Akkorden 2014 - #1

Page 1

OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK - OKTOBER 2014

FRA BØRNEMUSIK TIL DØDSMETAL

AKKORDEN OKTOBER 2014

1


REDAKTION Asta Stidsen Gustav Busk Fenger Laura Have Emma Skriver Møller Anna Rude Jensen Ida Glambæk

4

REDAKTØR Birthe Andersen

OLLERUP EFTERSKOLE Svendborgvej 10 5762 Vester Skerninge Tlf.: 6224 2419 www.ollemus.dk mail@ollemus.dk

6

FORSIDEFOTO Asta Emilia Andersen Fotograf: Maja Lise Pyndt Jonsén

15 3

I det musikalske økosystem plejes talenterne. Forstanderen har ordet

12 OE’s look alikes Six City Stompers

4

Fra børnemusik til dødsmetal

13

Karens klumme

6

En guddommelig uge på OE

14

Voxpop Jan Harbeck Qartet

8

Modige elever konkurrerede på ord 15

Lunch Beat

16

Velkommen til kommende arrangementer

10 Ny rytmisk korleder på OE

2

AKKORDEN OKTOBER 2014


Af Jesper Vognsgaard, Forstander

I fodboldens verden, ja i hele sportsverdenen er det god tone at pleje de store talenter. De store sportsorganisationer bakker op, støtter økonomisk og bygger flotte træningsfaciliteter til talenterne. Sådan er det bare ikke alle steder. For talenter der spiller klassisk musik er det lidt anderledes. Der er god tradition i Danmark for at vi spiller og lytter til musik. Også den gode gamle – som f.eks. Carl Nielsen skrev den. Og snart begynder en storstilet fejring af Carl Nielsens 150 års fødselsdag (han er født den 9. juni 1865). Derfor er det i sandhed godt, at der er gode orkestre, der kan spille denne musik. Vi skal huske at nyde musikken. Det er ikke en selvfølge, at vi i Danmark har disse orkestre. Senest har DR valgt at lukke et symfoniorkester (DR Underholdningsorkestret) – der kan spille alt fra symfonier til tidens toner og pop. I stedet prioriterer DR Xfaktor og Den Store Bagedyst, hvor glade, velmenende amatører kæmper en brav kamp for at få lidt berømmelse. Ind i mellem bliver der også opdaget små talenter. Men ofte er den musikalske kvalitet tvivlsom. Nu er det jo heller ikke musikken, der er omdrejningspunktet i X faktor – det er dommerne!

Paradoksernes tid er ikke forbi Virkeligheden er indimellem lidt paradoksal. Vi får glade amatører, der ind imellem ikke kan ramme en tone eller bryder sammen for åben skærm - da de slet ikke kan forstå, når dommerne fortæller, at de ikke kan synge. Det paradoksale ligger i, at seerne med nedlæggelsen af DR Underholdningsorkestret fratages en mulighed for at opleve professionelle musikere, der kan spille og synge. Sat på spidsen har de professionelle i DR Underholdningsorkestret tabt til amatørerne. Hvis vi gerne vil lytte til Carl Nielsens flotte musik efter 2015 – skal vi værne om både vores orkestre og om uddannelsen – der fører til, at unge mennesker kan besidde en plads i de danske klassiske orkestre (der er tilbage). Hvis den danske kultur med fornem klassisk musik skal holdes i live, skal vi værne om – og pleje de unge mennesker, der øver sig – for at blive dygtige til at spille på et klassisk instrument. Vi skal selvfølgelig også værne om jazz, rock og folkemusikere. Her er mit ærinde blot at rette lys på en del af vores kulturarv, vores tradition og musikalske ballast – nemlig de unge mennesker, der spiller klassisk musik. Det musikalske økosystem Som et kulturelt oplyst samfund bør vi arbejde på at skabe et musikalsk økosystem, der sikrer, at der til stadighed er musikere, der mestrer de klassiske instrumenter. Sat lidt på spidsen er vores historiebevidsthed sat under pres, når DR bare kan lukke et gammelt og anerkendt orkester.

Vores selvbevidsthed risikerer også at få ridser i lakken, hvis ikke vi tager talentplejen alvorlig og støtter op om de børn og unge mennesker, der har talent og gerne vil øve sig. I sportens verden er det god tone at tale om talentpleje. Her er der ofte penge og fine faciliteter. Her står sponsorer til rådighed for at hjælpe unge forbilleder frem. Hvad skal der til, for at den samme bevågenhed rammer de unge klassiske talenter? Jovist er der forskelle på fodbold, atletik, svømning og klassisk musik. Man konkurrerer jo ikke i 100 toner på tid på violinen eller den kraftigste tone på fløjten. Den klassiske/tidløse musik ”konkurrerer” på at skabe stemninger og gøre det muligt at synge såvel Jeg ved en lærkerede eller Maskerade – af Carl Nielsen. De musikalske talenterne skal plejes – så de får mulighed for at øve sig de berømte 10.000 timer, som det tager at blive dygtig. Måtte unge klassiske musikere få forhold, der i realiteten giver dem mulighed for at blive så dygtige – så de kan føre musikarven videre til næste generation. Det er i denne sammenhæng, at den musikalske økosystem skal tænkes ind. Vi skal sikre en stadig tilgang af musikere og musikinteresserede. I musikkens verden (og i den folkelige sports verden) er der rigtig mange, der er glade for at synge i kor eller spille i orkester. Ved at sikre et musikalsk økosystem sikres en tilstrækkelig tilgang til den musiske verden, så vi også i fremtiden kan synge og lytte til Carl Nielsen.

AKKORDEN OKTOBER 2014

3


Af Laura Have Lørdag den 23. august var dagen for det årlige MGP i Symfonien på Ollerup Efterskole. Eleverne kunne i ugen op til finde ud af, om man ville stille op som band/solist eller, om man ville lave udsmykning, være jury m.m. Der var ti bands der meldte sig. Fredag aften gik vi i gang med at gøre klar, og hele lørdagen blev brugt på at udsmykke Symfonien, sætte borde og stole op, lave lyd og lys og meget mere. Lørdag aften gik det løs. Stemningen var fantastisk og publikum klappede, hujede og dansede med. I løbet af aftenen blev der spillet musik i alle mulige genrer lige fra børnemusik til dødsmetal. Værterne underholdt bl.a. med jokes mellem alle sange og gik meget op i “Hjort vs. And”, som var et spørgsmål både tilfældige publikummer og musikere blev spurgt om. Publikums tur til at stemme Der var mange juryer, som skulle blive enige om tre sange/bands der skulle gå videre, efter vi havde hørt alle sangene. De tre bands, der gik videre var, Sved feat. Buzzer, Friends in Blues og Vogel Holocaust. Efter de var gået videre, var det publikums tur til at stemme på den sang, de synes skulle vinde. Stemmerne blev talt op og vinderne blev…… SVED FEAT BUZZER med ”Hold me Tight.”.

4

AKKORDEN OKTOBER 2014


Af Emma Skriver Møller

Interview med vinderbandet Af Asta Stidsen

Freja, hvem er med i jeres band? - Emily Jones, Emil Grøndahl, Sebastian Petersen, Jonathan Rath (Buzzer) og jeg (Freja Bak). Hvordan kom I til at spille sammen? - Emily havde skrevet sangen “Hold me tight”, og vi havde sunget den i nogle dage. Emily, Emil, Sebastian og jeg er i samme kontaktgruppe og snakkede om at spille den til MGP. Vi hørte dagen inden at Jonathan var god til at rappe, og spurgte om han ville være med. Hvem har skrevet teksten og musikken? - Emily skrev sangen selv. Havde I regnet med at vinde? - Vi vidste, at den ville komme langt, da vi allerede havde sunget den for nogle elever. Det er en ørehænger og en sjov sang, og derfor havde vi forventet at komme langt. Hvordan føltes det da I fik at vide at I havde vundet? - Det var vildt fedt, at folk kunne lide vores sang. Det var dejligt at få respons for det vi havde lavet, og at hele efterskolen var så glade. Skal I blive ved med at spille sammen? - Vi har ikke spillet sammen siden, men kunne godt tænkes at vi begyndte at spille sammen igen.

AKKORDEN OKTOBER 2014

5


Teater, kreativitet, slavearbejde for Thor og hygge ved bålet; Sådan gik vikinge-tema ugen på Ollerup efterskole 14/15 Af Anna Rude Jensen På trods af diverse former for afpresning af lærerne var der ingen af OE’s elever, der var klar over hvad der skulle ske, da vi mødtes til første dag af temaugen i symfonien tirsdag morgen. Hurtigt stod det klart, at ugens tema var vikinger, og at dagene ville gå med følgende aktiviteter: Praktisk arbejde, kreativt værksted og teater. Efter at være blevet delt ind i gude-inspirerede hold efter højde og køn gik arbejdet straks i gang. Motivation var i top, da OE’s elever fik at vide at de otte hold skulle konkurrere i swag. Efter hvert modul bedømte lærerne det hold, de havde undervist, og udelte op til 100 swag, efter hvor godt der var blevet arbejdet.

6

AKKORDEN OKTOBER 2014

Efter bemærkelsesværdigt kort tid stod det klart, at det var de fire pigehold der tog føringen. Der blev arbejdet hårdt og motiveret. Især var der fokus på samarbejde, og kampråbene fløj ustandseligt gennem luften: Say whaaat? Say swag! Say whaaat? Say Frig! Vi er seje vi er små, vi er ikke til at slå! RØSKVA! Især Thor forstod at udnytte elevernes begejstring, eftersom en stor del af det praktiske arbejde foregik i hans egen baghave. Som Morten Kronstrøm udtalte: ”Der er ikke børnearbejde, det er voksenarbejde udført af børn”. Men i slutningen af ugen kunne elever og lærere endelig nyde frugten af det hårde arbejde i form af kunstværker i treklangen og udsmykkede træstammer ved bålpladsen.


En swaggeren årgang Torsdag formiddag skulle det endelig afgøres hvilke hold på skolen, der havde mest swag, og hvad resten af ugen skulle gå med. Som forventet vandt de højeste piger overlegent med miniput pigeholdet Røskva på en swag andenplads. Generelt sakkede drenge holdene langt bagud, hvilket heller ikke kan undre. Men på trods af OE’s knap så swag drenge er årgang 14/15 stadig den mest swag overgang, skolen nogensinde har oplevet. Natløb og bålhygge Den optjente swag skulle bruges af hvert hold til at købe udstyr og mad til aftenens aktivitet. Der blev budt på presenninger og træstammer, men især Oreos og Yankiebarer gik højt. Efter auktionen skulle der bygges bålpladser og shelters, hvilket for nogle hold gik bedre end for andre, jeg nævner ingen navne, Odin. Den første del af aftenen gik med bålhygge og god mad, mens der senere var planlagt en spændende konkurrence, der udfordrede eleverne på styrke, hurtighed og intelligens. Lærerne optrådte som guder, der skulle guide holdene gennem aktiviteterne, og især Agners og Pouls kostumer var yderst overbevisende. Til slut blev vinderen kåret, og der blev uddelt præmier, som kunne nydes ved bålet resten af aftenen. En dramatisk afslutning Efter en sen morgenmad om fredagen skulle en hyggelig uge afsluttes. Der blev ryddet op og gjort rent, så alt var klart til den allersidste aktivitet: Teater. Alle holdene skulle fremføre det stykke, de havde arbejdet på ugen igennem. Hvert hold havde fået en historie fra den nordiske mytologi, en musikgenre, en teatergenre og et instrument at arbejde ud fra. Det endte ud i nogle sjove og originale skuespil, og der blev grint og hygget som afslutningen på en sjov og udfordrende temauge på Ollerup Efterskole.

AKKORDEN OKTOBER 2014

7


Hvad er Poetry Slam?

Af Asta Stidsen og Anna Rude Jensen

Poetry slam er en konkurrence på ord og mimik. Det gælder om at skrive en interessant, sjov, provokerende og udfordrende tekst, og fremfører den udtryksfuldt ved hjælp krop og stemmeføring. REGLER  Du skal have skrevet teksterne selv.  Du må ikke anvende nogen  former for rekvisitter.  Du må hverken være udklædt  eller nøgen.  Du må højst bruge 3 minutter og

10 sekunder.  For hver ti sekunder du går over

tid trækkes 0,5 point fra den  samlede vurdering.  Fem dommere bliver udvalgt

blandt publikum. De kan hver især uddele op til 10 point med et decimal. Den højeste og den laveste karakter bliver droppet. I alt kan man altså få op til 30 point.  Der er tre runder. De seks bedste fra første runde går videre og i anden runde vælges tre finale  finalister.

8

AKKORDEN OKTOBER 2014

I løbet af september måned 2014, blev eleverne på Ollerup Efterskole introduceret til poetry slam. To spændende dyster blev afholdt, hvor årgangens modigste elever kunne stille op og performe foran hele skolen. Hjernene lagt i blød Mandag den 8. oktober var poetry slam workshop dag på Ollerup Efterskole. Eleverne

blev introduceret til konceptet og blev delt op i pige- og drengehold efter navn. Hjernerne blev lagt i blød, og efter et par hyggelige timer havde hver eneste elev produceret et unikt slam, som blev fremført for holdet. Derefter var det gruppernes job at vælge de bedste digte og sende dem videre til poetry slam konkurrence i Symfonien. Der blev råbt og hvisket, grinet og klappet, og til sidst stod tre spændte slammere tilbage klar til at dyste i den første poetry slam finale for årgang 14/15. De tilbagestående tre var Noah Eduart med et interessant digt om hans kærlighed til skolens pedel, Jakob Drud om vores alles Bent, og Asta Nielsen om poesien bag et blankt stykke papir.


Efter nogle fantastiske, og til tider meget provokerende, digte var Kim klar til afgøre sagen og finde vinderen af årets poetry slam workshop. Salen var splittet, og efter grundige overvejelser måtte både Noah og Jakob kåres som vindere. Der var jubel i salen, og poetry slam var efter en kreativ dag blevet en integreret del af årgang 14/15 på Ollerup efterskole.

Tæt løb mellem poeterne Onsdag aften den 24/9 inviterede Kim til poetry slam, hvor fire modige elever konkurrerede med deres egne tekster. Entréen var noget lækkert, en pæn tegning eller et stort knus til vinderen. Deltagerne var Niels Jensen, Kristine Rønn, Malika Graff og Jonathan Rath. Første runde stod tæt. Anden runde måtte Niels improvisere og Kristine, Malika og Jonathan gik videre til finalen. De tre poeter stod tæt gennem hele aftenen, selvom de var meget forskellige i deres

digte. Jonathan indtog førstepladsen med karakteren 29,9, Malika fik andenpladsen med 27,6, og Kristine endte på tredjepladsen med 24,7.

Jonathans slam; runde 2 Jeg er bare / en stille og rolig gut / ikke så god til klokken / så aner tit ikke, hvad min tid skal bruges til / men hvem er du? / er du sådan en fin i hatten type, der er reserveret, der kun kan synge med på melodien, hvis du selv er bag klaveret / jeg er bare / en glad fætter med den rigtige film, men med den forkerte mad / men hvem er du? / er du sådan en / “spytklat flyt dig væk fra mig jeg skal hjem af nu” type? / er du sådan en firkantet A4 papir, stilforvirret spirrevip / der bliver smigret når de bemærker hipster gearet? / jeg er bare en normal løn slave / der arbejder fra 9 til 5 / og en af mange spillemænd der lever bedst af de beskidte penge / hvem du? / er folk ikke pisse ligeglad, når vi allerede godt ved det? / du er så nederen / og har sikkert et røv nederen job / du arbejder nok i en bager / som bager jomfru / med STORT JOMFRU/ du så meget en bitch, at rundstykker, nok ikke er de eneste håndværkere, du har haft i munden / du så meget en bitch, at du kun sælger Andrea kager / du er den største svans herinde / jeg har kigget /og efter du har lukket af fra dit lorte job / tager du på en lorte klub / og går / sådan / helt amok / (BEATBOX) / tilbage til dit liv / homie lad vær’ at lyv’ / folk har jo ikke forstået et klap af, hvad du har snakket om, siden du startede / de tror, du er en poetry slam jomfru / med stort jomfru / du spørg / vi spørger / hvem er du? / hvad kan du? / er du bedre end mig / fordi livet, det er død alvorligt / og S,P eller K/ er bestemt ikke en leg?/ (BEATBOX) / lad nu vær’ / hvorfor beatboxer du? / for at få deres opmærksomhed? / har du ikke noget at sige? / SINS / lad det nu blive / de ved jo ikke at du døjer med skizofreni. / AKKORDEN OKTOBER 2014

9


Interview

Af Gustav Busk Fenger

Til sommerferien 2014 valgte skolens korleder Ulrich Klostergaard andre udfordringer. OE har derfor ansat Kenneth Seholt som ny rytmisk korleder. Hvad var grunden til, du valgte OE? - Det var fordi, at OE er et ønskested at komme hen for sådan en som mig. Når man nu elsker musik, og så får en stilling på en efterskole, som vægter musik så højt, var bare fantastisk. Så jeg krydsede alt, hvad jeg havde på mig, dengang jeg søgte stillingen.

10

AKKORDEN OKTOBER 2014

Hvad glæder du dig mest til her det næste års tid? - Det er korkoncerterne! Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg hørte sidste års elevhold sidst på året, efter jeg var blevet ansat, og så var jeg ude og høre to af deres koncerter og var meget, meget glad og meget positivt overrasket over, hvor meget man kan nå på et år. Det skal vi også nå i år, og det glæder jeg mig så meget til. Hvad lavede du inden du kom til OE? - Jeg har været højskolelærer og efterskolelærer, og senest har jeg været ni år på en friskole som musiklærer. Har du selv gået på efterskole? - Nej, desværre. Men jeg har gået på højskole og på højskolen, der havde jeg medie som hovedfag.

Man træder ind i et rum Hvis du skal sammenligne OE med andre efterskoler, du har været på, hvad er så den største forskel? - Jeg har jo været på Vesterdal Efterskole før, og jeg synes faktisk, at den ånd som er her, svarer meget godt til den, som også er på Vesterdal. Der er ikke så mange regler, man tager ansvar, altså man forventer, at eleverne tager ansvar og går tillidsfuldt til hinanden, og det gør man også her.

OE er et ønskested at komme for sådan en som mig.

Hvordan har det været at overtage koret efter Ulrich, som har været her så mange år? - Jeg synes ikke, det har været svært, men der har været meget. Udefra har der været meget fokus på det, altså folk der kender koret og skolen, har haft nogle forventninger, som jeg lige skulle finde ud af. Altså man træder ind i et rum, hvor der ligesom er nogle forventninger til noget. Men det har ikke været svært, fordi jeg synes, jeg er blevet taget godt imod her, så derfor har det været med opbakning, at jeg er trådt ind i det.


Det er en styrke, at man kender sig selv og står ved den, man er.

Hvem er dit forbillede? - Som musiker? Mmmm, det ved jeg ikke...lige nu er jeg optaget af Peter Bastian . Han har jo skrevet en klassiker “Ind i musikken”, og så har han også skrevet en, der hedder ”Mesterlære” her inden for de seneste år. Jeg har læst de to bøger, og jeg synes, de er interessante, Men jeg ved ikke, om det er et forbillede, men en inspirationskilde. Hvad er din styrke? - Min styrke? Jamen, det er vel mit hold i mig selv. Altså jeg synes, jeg har meget godt styr på, hvem jeg er som person. Det tror jeg er en styrke, når man møder folk, at man kender sig selv, og står ved den, man er. Hvad er din svaghed? - Det er, at jeg gerne vil alle mennesker det godt. Og det er nogle gange en svaghed, fordi man løber ind i nogle øretæver, men jeg synes jo, at vi skal finde det gode i alle mennesker,

og det vil jeg jo gerne fremelske. Upcoming ungdomsband Hvad drømte du om da du var 16? - Jeg drømte..., hvad drømte jeg om? Sådan fremtidsønsker? Jeg tror ikke, jeg drømte om at blive musiker som sådan, det havde jeg ikke de store drømme om. Jeg var i gang som pianist jo og spillede i band, vi var jo upcoming i det odenseanske musikliv, mig og mine klassekammerater. Så vi havde jo nok nogle drømme om at skulle lave noget musik på en eller anden måde. Eller det havde jeg i hvert fald nogle drømme om. Jeg er gået en almindelig stille og rolig skolegang uden at satse fuldt ud på musikken. Hvad er den største oplevelse i dit liv? - Det er at få familie. Skabe en familie og få børn, børn er jo en fantastisk gave, i hvert fald i mit liv. Jeg kan ikke forestille mig, at

noget kan opleves større. Så er der selvfølgelig alle de der goder af rejser og ting, man har været ude og opleve, men men men, det med at få børn og opleve børn og deres opvækst, det synes jeg, er en kæmpe gave.

FAKTA Kenneth Seholt Alder: 45 Bopæl: Ringe Uddannelse: Den frie Lærerskole, Rytmisk Korleder på Det Jyske Musikkonservatorium Tidligere arbejdspladser: Ringe Friskole, Vesterdal Efterskole, Andebølle Ungdomshøjskole Kone: Lise Børn: Frederik, Marie og Frida

AKKORDEN OKTOBER 2014

11


Af Ida Glambæk og Laura Have

Andreas Maegaard

Elvekjær og Cyron Melville

Niels Traun Jensen og Ron Weasley

Esben Sivebæk og Arthur

Malika Sia Graff og Sawsan fra MGP missionen

Kommende koncerter i Symfonien

Six City Stompers Af Emma Skriver Møller Onsdag den 22. oktober besøger Six City stompers Ollerup efterskole. Six City Stompers består af 6 unge talentfulde og anerkendte musikere, der sætter en meget høj musikalsk standard og bidrager med et frisk pust til den traditionelle jazzscene. Alle medlemmer af bandet har en barndom med Louis Armstrongs musik til

12

AKKORDEN OKTOBER 2014

fælles. Ikke mange unge spiller klassisk, traditionel og New Orleans Jazz, og med deres kærlighed til genren, var det derfor naturligt for de seks drenge at danne bandet. Six City Stompers spiller vokal-jazz, med crooner og saxofonist, Mads Mathias, i front, men også smukke instrumentale arrangementer. Deres glød og glæde er let at høre, når de spiller, og med deres alder og entusiasme opfrisker de jazzscenen og tiltrækker et yngre og bredere

publikum. Bandet blev dannet i 2004 og har siden da turneret i de fleste skandinaviske lande, samt i andre dele af Europa.


Af Karen Nice Gæsteskribent Hele bindingen i musikken findes i ét instrument. Uden denne ville musikken bare være en klump af usammenhængende lyd. Pulsen, rytmen, hjertet. Alt sammen i dette instrument, der indeholder den smukkeste lyd af dem alle. Bassen er jo egentlig ikke noget man umiddelbart lægger mærke til, når man lytter til et stykke musik. Den er der bare. Men den er der altid. I forskellige afskygninger. I rockmusik er der ofte en bas, meget lig med en guitar, men med fire strenge i stedet for seks. I et stort orkester, er det ofte en stor kontrabas der tager ’føringen..’ I et a cappella kor, er det basstemmerne, som i samspil med tenorerne skaber stemningen. Og sådan kan man blive ved. Den er der altid. Den er baggrundsstøjen, den der lægger bunden, ’limen, you name it…” Jeg har heller aldrig skænket den en tanke, før der pludselig havnede en i mine arme. Hvad der tiltaler mig mest, er kombinationen imellem at skulle kilde strengene i højre hånd, samtidig med at venstre hånd skal presse hårdt ind på dem. Hænderne er i evig konflikt. Det er en magtkamp. Hvem bestemmer? Hvem overtager magten?

lelse. Det samme er bassen. En meddelelse til os alle. Når jeg sidder her, med hovedtelefonerne godt stukket ind i ørerne og med Spotify på fuld styrke, kan jeg ikke holde min koncentration væk fra bassen… en stemningsvækker. Jeg har været til koncerter med amatørbands, som ikke havde bassister, eller hvor bassisten spillede for meget, og legede med den, som om det var en guitar. Hvorfor ødelægge musik på den måde...? Det er jo ikke noget man siger højt til de pågældende musikere, men det er noget man sidder og tænker, når man lytter til det. Det er en skam, at vi som mennesker føler begrænsninger for hvornår vi må -, og hvornår vi ikke må ytre os om noget. Danmark ville være et andet sted at være, hvis vi faktisk fulgte den ytringsfrihed, som er blevet pålagt os. Også når det gælder musik. Når man ser et band man ikke kan lide, og som man har en tilknytning til, er det naturligt, at man holder sin mund med fejlene, og fokuserer på det positive. Det er en skam, for hvis man ikke hører om sine fejl, kan man aldrig rette dem. Men for at vende tilbage til hvad det hele handler om, nemlig bassen, håber jeg at jeg som bassist, kan formidle et budskab til folk, som musikere med andre instrumenter ikke kan: nemlig, at uden et omdrejningspunkt, er der ikke nogen struktur. Ingenting. Bare omkringfarende elementer som leder efter deres holdepunkt. Bassen.

Den er baggrundsstøjen, den der lægger bunden, ’limen, ‘ you name it…”

Alle er musikalske. Det er et faktum. Sandheden er, at det i høj grad er bassen, der gør det. I samspil med stortrommen, skaber det en harmoni, der gør en tydelig forskel for lytteren. Pulsen og bassen er det, man kan høre, når der bliver holdt fest i byen, eller inde på nabogrunden. Det minder mig om indianernes traditioner med røgsignaler. De kunne ses på mange kilometers afstand, som en meddeAKKORDEN OKTOBER 2014

13


Kommende koncerter i Symfonien

1 Hvad er det sværeste ved at gå på efterskole? 2. Hvad er det bedste ved at gå på efterskole? 3. Hvad er det første du ville redde, hvis skolen brændte? Vita Petersen Sang, Svendborg 1. At man ikke har så meget tid alene 2. Folk er så søde ❤ Vita elsker alle ❤ 3. Jonathan Jørgensen Søren Quist Trommer, Svendborg 1. At passe ind 2. Vennerne og fællesskabet 3. Kamera Troels Wille Guitar og trommer, Holbæk 1. Det er svært ikke at have det sjovt 2. Det er så svært at have det nederen, fordi OE er så hip 3. Lysestagen på værelset

En powerfuld jazzkvartet gæster Symfonien onsdag den 12. november. Gruppen spiller en række nøje udvalgte jazzstandards dansende ballader, klassiske og uptempo-numre. Kvartetten formår at spille ekstremt stilsikkert samtidig med, at de enkelte musikeres baggrund og personlighed står så utrolig stærkt. Jazzens arvesølv med evigtgyldige melodier i friske fortolkninger. Jan Harbeck, sax, Henrik Gunde, piano, Esben Lamb von Lillienskjold, trommer og Eske Nørrelykke, bas. Jan Harbeck er tydligvis i sit es som jazzmusiker. Han er en etableret saxofonist i det københavnske jazzmiljø, og han har fået skabt sig en godjazzkvartet. Men det har ikke været en walk over for Jan Harbeck at nå dertil, hvor han er nu. Han er et skoleeksempel på den unge knægt fra Jylland, som finder ud af, at han vil være jazzmusiker, selvom det ikke er den mest sikre levevej at vælge, når man vokser op i Aalborg.

Noah Eduard CammelbeeckBentzen Bas og guitar, Valby 1. Når man ikke har slik på værelset 2. Alle de babes der er her 3. Jens Amalie Mimoune Trompet, Glamsbjerg 1. For mange lektier på samme tid 2. Stemningen, det hele 3. To betydningsfulde halskæder Emily Jones Guitar, sang og klaver, Roskilde 1. At være så langt væk hjemmefra 2. At kunne have så mange venner, som har samme interesse 3. Tandbørste med tandpasta Maia Leitner Klaver, klarinet og sang, Odense 1. At man hele tiden skal være social, for hvis man går ud, så går glip af noget 2. At være social, masser af venner, musik 3. Alice

14

AKKORDEN OKTOBER 2014

Wauw, se lige den booty!

Er det ikke Morten Kronstrøm?

Han må gerne spille på min cello...


Hvis det er første gang, du er til Lunch Beat, skal du danse! Af Anna Rude Jensen Torsdag den 4. septemper var det kombinationen af dans, musik og spisning, der var i fokus ved frokosttid da det nye koncept Lunch Beat blev indført på Ollerup Efterskole. Dj villy stod klar bag computeren, da der torsdag middag blev

fyret op under et kæmpe udendørs anlæg foran spisesalen. Køkkenholdet var rykket ud, og der blev serveret, som altid, lækker mad i plastiktallerkener af lærere iført pink høretelefoner. Der gik ikke mange minutter, før alle tallerknerne var tomme, og eleverne var på fødderne. Resten af frokosten gik med dans og hygge under den bagende sol, før der igen blev kaldt til time, som eleverne gik

Lunch beat regler: 1. Hvis det er første gang du er til Lunch Beat, skal du danse. 2. Hvis det er anden, tredje eller fjerde gang du er til Lunch Beat, skal du danse. 3. Hvis du bliver for træt til at danse til Lunch Beat, så vær venlig at spise din frokost et andet sted. 4. Du snakker ikke om dit job til Lunch Beat. 5. Alle som er til stede til Lunch Beat, er din dansepartner.

til med fornyet energi og godt humør. Lunch Beat er et svensk koncept, som først blev afholdt i Stockholm i 2010. Siden da har det spredt sig verden over og er blevet et globalt fænomen. Over 90 byer i alle dele af verden har allerede afholdt Lunch beat, og flere og flere tager ideen om en alternativ frokostpause til sig.

6. Lunch Beat må ikke vare længere end 60 minutter og skal foregå ved middagstid. 7. Lunch Beat skal altid sørge for et Dj set og et måltid mad til deres gæster. 8. Der serveres altid gratis vand til Lunch Beat. 9. Lunch Beat er et stoffrit miljø. 10. Alle kan arrangere Lunch Beat alle steder, så længe det er annonceret som en offentlig begivenhed, er et nonprofit arrangement og følger disse regler.

For mere information besøg: www.lunchbeat.org

AKKORDEN OKTOBER 2014

15


Har du igen set Gossip Girl uden mig, Poul!? Det er simpelthen ikke i orden, du sover p책 sofaen i aften!

AKKORDEN OKTOBER 2014


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.