SÅDAN DYRKER DE DINE APPELSINER
HVAD ER FORSKELLEN PÅ APPELSINERNE? ØKOLOGISKE
KONVENTIONELLE
• Hver Appelsin indeholder 2,7 • FRI FOR SPRØJTEGIFTE: forskellige slage pesticider Dyrkes med mariehøns og naturmidler • Får bl.a. hvidløg efter høst
• Behandles også med gift efter høst
• Ofte 25 procent mindre høst
• Giften kan gennemtrænge skrællen
pelsiner. Det blev fundet i 48 ud af de 52 undersøgte appelsiner. Økologiske appelsinavlere forsøger i stedet for kemi at holde skimmelsvampene i ave ved at dyrke sorter, som er modstandsdygtige over for nogle af svampearterne. De må også bruge nogle få traditionelle, naturlige midler imod svampeangreb, bl.a. kobber og svovl opløst i vand, ligesom et udtræk af en bestemt slags tang kan have en effekt. Naturmidlerne efterlader ikke rester i de høstede appelsiner, men midlerne er heller ikke nær så effektive som pesticiderne. Og det er en af flere årsager til, at økologerne kun høster cirka tre fjerdedele af udbyttet i forhold til deres konventionelle kollegaer. BEHANDLES OGSÅ MED GIFT EFTER HØST Selv efter høst fortsætter brugen af giftstoffer i den konventionelle produktion. Nu bliver frugterne nemlig overfladebehandlede med et lag voks, som er tilsat et eller flere kemiske midler mod de skimmelsvampe, der kan give mug på frugten. Flere midler kan bruges: 2-phenylphenol, thiabendazol og det før nævnte imazalil. 2-phenylphenol bliver også anvendt i forskellige desinficerende rengøringsmidler. Thiabendazol var tidligere et lovligt sprøjtemiddel i Danmark, men blev i 1994 forbudt til udendørs brug, da det nedbrydes meget langsomt og er giftigt for vandmiljøet. I de 52 ikke-økologiske appelsiner, der blev taget ud til stikprøvekontrol i 2012, var der rester af 2-phenylphenol i de 18. I 19 af de 52 appelsiner var der rester af thiabendazol. Myndighederne finder flere andre stoffer ud over de fire omtalte pesticider. I 2012 indeholdt hver appelsin gennemsnitligt rester af 2,7 forskellige pesticider, mens det samme tal i 2013 var 2,6. I næsten alle tilfældene er indholdet af hvert enkelt pesticid under grænseværdien og er derfor ikke sundhedsfarligt, vurderer Fødevarestyrelsen. Flere forskere mener dog, at der mangler viden om, hvad der sker i vores kroppe, når flere pesticider er til stede samtidig. For eksempel forskeren Helle Raun Andersen fra Afdelingen for Miljømedicin ved Syddansk Universitet. Hun har flere gange udtalt, at den såkaldte cocktaileffekt gør hende usikker på, om grænseværdierne er lave nok. RISIKO FOR BØRNS HJERNER En enkelt sprøjtegift har dog beviseligt meget uheldige bivirkninger.
Flere undersøgelser har vist, at børns hjerner kan tage skade, hvis moderen er udsat for større mængder chlorpyrifos under graviditeten. - Det er ikke sådan, at børnene bliver retarderede, men resultaterne tyder på, at de mister 3 til 5 point i intelligensmålingerne, når vi sammenligner med børn, hvis mødre ikke havde et højt indhold af stoffet i urinen, sagde den amerikanske professor i folkesundhed Virginia Rauh til dagbladet Politiken i maj 2013. Chlorpyrifos hører til en gruppe af sprøjtemidler kaldet organofosfater. De går bogstaveligt talt i blodet på mennesker, der spiser appelsiner og andre fødevarer med rester af stofferne, som fx bananer. Det er blandt andet bevist i en undersøgelse af urinprøver fra 177 børn, udført på Syddansk Universitet i Odense og offentliggjort for to år siden. I 99 procent af børnene fandt man rester af et eller flere organofosfater. Ufarligt, mener Fødevarestyrelsen, så længe indholdet af chlorpyrifos i fødevaren er under grænseværdien på 0,3 tusindedel gram pr. kilo. GIFT TRÆNGER GENNEM SKRÆLLEN Når myndighederne analyserer indholdet af pesticider, sker det ved at mose hele appelsinen med skræl, og så tester laboranterne på en prøve med rester af både skræl og frugtkød. De fleste pesticidrester sidder i skrællen, som sjældent bliver spist – medmindre du river skrællen af til fx en kage eller smoothie. Dog har det statslige tyske institut for risikovurdering beregnet, at ti procent af det thiabendazol, som appelsinerne overfladebehandles med, trænger ind i frugtkødet. For 2-phenylphenol er tallet to procent, for chlorpyrifos tre procent, og for imazalil er det syv procent af stoffet. Økologiske appelsiner må ikke behandles med voks efter høst. Ej heller med syntetiske giftstoffer. De fleste øko-appelsiner transporteres derfor frem til butikkerne uden behandling. Nogle producenter beskytter dog frugten mod mug ved at bruge økologisk godkendte midler. Eksempelvis folkene fra Rio Tinto-plantagen i Andalusien. - Efter høst vasker vi al vores frugt med et middel, som er baseret på hvidløg. Det giver vores lagerrum en ret speciel lugt, men det er 100 procent naturligt og kemikaliefrit. Og det er meget effektivt, oplyser Derek Davis fra Rio Tinto. Hvad plantagens mange mariehøns så siger til den ret specielle lugt, det melder historien ikke noget om. ØKOLOGI - FORSKELLEN KAN MÆRKES
31