5 HURTIGE
5
HURTIGE TIL DU HANDLER SELV ”ØKOLOGISK UDEN AT VÆRE FANATISK”. HVAD VIL DET MERE KONKRET SIGE? Da jeg blev mor, øgede det helt klart mit fokus på frugt og grønt. Børnene får meget frugt at spise, og jeg vil gerne være sikker på, at der ikke er pesticidrester i – så jeg forsøger at købe alt det økologiske frugt og grønt, jeg kan komme til. Ellers er mit princip, at maden skal være sund. Drejer det sig for eksempel om kød, så kommer det meget an på udvalget, om jeg vælger det økologiske. Jeg er ikke hellig: Tilgængelighed kommer over alt andet. Jeg er ikke så loyal over for Ø-mærket, at jeg går i en anden butik, hvis der ikke lige er økologisk oksekød på køl. HVAD HAR OVERRASKET DIG MEST I DIT ARBEJDE MED DRPROGRAMMET, NÅR VI TALER OM DE ØKOLOGISKE FØDEVARER? Jeg kan nok ikke bruge ordet overrasket, men det er gået op for mig, at der, hvor det batter mest, hvad sundhed angår, er på de varer med den største prisforskel mellem økologiske og konventionelle udgaver. Eksempelvis har jeg lagt mærke til, at der er en større forskel på prisen på kød end på mælk. Og den højere pris afspejler jo, at det både er dyrere og mere besværligt at producere kødet økologisk.
METTE FRISK Journalist og vært i DR’s madmagasin Bitz & Frisk, der ”vil skære sig gennem fødevarejunglen, og undersøge hvad der gemmer sig i pakken og bag skrællen.” Mette Frisk er 36 år, bor i København med sin kæreste og to børn på 1 og 4 år.
TEKST: Peter Norholm Andersen
HAR DU FÅET NY, KONKRET VIDEN, DER HAR FÅET DIG TIL AT VÆLGE ØKOLOGIEN TIL? Ja, når det drejer sig om kødpålæg. Som det vanemenneske, jeg er, har jeg altid købt den leverpostej, der er først for – og jeg er vokset op med Stryhns i blå bakker. Efter vores program om kødpålæg tænkte jeg: ”Hovsa! Der skal jeg have flyttet om på mine vaner.” I researchen opdagede vi, at der er helt ned til 73 procent kød i konventionel hamburgerryg. Det skydes, at producenterne pumper det med vand, og for at vandet kan bindes, bruger de mange tilsætningsstoffer. Vi talte 30 forskellige i det pålæg, vi undersøgte. På andenpladsen over de mest brugte var nitrit. Det tilsættes blandt andet for, at kødet skal se lyserødt ud og kan holde sig. Og det skal jeg love for! Jeg havde to pakker hamburgerryg liggende på mit skrivebord i to måneder. Skiverne så fine ud, da vi åbnede dem, og Christian Bitz spiste endda en af dem, som smagte fint! Ved at vælge økologisk kødpålæg kan jeg undgå den slags, da producenterne ikke må komme nær så mange tilsætningsstoffer i – for eksempel ikke nitrit. MAN HØRER OFTE FOLK SIGE, AT ØKOLOGISK KØDPÅLÆG ER SVÆRT AT SKAFFE? HVAD OPLEVER DU? Det er faktisk ret nemt, da det både findes i de store supermarkeder og i lavpris-
butikker som for eksempel Netto. Den anden dag stod jeg dog i en butik, hvor de kun havde én økologisk leverpostej – men med en fedtprocent helt i top. Da jeg gerne ville have en fedtreduceret postej, stod jeg i valget mellem noget meget fedt og økologisk eller noget mindre fedt og sundere med tilsætningsstoffer i. Det var et spøjst valg – og i det tilfælde endte min fortolkning af sundhed med, at jeg valgte den konventionelle leverpostej.
HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR VI TALER FØDEVARER? Dobbeltmoral. For eksempel hvis producenter foregiver, at en vare er noget andet end det, den er. Det er ikke i orden, hvis en producent skriver ”Delikatesse-fisk”, og det så viser sig at være skidtfrisk – sat lidt på spidsen. Jeg skal ikke stille mig til doms over, at en producent laver virkeligt skrabede fødevarer, så længe de står ved det. Rent journalistisk vil jeg omvendt komme efter producenter, der pakker sandheden ind. Jeg har det på samme måde, når jeg oplever folks hysteri omkring økologien. Jeg har hørt folk sige, at de altid køber økologiske æg, fordi hønsene har et bedre liv, men omvendt spiser de med glæde en konventionel kylling. Det må de gerne, men så skal de ikke komme og sige, at de altid vælger økologien.
FORÅR 2014 / ØKOLOGISK
51