Grundskole om gmo
GENSPLEJSNING
... så splejser man det ind i bakterier
Med traditionel forædling kan planter og dyr
Mange bakterier indeholder såkaldte plasmider;
kun krydses med deres artsfæller: Majs med
en slags reserve-dna i runde ringe. Plasmiderne
majs. Grise med grise. Og så tager processen
kan kopiere sig selv, og de spreder sig nemt fra én
meget lang tid. Med gensplejsning er proces-
bakterie til en anden. Og én bakterie kan som be-
sen meget kortere, og i princippet kan man
kendt hurtigt blive til mange. Det udnytter man,
krydse forskellige arter, lige så tosset man vil.
når man gensplejser: Et klippe-enzym klipper hul i
Den enkleste form for gensplejsning er ikke så
plasmid-ringen. Derefter hjælper et klister-enzym
forskellig fra traditionel forædling, fordi man
med til at splejse fiskegenerne ind i hullet. Så bli-
kun ændrer ved de egenskaber, planten er ud-
ver plasmidet blandet med bakterier, der masse-
styret med fra naturens hånd. En langt mere
producerer det nye, gensplejsede plasmid.
avanceret form kaldes transgen, fordi den overskrider naturlige artsgrænser, fx når
Og så transporterer bakterierne genet i mål
man overfører gener fra dyr til planter.
Nu er det så ’bare’ at få plasmidet
Først finder man sit ønske-gen ...
med fiske-generne ind i tomatens
Nogle fladfisk lever i meget koldt vand og
celler. Det kan man bl.a. gøre ved at
har udviklet en slags frostvæske i blodet. I
lægge tomatplanter i en bakterie-
princippet kan man med gensplejsning give
opløsning – så får nogle af tomat-
fiskens antifrost-egenskaber til alle mulige
cellerne efterhånden indbygget
andre organismer – fx tomater, der ellers
fiske-generne. Og så vil de kom-
nemt bliver kedelige af en tur i køleskabet og
mende generationer af tomaten
endnu kedeligere af at få frost, inden de når
have fladfiskens antifrost-evner.
supermarkedet. Første skridt på vejen mod
Obs.: Antifrost-tomaten blev test-
fiske-tomaten er at få ’klippet’ de rigtige ge-
dyrket i drivhuse i begyndelsen af
ner ud af fladfiskens arvemateriale. Det gør
1990’erne, men den er aldrig aldri kom-
man med et bestemt klippe-enzym.
met ud på supermarkedets hylder.
”Gmo er en farlig glidebane, hvor vi hele tiden rykker på, hvordan vi manipulerer naturen. Hvor går grænsen?” - Citat fra respondent i FDB-undersøgelsen.
FAKTA OG TAL OM GMO Genetisk modificerede afgrøder bruges bl.a. til foder, fødevarer, biobrændsel og tøj. I 1996 var der næsten ingen gmo-marker, mens det sidste nye tal er 130 mio. hektar. 25 lande dyrker gmo-afgrøder. USA står for ca. halvdelen af alle gmo-arealer, og så følger Argentina, Brasilien, Indien og Canada. I forhold til verdens samlede areal udgjorde gmo-arealet i 2008 cirka: 72 procent for soja, 47 procent for bomuld, 23 procent for majs og 21 procent for raps. I EU dyrkes kun en enkelt genmodificeret afgrøde, som er tilladt til dyrkning i EU. Det er en majstype kaldet MON810. Den skulle kunne modstå angreb fra nogle bestemte sommerfuglelarver, og den dyrkes især i Spanien. Fra 2010 vil der i EU også blive dyrket en godkendt gm-kartoffel med ændret stivelsessammensætning. EU's samlede gmo-areal er under en procent af det globale - hvilket omtrent svarer til to gange størrelsen af miniputstaten Andorra i Pyrenæerne. I Danmark dyrker landmænd endnu ingen gm-afgrøder, men der er dog lavet dyrkningsforsøg med bl.a. gensplejsede kartofler, roer og raps. I de kommende år vil udbuddet af gmplanter, som må dyrkes i EU, nok vokse. I juli 2009 lå der i hvert fald 18 ansøgninger om tilladelse til at dyrke gm-afgrøder i stakken hos godkendelsessystemet i EU. Kilde: Fødevareministeriet. Statistik om gmo i verden er fra 2008 og 2009.
EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK
11