Svin.
Fjerkræ.
Når man vil bruge racevalget til at udvikle svinekød, der adskiller sig fra det almindelige i detailhandelen, kan man inddrage udenlandske racer som Iberisk Sortfodssvin eller Mangalitza ind i sin avl. Det kan både give bedre spisekvalitet og en god historie. Forklaringen er, at de sydeuropæiske racer har relativt meget intramuskulært fedt.
Her er der talrige muligheder for at vælge alternativer til de mest gængse racer og krydsninger. Tag med i overvejelserne, at racen ikke kun skal have et stort brystparti, men også have velsmagende kød og meget gerne en god historie. For eksempel er de franske La Bresse kyllinger kendt for deres udsøgte smag.
En undersøgelse fra Danish Meat Research Institute (det tidligere Slagteriernes Forskningsinstitut) viser, at krydsninger mellem orner af de to nævnte racer og DLY-søer giver mørt og saftigt kød med en mørkere farve end normalt for dansk svinekød. Til gengæld har de nye krydsninger et tykkere fedtlag; i hvert fald hvis man ikke holder slagtevægten relativt lav.
Som nævnt under Gamle danske husdyrracer er den gamle danske landhøne god til selv at finde sin føde udendørs, og de gamle danske landgæs og landænder har ry for at have velsmagende kød.
Krydsningerne i undersøgelsen var opdrættet under konventionelle forhold. Den gamle danske Sortbroget Landrace har også kød, som er mere fedt end almindeligt svinekød, men den har vundet høj anerkendelse blandt gourmeter.
Hvis du vil vide mere. Kontakt Økologisk Landsforenings faglige konsulenter (se kontaktoplysninger på www.okologi.dk) eller dit lokale rådgivningscenter.
3.1