BAG OM PRODUKTET
KAN ATAMON SKADE DIN SUNDHED? Atamon er ikke direkte sundhedsskadeligt, men indeholder konserveringsstoffet natriumbenzoat, som blandt andet kan udløse allergilignende symptomer. TEKST: NILS WÜRTZENFELD & PETER NORDHOLM ANDERSEN
Du kender sikkert konserveringsproduktet Atamon – ja, flasken med en brun væske, hvor en storgrinende asiat iført kokkehue pryder etiketten. Atamon hæmmer væksten af bakterier samt skimmel- og gærsvampe. Det virker bedst i sure omgivelser, og mange danskere har tradition for at bruge Atamon, når bær og frugt skal forvandles til marmelade og saft, eller når rødbederne skal syltes. Det aktive stof i Atamon hedder natriumbenzoat og har E-nummeret 211. Det tilhører gruppen af benzoesyre og benzoater, som er blandt de allermest anvendte konserveringsmidler i konventionelle fødevarer. Gruppen har E-numrene E210-E219.
”Natriumbenzoat er godkendt i en række fødevarer og er ikke decideret farligt. Noget tyder dog på, at nogle personer kan reagere allergisk over for stoffet.” - ANNETTE GROSSMANN KEMIINGENIØR HOS FØDEVARESTYRELSEN.
Natriumbenzoat, der i sure miljøer omdannes til benzoesyre, må for eksempel bruges i syltetøj, marmelade, frugtgrød, eddikesyltede grøntsager, i fiskehalvkonserves, kogte rejer, desserter, slik, saucer, sennep og supper samt til at overfladebehandle tørrede kødprodukter. Ifølge Foedevareallergi.dk, som bl.a. Sundhedsstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet står bag, må der være 200-2000 mg af konserve-
ringsmidlerne per kilo fødevare. Den samme mængde findes i øvrigt helt naturligt i blandt andet tytte- og tranebær. NÆLDEFEBER OG ADHD-EFFEKT Ikke desto mindre bør du bruge Atamon med omtanke. Det mener Annette Grossmann, som er kemiingeniør hos Fødevarestyrelsen. - Natriumbenzoat er godkendt i en række fødevarer og er ikke decideret farligt. Noget tyder dog på, at nogle personer kan reagere allergisk over for stoffet, siger fagkvinden. Det fremgår af Foedevareallergi.dk, at benzoesyre ”kan give nældefeber, hvis stoffet kommer i berøring med huden. Benzoesyre kan derfor give udslæt omkring munden. Nogle mennesker oplever en prikkende eller snurrende fornemmelse på læberne og i munden, når de spiser mad konserveret med benzoesyre og benzoater.” Myndighederne har fastsat et såkaldt dagligt acceptabelt indtag (ADI) for fødevarer. For natriumbenzoat er det 5 mg pr. kilo kropsvægt. Ifølge Foedevareallergi.dk skal der ”en vis mængde benzoesyre eller benzoat til at udløse en reaktion hos følsomme personer – sandsynligvis omkring 50 mg på én gang.” Et studie, hvor forsøgspersonerne indtog 25 mg natriumbenzoat pr. kilo kropsvægt over 20 dage viste da også fordøjelsesproblemer, kramper og påvirkninger af nervesystemet. En britisk undersøgelse offentliggjort i det medicinske tidsskrift ’The Lancet’ i 2007
mistænker også natriumbenzoat for at udløse ADHD i sammenhæng med andre tilsætningsstoffer. Forsøg med at blande farvestoffer og natriumbenzoat viste en ADHD-effekt på børn, der havde indtaget stofferne. Rapporten konkluderer, at de ”ugunstige virkninger ikke kun optræder hos børn med ekstrem hyperaktivitet, men også i den normale befolkning”. EU HAR GODKENDT MIDLET Forskerne kunne dog ikke påvise, om det var et enkelt farvestof, eller cocktailen af stoffer, som udløste ADHD-effekterne. Senere har EFSA, EU’s myndighed for vurdering af fødevarer, fastslået, at forsøget ikke viste en klar sammenhæng mellem natriumbenzoat og en ADHD-effekt på børn. EFSA vurderer fødevarer ud fra tre krav: 1. Er tilsætningsstoffet sundhedsmæssigt forsvarligt? 2. Er der teknologiske behov, fx at forlænge fødevarens holdbarhed? 3. Vildleder anvendelsen forbrugerne? - Når de tre kriterier er opfyldt, så godkender Kommissionen og medlemsstaterne anvendelsen, og det er sket i natriumbenzoats tilfælde, forklarer Annette Grossmann. Natriumbenzoat – eller E211 – er ikke tilladt efter de økologi-regler, EU har fastsat. Ligesom flertallet af E-numre passer E211 nemlig ikke ind i økologiens såkaldte forsigtighedsprincip. Mens fødevareindustrien må bruge 328 E-numre i din mad, så er der kun 49 tilladte E-numre i økologiske fødevarer.