad dig inspirere. Hjemmelavede brød, kager og andre lækkerier bliver omsat til støtte til Afrikas børn og unge.

Medarrangør af tyrkisk bazar i Hillerød Ülkay Köze: »Der skal så lidt til for at gøre en forskel«

Skal frivillige redde velfærdsstaten?

Frivillige hjælper bedre end sta-

ten, hvis velfærdsstaten skal overleve, mener filosof Henrik Gade Jensen, hvis synspunkter afvises af socialrådgivernes formand. Velfærdsstaten kan måske reddes, hvis flere frivillige hjælper svært stillede medborgere, så staten ikke alene har ansvaret og regningen for to millioner danskere. Sådan siger forskningschef Henrik Gade Jensen fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos. Han er mag.art. i filosofi og har skrevet »Menneskekærlighedens værk Det danske civilsamfund før velfærdsstaten«.

Ifølge bogen forudsætter ægte filantropi eller velgørenhed, at der er krav, gensidighed og respekt mellem ligestillede borgere. Staten kan aldrig levere samme vare, men er et upersonligt offentligt behandlingssystem, som fordrer lighed. Henrik Gade Jensen beskriver, at frivillige i 1900-tallet betalte alt fra kirker til morgenmad på herberger. Privat velgørenhed blev støttet af N.F.S. Grundtvig og Emma Gad, men veg efter 1930'ernes Kanslergadeforlig under Socialdemokratiets socialminister K.K. Steincke. - Det bliver nødvendigt at neddrosle velfærdsstaten. Man kan fo-

restille sig et godt socialt samfund, uden at man nødvendigvis har en velfærdsstat, siger Henrik Gade Jensen. Han ser gerne Danmark blive et »hattedamesamfund«, som hjælper værdigt trængende. - Lad os endelig komme tilbage til hattedamerne, som er ildsjæle. Hattedamer er blevet stærkt karikerede, men er enormt beundringsværdige personer, som - uden at være tvunget til det - gør en masse ting af godt hjerte, siger Henrik Gade Jensen. Fattige danskere står langt stærkere juridisk i et velfærdssamfund,

hvor de kan klage, hvis de får afslag på ydelser som førtidspension eller sygedagpenge. - Retskravet står meget stærkt. Det kan efterprøves, og der er klageadgang. Det gør det så dyrt og omkostningstungt at administrere, siger Henrik Gade Jensen. Men han overser helt, at mange frivillige samarbejder med det sociale system, understreger Bettina Post, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening. - Det er absurd, at vi skal gå tilbage til at være hattedamer. Henrik Gade Jensen misser fuldstændig, at der i dagens Danmark er et meget

fornuftigt samarbejde mellem det offentlige og den frivillige sektor, som supplerer på smukkeste vis, siger hun. VK-regeringens kvalitetsreform vænnede især middelklassen til frit at vælge varer i velfærdsbutikken. Nu må befolkningen vænne sig til et offentligt underskud på 100 milliarder kroner uden frit valg, siger Bettina Post. Efter den nylige historie om kontanthjælpsmodtageren "Carina", der måske ikke var fattig alligevel, er kampen for de fattige nu blevet til kampen mod de fattige, mener socialrådgivernes formand.

/ritzau/


18 OPINIONEN Innovation

04/2012

At følge Imtiaz Bagums dansetimer kræver god kondition, og en evne til at koordinere sine forskellige lemmer, på et langt højere niveau end de fleste oplever i hverdagen. Til gengæld får man en underviser, der stråler af glæde, og giver 200 procent af sig selv. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Nord-indisk høstdans kommer til Danmark Da Imtiaz Bagums bror skulle giftes for halvandet år siden, ville Imtiaz overraske sin svigerinde med en dans. Hun havde dog den åbenlyse udfordring, at hun i sit 32 år lange liv, aldrig havde danset. Hun tog udfordringen op og er nu endt med at starte sit eget dansefirma. S AF JULIE ANNA ESKESEN Dans betyder meget i den pakistanske kultur, hvor Imtiaz har sine rødder, og det ville derfor betyde meget for hende, hvis hun kunne indfri sit ønske om, at optræde for hendes nygifte bror og svigerinde. Stædigt gik Imtiaz i gang med at øve rutiner fra videoer, hun fandt på nettet. Valget faldt med det samme på den over 500 år gamle nord-indiske høstdans, Bhangra. Imtiaz er udannet cand.merc, dvs. i erhvervsøkonomi, fra CBS og arbejdede som virksomhedsrådgiver hos Center for Ledelse, da hun begyndte at forfølge sin dansedrøm.

Hun blev hurtigt meget begejstret for dansen, og jo mere opbakning hun fik fra imponerede venner og familie, jo tydeligere blev det for hende, at fremtiden for hende lå i bhangra og ikke som virksomhedsrådgiver. Imtiaz sagde sit arbejde op, og begyndte at fokusere al sin energi på Bhangra-dansen. Fra bryllupper til Worldcom Hendes talent udviklede sig hurtigt så meget, at mange i hendes omgangskreds nu kalder hende den fødte danser.

I starten optrådte Imtiaz med stor succes til bryllupper, imens hun øvede danse hjemme i køkkenet, men det egentlige startskud på dansekarrieren var, da hun blev tilbudt at være med i et integrationsprojekt, hvor hun skulle undervise unge kvinder i Bhangradans. Imtiaz oplevede, at der var en stor interesse blandt de unge kvinder for at lære Bhangradans og henvendte sig derfor til Fitnessworld, og fik lov til at afholde en event, hvor hun underviste for fulde huse. Interessen bredte sig herefter

med lynets hast, og i dag er Imtiaz underviser for medarbejdere i DGI-byen, underviser af hold ved teleselskabet Worldcom, imens hun venter på endelig respons fra en lang række fitnesskæder. Nyt firma midt i en krisetid Drivkraften for Imtiaz er hendes kærlighed til dansen, men hun mener nu også, at hendes cand.merc. baggrund hjælper hende en hel del. Imtiaz har en hel tydelig idé om, hvor hun vil hen med firmaet og hvordan hun vil komme det. En god PR-strategi og

Flere indvandrere får studenterhue Andelen af unge med en anden etnisk herkomst end dansk, der opnår en gymnasial uddannelse, har været stigende siden 2002. Forventningen er, at 49 procent af drengene og 59

procent af pigerne med en anden etnisk baggrund, der forlod 9. klasse i 2009, vil få en gymnasial uddannelse. I 2011 havde 8,4 procent af alle studenter en anden etnisk herkomst end dansk. Det svarer til 3300. Det er næsten en fordobling fra 2000, hvor kun 4,8 procent af studenterne enten var indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Elever med en dansk baggrund havde i 2011 et karaktergennemsnit på 6,5 ved afgangsprøverne i 9. klasse på landsplan. For efterkommere af indvandrere var karaktergennemsnittet på 5,2, mens det var på 4,9 procent for indvandrere. /ritzau/

en klar markedsføringskampagne er for Imtiaz en uundværlig del af opbygningen af hendes dansekarriere. Tanken om at starte et firma op fra bunden af – midt i en krise – er noget, der kan få de fleste til at løbe skrigende væk. Men for Imtiaz Bagum var det en udfordring, hun ikke var bleg for at tage op. Undervejs har der klart været udfordringer, ikke mindst fysiske, men også udfordringer i form af afvisende samarbejdspartnere, der har forvekslet dansen med den nye fitness-dille zumba eller Bollywood-dans, og derfor har forventet noget andet end hvad Imtiaz har kunnet levere. I udfordringerne ligger også en af grundende til Imtiaz’ passion for bhangra-dans. »Der er mange etniske minoriteter, der er interesseret i bhangra. Det er for eksempel pakistanere og indere, som kender til dansen og musikken i forvejen, og det er da super fedt. Men mit ønske er også, at få udbredt kendskabet til dansen blandt etniske danskere, for hvem dansen i de fleste tilfælde er noget helt nyt. Det er vigtigt for mig at folk forstår, at bhangra er noget andet end Bollywood og Zumba.« Imtiaz er desuden ikke i tvivl om, at hendes pakistanske rødder er med til at gøre foretagendet så succesfuldt. Imtiaz er født og opvokset i Danmark, men har lyttet til Bhangra-musik hele sit liv, kan forstå hvad de synger om, og »har det hele lidt mere inde på livet end etniske danskere.«


Innovation

04/2012

OPINIONEN 19

Etnisk jobvejledning til etniske minoriteter Det nystartede rådgivningsfirma Karrierekick tilbyder etniske minoriteter mentorer, som selv har anden etnisk baggrund end dansk. Initiativtager Asem Raza vurderer, at behovet for forbilleder er stort. Det handler om at få familieliv og karriere til at hænge sammen.

S AF JULIE ANNA ESKESEN

Forskellen på Karrierekicks men-

torforløb, og andre mentorforløb er, at det hos Karrierekick udelukkende er danskere med anden etnisk baggrund end dansk, der virker som mentorer for de udelukkende nydanske mentees. Som i mange andre lignende forløb, bliver de jobsøgende matchet sammen med mentorer, der har mange års erfaring på arbejdsmarkedet. Der er ingen regler for, hvad samarbejdet mellem de deltagende parter skal indeholde, og kan i princippet indeholde en bred vifte af råd og vejledning, men Asem har en klar fornemmelse af, hvorfor der er efterspørgsel efter lige netop Karrierekicks ordninger. Det handler om at kunne tale med nogen, der har tacklet de samme problemer, som man selv står overfor. »Alle har brug for nogen at spejle sig i«

Dansk-marrokanske Imane Bouzidi er med den dag Opinionen møder Asem Raza, og er ved at starte et samarbejde med Asem om uformel studievejledning til minoritetsunge. Hun er enig med Asem: »Alle mennesker har brug for nogen, de kan spejle sig i – især når de står overfor nye udfordringer og dette er selvfølgelig også tilfældet hos etniske minoriteter. En kvinde med kulturelle rødder i Pakistan eller Tyrkiet kan have brug for at tale med nogen om, hvordan de skal få familieliv og karriere til at hænge sammen. I sådan et tilfælde kan det være en rigtig god idé for den pågældende kvinde, at tale med nogen, som hun kan spejle sig i. Og dét kan hun bedre i en kvinde med samme baggrund og kulturelle rødder som hende selv.« Meget af vejledningen hos KarriereKick handler om problemstillinger, som også findes hos etniske danskere. - Hos etniske minoriteter får de bare en anden karakter og skaber

nogle andre udfordringer, vurderer Asem. Derfor er der et stort behov for at tilgodese den hastigt voksende gruppe af etniske minoriteter med lange videregående uddannelser. De bliver i dag, i langt højere grad end tidligere, stillet overfor udfordringer, når etablering på arbejdsmarkedet skal forenes med privatlivet. At være den første Den gruppe, som karrierekick har i fokus, er en gruppe som tit er glemt i andre lignende tilbud. Det er en gruppe, som er veluddannede, har meget høje ambitioner, er målrettede og resultatorienterede, og som er blevet socialiserede ind i det danske samfund fra barn af. De har ikke nødvendigvis særlig meget brug for råd og vejledning om faglighed, kompetencer eller det, at begå sig på en dansk arbejdsplads. De har mere brug for at tale med nogen om, hvordan de skal forene deres karriereambitioner med de forventninger, der er til dem fra familiens og deres egen side. - Mange af de deltagende kommer fra familier, hvor de måske er den første, der tager en lang videregående uddannelse. De har derfor ikke nogen i deres eget netværk, de kan tale med, og som kan dele ud af deres erfaringer, for der er meget få, der før har gjort sig de erfaringer. Det er familier, hvor mere traditionelle familiemønstre, hvor kvinderne går hjemme og passer hus og børn, er mere almindelige end det er i etnisk danske familier, forklarer Asem. Asem er overbevist om, at der er et behov for Karrierekicks måde at vejlede på: »Mange veluddannede etniske minoritetsdanskere, og især kvinder, står ved en skillevej. Kvinderne skal gøre op med nogle mønstre, som har været dominerende i mange generationer og står i en situation, hvor de skal bane vejen for sig selv og fremtidige generationer. De skal lære at forene arbejdsliv og familieliv.« Du kan se mere om Karrierekick på www.karrierekick.dk

Fortabt i jobjunglen? Asem Raza og Imane Bouzidi kan gennem Karrierekick få minoritetsdanskere tilbage på sporet.

MASTER i

globalisering og integration F O R S K N I N G S B A S E R E T

E F T E R U D D A N N E L S E

Den globale landsby Mere end nogensinde før er verden blevet til et sammenhængende hele og begrebet ”Den globale landsby” er en af de kendte karakteristikker. Andelen af borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund stiger og udfordringer.. Masteruddandet giver nye udfordringer nelsen i globalisering og integration giver et teoretisk fundament, så du kan håndtere udfordringerne professionelt. Migration Et vigtigt aspekt af globaliseringsfænomeglobaliseringsfænome net er migration. Aldrig før i historien har så om mange frivilligt eller tvunget af ydre omstændigheder bevæget sig rundt i verden. De fleste migrationsbevægelser hænger sammen med ønsket om at forbedre de økonomiske forhold for sig selv og familien, men fortsat er der millioner af mennesker, som forlader deres hjemland på grund af frygt for forfølgelse. F Forholdet orholdet mellem glo globaliserings- og migrationsbevægelser er et hovedelement i masteruddannelsen. Integration Den anden byggesten i masteruddannelsen er integration, som er valgt fordi det skal signalere, at uddannelsen skal forholde sig til den internationale såvel som danske poli politiske virkelighed i et integrationsperspektiv og i dette perspektiv diskutere forholdet mellem globalisering og lokalisering, glo global og national kultur, demokrati og politisk kultur, herunder multikulturalismens udfordringer.

Sted Syddansk Universitet Campusvej 55, 5230 Odense M. Studiestart September 2012 Ansøgningsfrist 1. juli 2012 Varighed 2 år på deltid Pris kr. 7.500 pr. semester kr. 30.000 for hele uddannelsen Yderligere information Læs mere på ➜ www.sdu.dk/masterglobalisering Kontakt ❚ Mellemøststudiers sekretariat Lone L. Pedersen, tlf. 65 50 21 83 ❚ Pia Hansen, tlf. 65 50 21 77 middle-east@hist.sdu.dk ❚ Studieleder Peter Seeberg,


20 OPINIONEN GLOBALT

Abdulhadi Alkhawajas datter, Zainab, kæmper en intensiv kamp for at få sin far løsladt og er også selv blevet arresteret af flere omgange pga. sin kamp for menneskerettighe der i Bahrain. Foto: Hasan Jamali

Al-Khawaja: Jeg bliver ikke tvangsfodret

Dansk-bahraineren Abdulhadi al-Khawaja sultestrejker i protest mod sin fængsling og risikerer at dø, inden der falder en afgørelse fra en højere appeldomstol d. 23. april.

Mennesker verden over er i protest mod styret i Bahrain og viser deres sympati for den sultestrejkende demokratiforkæmper. Foto: Hamad Mohammed

Demokratiforkæm peren Abdulhadi Al-khawaja har i tidligere været beskyttelseskoordinator for organisationen Front Line og tidligere formand for Bahrain Centre for Human Rights. Foto: Mazen Mahdi

FOTO: HAMAD MOHAMMED

Dansk-bahraineren Abdulhadi al-Khawaja er shiamuslim. I april sidste år blev han sammen med andre aktivister idømt livsvarigt fængsel for planer om at omstyrte kongedømmet i det sunnimuslimsk-styrede Bahrain. Al-Khawaja indledte en sultestrejke 8. februar i protest mod sin straf. Han risikerer at dø, inden der falder en afgørelse fra en højere appeldomstol 23. april. Domstolen skal afgøre, om hans sag skal tilbage til appeldomstolen. Styret har erkendt, at han har været udsat for tortur under fængslingen. Al-Khawaja har dansk statsborgerskab, da han har opholdt sig 12 år i Danmark som flygtning. Han er mangeårig demokratiforkæmper som tidligere beskyttelseskoordinator for organisationen Front Line og tidligere formand for Bahrain Centre for Human Rights. Udenrigsminister Villy Søvndal og statsminister Helle ThorningSchmidt har anmodet myndighederne i Bahrain om at udlevere alKhawaja til Danmark, men det bahrainske udenrigsministerium slår fast, at alle personer i Bahrain skal overholde landets love og, at intet andet land kan kræve en person udleveret - også selv om vedkommende ikke er bahrainsk statsborger. Ifølge Udenrigsministeriet i Danmark er sagen endnu ikke afsluttet. Al-Khawaja har nu nægtet at indtage føde i over to måneder, og familien frygter, at sultestrejken vil koste ham livet, da den tærer hårdt på hans fysik. Han har blandt andet tabt sig 10 kilo og udviklet fedtlever. Danmarks ambassadør i Saudi-Arabien, Christian Kønigsfeldt, har fået lov til at besøge den sultestrejkende aktivist. - Besøget var af cirka 20 minutters varighed på det militærhospital, hvor han ligger. De talte sammen og drøftede sagens status og al-Khawajas helbred, sagde Ole Egberg Mikkelsen, leder af Udenrigsministeriets Borgerservice, til Ritzau. Han kunne dog ikke oplyse nærmere om al-Khawajas tilstand på grund af tavshedspligt. Der er stadig ikke noget politisk gennembrud i sagen. Danmark har gennem at brev fra udenrigsminister Villy Søvndal (SF) søgt om at få overført al-Khawaja til Danmark, hvor han har statsborgerskab. Bahrain har endnu ikke svaret officielt på anmodningen, men medier vil vide, at myndighederne har besluttet at afvise det danske ønske. /ritzau/

04/2012


GLOBALT

04/2012

OPINIONEN 21

Det var en blandet skare, der med folkefeststemning marcherede fra Nørrebrohallen til Sankt Hans Torv i det indre København. De syriske uafhængighedsflag flagrede overalt med påskriften ”freedom”, og flere flagede med andre arabiske flag for at vise deres støtte til det syriske oprør mod Bashar al-Assad.

Fredsmarch i København krævede Assads afgang

Modstandere af den syriske præsident Assad marcherede fra Nørrebrohallen til Sankt Hans Torv. Det skete på et-årsdagen for den syriske revolutions begyndelse. S AF ASEM ELGHIOUANE »Syrien, Syrien – hold nu ud! I bliver ikke glemt af Gud!« Højtaleranlægget fejlede intet, da en fredsmarch til støtte for de syriske oprørere gik gennem Nørrebrogade den 23. marts. Datoen var fastsat efter den syriske revolutions begyndelse i kampen mod Assad-styret. Arrangørerne fra Det Syriske Kulturforum i Danmark vurderede, at der var omkring 1500 deltagere. Fredsmarchen var hovedsageligt styret af yngre kræfter, og det var da også de unge, der styrede højtaleranlægget fra den demovogn, der førte an. -Det var de unges vilje, at revolutionen begyndte. Det var unge mennesker, der rejste sig og sagde stop for uretfærdighederne i Syrien. Så vores beslutning om at lade de unge styre marchen er en symbolsk handling, der skal vise, at det er de unge, der leder revolutionen i Syrien. Og de voksne bakker selvfølgelig op, fortæller Jehad Al-farra, der er bestyrelsesmedlem i Det Syriske Kulturforum. Det var da også en blandet skare, der med folkefeststemning marcherede fra Nørrebrohallen til Sankt Hans Torv i det indre København. De syriske uafhængighedsflag flagrede overalt med påskriften ”freedom”, og flere flagede med andre arabiske flag for at vise deres støtte til det syriske oprør mod Bashar alAssad. - Vi appellerer til den danske regering, der står i spidsen for EU, til at stoppe Assads kriminelle handlinger. Hans drabsmaskine er godt i gang,

og vi ønsker, at den ophører. Omkring 90 mennesker dør dagligt, og verdenssamfundet snakker og snakker om sanktioner. I virkeligheden får Assad bare lov til at vinde mere tid, mens dødstallet vokser, siger Jehad Al-farra. Hvad er løsningen i Syrien i dag? - Regimet skal enten falde eller gå af. Det er også et af vores slagord i dag. Mange syrere er med tiden flygtet fra Syrien, fordi de er blevet anklaget for landsskadelig virksomhed ved at kritisere regimet. Mange af dem har sammen med de syriske oprørere dannet det Syriske Nationalråd, der består af flere akademikere, økonomer og andre syriske intellektuelle, som det syriske regime ikke har kunnet tolerere. Vi støtter dem i deres ønske om at danne en demokratisk og folkevalgt regering i Syrien, siger Jehad Al-farra til Opinionen. Er det ikke et meget utopisk ønske? - Opgaven er selvfølglieg svær, når der er så mange interesser på spil med Rusland, Iran og Hizbollah. Men der er ingen vej udenom og slet ingen vej tilbage nu. Ifølge FN er dødstallet i Syrien kommet op over 9000.

Et fyldt Sankt Hans Torv i det indre København appellerer til, at den danske regering med EU-formandskabet taget et ansvar, og bidrager til en løsning af konflikten i Syrien. De er klare i mælet: »Bashar skal ud!«


22 OPINIONEN GLOBALT

04/2012

Al-Samouni familiens overhoved fremviser en mindetavle over de 32 familiemedlemmer, hans familie mistede på førstedagen af Gazakrigen i 20082009. De blev dræbt ved luftangreb fra den israelske hær.

S AF ASEM ELGHIOUANE

Omkring 80 menneskeretsakti-

vister fra hele verden deltog på en tur til Gazastriben, der havde til formål at bryde den israelske blokade af området og observere civilbefolkningens leveforhold. Blandt de inviterede var Elhoussaine Elghiouane, som er bestyrelsesformand hos Muslimsk Kulturcenter på Vestegnen. - Min forventning til turen var, at vi skulle til et sted, hvor alle var forældreløse, syge eller fattige og ingenting havde at spise. Jeg regnede med, at vi skulle sove på bar gulv og bo under de mest elendige forhold, indleder han. - Men idet vi ankom til Gazastriben gennem Egypten blev vi modtaget som helte af folk fra civilsamfundet. De bød os velkommen i det, de kaldte ”vores land” og sagde, at ”I har ikke glemt os” og, at ”det I kommer med er en appel til menneskehedens samvittighed”. Der var flere udlandspalæstinensere blandt aktivisterne, som aldrig havde besøgt deres land før. Så det var en ekstremt rørende oplevelse, fortæller Elhoussaine Elghiouane. Hvorfor tog du med? - Jeg havde fortrudt meget, at jeg ikke var med på det tyrkiske Marmaris-skib, da det blev bordet af israelske styrker. Jeg har altid haft dårlig samvittighed over ikke at have gjort nok for at hjælpe Gazabefolkningen. De er et isoleret folk under blokade, som verden har glemt. Jeg tog med, så jeg med egne øjne kunne observere deres leveforhold, så jeg kan viderebringe budskabet og skabe opmærksomhed omkring Gaza. Verdenssamfundet bør være sit ansvar voksent og hjælpe disse mennesker.

»Hvilken synd har Gaza-befolkningen begået?«

INTERVIEW: Elhoussaine Elghiouane er netop hjemvendt fra syv dage i Gaza. Forretningsmanden fra Amager beretter udover kummerlige forhold og forældreløse børn om en livsglæde, han aldrig har set magen til før.

lhoussaine Elghiouane kunne dagen efter sin hjemkomst til Danmark følge med i nye israelske luftangreb på Gaza på Al Jazeera. »Det var en mærkelig fornemmelse, for jeg havde fået sat ansigt og hjerte på folk i Gaza. Nu kendte jeg nogen, jeg kunne ringe og kondolere til,« fortæller Elhoussaine Elghiouane.

Hvordan lever folk i Gaza? - Der er så mange ulidelige historier, jeg kan fortælle dig. Men lad mig give dig et par eksempler

på, hvad gazabefolkningen mangler. På grund af blokaden har de en massiv mangel på helt basale ting. Indimellem ryger strømmen, og det er et kæmpeproblem på AlShifa Hospitalet, som vi besøgte i Gaza By. Mange operationer kan ikke udføres, og mange patienter dør af medicinmangel. Jeg har også mødt fiskere, der ikke må sejle længere ud end tre kilometer, ellers bliver der skudt på dem af israelske soldater. De har store familier, de bliver nødt til at brødføde – men fangsten er ekstremt begrænset hver dag, fortæller han og fortsætter: - Oven i deres basale mangler er der den umenneskelige behandling, som de får af israelerne, mens verdenssamfundet holder fingrene for ørerne. Jeg mødte en pige på 910 år, der i alle sine leveår ikke har fået lov til at se sin far, fordi han er gidsel hos israelerne. Hun tiggede os om at fortælle hendes historie til resten af verden. Hun spurgte: »Er det ikke min mest basale rettighed bare at kunne se min far en enkelt gang?«. Hendes mor fortalte, at den bureaukratiske proces med at søge tilladelser og visum for at se sin mand kræver alt for meget energi og endnu flere penge. Det har de ikke ressourcer til. Hvad føler befolkningen omkring Israel?

- De fleste beboere i Gaza er slet ikke fra Gaza. De bor i Gaza, fordi israelerne har besat deres eller deres forældres land. Israel er i gazapalæstinensernes øjne en undertrykkende stat – det er der ingen tvivl om. Hvilken kriminel handling har de begået? For dem er alt, hvad besættelsen har bragt med sig tortur, besættelse, ødelæggelse, krig og rædsel. Og verdenssamfundets opmærksomhed er utrolig svær at fange. Hvad med Hamas? - For dem er Hamas ingen terrorister. De omtaler dem som deres modstandsbevægelse. De føler, at de er de eneste, der tager et ansvar, når deres liv er i fare, og bliver bombarderet fra luften med hvid fosfor. Men mange i vores del af verden vil sige, at Hamas er en terrororganisation? - Ja, det har jeg reflekteret over. Man bør bare huske på, at forskellen i proportionalitet er stor. Hvordan skal Kassam-raketten måle sig med det tunge artilleriskyts, som Israel har? Mange har problemer med Kassam-raketterne. Men hvorfor har de ikke problemer med blokaden og undertrykkelsen af halvanden millioner mennesker, der lever som sild i en tønde? En tønde, der ovenikøbet er sat ild til...

Hvordan tænker folk i Gaza, at problemet skal løses? - Selvom de har stor grund til at lade være, så håber de fortsat på, at nogen blandt deres brødre og søstre i menneskeheden tager sig sammen. Mange føler, at de gamle arabiske ledere har været nogle forrædere i forhold til at prioritere den palæstinensiske sag. Så de sætter stor lid til, at det arabiske forår kan bringe nogle stærkere arabiske nabostater, der kan være med til at sætte et pres på Israel og appellere mere til det internationale samfund. Hvilken ændring er der sket med dig som menneske efter turen? - Før turen havde jeg en stærk længsel efter at komme til Gaza. Selvom jeg havde en forventning om, at jeg måske ikke kom tilbage glædede jeg mig utrolig meget. For jeg følte, at jeg skyldte Gaza dette besøg. Normalt har jeg kun adgang til Gazabefolkningen gennem de arabiske medier – men nu havde jeg mulighed for selv at komme ned, mærke leveforholdene og tale med folk i øjenhøjde. Det var fantastisk, og jeg vil helt sikkert tilbage igen. Turen var arrangeret af Dansk Velgørenheds Halvmåne.


GLOBALT

04/2012

OPINIONEN 23

S Af EMRE OĞUZ

December måned i 2005: Roj TV, officielt dømt for at være talerør for terrororganisation PKK, har nu i et år haft sendetilladelse i Danmark. Det er kun nogle måneder efter, at Jyllands-Posten trykte de krænkende karikatur- tegninger, som udløser en stor opstand i det muslimske verdenssamfund. Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan inviteres til København som æresgæst ved NATOs Parlamentariske Forsamling. Der ventes spændt på pressemødet mellem premierminister Erdogan og Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen. Ved pressemødet sidder der journalister fra de danske og tyrkiske medier - inklusiv en enkelt journalist fra Roj TV. Mødet mellem de to regeringsledere varer næsten to timer, men efterfølgende sker der noget uventet. Det var forventet, at se de to ledere møde pressen sammen, men da Anders Fogh Rasmussen kommer til pressemødet, er han alene. Efter stor forvirring bliver det oplyst, at premierminister Erdogan havde bedt Anders Fogh om, at journalisten fra Roj TV blev ekskluderet fra pressemødet, hvortil Anders Fogh ikke var lydhør, hvilket resulterede i, at Erdogan udvandrede fra pressemødet. Mens Anders Fogh forklarede situationen for journalisterne, satte Erdogan kurs mod Københavns lufthavn med hensigt om ikke at vende tilbage foreløbig. Et afgørende vendepunkt for de dansk-tyrkiske relationer: Roj TV Premierminister Erdogans besøg i 2005, anses som en afgørende deal-breaker i forhold til de to landes relation. Der sættes et uventet stop for de to landes gensidige besøg. Der kom hverken tyrkiske ministre på besøg i Danmark og ligeledes tog de danske ministre heller ikke på besøg i Tyrkiet. Lige indtil rigsadvokaten Jørgen Steen Sørensen i august 2010 offentliggjorde, at man ville rejse en terrortiltale mod ROJ TV. Efter tiltalen kom Tyrkiets minister for EU-anliggender og chefforhandler Egemen Bagis efterfulgt af finansminister Mehmet Simsek på besøg i København. I sidste måned tog de to landes forhold en anden vigtig drejning. Ved dette års atom-topmøde i Seoul i Nordkorea blev det muligt for de to

Tøbrud efter 7 år på is

Analyse: Forholdet mellem Danmark og Tyrkiet har de sidste 7 år været mildest talt køligt. Men der er sprækker i isen efter domfældelsen i sagen om ROJ-tv. regeringsledere – premierminister Recep Erdogan og statsminister Helle Thorning- Schmidt at holde et kort møde sammen. Dette møde blev en realitet efter syv år, med en karikaturkrise og Roj TV-sag og kan vise sig at være et afgørende vendepunkt i forhold til de to landes relationer. Naturligvis afhænger det af de to lande – det kræver en bedre forståelse for hinanden og bedre analyse af begivenhedernes udvikling. Efter regeringsskiftet i Danmark sidste år, observeres der et skift i Danmarks opfattelse af Tyrkiet. Hvis ikke for andet, så alene for det faktum at Tyrkiet har fået en styrket økonomi. Handelsog investeringsminister Pia Olsen Dyhr var i Tyrkiet i sidste måned. Derudover er der en vis interesse omkring forholdet fra forskellige danske organisationer, som arrangerer konferencer med fokus på de to landes forhold. Alene i den sidste måneds tid i København er der blevet arrangeret to konferencer, som havde Tyrkiet på dagsordenen. Den Atlantiske Sammenslutning var vært for den første konference med overskriften: ”Landet i centrum: Tyrkiet”. Den anden konference var arrangeret af DanskTyrkisk Erhvervsforbund (DATIFED) med titlen »Den Globale krise”- Tyrkiets bidrag til den eu-

ropæiske økonomi og dens nye samarbejdsmuligheder«, hvor den anerkendte professor i økonomi Ibrahim Öztürk deltog som gæstetaler. Ved begge konferencer var hovedemnet Tyrkiets seneste demokratiske reformer og tiltagende stærke økonomi. Til trods for alt dette, er det nok for tidligt at tale om en gensidig forståelse på alle områder landene imellem. Der er fortsat misforståelser omkring visse hændelser eller udviklingsprocesser som Tyrkiet står overfor og på s a m m e måde foregår der visse ting i Danmark, som Tyrkiet misforstår. Og pressen i disse to lande bærer uden tvivl en stor del af deres ansvar. Det kan eksempelvis nævnes den gamle Roj TV-sag: I dag opfatter

Pressemøde i København d. 15. november 2005 med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han måtte holde mødet alene, fordi Tyrkiets premierminister Tayyip Erdogan ikke mødte op pga. tilstedeværelsen af et tv-hold fra ROJ-TV. Foto: Scanpix

Danmark anholdelsen af visse journalister i forbindelse med Ergenekon-sagen og Balyoz-konspirationsteori-sagen som et brud på 'ytringsfriheden'. På den anden side kan Tyrkiet til tider få en opfattelse af, at ytringsfriheden i Danmark er fuldstændigt grænseløs. Konklusion: Det kræver en større indsats fra begge lande, hvis de skal kunne forstå hinanden bedre. I stedet for fordomme og for hurtige fordømmelser, er der sna-

rere brug for gensidig forståelse. Da den tyrkiske premierminister Erdogan for syv år siden handlede som han gjorde, kom det så ikke senere frem, at han havde ret, og at Anders Fogh Rasmussen havde begået en fejl, da Københavns Byret kendte Roj-TV skyldig i at støtte og være talerør for terrororganisationen PKK? Begge lande bør handle med omtanke for at undgå at komme i en uhensigtsmæssig situation i forhold til hinanden.


24 OPINIONEN Kultur Hiphop-soundtrack til det arabiske forår

04/2012

Toppen af hiphoppen i Mellemøsten samlet til koncert i Cairo.

I 10 år har 30-årige Martin Fernando Jakobsen givet liv til det sorte vinyl som medlem af Dj kollektivet Den Sorte Skole. Nu har han forladt gruppen til fordel for at skubbe genren i Mellemøsten og give sin erfaring videre til unge aspirerende Djs i flygtningelejre fra Palæstina til Haiti og Cambodia. S AF JANNE LOUISE ANDERSEN Han er i højt humør, da han serverer kaffe på sin solbeskinnede tagterrasse til lejligheden i Williamsburg, New York, hvor han bor med sin kone og lille datter. Der er ellers flere grunde til at være nede. Det sidste halvår har Martin både følt mavepustere og hjertesorger – bruddet med gruppen var ikke en let beslutning - men projektet Turning Tables er et nyt track i Martins liv, og i dag er nyheden, at han er lige ved at lande en aftale om støtte til at udvikle projektet både i Haiti og Cambodia. Det var mens han levede i Beirut med sin familie, at han fik ideen. Han ville have hans Sorte Skole crew ned og optræde og var ude med hatten for at finansiere foretagenet. Center for Kultur og Udvikling bed på og ville have mere. Så Martin spurgte sig selv; hvad er det en flok Dj’s kan bidrage med et sted som Libanon? Og pludselig var ideen der: Give hiphoppens lyd og værktøjer videre til børn og unge i Libanons fattige flygtningelejrer: Turntables in the Camps var født. Sammen med Den Sorte Skole og det kvindelige Dj crew Ladybox fra København, gav den to meter høje blonde skandinav nu liv til vinylet i palæstinensiske flygtningelejre i Libanon og Jordan. Martins begejstring og ambitioner voksede støt. Da Egypten stod i revolutionens tegn, og det Arabiske Forår blomstrede, blev han yderligere

Unge Dj's skubber hiphop-genren mod nye horisonter tilTurntables in the Camps-workshop i Beirut

ivrig. Hiphoppen spillede en rolle i mobiliseringen af mange unge særligt i Tunesien, Egypten og Libyen. Men konservative kræfter kunne også benytte omvæltningerne til at få lukket ned for genren. Under Hosni Mubarak risikerede systemkritiske rappere fængsel. Hvordan ville et nyt styre se på den lokale hiphop scene? Der skulle smedes, mens jernet var varmt, så Martin kontaktede medejer af Immortal Entertainment i Jordan, Nasser Kalaji, som har dokumenteret hiphoppen i Mellemøsten de sidste syv år. »Vi skal samle 13 dissident rappere fra hele regionen og bygge en scene midt i Zamalek i Kairo som hyldest til revolutionens helte. Kan det lade sig gøre på halvanden måned?« Spurgte Martin. ”Ja”, svarede Nasser. Én tele-

fonsamtale blev til mange, og snart var der 100.000 kr. på vej fra CKU. Der blev ordnet visum, transport og logistik, og en uge før koncerten den 4. november havde de samlet et hold af nogle af de mest velansete rappere i regionen: MC Swat fra Libyen, Makilka og Edd fra Libanon, Khotta B, Tareq Abu Kuwaik og DJ Sotusura fra Jordan, Boikutt fra Palæstina og Arabian Knightz, MC Amin og Deep fra Egypten. På selve dagen da Martin ankom til Gezira, ungdomsorganisationen som havde skaffet tilladelse til at holde arrangementet på deres palmeindhegnede fodboldbane, var scenen langt fra færdigbygget. Men det skulle blive hans mindste problem. Lederen, en ældre dame, fik pludselig kolde fødder, da flere busser rullede ind

med unge, som var blevet sårede under revolutionen. Hun skældte ud og kaldte de sårede for bøller. Kombinationen af politisk hiphop fra hele regionen og sårede fra revolutionen var alligevel mere, end organisationen havde mod til at lægge hus til. Så hun ringede til indenrigsministeriet, hvis svar kom omgående: »luk koncerten ned eller vi sender uropolitiet«. Martin, allerede under pres, fornemmede at hele arrangementet rislede mellem fingrene på ham. Hans kolleger foreslog, at de rykkede koncerten til den gamle by, hvor nogen ejede et tag, som kunne fungere som scene. Han tog en hurtig beslutning. ”Vi rykker om fem minutter.” Da de forlod pladsen kastede Martin et sidste blik tilbage på den 6000 Euro dyre scene. Den lignede en forladt ufo, der bare stod tilbage og blinkede. Rygtet om koncertens nye adresse fløj via SMS kæder, telefonopkald og Facebook updates. Men da crewet nåede frem til adressen, var der ingen mennesker. Desillusionerede begyndte de at rigge lydudstyret op. Så hørte de råbet: ”Hiphop, Hiphop!” Flere hundrede opstemte mennesker strømmede ind på pladsen. Koncerten forsatte til langt over midnat og endte med de lokale favoritter Arabian Knightz, som sluttede af med en hyldestsang til revolutionen. Da Martin kørte hjem til ho-

tellet, blandede følelser af sejr og skuffelse sig i ét væk. »Det fik ikke den indflydelse vi havde håbet på, men det lykkedes dem ikke at lukke ned for ytringsfriheden«, opsummerede han på tagterrassen i New York. Et par dage efter at han var taget hjem, var protester i Tahrir Square igen brudt ud. »Det havde ikke noget med vores koncert at gøre. Folk følte, at de med revolutionen havde rørt ved en utopi, og den fremtid havde ikke manifesteret sig, levestandarten er ikke hævet og der er ikke nok gennemsigtighed med regimet«, sagde han. En planlagt koncert i Benghazi i februar måned blev ligeledes lukket ned af myndigheder fra det Nationale Overgangsråd. Hvad der havde startet som en idé var pludselig blevet overtaget af en rigmand og blevet et snævert politisk foretagende. Det er iboende i projektet, at man bliver opfattet som politisk aktør, så længe folk rapper om noget, der går dem på”, sagde Martin. Men Martin har ikke tabt modet. »Det hele viser noget om hiphoppens oprindelse og betydning som værktøj og talerør for social og politisk undertykkelse«, sagde han. Så han forsætter ufortrødent projektet i organisationen Turning Tables. Next stop: Cambodia og Haiti.


26 OPINIONEN KULTUR

04/2012

Integration med omvendt fortegn

Flemming Jensens integrationskomedie er en skøn fortælling om kultursammenstød i en lejlighed på syvende etage i Avedøre, mellem flæskesteg, jødisk kalot og et muslimsk vækkeur. S AF DİLANSEV GEZEN

Flemming Jensen selv spiller den meget 'danske' revisor, Mogens, der flytter ind hos en af sine ansatte, Mahmoud (stand-up komikeren Omar Marzouk). Konen har smidt Mogens ud af villaen efter 28 års samliv. For Mahmoud er ægteskabet helligt, og forstår derfor ikke skilsmissen. I den anledning får Mahmoud en madglad imam fra Brønshøj til at mægle mellem Mogens og konen. Mahmoud får, i en alder af 37, vasket tøj af sin meget kontrollerende mor – for ellers bliver det jo ikke rent! Mahmoud er håbløst forelsket i overboen, Lærke, der ikke kan tåle lyden af Mahmouds muslimske vækkeur, der kalder ham til bøn klokken halv fem hver morgenen. De kommende svigerforældre bliver inviteret hjem til Mahmoud, der er på frierfødder. De er fra Hirtshals og er ikke blot jyder men også jøder. Forude venter en noget kaotisk aften med julepynt og flæskesteg. Ordspillene flyver rundt i luften,

sædvanligvis leveret af Mogens. Mogens skal forestille at være ham, hvor vittighedernes univers ingen grænser har – der kan gøres grin med alt! Der er så bare lige det, at Mahmoud ikke forstår, at der slet ikke er noget, der skal tages seriøst. Et af stykkets adskillige pletskud ramte da Mogens ikke kan forstå, hvorfor Mahmoud ikke har mælk i køleskabet til den – meget sorte – kaffe. – Hvorfor hører man jer så altid sige »Arla er stor«?, joker Mogens. Det lykkes Flemming Jensen at samle kristne, muslimer og jøder i en elskværdig lille lejlighed. På en stærk og underholdende måde smides fordomme, kulturforskelle udviskes og et vidunderligt tema går igen; vi er alle både ens og forskellige trods religion og nationalitet! Mogens og Mahmoud spiller på Folketeatret fra den 21. marts til den 28. april 2012, og turnerer i Danmark til den 12. november. Se mere på på www.folketeatret.dk.

»Det lykkes Flemming Jensen at samle kristne, muslimer og jøder i en elskværdig lille lejlighed.«

Godt nytår!

Den 21. marts fejrede blandt andre persere, kurdere, alevier, darier, turkmenere og usbekere newroz, dvs. nytårsog forårsfest. Til newroz fejres, at mørket erstattes af lyset, som sætter gang i naturens boblende og livgivende forårs-spiren. Opinionen har været med til to kurdiske newroz-fester. S AF DİLANSEV GEZEN

Newroz betyder direkte oversat Ny Dag. Newroz stammer fra den oldpersiske religion zarathustrianisme. Lyset er det gode, som vinder over det mørke, det dårlige. Lys og ild tændes, fordi det symboliserer solen, som symboliserer livet. Det vil sige, at man fejrer det nye liv – livet som starter forfra om foråret. Alle dyr får unger, solen kommer frem og træer og planter gror og får skud. Traditionen inkluderer, at folk tænder bål på gader for så at hoppe over dem. Denne fejring af lyset går igen i mange religioner og religiøse fortolkninger. Eksempelvis den store sufi-mester Mawlana Djalaladdin-i Rumi sagde: »Forband ikke mørket, tænd et lys«. Også i kirkerne har danske præster i Påsken prædiket om lyset, der overvinder mørket, i og med at Jesus opstod fra de døde på påskedag. Newroz fejres af mange forskellige befolkningsgrupper i Mellemøsten. Newroz fejres ved, at folk gør rent i deres hjem, køber nyt tøj til sig selv og gaver til de nærmeste familiemedlemmer. Og ikke mindst ved at holde folkelige fester.

Newroz-fest og fakkeloptog Newroz er blevet fejret flere steder i Danmark. Opinionen har været med til to kurdiske begivenheder. Nogle kurdere fejrer newroz, fordi de er tilhængere af zarathustrianisme, men de fleste, som er muslimer, gør det af traditionelle grunde - folkedansen, musikken og fællesskabsfølelse ved newroz vækker varme følelser hos de fleste. Newroz er ganske central for kurdisk selvforståelse. Blandet andet har solen i det kurdiske flag 21 takker, hvilket symboliserer den 21. marts, newroz, hvor dag

og nat har samme længde. Mere end 2000 mennesker mødte op i Albertslund Musikteater lørdag den 24. marts. Store og små såvel som etniske danskere og kurdere. En festlig stemning fyldte lokalet, der var pyntet med farverige billeder og bannere. Budskabet »Newroz Piroz Be«, som betyder »glædelig newroz« på kurdisk, bød folk velkomne. Musik blev spillet og på dansegulvet var der ikke en tom plads at finde. Mændene havde alt fra moderne jakkesæt på til traditionelt kurdisk tøj. Det samme sås hos pigerne, og mange havde iklædt sig farverige

kurdiske kjoler. Kurdiske sangere fra Danmark og flere andre lande optrådte. Heriblandt den unge rapper, Serhado, der formåede at få hele publikummet med på hans beats: »Lo dilo«. Udover de forskellige kunstnere, fremviste en gruppe, bestående af unge kurdere, kurdisk folkedans. Blandt de deltagende var medlemmer af en dansk delegation, som inden festligheden havde været i Tyrkiet for at fejre Newroz sammen med kurdere i Diyarbakir. Fra delegationen var Pernille Frahm (SF), Serdal Benli (SF), fotograf Jacob Holdt og Lars

Aslan Rasmussen, socialordfører i Københavns Kommune, dukket op for at vise støtte og solidaritet med det kurdiske folk. Der blev holdt flere taler – både på dansk og på kurdisk. Serdal Benli (SF) forklarede i en tale, at: »Newroz er symbolet for friheden og kampen for friheden, samt symbol for fornyelse og ikke mindst håbet”. Inden den store fest i Albertslund blev newroz markeret med bl.a. et fakkeloptog den 20. marts. Fakkeloptoget bestod af 300 festglade mennesker og startede på Vesterport Torv og endte på Rådhuspladsen. Et klart budskab om, at kurderne ønsker fred og frihed, blev givet. Dette års newroz er blevet kaldt ”Frihedens Newroz”. I mange kurderes selvforståelse svarer dette til et ønske om frihed og fredsløsning af den mangeårige undertrykkelse i mange af de stater, hvor der lever kurdere. På Rådhuspladsen blev et bål antændt ved hjælp af de mange fakler, folk havde båret i optoget. Ud fra højtalere kunne lyden af kurdisk musik høres og der blev dannet lange kæder af folk, som dansede kurdisk kædedans rundt om bålet. Endnu et forår kan begynde!


Vestegnens nye Supermarked byder dem velkommen. Takket være Jer kære kunder, har vi haft et super åbningsdag. Vi gøre alt for sætte kvalitetten helt tops og presse prisen ned. Vi vil yde det bedste for vores kunder samt give dem et bedste service. Det glæder os at se Dem igen i vores Supermarked, med en masse gode tilbuds.

Tapal tea

Sanwal basmati ris Louse 900 g. 50 kr.

300 rtb. 40kr.

5 kg. 60,-

240 rtb. 38 kr.

8-10% Hakket oksekød

Vi har altid gode tilbud i vores marked

Vi tænker altid på vores kunder Vi har åbent alle dage mellem kl. 09.00 - 21.00


28 OPINIONEN KULTUR

04/2012

Kvik mig op! Foråret er for alvor på vej - liljer og andre smukke blomster er vågnet op fra deres vinterhi, og det er bestemt blevet tid til at sidde udendørs med en skøn kop kaffe eller thé. Til alle krus med varmt følger der også noget sødt. S AF SEYMA SERT ALTAY

Historien om den populære og enestående

dessert Tiramisu, vil drage dig til Italien, og den sødlige smag af friske jordbær vil minde dig om den danske sommer. Ordet »tiramisu« kommer af italiensk og betyder »kvik mig op« - hvilket den jo så sandelig også gør med en intens dyb smag af stærk espresso, dejlige luftig ostecreme og svampet kagebund. Tiramisu har en omdiskuteret kulturhistorie bag sig. De italienske konditorer er kommet med vidt forskellige påstande om, hvordan opskriften opstod og hvorfor. En påstand går på, at Tiramisu var en forsøgsdessert der blev lavet for at fejre et besøg af storhertugen af Toscana, Cosimo III, til byen Siena. Storhertugen dør omkring 1723, og efterfølgende støder man i lang tid ikke på opskriften. Det siges, at man på restauranten Le Beccherie i Treviso finder en lille håndskreven note med opskriften i 1960 sætter den

på menukortet med stor succes. Siden er der kommet yderligere påstande om hvor og hvordan den opstod, men fælles for dem alle er heldigvis, at Tiramisu opskriften har »overlevet« til 2012, så vi kan sætte tænderne i den. Tiramisu kan tilberedes på rigtigt mange måder. Den version af »kvik mig op«, som du kan godte dig med her, er en alkoholfri og kalorielet version af en italiensk tiramisu, som ellers indeholder den kalorietunge ost Mascarpone, og en ostecreme med mange æg, der forhøjer antallet af kalorier. Tiramusu Ingredienser 1 pakke færdigbagt lagkagebund 1 dl vand 1 teske pulverkaffe 1,2 liter sødmælk 180 gram hvedemel 285 gram sukker 1 teske vanilje

200 gram smagsneutral flødeost (fx Philadelphia) 1 spiseske kakao Fremgangsmåde

OBS: Skal stå på køl minimum 4 timer inden servering, og smager bedst efter en dag i køleskab. Kog 1,5 dl vand og hæld det i et krus. Rør 1 teske pulverkaffe i. Stil kruset til side, så det kan køle af. Find en gryde frem og opvarm den til middelvarme på din kogeplade. Rør sødmælk, hvedemel, sukker, og vanilje sammen med et piskeris, så du undgår klumper, og lad det stå under opsyn i 5 minutter. Efter 5 minutter begynder massen at trække sig sammen, og blive mere fast i konsistensen. Begynd nu at røre ekstra hurtigt rundt i 10 min. Massen skal være homogen og have trukket alt væden til sig, så den ligner en pandekagedej. Tag massen af varmen og lad den afkøle mens du pakker lagkagebundene

ud.

Det afkølede krus med kaffe hældes ud over de 3 lagkagebunde. Der skal nu tilsættes flødeost til massen som har afkølet. Det hele gives en tur med en stavblender, hvorved du undgår klumper. Find et lagkagefad frem, og placér det ene af de 3 lagkagebunde nederst. Smør et godt lag af massen mellem hver lag lagkagebund og fortsæt til der ikke er flere lagkagebunde. Det sidste af ostemassen, der er tilbage, skal fordeles ud over hele lagkagen. Drys til sidst Tiramisuen over med 3 spiseskefulde kakao, og server den efter den har stået på køl i mindst 4 timer.

Tips: Pynt din Tiramisu med skiveskåret jordbær, der giver et lækkert strejf til kakaoen, og bryder sødmen med sin syrlige smag. Til ostecremen kan der også tilsættes hindbær, blåbær, eller brombær, der frisker den op, og giver flere smagsnuancer.


KULTUR

04/2012

Grøn og pigget skønhed:

Brændenælden Ved første øjekast er brændenælden ikke særlig bemærkelsesværdig - den findes alle vegne og gør umiddelbart mere skade end gavn. Men undervurder ikke brændenælden. S AF NESE KUTLUTAS

Brændenælden er tæt beklædt

med brændhår/kiselhår på sine blade som ved berøring knækker af og afgiver myresyre, som er årsag til den brændende fornem-

melse. Men brændenælden har også en lang række meget gavnlige egenskaber. For at lindre eller afhjælpe næseblødning, kan man eksempelvis koge

Brændenælden er et sandt apotek med mange helende egenskaber

OPINIONEN 29 brændenælden og efter afkøling drikke et glas om dagen. Især brændenældefrø har gode aktive indholdsstoffer. De har en udrensende effekt på f.eks. slim. Kog blot brændenældefrø og honning med lidt vand og drik et glas morgen og aften. Ved øresmerter, kan man koge bladene og lave et grødomslag som lægges bag øret. Derudover har dette brændenældeomslag en helende virkning på rifter og snitsår. Tilsætter man

honning og eddike i brændenælde-te har det en god virkning på nyre og milt. En anden god egenskab ved brændenælden er dens rod. Ved at koge roden og bladene sammen og drikke det, kan man afhjælpe blodmangel og samtidig drage fordel af dens blodrensende virkning. Lad bare brændenælden brænde Brændenælden er også rig på jern og magnesium og da den har et lavere syreindhold end spinat, kan den være at foretrække. Den er også god mod ledsmerter samt gigtsygdomme. Dens rige indhold af jern sørger for, at de røde blodlegemer fornyer sig og sikrer kroppen frisk ilt. Brændenælde-te er god til blæresygdomme, eksem, blodmangel, forkølelse og så har den en blodrensende egenskab: Kog vandet og hæld det i et lille glas og tilsæt to teskeer brændenældepulver. Der kan opnås en større virkning, hvis man tilsætter en halv teske sort spidskommen, hvad enten det er i maden eller i teen. Det bør dog ikke indtages, hvis man har allergiske hudsygdomme, hjerteproblemer, nyreproblemer eller lidelser i fordøjelsessystemet.

DANMARK

STØRSTE

BUFFET

mad fra hele verden Pris Pr. kuv. fra 59,Industrigrenen 21. 2635 Ishøj | Tlf.:+45 7023 2808 www.eksotiske.dk | delikate@delikate.dk


30 OPINIONEN DEBAT

04/2012

Står du op for de ældre i bussen?

Newroz Piroz Be

S AF INAAM ABOU-KHADR

S AF MUSTAFA GEZEN,

Statskundskabs-studerende ved Syddansk Universitet

Religionshistoriker og souschef på Østerbro International School

Siden jeg var lille, har jeg fået at vide, ligesom så mange andre på min alder, at jeg ikke måtte smide skrald på gaden, at jeg skulle tale pænt til folk og give plads til de ældre i bussen. En meget klassisk forældreprædiken. Det er først for et par uger siden, at det er gået op for mig, at det i virkeligheden har en større betydning end at det bare er mig, der forsøger at være venlig, få et klap på skulderen og holde samvittigheden ren. Jeg sad til de afsluttende lektioner på en uddannelse, jeg er i gang med at tage hos den danske centrum-venstre tænketank, CEVEA, kaldet »Progressiv Meningsdanner«. Som navnet antyder, handler uddannelsen om at blive meningsdanner. På vej hjem til Odense tog jeg en bus i Indre København, hvor undervisningen foregik, mod Hovedbanegården. En ældre kvinde træder ind i bussen, uden at nogen af de yngre buspassagerer ofrer en plads til hende i den overfyldte bus. Det virkede faktisk også, som om ingen rigtig havde opdaget, at hun trådte ind. Jeg selv havde ingen plads at give, da jeg stod op i bussen Bussen kørte forbi flere stop, og min samvittighed pinte mig, samtidig med at jeg blev pinlig berørt over stilheden i bussen. Jeg faldt i staver og begyndte at tale til mig selv: »Hvor er folk bare uforskammede!«, og »hende den unge kvinde som sidder lige foran den ældre kvinde, hun er da godt nok styg. Kan hun ikke se hun gør noget forkert. Det er altså noget, vi alle bare har lært.« Sådan blev tankerne bare ved og ved, indtil jeg uden rigtig at have kontrol over mig selv, kiggede på en ung passager, og spurgte om han ikke nok ville flytte sig for den ældre kvinde. Den unge mand smilte, rejste sig op, undskyldte han ikke bemærkede situationen, da han, som han selv udtrykte det »var i sin egen verden«. En verden vi alle kender til. Jeg kunne tydeligt mærke forskellen mellem at give min plads til en ældre i bus-

Newroz bliver fejret verden over af kurdere, der vil fejre forårets fremkomst og den kurdiske kultur, som blev undertrykt op igennem 80'erne og noget af 90'erne, hvor jeg var en ung dreng og senere teenager. Heldigvis er der sket mange positive tiltag i Tyrkiet, når det kommer til minoriteternes rettigheder. Bare for at nævne nogle af tiltagende, så blev der etableret et institut på universitetet i Mardin i 2010, hvor der undervises i kurdisk sprog og kultur. Samme år blev den første kurdiske private fjernsynskanal etableret og året før i 2009 blev den nationale kurdiske kanal TRT 6 (Şeş), etableret. I selve lanceringen af TRT Şeş kunne man lytte til sange på »zimané şírín« (det søde sprog) af en kurdisk parlamentariker. Kurdisk, som også er mit modersmål, har fortjent dette for længe siden og fortjener helt klart mere. Det kurdiske institut, den nationale tv kanal og private tv kanaler er nogle af de milepæle i det kurdiske sprogs historie og offentlige udfoldelse i Tyrkiet. De demokratiske og antivoldelige kræfter vil fortsætte deres ihærdige bestræbelser, hvad fred, sameksistens og respekt angår. Bestræbelserne går ud på en dialog, der ser sine medmennesker som ligeværdige på trods af sproglige og kulturelle forskelle – forskellene bliver i en ideal dialog anset som en berigelse, hvad det kurdiske sprog og kultur utvivlsomt er for Tyrkiet. I et feltarbejde jeg foretog i Diyarbakir, Batman og Siirt i februar i år, hvor majoriteten af befolkningen er kurdere, kunne jeg igennem samtaler med befolkningen og opinionsdannere (kanaat önderleri) høre stor tilfredshed med de positive tiltag i Tyrkiet, hvad minoriteter og det kurdiske folk angår. Derimod var der et stort ønske om, at få stoppet den terror, der blev og bliver gennemført af PKK, som forsinker demokratiseringsprocessen. Terror bør på ingen måde stoppe de demokratiske kræfter, som newroz-fejringen på mange måder er et symbol på. En kurdisk journalist og intel-

lektuel, Ümit Fırat, sagde i anledning af Newroz-fejringerne i år, at »der vil være sabotage, terrorisme og eksplosioner, men disse burde ikke afskrække regeringen fra at fortsætte gode handlinger som demokratisering, reformer og en ny grundlov.« Jeg vil derfor udtrykkeligt appellere til, at newroz folkefesten, der hvert år bliver afholdt den 21. marts, på ingen måde må være en fange i en terror-organisations hænder. Newroz, hvor man sammen ser på den opblomstrende verden, der springer ud i foråret, er en mulighed for den fredelige sameksistens opblomstring. Lad os bruge newroz og lignende folkefester til at »lære kunsten at leve sammen«. Det kan herigennem være muligt at fejre Newroz på tværs af kultur og skel – Newroz kan spille en brobyggende rolle, hvis man startede newroz-aftener, hvor kurdere og tyrkere fejrede folkefesten sammen. En god ven sagde engang at »kendskab skaber venskab« og det potentiale har newroz. Den kurdiske opinionsdanner og intellektuelle Kemal Burkay, som levede i eksil i Sverige i over 30 år, siger følgende om, hvordan freden kan etableres: »Hverken PKK´s væbnede angreb eller statens operationer kan bidrage til en løsning. Den eneste gangbare vej er at begrave våbnene«. Kurdere og tyrkere, som har levet side om side i århundreder, kan og vil overkomme snæversynede ideologiske fortolkninger af forskelle. Newroz piroz be til alle mennesker og i særdeleshed kurder og tyrkere, der ønsker fred, fordragelighed og respekt, fremfor had, konflikt og splittelse.

ber på deres egen krop, hverdag og familieliv. Flere tendenser indikerer imidlertid, at der er ændringer på vej. For det første resulterede Folketingsvalget i efteråret 2011 i en S-SF-R regering, der ønsker en ny dagsorden på flygtninge og indvandrerområdet. Så vidt er blandt andet ’pointsystemet’ blevet afskaffet og Integrationsministeriet nedlagt. Den økonomiske krise har endvidere medvirket til at sætte beskæftigelse øverst på den politiske dagsorden. Opinionsmålinger viser da også, at befolkningen generelt er trætte af at diskutere indvandrere og udlændingepolitik. For det andet er flere begyndt at stille spørgsmålstegn ved terrorlovenes vidtrækkende beføjelser og diskutere om de måske burde rulles tilbage. Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen har været særdeles aktiv og argumenteret for at vel er overvågning, infiltrering, aflytning osv. vigtige arbejdsredskaber for en efterretningstjeneste, men disse har i dag antaget et sådan omfang, at vores færden,

kommunikation og mediebrug er under konstant opsyn. Endelig har bomberne i Oslo og myrderierne på Utøya i sommeren 2011 skabt kritisk selvrefleksion i den danske offentlighed. Anders Breiviks handlinger er usammenlignelige, men hans fabulationer om sig selv som kristen kriger og korsfarer, der skal forsvare den norske nation mod muslimer og multikulturalister, er ikke så fjern fra nogle af de synspunkter der har været toneangivende i den danske debat gennem det sidste årti – fx Brian Mikkelsens kulturkamp, Ralf Pittelkow og Karens Jespersens udfald mod ’naivister’ eller Dansk Folkepartis iscenesættelse af sig selv som frihedskæmpere i forsvar for kulturen og nationen. Set med optimistiske briller er der således nye tider på vej. Men udgangspunktet er i dag et andet end før 2001. De ti års ’krig mod terror’ har sat sine spor. En hel generation af unge har aldrig oplevet andet. Vi står derfor foran en proces, hvor vi skal genforhandle hvad det vil sige at være medborger i det danske samfund.

sen, og det at bede en anden om at ofre sin plads. Det første er på frivillig basis, hvor jeg giver noget jeg ’ejer’ væk, og som jeg er den eneste, der er herre over, da det er mit initiativ alene, der gør forskellen. Det andet afhænger ikke kun af mit initiativ, men også af en andens. Det betød, at processen blev vanskeligere, og der skulle gå flere busstop, og modet skulle samles, før jeg kunne gøre en forskel. Det er i denne situation, at jeg opdagede hvad det virkelig vil sige, at være en meningsdanner: At starte med sig selv, find en god værdi og holdning, man står ind for og lever op til selv, finde ud af hvordan man kan føre denne mening ud i livet, og så gå i aktion. Ikke nok med det, en vaskeægte meningsdanner, er en person, der i små daglige situationer kan rykke ved ting, og give en masse mennesker noget at reflektere over. At danne en offentlig mening indebærer ikke kun, at man skriver læserbreve og debatindlæg, demonstrerer på gaden, laver politisk arbejde eller bliver journalist. En meningsdanner er en person, der tør have en mening at føre ud i livet. Der tør tage skraldet op fra gaden, bevare den gode tone blandt folk, og står op for de ældre i bussen. Vi er alle sammen potentielle meningsdannere. At vække det til live kræver, at vi reflekterer over vores handlinger eller mangel på samme.

Integration=sikkerhed S AF MIKKEL RYTTER

Adjunkt, Aarhus Universitet Terroranslagene i New York og Washington i 2001 har ikke blot ændret verden ved at være direkte årsag til den globale ’krig mod terror’ samt invasionerne af Irak og Afghanistan. Angrebene har også ændret på hjemlige forhold – fx relationerne mellem majoriteter og minoriteter samt vores opfattelse af sikkerhed og tryghed i hverdagen. Siden 2001 er spørgsmål om integration i høj grad blevet koblet til sikkerhed. Indvandrere har ikke blot skullet bidrage til opbygningen og udbygningen af velfærdstaten – selvsamme stat har også set det nødvendigt at sikre borgere, institutioner og værdier mod islamistiske terrorister i og udenfor landets grænser. Kort efter den 11. september indførte den nyvalgte VK-regering en terrorlov, med vide beføjelser til overvågning, aflytning og registrering, samt mulighed for udvisning af udlændinge uden at de må se beviserne mod dem. Man afskaffede retten til modersmålsundervisning,

skar støtten til indvandrerforeninger og satte fokus på de penge, der blev sendt ud af Danmark til forskellige oprindelseslande. Det blev markant sværere at opnå ægtefællesammenføring, antallet af mennesker, der modtog asyl blev drastisk reduceret og kvoteflygtninge blev udvalgt på baggrund af deres ’integrationspotentiale’. Særligt efter selvmordbomberne i London 2005 har Integrationsministeriet og landets tre største kommuner arbejdet målrettet på at styrke deres frontpersonale (lærere, pædagoger, SSP-medarbejdere, osv.) i at spotte unge, der er i risiko for at blive radikaliserede og på sigt udgøre en reel trussel. Dette er blot et udpluk af de mange tiltag, der falder ind under statens kobling mellem sikkerhed og integration. Umiddelbart er tiltagene hver især måske rimelige nok. Samlet udgør de imidlertid en systematik. De er brikker i det diffuse, men allestedsnærværende, trusselbillede der markerer muslimske indvandrere og efterkommere som the usual suspects. Denne gruppe medborgere har mærket eftervirkningerne af den 11. septem-


Debat

04/2012

OPINIONEN 31

Kan troende Husk familien! mennesker også grine? S Af MehMet ZeKİ KöZe

S Af BAhAr KIrICI

Kandidatstuderende ved Islamiske Studier, Københavns Universitet “Jeg vil gerne gøre grin med de sheiker, der er på bistand, som siger »det danske samfund er vantro!« Jaja, men det er jo dem, der betaler din husleje…” Det er ordene, der får fem nydanske drenge til at falde i latter i Tv-serien Grin med Gud på DR. Komikeren Omar Marzouk er manden, der står bag serien. Serien handler om syv forskellige religioners forhold til humor. Marzouk tager ud og besøger en kyndig person i den pågældende religion og prøver på at finde ud af hvor grænsen går. Han spørger også folk på gaden om, hvad de synes, han må og ikke må gøre grin med. Med de konklusioner han drager fra researchen laver han et lille show, der netop er rettet mod tilhængere af den religion, forestillingen handler om. Formålet, som der står på DR’s hjemmeside, er at undersøge hvor grænserne går mellem blasfemi og humor for de forskellige religioner. Og om man kan få religiøse mennesker til at grine overhovedet. Serien begyndte med protestantisme og endte med islam, som Marzouk selv er bekender sig til. I alt otte afsnit, hvor den sidste er afslutningen på serien med tre kendte personer, som Marzouk opsøger mht. deres holdning til Gud, ytringsfrihed og humor. Jeg må indrømme, at jeg har nydt hele serien med en vis portion smil på munden. Det har på den anden side været meget informerende mht. de overordnede regler og principper i de respektive religioner i serien. I starten har jeg virkelig været begejstret over måden Marzouk håndterede sin opgave på. Det skyldes, at han formåede at finde en velovervejet balance mellem humor og blasfemi. Jeg kunne også fornemme en vis ironisk hentydning til hele den diskussion om ytringsfriheden, som i kølvandet på karikaturkrisen er forvandlet til et eksistentielt fænomen i landet. Ironien bestod i det budskab, at man sagtens kunne lave grin med religiøse mennesker uden at fornærme og latterliggøre deres religiøse følelser. Det var meget tydeligt

Gymnasieelev på Avedøre Gymnasium

igennem hele serien, som endda har påvist, at troende mennesker også har humor! Desværre blev jeg lidt skuffet over Marzouks egen konklusion, som han lavede efter seriens afslutning. Marzouk mener, at »det er svært at kritisere islam« og udtrykker videre, at »Flemming Rose havde ret«. Marzouk fortæller, at han var uenig med Rose under karikaturkrisen, men nu hvor han prøvede at få nogle salafister i tale i forbindelse med Tv-serien, svarede de med dødstrusler. Så falder Marzouks dom brat, »ja der et problem med ytringsfriheden og islam.« Punktum! Der er altså nogle brikker som ikke hænger sammen i dette ræsonnement. Hvor rimeligt er det egentligt at generalisere så groft ud fra nogle unge menneskers udtalelser og endnu engang gøre islam til en syndebuk? Jeg undervurderer på ingen måde dødstruslerne de såkaldte salafister kom med. Pointen er, at Marzouks konklusion sker på bekostning af mange muslimer, som har taget godt imod hans religionssatire. De fleste danske muslimer har reageret meget positivt og rost det modige projekt, der om end på et overfladisk niveau formåede at kæde religion og satire sammen. I øvrigt burde man generelt rette sin kritik mod de pågældende mennesker (salafisterne) og ikke mod en abstrakt størrelse som religion. Derfor står jeg nu uforstående overfor Marzouks forhastede konklusion efter en så vellykket serie, som jeg undervejs har anbefalet til mine nærmeste. Alligevel synes jeg, at Marzouk har fået bragt en fremragende serie, der vil fremstå som et forløsende eksempel på religionssatire.

M y FFavorite avorite IIndeholder: ndeholder: Ananas, kiwi, jordbær, vindruer jordbær, vind ruer betrukket og chokoladekage, bet rukket med chokolade. 00 Kr. K r

245

Spiselige frugtbuketter Se flere buketter på www.fruitandthecity.dk

FR UIT A ND T HE C ITY FRUIT AND THE CITY Buddingevej 67 Lyngby Budding evej 6 7 · 2800 L yngby

Tlf.: 70 T lf.: 45 88 00 7 0 ww w.fruitandthecity.dk www.fruitandthecity.dk

Familie er et ord der betyder mor, far, søster, bror nærvær, samvær, trøst, kaos, gaver, gavmildhed, barmhjertighed, fællesskab, sammenhold, overraskelser, ferie, forhindringer, fordybelse, fordomme, fordele, ulemper, farver, dybde, budgetter, overskud, tid, hårdhed, blødhed, lykke, ulykke, beskyttelse, behagelighed, arv, kultur, ansvar, kritik, åbenhed, tolerance, nysgerrighed, resurser, prestige, varme og kærlighed. Det er meget og familien er meget mere. Da vi var børn var det vores forældre, der vejledte os. De fortalte os, at man ikke måtte kaste med sten, når man selv bor i et glashus. De lærte os, at det hed et æble og ikke en æble og at jorden drejede omkring solen og ikke omvendt. De lærte os at 2 + 2 = 4. Da vi var unge, lærte de os at være selvstændige og tage ansvar. De lærte os at koge pasta og lave lasagne. De lærte os, at vi ikke nødvendigvis skal være bedste venner med alle, men at vi skal være åbne og tolerante. De lærte os at respektere. De lærte os at besøge de ældre på plejehjemmet. De fortalte os, at vi havde et ansvar overfor de ældre, de unge, de små, nydanskerne og gammeldanskerne og sammen

havde vi et ansvar for samfundet. Vores familie har altid været den hjælpende hånd, der rakte ud til os, når det gik helt galt. Det var familien, der omfavnede os, gav os mod og trøst. Familien var den hånd, der vejledte og beskyttede os. Det var familiens kærlighed, der varmede, de kolde stunder. Du ved altid, at du kan ringe til familien, når du er glad, trist, sur eller ensom. Du kan ringe til familien, når intet giver menig, når alt er tomt. Du ved, de altid er der for dig! Men hvad med dig, er du der for dem…? Hvornår ringede du sidst til bedstemor for at høre, hvordan hun har det, hvornår ringede du sidst til din far kun for at høre hans stemme, hvornår ringede du til din mor kun for at gøre hende glad, hvornår ringede du til…. Glem det! Ring nu før det er for sent…

n e e n n a d i v l a Sk ? n e m m a s n o opini ed rne vil dele m e g u d t ig s d nik til er en in n mening ell et læserbrev eller en kro e , g in n ld o h Har du en s andre læsere? Send nionen.dk! artikler Opinionen opinion@ogpsbi etegnelse. Henvises dedretitel kst har n in resse og still e dato, som den pågælde l passende d a , n v a n id præcis dlæg ti Husk alt oplyses den tillader os at forkorte in e ændret. g læ d in r e ll e er kan bliv i avisen. Vi været bragt e. Foreslåede overskrift størrels


TTyrkiets Ambassade Ko ontoret for Kultur og TTurisme Vesterbrogad de 11A, 1620 Kbh. V, Te el: 3322 3100

Opinionen - April 2012  

Læs i denne måned blandt meget andet om den eks-kriminelle Jan Mansur Hussain, der opfordrer nydanske forældre til at tage mere ansvar og læ...