Akkorden #3 - Årgang 2013 / 2014

REPORTAGE FRA GALLA FACE TO FACE ELLER FACEBOOK 1

OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK - MARTS AKKORDEN MARTS 20142014

REDAKTION Karen Møller Jørgensen Louise Mandrup Bach Thormod Kamban Asger Skov Velling

REDAKTØR

6

Birthe Andersen

OLLERUP EFTERSKOLE Svendborgvej 10 5762 Vester Skerninge Tlf.: 6224 2419 www.ollemus.dk mail@ollemus.dk

15

FORSIDEFOTO Thomas Ipsen, Nikolaj Nyholm Bangsgaard og Malthe Johansen Årets Gallafest

9 2

Hvad har de gang i - er verden af lave? Forstanderen har ordet

15

Hvem bærer ansvaret for grøn mode?

Vor Frue – Faust – Pegasus - tre meget forskellige koncerter

18

Face to face eller Facebook

6

Interview med Bo Stief

20

OSO på OE

9

Jernmanden og Træmanden Interview med skolens pedeller

21

I kamp for en bedre verden

23

Bobler

24

Gåder

4

11

Bobler

12

Gallafest

14

OE på catwalken

2

AKKORDEN MARTS 2014

Af Jesper Vognsgaard, Forstander

Når man kaster et hurtigt blik ud i den store verden, er der ind i mellem meget at undres over.

På en dejlig forårsdag, hvor efterskoleeleverne strømmer ud i parken og glædes over solen og over at kunne smide vinterjakken, kan man høre i radioen, læse i avisen eller se i tv'et - at den er gal i Ukraine! Putins soldater vandrer frem og tilbage med skarpladte våben (dog blottet for russiske kendetegn) for at sikre, at Ukrainerne er låst inde på afgrænsede militære områder. I følge Putin er der slet ikke tale om russiske soldater. Han betyder offentligt, at han intet kender til disse soldater. Hvordan skal han dog også vide, hvad soldaterne laver på Krimhalvøen? Han kender jo ikke alle russere - vel! Alle kan jo (ifølge Putin) købe en russisk militæruniform og et gevær og tage opstilling i en velorganiseret (russisk) plan.

Jo, det er noget af en krudttønde - derude på Krim. Her går vi bare og frygter, at nogen begynder at skyde. Hvad kan der så ikke ske? Men bare rolig, der bliver næppe varm krig mellem øst og vest. Vi må håbe, at det "kun" er en retorisk øvelse med trusler om økonomiske sanktioner osv.

Jo, der er så meget, som jeg ikke forstår! Det kan også være

vanskeligt at forstå, at Putin har den opbakning han har - i Rusland. Det kan være vanskeligt at forstå, hvordan det er lykkedes ham at få de olympiske lege til Sochi. Sochi har nemlig et fugtigt subtropisk klima og det varmeste klima i Rusland. Hvordan passer det lige med vinter OL? Jo, Sochi fik Putin-OL - helt uden snyd og korruption. Det siger Putin selv.

Det er dog ikke kun situationen i Ukraine, der undrer mig for tiden. Min egen liste over forundringer er stadigt voksende. Jeg undres også over, om vi nu igen skal igennem det der cirkus med, at "jeg er da bestemt ikke kandidat til en international toppost" (som vi alle tydligt husker, fra dengang Fogh blev ansat i NATO) - nu da Helle Thornings navn igen og igen står at læse i forbindelse med et job i EU. Åh, de politikere. Nogle gange prøver de at lede os alle - andre gange er der mere tale om politikerlede. Tænk f.eks. på de politikere der vågner op og bare kan mærke, at i dag er jeg ikke længere SF'er men Socialdemokrat for så at skifte arbejdsplads (for arbejdet vil de jo gerne beholde).

Det er som om, at det ikke betyder noget, at man dermed bedrager de vælgere, der i god tro har stemt dem ind på et værdigrundlag.

Der er dog meget andet end politikere, der undrer mig. Deres politik for eksempel. Hvad med klima- og miljøpolitik? Varmen kommer. Dejligt. Det har været en mild vinter med næsten ingen sne og masser af dejlig varme.

Dejligt. Vejret er unægteligt ble-

vet mere omskifteligt. Nogle vintre er hårde, lange og fulde af sne i halve meters bunker. Andre vintre er milde som en engel.

Er det tilfældigt eller er det et udtryk for, at vi mennesker sviner derude i naturen? Hvis det er menneskeskabt, hvad al visdom siger det er, er det godt nok for galt. Tænker vi os da ikke om?

Men det er dejligt med de milde vinde! Jeg kan blive tilhænger af global opvarmning.

Louis Armstrong indsang i 1967 evergreen'en What a Wonderfull World. Der er tale om en næsten ultimativ hyldest til jorden og til alle børn, der vokser op. Da sangen udkom fik den hård kritik.

Hvordan kunne Armstrong dog synge om den vidunderlige verden i en tid med krig i Vietnam?

Dette fik den store kunstner til at indsynge sangen en gang til - i samme arrangement, men denne gang med en messende introduktion, hvor han gjorde tydeligt opmærksomt på, at det da ikke er verden, der er noget galt med - men nok den måde vi behandler hinanden og kloden på.

Fra Højskolesangen, What a Wonderfull World: I hear babies cry. I watch them grow.

They’ll learn much more than I’ll ever know And I think to myself: What a wonderful world.

Der er meget godt at glædes over. Der er så smukt derude.

Måske især nu, hvor foråret har ramt os. Men ind i mellem undres jeg.

AKKORDEN MARTS 2014

3

- tre meget forskellige koncerter Af Louise Mandrup

Nytårskoncert i Vor Frue kirke i Svendborg den 12. januar 2014: Spændingen ulmede i os alle, da vi går på værelset efter middagsmaden for at tage vores nye kortøj på. Stemningen i bussen var hektisk, har vi mon glemt noget, kan vi huske alle teksterne, hvem var det nu lige jeg plejede at stå ved siden af på korpodierne.

Den første koncert var om eftermiddagen klokken 16.00, her var det kun venner og familier der var til stede. Det gav os ro i maven, for lige meget hvordan det ville gå, så ville vores familier og venner være imponerede og stolte over os og hvor meget vi lært på så kort tid. Til Nytårskoncerterne optrådte også Vokalgruppen og Klassisk Ensemble, som er to musikvalgfag på Ollerup Efterskole. Hjertebanken og de sve-

4

AKKORDEN MARTS 2014

dige håndflader gik over efter noget tid og blev erstattet med glæde, forventning og hungren efter den næste koncert, som så heldigvis kom lige bagefter. Efter den første koncert var der kram og glædesrus ude foran kirken og i sognehuset, og vi hilste på vores overvældede forældre og søskende. Så skulle vi skynde os at spise aftensmad, som de dejlige køkkendamer stod og serverede.

Efter vi havde spist og var kommet os over det første koncertrus, skulle vi give koncert igen.

Denne gang var koncerten åben for alle dem der havde lyst til at komme og høre den nye årgang på Ollerup Efterskole. Kirken var fyldt og på gulvet lige foran os sad en flok gamle elever og glædede sig til at høre, hvad de nye elever kunne præstere. De gamle elever gav meget stor opbakning og var meget nærværende. Tårerne trillede ned af deres kinder, da vi sang “Atter

en dag” og “Only in you”, det var både meget rørende, men mindede os også om, at om et år, er det os der sidder på gulvet foran de nye elever. Adrenalinen fra den anden koncert var lige så stærk som ved den første koncert, men nu gik turen alligevel hjem til Ollerup, hvor der var tomatsuppe og brød til alle os udmattede elever. Så var de første koncerter overstået, og tilfredsheden lyste ud af alle vores øjne. Selvom nervøsiteten var til at tage og føle på, formåede vi alligevel alle 114 spændingsfyldte elever at levere en fantastisk koncert for de mange forventningsfulde publikummer.

Nytårskoncert med Faust den 19. januar: Den 19. januar gik det så løs igen, denne gang skulle vi synge sammen med FAUST (Fyns Ambitiøse Ungdoms SymfoniorkesTer). Efter middagsmad gik turen mod Ollerup Gymnastikhøjskole, hvor koncerten skulle spilles. Efter vi havde øvet med FAUST, var der juice og chokoladeboller, og efter det gik koncerten for alvor i gang.

Gymnastikhøjskolens OD-sal var pyntet med balloner og andet nytårspynt på lamperne. Udsmykningen gjorde at nytårsstemningen var helt autentisk.

Koncerten var meget anderledes end de første koncerter i Vor Frue kirke i Svendborg.

Koncerten med FAUST virkede meget mere højtidelig og formel i forhold til den anden koncert i Vor Frue kirke i Svendborg. OD-

salen var pyntet fint op, musikerne i symfoniorkestret havde fint gallatøj på, dirigenten, Christian Hørbov-Meie, havde iført sig smoking med svalehale, og i pausen blev der serveret champagne og kransekage.

Koncerten var også meget traditionel, og der blev spillet de traditionelle nytårssange som H.C. Lymbyes Champagne Galop og Johan Strauss’ Wienervals. Koncerten bød også på en flot dans, som blev opført af Gymnastikhøjskolens elever og smuk operasang, som var fremført af Kristine Becker Lund og en mandlig operasanger, som var stand-in for Jesper Buhl, der var syg. Alt i alt var det en meget succesfuld, traditionel og højtidelig koncert som vil huskes for det energiske symfoniorkester, talentfulde dansere fra gymnastikhøjskolen og selvfølgelig Fælleskoret, som gav en fantastisk koncert sammen med FAUST.

Koncert på Pegasus den 23. januar: Den 23. januar skulle Ollerup Efterskoles Fælleskor igen spille koncert. Denne gang var det på Pegasus.

Pegasus er en institution for udviklingshæmmede, som ligger i Faaborg. Det var en meget intim koncert, og alle følelserne var uden på tøjet. Hvor de udviklingshæmmede på Pegasus sad uroligt før koncerten, blev de pludselig under og efter koncerten rolige og stille og tog til sig af al den musik, der blev spillet og sunget af fælleskoret. Det var ikke den bedste koncert med hensyn til selve koret, vi var alle meget udmattede, og vi havde ikke alle de instrumenter med som vi plejede.

Men trods det var det alligevel en helt fantastisk oplevelse. Man kunne mærke alles tilstedeværelse, og man kunne virkelig se, at der blev lyttet og taget til sig af korets livlige klange. Døsighed blev til vågenhed, koncentration, nærvær og nysgerrighed. Det var en helt fantastisk oplevelse at spille denne koncert og skabe et gyldent og mindeværdigt øjeblik for en af de svageste grupper i Danmark.

Efter alle koncerterne var alle meget trætte og der var mange syge.

Men så var det heldigt, at der i weekenderne blev arrangeret wellness i et af skolens klasselokaler, Kadencen. Her var der udsmykket så det lignede et vaskeægte wellnesscenter. Med madrasser på gulvene, håndklæder over skuldrene, forskellige slags ansigtsmasker smurt i ansigtet og med begge fødder solidt placeret i et varmt fodbad, blev wellnessaftenen på Ollerup Efterskole en stor succes. Alt i alt har det været nogle hårde, udmattende, oplevelsesrige og mindeværdige koncerter efterfulgt af en weekend med ren afslapning.

AKKORDEN MARTS 2014

5

Interview For ikke lang tid siden spillede den erfarne bassist Bo Stief i symfonien på Ollerup Efterskole sammen med sin trio bestående af Krister Jonsson på guitar og Ayi Solomon på perkussion. Inden koncerten fik Akkorden æren af at spørge ham om nogle ting.

Af Asger Skov Velling Hvad fokuserer du mest på, når du skriver musik? ”Uha, forandring. Jeg plejer at bruge meget tid på at numrene ikke ligner hinanden, fordi jeg synes meget tit at man bliver det samme sted, og så er der nogen der spiller en genre. Jeg kommer fra sådan en tid hvor Beatles lærte mig, at man godt kunne spille Eleanor Rigby, Why Don't We Do It in the Street, Here Comes The Sun og alt mulig andet i en pærevælling, og det synes jeg har været sjovt. Så er jeg meget vild med nogle der hedder Weather Report, for de har 3 komponister – Joe Zawinul, Jaco Pastorius og Wayne Shorter og de trak rigtig meget i hver sin vej, og man mærkede, at det var interessant at sidde dernede, fordi man hele tiden blev vaks af at 'gud, nu skal vi et andet sted hen.'

Jeg skriver meget programmusik.

Så har jeg lavet et reggaenummer, så går den den vej, så har jeg lavet en vals, så går den den vej, så har jeg lavet en popmelodi, så går den den vej. Jeg prøver på at gøre afte-

6

AKKORDEN MARTS 2014

nen så foranderlig som mulig, det optager mig rigtig rigtig meget. Det optager mig også meget, at numrene de har stemning, som i filmmusik hvor det er stemningen, der er vigtigere end genren.

Jeg synes heller ikke, at det er så vigtigt, at det er svært og dygtigt.

Jeg prøver faktisk at gøre det mere simpelt, fordi jeg har fundet ud af, at de spiller meget bedre, dem som skal spille det, hvis de ikke skal stå med hovedet begravet i en node, men mere bare skal lade det flyde.

Det er nogle af de ting jeg tænker på.

Min kone tænker jeg også meget tit på når jeg skriver musik... men det er noget helt andet (Bo griner).”

Spillet med Miles Davis siden 10. klasse Hvordan var det at spille sammen med Miles Davis? ”Det var jo helt anderledes end du tror jeg vil svare. Det var meget mere almindeligt end jeg troede, fordi Miles Davis har faktisk været gud for mig. Lige siden jeg gik i din klasse, tiende klasse, så købte jeg nogle plader med Miles Davis og hver dag når jeg var færdig med skole, så cyklede jeg hjem så hurtigt jeg kunne og så satte jeg en bestemt plade på, en blues i F og så spillede jeg sammen med ham.

Så jeg har spillet sammen med Miles Davis siden jeg gik i tiende klasse. Og så spillede jeg meget meget længe til den. Jeg havde jo en pladespiller dengang, så man kunne

sætte den op på 45, så gik den lige præcis en kvart op, så jeg lærte at spille blues i F og blues i B♭.

Men det der med Miles Davis var meget mere stille og roligt, end jeg troede. Han er berygtet for at være rigtig svær med sine folk, og de får nogle skideballer, og mange af de historier vi har hørt, er om hvordan han har fyret den ene og den anden, at de har fået et ordenligt møgfald og sådan noget, så man var lidt betænkelig ved det, men han var simpelthen så sød ved os.

Min teori er, at han vidste at han kun skulle være sammen med os ganske kort, så han kunne lige så godt få det bedste ud af det.

Skideflot i tøjet Han var supersjov og provokerende og involverende. Jeg var inde og lægge noget bas på, og så stod han ved siden af mig. Jeg har sådan et billede hvor han gør sådan der, (Bo Stief laver et signal, hvor han peger ned mod jorden), altså jeg skal gå ned på de dybe strenge. Han var meget involverende og flot og skøn.

Jeg går faktisk og holder foredrag om Miles. Jeg har lige holdt to her for nylig, og jeg fortæller om en person, der hele tiden vil videre og ikke holde fast i nuet men altid være foran, og det er super interessant at opleve sådan en person.

Og han var skideflot i tøjet. Han fik jo Sonningsprisen. Der brugte han alle pengene på en pels, som hans kone fik. Han havde en kone på det tidspunkt, som hed Cicely. Og så

”Jeg plejer at sige, at jeg også godt må spille bas.

kom John McLaughlin, som er en meget kendt guitarist. Han kom nede fra Paris med den der store pakke ind i studiet. Men han kom altså hen til Cicely, og så fik hun den der pels til 285.000. Han var fuldstændig langt ude altså, og så stod vi andre jo der og gloede.

Det var superfedt og supersjovt.

Jeg var meget meget involveret i det. Jeg var med til at bestille musikerne, jeg var med da Palle Mikkelborg skrev 'kom herover og hør, kan Miles spille over det her og det her' og så var jeg med til at mixe pladen, det var en meget meget stor ting. Og fem år efter den var indspillet, i '89 tror jeg, der fik den en Grammy. Den blev lavet i ’198485. Så det var skønt.

Altså jeg har spillet med alle mulige skønne, fantastiske. Det er lige stort hver gang, men for mig kan jeg sige, at det største er, at vi skal spille nu om lidt. Altså hele tiden prøve at vende den om til, at vi er her og nu, og det er det, der er det fede.

Altså folk tror, at det er noget af det mest fantastiske at spille på Roskilde. Der har jeg altså spillet nogle gange, og det har været et af de mest stressede jobs, fordi man skal skynde sig ind, mens der er nogen på vej ud, og så står der pludselig en og gør sådan der (Bo dasker til sit ur med pegefingeren). Jeg hå-

ber altid på, at i aften bliver den fede aften, og det kan godt være, det bliver det her på Ollerup, fordi her kan jeg godt lide at være.”

jeg, at de her har en naturlig lyst til at vise, at vi er til for hinanden, og det er rigtig sjovt. Og det er det jeg har arbejdet hen imod altid.”

At være tilstede Har du nogle nye projekter, som du tør røbe noget om?

Vil du give nogle råd til folk, som vil lave noget indenfor musik?

”Det her er mit nye projekt. Vi har ikke spillet sammen ret meget. Vi har spillet sammen 10 gange i efteråret. Jeg har søgt og søgt og søgt. I 80'erne begyndte jeg at have mine egne bands, og det her er det bedste band, jeg nogensinde har haft, som forløser det, som jeg gerne vil og er underholdende, afslappede og gerne vil lege med musikken. De er løse og ikke bundet af nogen stil eller nogen kunnen eller noget som helst, og det er det jeg har ledt efter hele mit liv. De er enormt gode til at være til stede og til at fortælle folk, at vi gerne vil folk. Det er lige som om, man får en bid af dem med hjem, fordi de ikke er så fagligt interesserede, men mere til stede nu og til for publikum.

Jeg synes, det er et problem med mange musikere at de lukker sig inde. Der er nogle, som kommer rigtig godt af sted med det, som står med lukkede øjne, så man næsten begynder at græde, og så er der nogle der står så meget med ryggen til, at man tænker, 'vil han egentlig mig noget?' Og der synes

”Lad være med det. Ej, for mit eget vedkommende har det været enormt sjovt at være ambitiøs, fordi jeg begyndte at spille på et tidspunkt hvor Niels-Henning Ørsted Pedersen spillede, og han var meget dygtig, så derfor skulle man bare være dygtig. Ambitionen er rigtig god, fordi man beskæftiger sig med at blive bedre og bedre, og det er faktisk en meget smuk tanke, fordi man beskæftiger sig med at spille bedre og bedre for folk. Jeg vil sige, at jeg synes, at man skal tænke rigtig meget på, at man er en del af denne verden, og at man har fået et talent for at spille musik, og det skal man værne om, og man skal øve sig og sørge for at blive bedre. Og så synes jeg, at man skal tænke på at man skal spille for andre og ikke tænke så meget på sig selv.

Man spiller for andre mennesker Jeg har lige haft en sammenspilstime oppe på konservatoriet i Odense, hvor jeg underviser. Og der spurgte jeg dem ”hvorfor spiller du?”

AKKORDEN MARTS 2014

7

Krister Jonsson på guitar og Ayi Solomon på perkussion – sammen med Bo Stief.

Og de sagde jeg, jeg og jeg hele tiden. Så da de var færdige alle sammen, så var min eneste kommentar til dem: I skal lære at sige 'vi' og 'os'. De skal alligevel spille for nogen, og de skal betale deres rugbrødsmader og det hele. Vi er super afhængige af hinanden og dette vil jeg sige til en ung musiker: Prøv at finde et udtryk, der kan bruges lige nu. Sådan nogle unge som jer skal spille noget musik, som nogle unger piger godt kan lide.

Spil noget, der passer i tiden. Jeg synes i de åndedrag, at der er alt for mange, der vender tilbage til noget der findes i forvejen og noget der er gjort. Jeg synes, vi mangler nogle unge, kreative musikere, som forskrækker os alle sammen, ved det at de laver noget, der er nu og her. Jeg hører Beyoncé ude i min bil, fordi jeg synes, det er nu og her. Dirty Projectors, kender du dem?” Nej dem kender jeg ikke. ”Åh, så fede altså.

Musikere glemmer sig selv Jeg kan godt lide Carpark North, f.eks., fordi jeg synes, det er nu. Og jeg synes, det er underligt at stå og spille som en saxofonist, der bor i et fremmed land og har været død i 40 år. Der er mange, der bliver

8

AKKORDEN MARTS 2014

fuldstændig besat af, at de skal gøre det og så kan de ikke forstå, at folk ikke synes det er fantastisk.

Men for mig at sige er det meget tit en handling, som tilfredsstiller en selv hvor vi ikke er så meget med, men hvor man er inde i en proces hvor man gerne vil lære at spille noget, og hvor man har enormt meget respekt for noget andet. Det problem der kommer ud af det er at at man ikke tror så meget om sig selv, og at man tror at den der mand ovre fra Amerika, som har været død i 40 år er meget bedre en en selv, og det er skidt når man står på scenen [...] Jeg plejer at sige: 'Jeg må også godt spille bas'.

Jaco Pastorius har du måske hørt om? Vi har sådan en facebookside, som hedder Danske Bassister, og de snakker om Jaco og Jaco, som om han boede lige henne ad vejen.

Unik trio Jeg vælger for eksempel de der to, fordi de er så meget sig selv. Jeg kan ikke høre hvem Krister er påvirket af. Jeg kan ikke sige, at Krister spiller som Jimi Hendrix, det gør han overhovedet ikke. Han har jo hørt hvad Jimi Hendrix laver, men jeg kan ikke placere ham som:

Ja, han er helt vild med Wes Montgomery og lidt George Benson og så har han hørt Gary Moore. Og det er simpelthen så dejligt. Desværre vil jeg sige, at det er meget sjældent, jeg finder sådan nogle. Vi har siddet i bilen og snakket om, hvem vi synes, der har deres egen farve, hvor man står på scenen og tænker: 'Der får man eddermame en bid af Krister!'

Og det synes jeg, at jeg har lært af at høre Miles Davis. Miles Davis havde i den grad en identitet, som vi andre kan blive ved med at snakke om. Jeg er glad for, at du snakker om Miles Davis, for der er mange der glemmer at han findes, og han har faktisk ændret musikken rigtig mange gange, og derfor håber jeg på, at dem der spiller musik, de bliver sådan nogle, der stopper trafikken, gør folk glade, stopper trafikken og får dem til at opleve noget. Og når de tænder for bilradioen, så siger de 'YES' og så gider de godt at leve 5 minutter længere. På den måde synes jeg, at musik kan en hel masse ting. Og derfor er der en radio i hver bil, fordi vi har alle sammen brug for det der magiske, abstrakte spark, som er godt at få.”

Interview

Mange folk udefra, og såmænd også indefra, glemmer hvilken vigtig funktion de i virkeligheden har. Men slentrer man et par skridt ned igennem orkestergraven og drejer ind på højre hånd på pedelkontoret, vil man møde nogle meget behagelige og imødekommende pedeller, der altid kan slåes for en god bemærkning.

Af Thormod Kamban

Hvor mange år har I været ansat på OE? Niels: De første på skolen, der blev ansat var forstanderen Carsten Andersen og mig. Vi startede i april, mens skolen startede i august.

Bjarne: Og jeg har været her i 12 år til Juni. Så jeg har været her forholdsvist længe.

Har eleverne og personalet ændret sig meget i gennem årene?

Niels: Det, der har ændret sig mest er, at det kan ikke undgås at det bliver mere rutinepræget efterhånden, fordi der er jo ikke så meget forskel på det ene skoleår til det næste. Men der sker jo hele tiden noget nyt. Så får vi lavet noget nyt inde i salen og nye scenepodier, ny tilbygning til køkkenet. Der sker jo hele tiden nogle nye ting selvom det ene skoleår minder meget om det andet.

Bjarne opfølger: Eleverne havde jo ikke egne computere dengang. Der var kun nogle få faste computere.

Man måtte heller ikke bruge mobiltelefoner dengang. Men de kom sidst i 90’erne. En del fik bærbare.

Der brugte eleverne mere tid sammen, vil jeg tro. Jeg har svært ved at sige, hvor meget tid i bruger sammen i dag, men dengang var man slet ikke så afhængig af sådan nogle ting. Der var man mere i de der opholdsrum og så lidt fjernsyn sammen og lavede musik. I dag kan I jo sidde på hvert jeres værelse og se film, så det gør jo en ændring i jeres hverdag.

Hvad er det bedste ved at arbejde på en efterskole som OE? Bjarne: Jeg synes jo det er et spændende sted fordi, vi har ikke

Vi kan ” Niels: godt li’, at elever og lærere taget lidt hensyn.

AKKORDEN MARTS 2014

9

så meget med jer elever at gøre, men vi er jo alligevel blandt jer på flere forskellige tidspunkter, og det synes jeg er hyggeligt. Samtidig med at vi går og laver de ting, der er behov for.

Niels: Det er jeg bestemt enig i.

Hvordan vil I beskrive jeres arbejde?

Bjarne: Det er et servicearbejde, hvor det handler om at hverdagen fungere for alle. Det er jo både fra når i står op om morgenen, at der skal være vand i hanerne til at ordne borde, stole og klasseværelser.

Niels: Det arbejde vi har, adskiller sig jo lidt fra dem der arbejder på en folkeskole eller et gymnasium, fordi vi er lige så meget viceværter for folk, der bor her.

Hvorfor endte I med gerne at ville være pedeller? Og hvis ikke det, hvad ville i så have været?

Niels: Jeg er oprindeligt uddannet tømrer, og dengang da skolen skulle til at starte, da jeg stod jeg og skulle vælge imellem og blive selvstændig (jeg gad ikke være tømrersvend længere), men så kom det her sted, og det har jeg aldrig fortrudt, at jeg valgte. Nu har jeg svært ved at forestille mig noget andet. Men man kan jo ikke vide, hvor længe det bliver ved.

Bjarne: Jeg har jo været mekaniker i 25 år, og synes jeg var ved at køre lidt træt i altid at være bagefter med de ting, vi skulle lave. Det blev for stressende, og så var det jo ikke

10

AKKORDEN MARTS 2014

hyggeligt mere. Da jeg så skulle finde et andet job inden jeg ville blive for gammel (!) og det jeg helst satsede på fik jeg. Og det har jeg absolut heller aldrig fortrudt!

Når ting går i stykker Hvordan håndterer I de værst tænkelige situationer på jeres arbejde, og hvor I måske føler, at det kan være lidt træls at have pedeltjansen?

Niels: Det er jo nok mest i sådan nogle situationer, hvor at noget bliver ødelagt eller går i stykker. Måske nogen nye ting vi lige har sat op eller lavet, hvor man føler at det godt kunne have været undgået, hvis folk tænker sig om. Det lidt træls og kan godt være lidt kedeligt, mumler de lidt i munden på hinanden. Niels: Dem har vi gudskelov ikke så mange af. Men vi kan godt lide at elever og lærere tager lidt hensyn. Og vi kan også godt lide, at når der har været noget på skolen, hvad enten det er rollespil eller koncert eller hvad det er, at folk rydder op efter sig. Alle dem der har været med, og det vi hver især har stået for, sørger vi for at få ordnet. Selvom det smutter nogle gange. Det kan også godt være lidt træls.

Hvis du skulle beskrive Bjarnes stærke sider, hvordan vil du så gøre det? … lang pause… Bjarne og Niels griner.

Bjarne: Skal jeg gå udenfor imens?

Niels fortsætter: Er der nogen? svarer han kækt.

Niels fortsætter i en lidt mere anerkendende tone: Bjarne har de stærke sider, at nogen gange så er han fuld af energi! Og så er der lige pludselig ikke så langt fra tale til handling. Så bliver produktet hurtigt færdigt. Det er nok hans stærke side, så griber han lige bolden og kaster den videre.

Hvis du skal beskrive Niels’ stærke sider, hvordan vil du så gøre det?

Niels og Bjarne griner lidt videre, da Bjarne siger: Ja, nu har jeg heldigvis haft lidt tid til at tænke mig om. Og jeg er kommet frem til, at en af Niels’ stærke sider er, at han er rigtig god til at danne sig et overblik over det der skal laves og gøres, og så er han jo træmanden, der stort set kan lave alt inden for møbler og ja… Så det er jo absolut hans to stærke sider.

Niels: Bjarne, han er træmanden.

Jeg er jernmanden. De holder en sagte latter tilbage.

Basspillende pedel Udover jeres arbejde er der da forhåbentlig også noget andet i jeres liv. Det vil jeg da håbe for jer Hvordan bruger I jeres fritid?

Niels: Jamen, jeg har en stor ejendom derhjemme, som jeg går og passer og vedligeholder. En gammel landbrugsejendom med jord til.

Det går meget af min fritid med. Og så har jeg musik, som min interesse. Jeg spiller i tre band flere gan-

”

Bjarne: Jeg er en popdreng!

ge på en måned. På bas. Det jeg spiller mest i, er blues og rocksammenhænge. Udover det har jeg også mit eget studie derhjemme.

Eller det er ikke ligefrem ikke studie, men det kan bruges som studie. Og øvelokale. Så har jeg en kone og to børn på 21 og 19 år, og de har begge to gået på den her skole også. I 2011/12 og 2008/09.

Og så er jeg en træmand. I fritiden pusler jeg med alt fra skabe til døre til vinduer.

Bjarne: Jeg har jo også et hus derhjemme, og en have der skal passes, som jeg går meget op i og passer grundigt. Selvfølgelig mest om sommeren, når der kommer

grøntsager, jo. Det interessere mig meget. Og så har jeg en båd, som vi bruger rigtig meget af vores sommerfritid på. Min kone og jeg kan rigtig godt lide at sejle. Det er nok det, der går mest tid med. Jeg er ikke til musik! Kun når jeg lytter til det. Jeg har aldrig rørt et instrument. Jeg ville gerne lære at spille guitar da jeg var barn, men det blev altså ikke til noget.

en otte års tid, men om jeg har lyst til at stoppe på det tidspunkt. Det vil tiden vise. Selvfølgelig også, hvis helbredet kan holde. Som du selv siger, er vi jo nogle halvgamle knarke efterhånden.

Niels: Jeg vil ikke sætte nogen tal på, så længe der er udfordring i at være her, er det fint for mig. Når der ikke er det, kan det godt være jeg finder noget andet.

Niels svarer kækt: Bjarne er lidt en popdreng!!

Bjarne: Jeg er en popdreng, ja.

Men bortset fra når I sidder og dandere den her, så har i jo rimelig travlt. Men ikke lige så meget?

Bjarne: Men det er ikke det samme som på en virksomhed, hvor tingene skal være færdige præcis til tiden.

Niels: Her har vi mere friheden til at vælge, hvilken rækkefølge vi tager tingene i. Men det er selvfølgelig vores ansvar, at tingene virker optimalt.

Det synes jeg også tydeligt man kan fornemme (sagt med et lille stænk ironi.) Bjarne ler.

Halvgamle knarke Hvor mange år tror I, der er tilbage i jer her på skolen?

Bjarne: Jeg kan gå på efterløn om

AKKORDEN MARTS 2014

11

Simone Volden i smuk indisk såkaldt ”skralde-kjole”, fundet i en sæk i en baggård i København nytårsaften.

Også hos hende ser vi Emmely de Forest tendensen slå igennem med bare tæer.

Jakob Rågård i stilrent sort med hvidt smalt slips, bundet af hans gode ven Thomas Ipsen.

Frøken Alma Nybo Folke i grønt: Hendes mors brudekjole.

Almas forældre blev gift i haven på deres gård i Kolding i 1999, på Almas to-års fødselsdag. Hun deler partneren, Christian Thomsen, med Frida Lau Græbe.

Sofie Frandsen Eller i efterårsblomstret print. Den søde korte kjole er syet af solidt stof og minder ifølge hende selv om ”en sofa i oldemors stue”. Den er købt online, et sted Sofie ofte handler hvis hun skal finde noget specielt, som ikke kan fås på gågaden i Odense.

Lærer og musiker Agnar Ellebye i traditionel færøsk folkedragt med uldvest og håndsyede broderier, knæbukser med seler og sko med tinbeslag. Sættet er en gave fra hans forældre og har en værdi af ca.

20.000 kr.

En af de eneste herrer i hvid habit: Mads Walmod fra Odense. Dertil dyblilla skjorte og hvid butterfly.

Mads er glad for sit lange hår og har denne aften valgt cool hestehale.

12

AKKORDEN MARTS 2014

Sarah Olivia Grønborg i lang grå kjole med bærestykker med påsatte perler og snøreryg. Asbjørn Rud i klassisk sort jakkesæt fra onlinebutikken Asos.

En anden færing, Andreas Jacobsen, har til lejligheden iført sig nålestribet habit lånt af hans storebror Jon Petur. Dertil et lilla slips, som matcher hans partners kjole.

Frøken Helena Fribo ekstralang blommefarvet med påsyede sten.

Kjolen er købt i Malmø.

Frøken Katrine Eskesen bærer denne aften gulvlang flødefarvet lånekjole, som er købt i genbrug for kun 5 kroner.

Hendes dansepartner er den dansk-bolivianske Elias Olivera Graversen.

Elias bærer en traditionel bolivianske vest, som er fra hans farmor Anna Maria Olivera.

Dertil prikket slips - dog her kreativt bundet som butterfly.

Tre smukke unge kvinder, som tør træde i de høje stilletter: Katrine Ahrensburg, Marie Wille og Tine Hedegaard. Alle tre i lange kjoler med bar ryg og slids. Tine bærer guldsmykker og Katrine er på aftenens højeste hæl: 12 centimer. Godt gået!

Aftenens højeste herrer: Christoffer Theis (t.h.) og Theiss Nemborg.

C. Theis bærer jakkesæt med tilhørende vest købt i Nielsen’s i Slagelse for 2500 kroner. Theiss (t.v) i tilsvarende sort jakkesæt, lånt af hans storebror Jeppe. Dertil flot rødt slips.

Farverige og feminine Maria Højrup. Kjolen er købt i Vila sidste sommer i anledning af hendes dimission fra folkeskolen.

Yannik Hansen i blazer med kant, jeans og stor butterfly. Begge har valgt naturligt løsthængende hår.

William Rømer fra Måløv i aftenens eneste svalehale.

Sættet er et arvestykke fra hans farfar. Hans Viggo Rømer blev i 50’erne gift med sin Ing Lise i tøjet. Til sættet hører også de originale manchetknapper.

Maiken Høgh Jensen i blågrøn Monki-kjole, købt i lejligheden, samt genbrugs-guldhalskæde.

Kvart-islandske Magnur i bordeau blazer fra Vester Skerninge Genbrug, sorte jeans og matchende ruskindssko.

Anne Korsgaard i økologisk sort flamingo kjole med påsyede turkise stjerner og snøre i ryggen.

Kjole er købt i online i E-couture by Lund, en økologisk onlineshop. Dertil Camper-støvler med lille hæl.

AKKORDEN MARTS 2014

13

14

AKKORDEN MARTS 2014

Hvad har du på?

- Jeg har en grøn kjole på fra Urban Outfitters, en brun genbrugsjakke, ukendt tørklæde og hjemmestrikkede uldsokker.

Beskriv din egen stil: Forholdsvis farverig, behageligt, afslappet.

Hvorfor og hvornår har du fået lavet dread locks i dit hår?

- Det fik jeg lavet for halvandet år siden, det var bare noget jeg lavede med mine venner en dag, fordi det synes jeg kunne være sjovt at prøve.

Willian Fræland Ræmer Hvad har du på?

- Jeg har store støvler, hjemmesyede bukser, som jeg syede i går, en T-shirt og en sweatshirt, der står "slayer" på.

Beskriv din egen stil: - Jeg har den der lidt "jeg-tager-hvadder-ligger-øverst-i-skabet-stilen"...

Hvorfor har du valgt at få langt hår?

- Det følte jeg for, det var bare en beslutning jeg tog, fordi jeg lignede en idiot med kort hår.

Dit bedste modetip: - Til jer drenge, gå i nederdel en gang om ugen, så får jeg et godt grin.

Magnus Elskær Hansen

Amalie Egede Daniels

Hvad har du på?

- Oversized striktrøje, lånt af Saskia, Frejas halskæde, en stram tanktop og nogle tynde strømpebukser.

Beskriv din egen stil.

- Lidt tilfældig og meget forskellig. Jeg tager bare det på, jeg har lyst til at tage på. Jeg tænker egentlig ikke så meget over det.

Hvad er dit bedste modetip?

- Tag det på man føler sig godt tilpas i.

Man skal ikke have prikker på, eller det samme mønster eller samme farver på over det hele. Så bliver det lidt for matchende.

Simone Nanna Volden

Carlo Becker Lauritsen

Hvad har du på?

- Jeg har en trøje fra genbrugen, knæstrømper, nogle nikesko som jeg har købt på tilbud i sportsmaster.

Tænker du over, hvad du tager på?

- Ja. Jeg gider ikke ligne en idiot, altså ja.. Jeg tænker over det. Jeg vil bare gerne føle mig tilpas i mit tøj.

Beskriv din egen stil: - Chanel.. Louis Vuitton.. Ej, den er lidt afslappet og jeg elsker at gå i kjoler!

Modetip: Gå ikke i Hummel.

Martha Bech Diederichsen

Hvad har du på?

- En hue som jeg har fundet i en genbrugsbutik kaldt København K, en striktrøje som jeg har lånt af Benedicte, nogle overalls fra en genbrugsbutik i Berlin, uldsokker og til sidst et par Dr. Martens-sko.

Hvad føler du dig tilpas i?

- Tøj, der er rart at have på, farverige, det skal give en udstråling, der viser at man er åben og glad. Specielt min hue.

Giv et godt modetip: - Det ved jeg ikke så meget om, men køb det I synes ser flot ud.

Hvad har du på?

- Sådan lidt fuld orange, min fætters gamle skjorte, uldsokker med orange snert og gule sko.

Hvordan vil du bedst beskrive din stil?

- Gennemført, jeg kan specielt godt lide, når jeg kun går i en farve, ellers bare det jeg synes ser godt ud og behageligt.

Hvad er din yndlings stykke tøj?

- Mine store røde bukser eller de ternede sammen med min gule striktrøje.

Hvad er dit bedste modetip?

Jeg kan ikke lide ordet mode. Bare følg dit eget hjerte og gå i noget behageligt.

ELLE

Bæredygtighed

Mode

Hvem bærer ansvaret for grøn mode?

Når man siger bæredygtighed, hvem siger så mode? Det er ikke mange, idet de to ting ikke ligefrem går hånd i hånd. Men eftersom modebranchen er en kæmpe forbruger kæde og tekstilindustrien er den næstmest forurenende, burde det så ikke være lidt mere på alles dagsordener?

Bæredygtighed. Biologisk nedbrydelig sko fra hollandsk firma, der forener bæredygtighed med stil.

Af Sofie Frandsen Eller sofiefrandsen@outlook.com

de tendenser, der skifter konstant, og hurtigere end vi kan nå at bruge tøjet mere end tre gange.

Bæredygtighed og mode hænger i hver deres grundform ikke rigtig sammen. Bæredygtighed indebærer, at produktion ikke belaster den økologiske balance ved at forurene eller slide unødigt på vores naturlige ressourcer.

Det handler om at skåne miljøet ved at være varsomme med, hvor meget vi vasker vores tøj og kun købe det tøj, vi skal bruge. Moden kommer ind i billedet som modstander af bæredygtighed, når den dikterer, at vi skal købe nyt tøj hele tiden for at kunne følge med i de løben-

Men i takt med den voksende interesse for bæredygtighed i samfundet, prøver flere og flere tøjmærker, såsom H&M, alligevel at overbevise forbrugerne om, at bæredygtighed og mode godt kan hænge sammen.

“I midten af 00’erne begynder man at få en stigende social samvittighed også i modebranchen. Det sker jo blandt andet med at U2’s forsanger Bono lancerer et tøj

AKKORDEN MARTS 2014

15

ELLE

Bæredygtighed

mærke der hedder Edun, som laver bæredygtige kollektioner. Der er et dansk mærke, der hedder Noir, hvis mission er at gøre bæredygtighed sexet. Der begynder ligesom at være mere fokus på: hvad er bæredygtighed, hvordan forbruger vi, og hvad er det for nogle ting, vi køber. Tøj og mode er stadigvæk ikke bæredygtigt, og det er det bare ikke.

Men der er jo stadigvæk i dag en stigende bevidsthed om, at vi skal til at opføre os ordentligt,” fortæller Chris Pedersen, redaktionschef på Cover.

Bevidst, men ikke handledygtig Men det at man er bevidst, nytter ikke så meget, hvis man så ikke handler derefter. En undersøgelse fra Megafon viser, at kun 13 % lægger vægt på tøjets belastning af miljøet, og hele 75 % ser prisen som det vigtigste parameter. Det betyder dog ikke, at størstedelen af forbrugerne er ligeglade med miljøet. Men når de lige står og mangler noget, tænker de nok ikke så meget på det, udtaler lektor Alice Grønhøj, som har forsket i forbrug, samfund og økologi: “Det øjeblik man står ude i butikken, er det ikke sikkert, man tænker særlig meget på bæredygtighed. Så tænker man måske mere på den fest, man skal til fredag aften, hvor man skal have et nyt outfit.”

Mens de fleste nok ville nikke genkendende til den udtalelse, så er det rigtigt, at der er en manglende fokus på bæredygtigt tøj. Og den fokus er landet på bl.a. mad økologi.

“Maden, den indtager man. Derfor bliver den især vigtig for mange forbrugere, som tror på, at når de køber og spiser økologisk, gør de noget godt for sig selv. Så mad har en dobbelt funktion i, at man kan købe økologisk mad, fordi det skåner miljøet, men også fordi man selv vil være sundere, “ siger hun.

Men hvis man skal sammenligne tøj og mad, bekræfter Alice Grønhøj, at det vel er det samme, når tøj og mad begge er behandlet af giftige kemikalier, og siger, der bare ikke har været så meget fokus på kemikalier i tøj.

16

AKKORDEN MARTS 2014

Mode

“Man hører ind imellem, man skal vaske sit tøj, inden man bruger det første gang, men det er nogenlunde det. Men med mad er det meget mere fysisk.“

Grøn mode i bogstavelig forstand

Greenpeace buster store modehuse I modebranchen handler det om, at tøjet skal være pænt. Hvis man så, som producent, ønsker at tøjet skal være så billigt som muligt, som jo nærmest er konceptet af high street kæder, gøres der næsten alt for at gøre tøjet pænt. Resultatet er, at produktionen af tøjet på den glamourøse overflade. I en ny rapport Grøn mode i bogstavelig forstand fra Greenpeace, oplyser de om, at de har fundet rester af en lang række skadelige kemikalier i bl.a. børnetøj og fodtøj fra store modehuse som Versace, Louis Vuitton, Dior og Marc Jacobs.

“Det skal ikke være tilladt,” siger Alice Grønhøj og tilføjer, at det er en fejl fra modehusenes side, og at det er noget, forbrugerne skal vide.

Modejournalistens ansvar Hvad siger modejournalisterne til, at de reklamerer for disse mærker? Det er de ikke så rørte af. På trods af den betydelige magt de har over deres læseres tøjkøb, afviger de snarere fra at tage en del af ansvaret

ELLE

Bæredygtighed

for udviklingen: “Det er jo selvfølgelig et ansvar, vi kan tage, men det er jo desværre ikke os, der sætter tøjet i produktion eller vælger, hvordan det skal produceres. Det er klart, man bliver glad som forbruger, hvis man kan vælge den bæredygtige vej, frem for det modsatte til samme pris, og vi vil med glæde gerne fortælle, hvis der er noget nyt bæredygtigt. Men vi kan jo ikke kun fokusere på bæredygtighed,” udtaler Clara Matz, assisterende moderedaktør for Euro-woman.

Og hun bakkes op af moderedaktør Chris Pedersen: “Jeg synes ikke, man skal putte et ansvar på en hel branche.

Der er selvfølgelig et ansvar, men det er et personligt ét, man tager som individuel modejournalist,” siger han. “I stedet for, kan man som forbruger finde de journalister, man stoler på, de mennesker, man tror på og de menne-

Vi skal iføre os mere bæredygtigt tøj sker, hvis idéer man synes, passer med én.”

Men det er ikke alle steder, der bliver skrevet om bæredygtighed i modebranchen, og det er ikke altid let at finde modejournalister, som går ind i kampen for at få fokus på det, eftersom bæredygtighed ikke ligefrem er en selvfølge af mode, og omvendt. ”Forbrugeren er synderen” Men man skulle tro, at modejournalister, ligesom alle andre i samfundet, har et ansvar for at gøre en indsats for miljøet: “Det er meget svært at svare på, hvad vi kan gøre som modejournalister, for det er jo ikke os, som

Mode

producerer,” siger Clara Matz, og begynder at pege over på forbrugeren: “Det er faktisk ofte, forbrugeren selv.

Hvis man kigger på miljøsvineri generelt, så er det faktisk forbrugeren, der er ansvarlig for langt større svineri, end det er modehusene. Det er jo hvor meget, vi vasker tøjet frem og tilbage. Det er langt værre end, hvor det er produceret henne, eller om det er bæredygtigt eller ej.”

“Man kan sige, at ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, ville det selvfølgelig være godt, hvis de gjorde det. Men jeg tror ikke på nuværende tidspunkt, man kan forvente det,” siger Alice Grønhøj.

Hvem skal så gøre den forskel, der tydeligvis er brug for?

Modehuse satser ikke på bæredygtighed “En af de problematikker, som ligger i det kapitalistiske system, er at der arbejdes med, at det er bestyrelser og fonde, der ejer mange af de store tøjkæder. Så længe det fungerer på den måde, vil bestyrelsen kræve, at der er et stigende overskud hvert år. Dvs. at investorerne forventer, der er overskud på 5-7% hvert år. Så længe det er sådan, så vil du jo ikke gå hen og lave en kæmpe investering, som gør, at du ikke har noget overskud i to eller tre år,” siger Chris Pedersen og fortsætter: “Jeg tror simpelthen heller ikke, at man kan producerer alt det bomuld økologisk, som skal bruges til tøj, ligesom at man heller ikke kan producere al mad økologisk. Det kan man ikke, hvis man skal ud på de større markeder. Det er for dyrt for den almindelige forbruger.”

Mode gør sine egne ting Det er en kendt problematik, at mode er en kommerciel størrelse. Moden gør de ting, forbrugerne efterspørger.

Moden kan ikke eksistere, hvis folk ikke køber produktet. Og forbrugerne er stadig ikke derovre, hvor de vil give det ekstra penge for bæredygtigt tøj. Men der er en bestemt bevægelse derhen imod, mener Chris Pedersen.

“Som så meget andet, handler det om indsatser fra flere sider. Forbrugerne skal oplyses noget mere om konsekvenserne af, at vi køber så meget tøj. Men virksomhederne skal også blive bedre til at producere på en bedre måde, og oplyse noget bedre,” siger Alice Grønhøj.

AKKORDEN MARTS 2014

17

Hvedegrød, notathæfte, blyantspidser? Hvor tit bruger du disse ord i en sætning?

Forsvinder fortiden og bliver alt dette erstattet med Mokai, Macbook og iPad? Forsvinder barndommen uden legeaftaler og bliver “far, mor og børn” erstattet med Facebook og Fifa? Verden er i dag så udviklet, at vi nærmest er født med elektronik i hånden. Små børn går rundt med deres egen smartphone og kan finde alt på nettet, hvis det er det, de vil.

Af Karen Møller Jørgensen Mine øjne blev pludselig slået op som vinduesviskere. Jeg fik øjnene op for, hvad der egentlig er ved at udvikle sig hos unge danskere. Tiden i dag er ikke,

18

AKKORDEN MARTS 2014

hvad den var engang. Jeg husker tydeligt, når mine bedsteforældre fortalte om deres ungdom – den gør mig nemlig så glad og afslappet. De fortalte om, hvordan de bare aftalte i skolen, at mødes i parken, hjemme hos hinanden eller bare komme helt uventet på besøg.

Der var ikke noget med en lille gruppesamtale på Facebook, for at være helt sikre på om alle kunne møde op – fordi man ikke lige skulle risikere at spilde ti minutter af sin tid med at vente på folk. Min farmor boede ved siden af sin bedste ven som ung. De gik i skole sammen, fulgtes hjem og kom over hos hinanden, når det lige passede én. Hun fortalte engang en sjov historie om, hvordan han var kommet over til hende ved aftensmadstid og havde spurgt,

om han kunne spise med, fordi han ikke kunne lide, hvad hans mor serverede ham. Da spurgte min farmors mor så, hvad de dog skulle have som han ikke brød sig om? Jo.., hvedegrød.

Så grinte min farmor og hendes mor og sagde, at de fik det samme hos dem. Men han blev nu alligevel og spiste med, fordi det er da altid hyggeligere at være hos en god ven end at sidde hjemme med den gamle mutter.

Ingen notater på tavlen mere Spørgsmålet er jo så bare – skal vi cutte alle iPhones, iPads og slukke for Facebook? Nej, det kan vi jo ikke bare – vi er afhængige af det bras. Jeg selv kan overhovedet ikke undvære det, fordi jeg er vokset op med det, og kender ikke til andet, end at kunne komme i kontakt med mine venner og familie, når det lige passer mig. Mange arbejdspladser bruger også alle disse ting til at tage notater på... hov.. vent? Hvor blev notatblokken og kuglepennen af? Viskelæder? Det glemmer man jo helt. Hvem har snart de gammeldags kalendere (bortset fra at jeg overhovedet ikke selv kan finde ud af at føre kalender på en skærm), og hvem tager notater i det grønne hæfte til fysik mere? Det uddør jo lige så stille. Ærligt talt, savner jeg det faktisk. Jeg kan tydeligt huske fra min egen folkeskole, at vi skrev notater fra tavlen, gud! Tavlen!

Hvor er den nu også blevet af?

ud efter det – uden udvikling? Vi har brug for udvikling, for ikke at ligne de samme gamle, rynkede mennesker. Men burde vi ikke dysse ned for de sociale medier? Det overtager jo snart kloden.

Et andet synspunkt kan være, at vi sparer en masse træer fra regnskoven ved ikke at bruge så meget papir på at skrive og tegne på det, hvor vi måske kan holde det på iPaden og fremlægge idéer ved hjælp af den.

Brug for udvikling Vi savner det gamle eller skal jeg ændre “vi” til “jeg”? Hvorfor skynde sig videre, når man kan bruge det, man er vant til. Min mor siger også nogle gange, ”arhh, jeg er jo så vant til det her, hvorfor lave om på det?” men hvordan ser samfundet så

Begivenheder et hit Facebook har en aldersgrænse på 13 år. Jeg kan huske, at jeg på min 13'års fødselsdag så vildt meget frem til at få sådan en profil som alle mine venner havde. Selvfølgelig havde de en profil i al hemmelighed for deres forældre, selvom de ikke var fyldt 13, men bare for at kunne ”chatte” sammen. Man sås ikke, men chattede i stedet på Facebook. Det var jo så

sejt at skrive statusser om, hvor nederen skolen var og ”like mit profilbillede, og jeg bedømmer dit udseende fra 1-10”. Som noget nyt på Facebook er det med ”begivenheder” et kæmpe hit.

Man laver en begivenhed og man får muligheden for at trykke, ”deltager, måske, deltager ikke” hvilket er totalt op til en selv – hvis man trykker deltager, betyder det nødvendigvis ikke, at man rent faktisk deltager i festen, men bare trykke for at trykke.

Hvad bliver det næste?

Hvor er den danske ungdom?

Hvilken vinkel skal man se den fra? Min vinkelmåler er ikke stor nok. Hvordan ser alting ud i 2080? Svæver vi rundt i flyvende biler og besøger hinanden ved hjælp af dem? Forsvinder det sociale? Måske har vi hver vores lille ø, vi bor på. Allerede fra min egen ungdom er elektronikken udviklet afsindigt meget.

Fra en klodset håndværkerNokia til en iPhone 5 med alle svar på verdens spørgsmål i sig. Hvad bliver det næste?

På Akkordens redaktion har vi testet hvor mange timer, vi har været på facebook og hvor mange ting, vi har postet. Sammenlagt har de fire redaktionsmedlemmer været på facebook 98 dage i træk + postet 12.716 gange. En af os har postet 6.633 gange. Kan du gætte hvem?

Asger

Louise

Thormod

Karen

Test dit eget forbrug her: http://time.com/34889/obama-trip-pope-francis/ AKKORDEN MARTS 2014

19

Af Karen Møller Jørgensen I uge 9 sad 114 elever med næsen nede i hver sin computer. Programmet stod på OSO, som betyder "Obligatorisk Selvvalgt Opgave".

Hver enkelt elev skulle vælge en uddannelse, man gerne ville vide mere om og som kunne være en evt. uddannelse for fremtiden. Enten kunne man arbejde individuelt med opgaven eller samarbejde to og to med en uddannelse, der ville matche hinandens jobs. Fx kunne en en læge og en sygeplejerske arbejde sammen, da de minder meget om hinanden, men en fotograf og en forfatter kunne også arbejde sammen - fotografen tager billederne, hvor forfatteren digtede en passende historie til meningen i billedet.

Processen var meget fri, dog med nogle få krav. Du skulle have en uddannelsesplan med, hvor du beskrev, hvordan vejen uddannelsen ville blive bedst for dine ønsker. Fx STX, HF, HHX osv og et produkt.

Produktet skulle hjælpe til med at beskrive dit job. Det kunne bl.a. være en brochure, en artikel, et stykke musik, en film, billeder, kun fantastien satte grænser. En mode

designer kunne fx lave et stykke tøj, en fotograf kunne tage billeder. Man havde to muligheder til at forklare om sin uddannelse: enten kunne man skrive en rapport på max syv sider, der indeholdt en uddannelsesplan, et interview og ellers frie tøjler - bare det omhandlede sit job. Nogle dage inden, havde alle på skolen lavet en problemformulering med undrende spørgsmål til jobbet, som man skulle besvare i det færdige resultat. Den anden mulighed var en fremlæggelse for dine vejledere, så skulle man nemlig ikke skrive en rapport, kun en uddannelsesplan.

Her skulle du også fremvise dit produkt, og forklare, hvorfor man havde valgt netop det.

Hvis du havde brug for hjælp under arbejdet, havde du mulighed for at spørge en af dine to vejledere. De hjalp med alle problemerne og gav gode råd og idéer. Hver dag skulle alle skrive en personlig dagbog om, hvordan dagen var gået. På den måde kunne vejledere følge med i, hvad vi lavede og se, hvornår man arbejde Mest effektivt. Man havde en hel uge til at gøre sig færdig fra mandag til fredag. Fredag formiddag kl. 10.00 skulle arbejdet ligge færdigt og hænderne løftet fra tasterne. Så skulle rapportere ligge på skrivebordet og i løbet af dagen,

Ved forældredagen lørdag den 15. marts blev alle OSO-produkter vist på en udstilling.

20

AKKORDEN MARTS 2014

blev fremlæggelserne fremlagt. Det færdige resultat af alles opgaver, bliver givet tilbage i slutningen af marts måned.

Det var spændende at arbejde med. Hvis man ikke rigtig vidste, hvad man skulle lave, når man engang blev færdig med sin ungdomsuddannelse, men man havde en lille idé om, hvad det måske kunne være, så var det enormt spændende at sætte sig ind i jobbet og blive klogere på, hvad det overhovedet gik ud på. Faktisk fandt man ud af meget, man ikke var klar over, og fik måske svar på sine spørgsmål. Måske fandt man ud af, at det slet ikke var noget for en alligevel.

Eksempler på uddannelser: Præst Antropologi Journalistik, Musiker Mangategner Eliteløber Forfatter TV-tilrettelægger Tatovør Jagerpilot Grafisk design, Møbelsnedker Astronom, Lærer Eksempler på produkter: Radioudsendelse Hjemmeside Blog Artikel Bog Restaurering af gammel reol Film Komponeret musik Rapport Mad Brochure Tøj Digtsamling Fotos Mdel af hus Korarrangement Plancher Prezi

Indblik

Politiken

Fredag 28. februar 2014

I kamp for en bedre verden Læger uden Grænser kæmper hver dag med deres eget liv som indsats, for at de nødstedte i verdens brændpunkter kan overleve. _______________________ LÆGER UDEN GRÆNSER _______________________ Katrine Kej Eskesen Louise Mandrup Bach _______________________ Læger uden Grænser, der i dag med over 6.000 medarbejdere om året, hjælper sammen med mere end 30.000 lokalt ansatte de kriseramte områder i hele verden. Læger uden Grænser handler neutralt, upartisk og uafhængig af konflikter og

krig, i det land de hjælper.

Humanitær hjælp handler kun om én ting; at redde livet på så mange mennesker som overhovedet muligt. Det sker i lande hvor krig, hungersnød, naturkatastrofer og epidemier hærger. Men krig og konflikter har stor betydning for de udsendte læger og sygeplejerskers sikkerhed.

Selvom alle udsendte er omfattet af en forsikring, er faren for kidnapning og dårlig behandling stadig stor. Større end man skulle tro. Netop nu er fem læger fra Læger uden Grænser kidnappet fra et hus i Syrien, hvoraf en af dem var fra Danmark, det blev bekræftet af Sune Juul-Sørensen, som til dagligt arbejder som kommunikations med-

arbejder for Læger uden Grænser. Der er endnu ikke kommet nyt i denne sag, men Læger uden grænser er fortsat i gang med at genetablere kontakten til deres kidnappede kollegaer. I september 2013 blev den syriske kirurg fra Læger uden Grænser Muhammed Abyad dræbt i den nordlige del af Syrien. Dette er få eksempler, på den fare de udsendte står overfor. Der er flere eksempler på folk fra nødhjælpsorganisationer, der er blevet bortført og tilbageholdt i de konfliktramte lande.

Fra en dag til en anden Den danske pensionerede kirurg Kurt Wolters har været udsendt for Læger uden

Grænser otte gange, og en af dem var i Somalia, mens der hærgede voldsomme konflikter. ”Alle udsendelser var meget forskellige. Lige fra Somalia, hvor de ikke var til at styre.

De tog gidsler, og vi var nødt til, at have bevæbnede vagter til at passe på os. Til de smukke landskaber på Sri Lanka, hvor man kunne cykle frit rundt og opleve det frodige og smukke landskab”, udtaler den nu 84-årige Kurt Wolters. Han har arbejdet for Læger uden Grænser siden organisationens begyndelse i 1993, og har haft mange voldsomme og livsbekræftende oplevelser. Det værste han har oplevet som udsendt var at miste en 15-årig pige på

AKKORDEN MARTS 2014

21

Livet som udsendt I modsætning til Kurt Wolters, som har været udsendt

Vidste du at…

- Læger uden Grænser blev oprettet i Danmark 1993.

- Læger uden Grænser arbejder med medicinsk nødhjælp i mere end 65 lande.

- Top 5 nødhjælpslande er Niger, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, DR Congo, Somalia - Siden 1993 har Læger uden Grænser ved hjælp af donationer indsamlet 833,3 mio kroner.

- 79 ud af 100 kr. går direkte til nødhjælp.

- Læger uden Grænser arbejder for at sikre alle adgang til livsvigtig medicin og et værdigt liv.

- Det koster omkring 2,50 kroner om dagen at give en hiv-patient livsforlængende medicin, som kan redde 2,1 mio hiv-smittede børn.

22

otte gange, har den 37-årige læge Kristoffer Vogler kun været udsendt en gang. Han er udsendt som læge hos Læger uden Grænser i den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Foran ham venter en lang arbejdsdag med livsvigtige beslutninger om liv og død. Det er Kristoffer Voglers første udsendelse for Læger uden Grænser, men bestemt ikke den sidste.

Virkeligheden i felten I august 2013 blev han udsendt til Congo, hvor de næste 6 måneder kom til at gå med at drive en mobil-klinik, som kørte ud til landsbyerne i det østlige Congo for at hjælpe de små landsbyer, som ikke har mulighed for basal sundhedshjælp.

Kristoffer Vogler er netop vendt hjem til Danmark i slutningen af februar til en normal hverdag, men kun indtil han igen drager mod en af Læger uden Grænsers mange projektzoner. ”Man repræsenterer hele tiden dag og nat. Når jeg arbejdede mest, var det omkring 80 timer om ugen”, udtaler Kristoffer Vogler om hans første udsendelse i DR Congo. Kristoffer Vogler har endnu ikke meget erfaring med Læger uden Grænser, da han kun har været udsendt en gang. Men han har vidst, at det var hans kald, siden han søgte ind på medicinstudiet i 2002, derfor var det et naturligt valg at melde sig som frivillig.

Disse udsendelser kan også byde mange tekniske udfordringer især for de læger, som er på deres debut-udsendelse. I de lande hvor Læger uden Grænser opererer, er der mange sygdomme, der er ukendte i Danmark som f.eks. malaria og alvorlig underernæring. ”Jeg stod nogle gange i situationer, hvor den hjælp vi kunne yde, var begrænset som følge af begrænsede muligheder for diagnostik og behandling, hvilket ofte gav en følelse af uretfærdighed, når man ved, at en patient i Danmark ville få en anden og bedre behandling”, udtaler

AKKORDEN MARTS 2014

Thormod

Sri Lanka. ”Jeg blev bedt om at se til en pige på 15 år, som havde ondt i maven. Jeg undersøgte hende, men blev ikke meget klogere. Vi havde ikke røntgen. Vi havde ikke CTscanning eller ultralyd. Vi havde ikke rigtigt noget. Så til sidst blev jeg nødt til at åbne hende op”, udtaler Kurt Wolters om sin værste oplevelse som udsendt. Det frygtelige syn af helt ødelagte tarme, der gik i stykker bare ved at røre ved dem, mødte Kurt Wolters, som diagnoserede at den 15-årige pige ikke havde nogen chance for at overleve. Det viste sig, at pigen var gravid i syvende uge, og havde taget en masse piller for at komme af med fostret, men pillerne havde i stedet ødelagt hendes indre organer. ”Vi skal passe på den frie abort, som vi har i Danmark.

Det er så meningsløst at en ung pige som hende skal miste livet”, siger en forfærdet Kurt Wolters.

37-årige Kristoffer Vogler, læge, i DR Congo med Læger uden Grænser. Privatfoto

Kristoffer Vogler om situationen i de lande hvor Læger uden Grænser arbejder. Disse uretfærdige oplevelser kan efterlade sårbarheder i sindet hos de udsendte læger. ”Mange har fortalt mig, at det er sværere at vende hjem end at rejse ud, så nu må vi se”, udtaler Kristoffer Vogler på vej hjem til Danmark fra sin første mission for Læger uden Grænser.

Hjem, kære hjem Efter hjemrejsen møder mange udsendte store udfordringer i den almindelige hverdag, da de nu er hjemvendt med virkelighedens hårde sandhed indprentet på nethinden. Selv gamle, hærdede og dygtige læger kan rammes af kronisk stress-syndrom som i værste tilfælde kan resultere i selvmord. Disse tilfælde er i dag formindskede, da Læger uden Grænser lægger meget vægt på psykologhjælp og anden form for bearbejdelse, som for eksempel at holde foredrag på skoler og til andre møder. Derfor er det vedtaget, at alle hjemvendte skal

modtage psykologhjælp. Kurt Wolters var ikke en af dem, der hjemvendte med mange psykiske problemer, men hans familie var alligevel nødt til at sige stop på et tidspunkt. ”Jeg havde en meget fast aftale med mine tre piger og min kone, om at hvis de sagde, at jeg skulle stoppe, så ville jeg også gøre det”. Selvom Kurt Wolters savnede sin familie forfærdeligt meget på sine udsendelser, fortryder han intet. ”Så med alle de oplevelser jeg har fået, som man kun kan få disse steder, så synes jeg, at jeg har fået mere, end jeg har givet”, siger en stolt Kurt Wolters og tænker tilbage på hans tid som udsendt kirurg for Læger uden Grænser. Arbejdet i Læger uden Grænser er yderst vigtig for den tredje verden og deres fremtid.

Støt Læger uden Grænser på www.msf.dk

Ollerup Efterskole Sang & Musik indkalder hermed skolekredsens medlemmer til

GENERALFORSAMLING på skolen tirsdag 29. april kl. 19.30 Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen (skolen) i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

AKKORDEN MARTS 2014

23

I et omrejsende tivoli, kom en dreng hen til en bod, hvor manden sagde: "Hvis jeg kan skrive din nøjagtige vægt på dette stykke papir, så skal du give mig 50 kr., hvis ikke, så giver jeg dig 50 kr.". Drengen så sig omkring, men kunne ikke se nogen vægt, så han indgik væddemålet, tænkende at uanset hvad manden skrev, ville han bare hævde, at han vejede mere eller mindre end det. Men resultatet blev, at han endte med at betale manden 50 kr.

Hvordan vandt han væddemålet?

To mænd havde været i byen. Da de kom hjem stod deres koner udenfor og sagde til hinanden: "Der kommer vore mænd, og vore mødres mænd, vor fader og vore børns fædre". Hvordan kunne dét gå til??

En stor båd har lagt til i havnen. Ud over bådens side hænger en rebstige, hvor der er 25 cm mellem hvert trin. I løbet af natten har der været et gevaldigt regnskyl, og vandet er steget med 130 cm. Hvor mange trin er dækket til på rebstigen? ad at kravle op d e v r e l g e En s n en er 20 med n rø B . d n glen en dyb brø g klatrer sne a d r e v H . b y ter d glider og hver nat , p o r te e m Hvor 3 age i dybet. lb ti r te e m 2 den t kravle neglen om a lang tid er s den. 2014 AKKORDEN MARTS op af brøn

Hans Hansen var ude for at købe en talende papegøje. Sælgeren forsikrede ham om, at den ville lære og gentage alle ord og sætninger den hørte. Men efter en uge havde papegøjen ikke ytret et eneste ord. Han gik tilbage for at klage, men det viste sig, at sælgeren havde været ærlig og nægtede derfor at give pengene tilbage. Hvordan kan både sælger og køber have ret, hvorfor talte papegøjen ikke?

Langt ude i ødemarken ligger en hytte, hvor alle hjørner vender mod syd.

Pludselig går en bjørn forbi. Hvilken farve har bjørnen?