GIFTRESTER I 9 UD AF 10 BANANER Pesticider fra den konventionelle bananproduktion sætter sig ikke bare på skrællen, men kravler også ind i frugtkødet. Kun i ét enkelt tilfælde siden 2009 er der fundet rester af én type pesticid på en økologisk banan solgt i Danmark. TEKST: PER HENRIK HANSEN
Når du køber en konventionel banan, så får du i 9 ud af 10 tilfælde også sprøjtegifte med i handlen. Endda nogle af de virkeligt grove. Det viser Fødevarestyrelsens årlige rapport ”Pesticidrester i Fødevarer” gang på gang. Af den seneste rapport fremgår det, at myndighederne i 2012 lavede 50 analyser af konventionelle bananer. Kun i tre af prøverne var der ingen spor efter sprøjtegifte, også kaldet pesticider. I de 47 andre prøver blev der gjort 104 fund af i alt otte slags pesticider. Det vil altså sige, at der i gennemsnit var to eller flere slags sprøjtegifte i hver banan. Ingen af sprøjtegiftene blev dog fundet i en mængde, der oversteg halvdelen af EU’s grænseværdi. Og efter sundhedsmyndighedernes opfattelse er der således ingen risiko ved at spise bananer med et så lille indhold af sprøjtegift. Det er alle eksperter dog ikke enige i. En af dem er Helle Raun Andersen, lektor, cand. scient. og ph.d. på afdelingen for Miljømedicin på Syddansk Universitet. Hun kalder den nuværende risikovurdering forældet:
- Det er også først nu, at man er begyndt at undersøge den såkaldte cocktaileffekt. Det vil sige effekten af at blive udsat for flere stoffer på én gang. Jeg er langtfra sikker på, at grænseværdierne er lave nok. GIFTEN GÅR I KØDET Som glad bananspiser kunne du måske være ligeglad med sprøjtegiftene. Sidder de ikke kun på skrællen? Nej. Flere af dem er såkaldt systemiske stoffer, som trænger ind i hele planten – og derfor også ind i frugtkødet på selve bananen. Det uafhængige svenske researchfirma Testfakta offentliggjorde i august 2013 en laboratorietest af fem konventionelle bananer. Alle fem havde i deres frugtkød rester af et eller flere af fem forskellige aktivstoffer. Hov! Det ord kræver lige en forklaring: Hvert sprøjtemiddel indeholder både fyld- og aktivstoffer, og det er aktivstofferne, som giver giftvirkningen på for eksempel ukrudtsplanter. På Fødevarestyrelsens liste over aktivstoffer fundet på bananer fra danske butikker i 2012, går fire stoffer fra den svenske test igen.
BANANENS REJSE:
FRA TROPISK JORD TIL NORDENS BORD En bananplante ligner en palme, men er botanisk set en urt – faktisk verdens største urt. Den er altså mere i familie med jordbær end med træer. En bananplante vokser op og danner én klase bananer i løbet af et år. Klasen høstes før bananerne begynder at blive gule, og samtidig fældes planten. Nye planter vokser op af sideskud, som skyder op fra rødderne af moderplanten, når den er cirka ni måneder gammel. Kun ét af skuddene får lov at vokse op og danne bananer.
22 ØKOLOGI TÆT PÅ DIG
Når bananerne er høstet, sejles de til en stor havn i Europa, fx Hamborg eller Antwerpen. Derfra går turen videre med et mindre skib eller lastbil. Under hele transporten opbevares bananerne i en temperatur på 13,3 grader, som holder dem optimalt friske.