Akkorden 2014 4 by Kim Linnet

KUNSTEN AT LYVE

OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK JUNI 2015 AKKORDEN JUNI- 2015

REDAKTION Asta Stidsen Laura Have Magdalene Boye Roost Ximena Serrano Maia Sofie Bay Leitner Sidse Bjørn Sia Klostergaard

REDAKTØR Birthe Andersen

OLLERUP EFTERSKOLE Svendborgvej 10 5762 Vester Skerninge Tlf.: 6224 2419 www.ollemus.dk mail@ollemus.dk

FORSIDE Vinderbillede OE Fotomarathon

AKKORDEN JUNI 2015

Sankt Hans i fællesskabets tegn?

Glæder, udfordringer og udvikling

Generation mash-up?

Fotomarathon

Kunsten at lyve

10 Er den lige vej altid den rigtige? 11 Drop kritikken 12 Årets hårtrend

Af Jesper Vognsgaard, Forstander

Midsommeren er over os, hvilket betyder, at vi er midt på sommeren – eller et halvt år før det igen bliver jul. Om vinteren, når det er koldt udenfor, opholder vi os mest inden døre – mens vi om sommeren opholder os meget udenfor. Dette gælder også, når der ikke er sammenhæng mellem kalenderens sommer og meterologernes sommerbegreb. Godt nok bestemmer vejret meget i Danmark - og så alligevel ikke. Danskere er nemlig på mange måder et ukueligt folkefærd, der gerne trodser dårligt vejr og arrangerer store udendørs folkemøder og udendørs festival´er eller stiller partytelte op i haven for at fejre en - næsten hvilken som helst - god anledning med en fest. Ind i mellem hører vi, sådan lidt lakonisk, at der ikke findes dårligt vejr – men nok forkert påklædning. Men danskerne er jo også lidt vikinger! Vi kan lide at forsamles – og gerne i store mængder og gerne med spændende aktiviteter som samlingspunkt. Tænk på alle de former for musik- eller teaterfestivaller, der kalder til samling hen over den danske sommer? Danmark er et festivalland. Der er noget ganske utroligt ved, at Danmarks 5. største by hvert år bygges op på en mark lidt uden for Roskilde:

Roskildefestival. Når man gør sådan noget, skal der tænkes på alt fra sanitet over bespisning til husly og ikke mindst på strøm til en by på i hvert fald 100.000 indbyggere. Om det regner eller ej – så tropper ca. 100.000 mennesker op (nogle betaler – mens andre arbejder for sagen). Disse sande folkemøder har eksisteret siden de glade hippi-dage, hvor mere end 450.000 mennesker i slutningen af 60´erne tilbragte en uge på en mark lidt uden for en lille by ved navn Woodstock i staten New York. Nok er musikprogrammet i Roskilde eller andre musikfestivaller vigtigt og for mange en (stor) del af magien og tiltrækningskraften. Men for mange andre er det vigtigere blot at samles og mærke magien af at være sammen – under afslappede former og nogle gange uden et bad i op til mange dage. Midt i en tid, hvor tempoet er højere end nogensinde i menneskehedens historie, er der en åbenlys trang, der måske også er større end nogen sinde tidligere, til at samles og lade god stil være en by i Rusland. En hver lille provinsby har sin egen festival (i Ollerup samlede vi mellem 5 -6.000 mennesker til den stort anlagte demokratifestival for et par uger siden – i bragende solskin). Jo, mennesker er dybest set sociale væsener, som lever i kraft af samvær og samklang. Vi har fundet sammen i et samfund fordi det både er praktisk og fordi det giver mening. Vi er sociale væsener. Sankt Hans En af de anledninger, som ofte kan samle mange mennesker er Sankt

Hans, som vi fejrer med bål og hekseafbrændinger. Rundt i det ganske land samles mange mennesker denne aften. Mens vi står ved bålet og synger Midsommersangen, sender nogle af os en tanke af sted til venner og familie, mens vi stirrer lidt vemodsfyldt ind i de gnistrende flammer. Det er næsten magisk! De mange Sankt Hans bål samler en masse mennesker på fællesarealer, på en mark - eller på en strand. På denne aften, der står i fællesskabets tegn, dyrker vi det gode og tager afstand fra det onde (sådan lyder det ofte når båltaleren forklarer, hvorfor vi samles til den rituelle hekseafbrænding). Og det giver alt sammen god mening! Nu brænder vi jo ikke levende hekse af på bålet mere. Man kan dog fortsat brænde hinanden af, eller brænde inde med såvel gode ideer uforløste gerninger. Man kan også bære brænde til bålet eller der kan falde brænde ned, hvis man ikke agerer korrekt. Der er stadig udstødte i samfundet – som nok føler sig brændt af eller som går uforløste rundt. Sankt Hans aften samles vi i flok og hylder fællesskabet. Vi skal dog huske på at være inkluderende og sikre, at ingen føler sig som en udstødt heks. Der hvilker et ansvar for os alle. Sankt Hans bålene er og skal være en magisk manifestering af lysets kræfter – en sand lysets fest, en markering af at sommeren er over os. Lad os sammen ønske hinanden en glædelig midsommer, en glædelig Sankt Hans.

AKKORDEN JUNI 2015

Skoleåret 2014-15 er næsten slut og Akkorden har været på rundtur i alle kontaktgrupperne for at spørge til tre ting: Årets glæder, årets udfordringer og på hvilken måde man mon har udviklet sig det sidste år? Af: Hele redaktionen

- Jeg har været glad for at møde en masse nye mennesker og skabe nye stærke venskaber. - Det har været en udfordring, at man hele tiden skal være på, man kan ikke bare tage hjem og slappe af, når man har lyst. - Jeg synes jeg er blevet meget bedre til at møde mennesker og begå mig i sociale sammenhænge :-)

- I år har jeg været meget glad for friheden ved at gå på efterskole. Jeg har haft tid til at gå lange ture og

AKKORDEN JUNI 2015

tænke over livet og lære mig selv at kende. Salatbaren er fråd. - Jeg tror, at den største udfordring for mig i år har været min egen motivation og få mig selv i gang og lave noget. Jeg har været tilbøjelig til ikke rigtigt at gide noget og hellere bare sidde og spille guitar. - Jeg har lært mig selv at kende på et dybt plan, og jeg føler at jeg hviler godt i mig selv.

fordi man er sammen med andre 24/7, og der hele tiden er noget man skal, så man skal virkelig disponere sin tid. - Jeg har udviklet mig meget i år. Jeg har helt klart lært mig selv meget bedre at kende og udviklet mig socialt. Jeg har også udviklet mig musisk og fundet ud af, hvad jeg vil, og det er jeg rigtig glad for.

- Det bedste ved efterskolen er de fantastiske mennesker, jeg har mødt, og at jeg har fået nogle venner for livet. Og så at jeg har spillet en masse forskellig musik - både kor og bands og så alle de vilde oplevelser, vi har fået! - Efterskoleåret er helt klart et af de bedste år i mit liv, men det er også hårdt nogle gange,

- Det jeg har været mest glad for på OE er vennerne og sammenholdet, man skaber på kryds og tværs. - Det, der har været min største udfordring, er at vænne sig til at der er mennesker over det hele, hvor end man går hen. - Jeg synes, at jeg har udviklet mig og blevet mere udadvendt og åben.

på det sociale. Jeg føler også, jeg har fundet mig selv mere efter det her år.

- Jeg tror, det jeg har været mest glad for, er at mine horisonter har åbnet sig, og at mine musiske og sociale præferencer har åbnet sig. - En stor udfordring har været at gå ud over kanten for det sociale fællesskab, at sætte sin egen personlighed til side og åbne for omverdenen. - Jeg synes selv, at mit mod og min viljestyrke er noget af det, som har ændret sig mest. Førhen ville jeg være utrolig nervøs og tilbageholdende, når det kom til, at jeg skulle fremvise mit eget musik. Nu stoler jeg mere på, at det jeg laver, sagtens kan nydes, også selvom jeg selv måske er på hegnet omkring det.

- Noget af det bedste på OE er alle de søde mennesker. Så er det også mega fedt, at vi alle elsker musik, som vi gør. - Den største udfordring var nok i starten af året at finde dem, som man godt kunne lide at være sammen med. Men det var alligevel også fedt. - Jeg har udviklet mig selv på det musiske, men helt klart også

- Jeg har været mest glad for både min og skolens generelle musikalske fremgang, og så at jeg har lært en masse nye mennesker at kende selvfølgelig. - En udfordring for mig har helt klart været at nå alle de ting jeg gerne ville. Der har ofte været ti ting man kunne lave, men kun tid til en. - Jeg ved jeg har udviklet mig meget musikalsk, og så tror jeg også jeg er blevet bedre til at være sammen med mange mennesker af gangen.

- Jeg har nok været gladest for stemningen - hvordan stedet nærmest bare summer af musik. Og så har jeg været super glad for at alle er så åbne og venlige! - Det var en udfordring at lære at give mig selv fri, og at det er okay at være asocial en gang imellem.

- Musikalsk har jeg udviklet mig helt vildt meget, og jeg har fået enormt meget mere selvtillid.

- Jeg har været mest glad for at opleve det store fællesskab, der er at finde på skolen. - Det har været en udfordring at trække sig tilbage for at være alene. - Jeg har udviklet mig musikalsk og socialt. Jeg er blevet bedre til at turde kaste mig ud i nye ting.

- At møde så mange dejlige mennesker har simpelthen været vidunderligt og været med til at få dette år til at være bedre end jeg havde drømt om. - Min største udfordring har nok været at finde en god balance med at være social, spille musik og skole - I og med at jeg har fået æren at spille musik med Jacob, Jakob, Johan og Jønsson i Love n' Lounge har jeg udviklet mig teoretisk og haft så mange fantastiske musikalske oplevelser som jeg aldrig vil glemme. AKKORDEN JUNI 2015

XIMENA CASTRO MADSEN

- Jeg har været glad for alle de talentfulde mennesker, som har hjulpet mig og min musikalske udvikling videre. Jeg har mødt venner, jeg ville kunne se mig selv sammen med i fremtiden, og det havde jeg slet ikke turdet håbe på i starten. Jeg har været så glad for det gode fællesskab og den accept, der har været hele året. At få venner, som går op i det samme som en selv, har været det bedste for mig, det har været så vildt at snakke det samme sprog. Jeg har været glad for rigtige mange ting, og det ville være en lang liste at skrive ned, men generelt den kærlighed fra venner og lærere har været for sindssyg på den gode måde. - Jeg har haft mange udfordringer, og det kom specielt i vinterperioden, og det var lige før, at jeg stoppede på skolen, hvilket jeg er ekstremt glad for, at jeg ikke gjorde. Jeg er altid depressiv om vinteren, og det var en større udfordring for mig, end det har været førhen, selvfølgelig fordi jeg ikke var hjemme og aldrig kunne være alene på samme måde. Jeg har haft svært ved at acceptere, at jeg ikke havde energi eller overskud til mange ting, som jeg virkelig havde lyst til. Jeg følte mig altid tømt for energi efter en kort skoledag, og det gav mig dårlig

AKKORDEN JUNI 2015

samvittighed, fordi jeg bare lå oppe på værelset og sov uden at bidrage til noget fællesskab. Jeg havde så mange forventninger til mig selv, jeg var jo sikker på, at efterskolen skulle være ekstremt nemt for mig, og at jeg bare skulle lave min musik, være ung og produktiv. - Jeg har udviklet mig musikalsk, uden tvivl - hvilket har en kæmpe betydning for mig, da det primært var derfor, jeg valgte at gå på efterskole. Så har jeg udviklet mig personlighedsmæssigt, som jeg ikke regnede med, jeg ville, inden jeg tog på efterskole. Jeg er blevet mere bevidst omkring mig selv, mine grænser og følelser. Jeg har nydt al den overvældende kærlighed, der er på Ollerup, og det har styrket mig selv som person at opleve, hvordan man kan rykke sig ved at være i rigtige omgivelser og mennesker, der er gode for en.

MATHILDE OSZADLIK

- Jeg har været glad for, at møde alle de søde mennesker, og at vi har kunnet bygge et fællesskab op, og alle vores oplevelser sammen, som man kan dele, da man alle har været sammen om det. Jeg er virkelig glad, fordi jeg har fået nogle venner for livet. - En udfordring har været at

skulle være på hele tiden, nogen gange har man bare brug for at være sig selv, men det har man ikke rigtig mulighed for her, så man lærer, hvad det vil sige ikke at tage sig af sine egne behov hele tiden, men man skal være en del af noget i stedet, også selvom man ikke lige har lyst. - Jeg har udviklet mig sådan, at jeg har lært mig selv at kende ved at stå på egne ben, og synes jeg er blevet meget mere moden af det.

MAJA CARLSEN

- Fællesskabet har helt klart været grundlaget for det unikke år. Alle har givet af dem selv, hvilket har været hovedingrediensen i det stærke sammenhold. Det har været fantastisk, at bo sammen med så mange talentfulde unge og søde mennesker, det har inspireret mig. - Jeg har følt, at det har været svært at trække sig tilbage uden at føle, at jeg gik glip af for mange ting. Det at finde roen og sig selv iblandt mange mennesker, har været en udfordring for mig. Øvelse gør mester. - Musikalsk har jeg helt klart rykket mig utrolig meget. Ikke bare individuelt men også det at møde andre og deres talenter gennem musikken.

Af Magdalene Boye Roost

Hvad generation mash-up tænker om deres fremtid blev diskuteret blandt 60 unge på Roskilde Festival 2014. På festivalen i sidste år deltog omkring 60 unge i et ungdomsmøde for at diskutere de udfordringer, deres generation står overfor. Og mens andre drak sig fulde, kom der i sandhed noget ærligt og smukt ud af mødet mellem de unge mennesker sidste år. Nogle ting blev sagt under mødet, andet blev skrevet ned i notesbøger. Jeg synes, at udtalelserne giver et unikt og meget bredt billede af, hvordan det er at være ung i dag, og hvilke muligheder og udfordringer min generation står overfor. For selvom vi har uanede muligheder for at gøre lige, hvad vi vil med vores liv, så giver lige præcist det også udfordringer. Som en af de unge siger: ”Der mulighedsshoppes for vildt.” Og det giver jeg hende ret i. Vi har alle de her muligheder og kan købe dem alle sammen, alligevel kan vi dog kun købe en. Samtidig er der hele tiden nogen, der ånder os i nakken og siger, at vi skal skynde os at vælge, men hvordan kan vi det, når hele verden ligger for vores fødder, og vi ikke behøver at blive det, som vores forældre er?

repræsentant for en generation, der klipper, klistrer, stjæler og sammensætter for at lave sit helt eget udtryk.” Og det passer måske meget godt, for her har vi igen luksusproblemet fra tidligere: Vi har uanede muligheder for at leve vores liv på vores helt egen måde, så vi prøver alt af og zapper rundt. På den rejse er valget den unges bedste ven og værste fjende.

”Der mangler slet og ret ro. Og nærvær. Unge står sjældent stille”, siger endnu en ung fra mødet på Roskilde Festivalen. Og en anden fortsætter i samme spor: ”Det lokale supermarked bør tilbyde mobilopladning til smart-phones og lade folk handle ind med nærvær, bruge ventetiden i køen på at se hinanden i øjnene, diskutere hvordan middagen laves bedst.”

Min generation bliver igen og igen beskyldt for at være materialistisk, og det er der helt sikkert også nogle blandt os, der er. Men jeg synes, at denne holdning giver udtryk for alt det, som mine forældres generation misforstår ved nutidens unge. Vi drømmer ikke alle sammen om at blive stenrige, og mange af os - specielt dem der stadig kan huske, hvordan det var før, vi havde en mobil – er ligeså bange som de voksne for, at vi mister nærværet og fantasien, når vi bare kan sidde og stirre på en skærm.

Nu har jeg henvist meget til, hvad mange af de unge, som repræsenterer min generation, har sagt. Hvis jeg selv havde været til mødet og skulle have skrevet noget i en af notesbøgerne, så er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg ville have skrevet:

”Jeg vil leve i et land, hvor gamle og unge har tillid til hinanden. Et land hvor man kan gå på gaden og ikke alle sammen ligne hinanden, men stadig have tillid til hinanden.”

Vi er blevet beskrevet som en mash-up generation, men hvad betyder det egentligt? Og hvorfor er vi blevet på denne måde? Vores generation sammenlignes med den unge danske sanger Mø, fordi nogle mener, at hun ”kan ses som en

AKKORDEN JUNI 2015

Det kommer i hvert fald an på, hvordan man karakteriserer en løgn.

Af Asta Stidsen Essay

Slår man op i Gyldendals røde ordbøger, vil man se at en løgn er ”en ytring, som ikke passer”. Det er et kort og kontant svar som nemt er til at forholde til sig til. Men vi skal ikke lade os narre så let, for i praksis er løgnen langt mere kompliceret, og der findes mange flere bud på hvad en løgn er. Det, der først popper op i mit hoved, når jeg hører ordet løgn, er den form for løgn, hvor man kender sandheden og aktivt fortæller noget andet, eller laver om på dele af fortællingen. For eksempel at sige at jorden er flad, og at 2+2 er 5, selvom man godt kender sandheden. Men jeg synes langt fra, at dette er den eneste måde at lyve på. Genfortæller man fortællingen uden at sige noget direkte usandt, men derimod undlader noget af fortællingen, har man så fortalt en sand historie? Man har efter min mening ikke direkte løjet, men hvad nu hvis man undlod det allervigtigste i historien? Noget som måske ville have ændret hele stemningen og handlingen. Så har man vel fortalt en anden historie, men har man løjet? Kunne det også være en løgn at undertrykke en følelse eller en lyst? Dette er der mange holdninger til. Er man et uærligt menneske, bare fordi at man er uærlig? Efter min mening er det ikke i orden at lyve, og jeg synes, at man bør holde sig til sandheden, hvis det er en mulighed. Jeg beskriver mig selv som et ærligt menneske, og det synes jeg også, at jeg er det meste af tiden. Nu siger jeg ”det meste af tiden”. Er den del med at være et ærligt menneske så en løgn? Nej, det synes jeg ikke. Jeg ved godt, at jeg ikke er ærlig i alt det, jeg siger, men hvis det gør mig til et uærligt menneske, så er alle andre mennesker i verden også uærlige. Jeg tror ikke på, at man kan være ærlig i alle sammenhænge.

Det er jo ikke ligefrem fordi, at vi går rundt og fortæller den ene røverhistorie efter den anden, men i hverdagen tror jeg at vi alle lyver lidt en gang imellem. Hvor mange gange har man ikke siddet til bords hos en vens eller en kærestes forældre og spist op og sagt tak for mad, selvom det smagte forfærdeligt. Man kunne jo også sige, at man var mæt, men det ville jo være en direkte løgn. Hvor mange gange har man ikke sagt til sin buttede veninde, at hun ser flot ud i sin nye kjole, selvom den foldede de helt forkerte steder. Man ville jo så nødig fornærme hende ved at sige, at hun burde have købt den to størrelser større. I sådan en situation kunne man selvfølgelig også bare sige, at det vigtigste bare er, at hun føler sig tilpas i den. Så har man i hvert fald ikke sagt noget, der var uærligt, men man har samtidig ikke sagt sandheden. Har man så løjet?

”

Nogle løgne er også bare for at beskytte andre mod sandheden. Derfor kan det for eksempel være svært at få sig selv til at fortælle andre, hvis de har noget mellem tænderne.

Fristet til at ændre på virkeligheden Men hvad er det, der er så galt ved at lyve? Nogle vil sige, at det er etisk ukorrekt. Andre vil sige, at det er et tillidsbrud. Jeg synes ikke, at en løgn gør en til et monster. Vi har alle løjet, og vi gør det hver dag. Man kan let fristes til at ændre på virkeligheden, og jeg tror, at dette kun er naturligt. Vi alle har en trang til at beskytte os selv, og derfor kan vi let komme til at fyre en løgn af i ny og næ, for at undgå at komme i problemer eller at blive afsløret i noget. Nogle løgne er også bare for at beskytte andre mod sandheden. Derfor kan det for eksempel være svært at få sig selv til at fortælle andre, hvis de har noget mellem tænderne. Det er lettere ikke at sige noget og bare holde sin mund lukket, så man ikke kommer til at ydmyge dem. På denne måde tror jeg, at det er en del af vores hverdag at lyve, men at det ikke nødvendigvis gør os alle til løgnere. Så burde en lille hvid løgn ikke være i orden? Bare det ikke tager overhånd, og bare vi husker vores værdier og morale. Bare vi husker at tænke på os selv og andre, og bare vi ikke kommer til at misbruge tilliden fordi vi lyver.

AKKORDEN JUNI 2015

Af Laura R. Have Rigtig mange unge tager ikke direkte videre i uddannelsessystemet. Dette er dog ikke politikernes største ønske, de ønsker nemlig, at vi unge skal gå den lige vej fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Der er mange grunde til, at unge ikke tager direkte videre fra folkeskole til ungdomsuddannelse, det kunne f.eks. være, at man tager en tiende klasse på enten efterskole, privat– eller friskole, det kunne være, man tog ud at rejse et år, eller at man har brug for en uddannelsespause. Fantastisk efterskoleår Som nævnt kunne en grund til, at man ikke går direkte videre i gymnasiet være, at man tager en tiende klasse på efterskole. Rigtig mange unge i dag vælger at tage på efterskole enten i 9. eller 10. klasse. Dem, der tager i 10., tager et år, som for nogen ikke nødvendigvis er, fordi de har brug for det, men fordi de gerne vil have et år, med det de brænder for, f.eks. musik, kunst eller sport, og fordi de gerne vil have et år med fællesskab og sammenhold. Hvis man tager 10. klasse på efterskole, skal man ikke have så mange fag som i 9., og der er nogen fag, man kan vælge fra, hvis man ikke har brug for dem, eller hvis man bare ikke ønsker at have dem. Derfor har man i 10. klasse mere fritid og mere tid til det, man brænder for. Hvis det f.eks. er musik, kan man have flere sammenspilshold og øve mere på sit instrument. Man har også mulighed for at have flere valgfag og flere fritimer, hvor man har tid til at slappe af eller lave lektier, hvis det er det, man har brug for. Nogen tager også 10. klasse som et lidt mere afslappende men stadig travlt år. Hvis man sammenligner med 9. klasse, er 10. i hvert fald mere afslappende. På en efterskole får man også et fantastisk

AKKORDEN JUNI 2015

Foto: Maja Lise Pyndt

sammenhold og en masse nye venner, hvilket er noget af det, der kan gøre et efterskole år til et af de mest fantastiske år i ens liv. Man bliver også klædt godt på til at gå videre i gymnasiet. Skoletræthed En grund til at man måske afbryder sin uddannelse eller holder en uddannelsespause kan også være, at man er skoletræt og ikke orker mere skole. Det er også derfor, at nogen tager på en erhvervsuddannelse som f.eks. håndværker, for ikke at skulle have så mange skolefag men være mere praktiske og komme ud at prøve tingene. Nogen af dem der er skoletrætte tager ud at rejse et år, inden de tager videre i systemet, eller hvis de får nok imens de tager en ungdomsuddannelse, kan de også holde et år fri og tage ud at rejse, hvorefter de så kan komme tilbage på den årgang, de nåede til, inden de tog ud at rejse. Nogen vælger også at

droppe ud af gymnasiet, da det kan være for meget, hvis man måske ikke er så boglig stærk, eller hvis man bare er skoletræt. Dyrt for staten Politikerne ønsker, at de unge skal gå den lige vej gennem skole og uddannelse, da det bl.a. koster flere penge for staten, at unge holder uddannelsespause, afbryder deres uddannelse m.m. Der bliver brugt 4,2% af landets samlede udgifter til skole på, at unge farer vild/holder uddannelsespause, tager 10. klasse osv. De 4,2% svarer til 5,8 milliarder kroner, hvoraf de 3,7 mia. bruges på ekstra uddannelsesudgifter til de unge/elever, der bliver forsinket med deres uddannelse. De 1,6 mia. bruges på uddannelsesudgifter til de unge, der aldrig gennemfører deres ungdomsuddannelse, og de sidste 500 mio. bruges til de unge, der er på produktionsskoler.

De voksne skal næsten altid lave et ideal af, hvad vi unge er, så vi bliver til det. I stedet synes jeg, at de skulle give os plads til at udvikle os til dem, vi gerne vil være, og stoppe med hele tiden at fortælle, hvad det rigtige og forkerte er for os.

Kære alle generationer over mig... Jeg er 15 år gammel i året 2015. Jeg er vokset op med facebook, instagram, snapchat og alle andre sociale medier, hvor vi kan sidde og stalke hinanden. Jeg skal altid forholde mig til, hvad alle andre laver, hvordan se ser ud, og hvad de ejer af fancy ting. Men jeg er vant til det. Jeg er vant til, at folk godt kan lide at vise sig, hele min generation gør det. På de sociale medier handler det nærmest kun om os, fordi vi er vokset op i en generation, hvor det nærmest er unormalt, hvis vi ikke viser os frem hele tiden. F.eks.er det unormalt hvis en pige på 16 ikke har en facebookprofil, hvor hun har et kønt profilbillede med mange likes, som alle kan kigge på. Men for at forsvare min generation: Det ikke os, der laver samfundsbilledet af unge. Det er de voksne. Det er de voksne, der har opdraget os til at være sådan. Det er jo også de voksne, der laver programmer som X-factor, Topmodel og så videre, og hvad der ellers findes af programmer, hvor man skal vise sig selv, sit udseende og sine talenter. Det er de voksne, der kommer med alle slankeartiklerne. Det er dem, der laver tøjet, så det passer størrelse x-small og ikke x-large. Det er også de voksne, der gerne vil have, at deres børn går i noget pænt tøj og spiser det rigtige, så deres børn kan blive vist frem på den rigtige måde. Der skal være plads til alle - dem der gerne vil vise sig, og dem der ikke vil. Men det er ofte voksne, der ikke giver plads til de unge, som bare vil sidde på biblioteket og læse, for det er i hvert fald tit dem der er noget galt med. Forældrene bliver jo bekymrede, hvis deres lille elskling ikke er ude og lege social og vise sig selv og sine talenter. Forældrene presser for det meste deres børn ud i fritidsinteresser, så igen at deres børn kan vise sige selv og deres talenter. Forældrene vil gerne vise sig selv igennem deres børn, for så at børnene bliver bebrejdet, at de er for opmærksomhedskrævende.

Jeg synes, at de voksne har for travlt med at kritisere os, i stedet for at se på alle de gode ting, vi gør. De presser os langt ind i uddannelsessystemer, som vi med glæde følger og endda bliver i, i for lang tid. Vi vil så gerne vise dem, at vi godt kan, at vi næsten prøver for hårdt, og der er det så, at alting åbenbart kommer til at handle om os. Vi vil gerne bekræftes af de voksne. Det er min teori.

”

Jeg håber, at vi i fremtiden vil lade være med at kritisere hinanden på tværs af generationerne. Vi bliver nødt til at sætte os i hinandens sted. Forstå hinanden.

Jeg håber, at vi i fremtiden vil lade være med at kritisere hinanden på tværs af generationerne. Vi bliver nødt til at sætte os i hinandens sted. Forstå hinanden. Jeg vil prøve at sætte mig i de ældre generationers sted, ligesom jeg håber, at de vil finde forståelse i min. Det kan være rigtig svært at være ung i 2015, ligesom det sikkert også var i 1980. Generelt er det svært at være ung og at have nok selvtillid som ung, så at man finder bekræftelse i diverse ting såsom tv-programmer og sociale medier, synes jeg ikke vi skal bebrejdes. I det hele taget gider jeg ikke kritiseres for den måde, jeg er ung på. Vi er alle forskellige. Vi lever i forskellige tidsaldre, med forskellige perspektiver. Jeg vil leve min ungdom fuldt ud, vise mig eller ej.

På vegne af min generation, Mathilde Oszadlik , gæsteskribent

AKKORDEN JUNI 2015