Duel: uønskede tyrekalve
Bør
økologer slå nyfødte tyrekalve
Pernille Fraas Johnsen, agronom og dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse (DB).
Hvad er DB’s holdning til, at kalvene aflives?
dødelighed lavere end hos andre racer, da de
Det er meget problematisk, at man sætter dyr
passer bedre ind i staldsystemerne.
i verden for at aflive dem med det samme. Der er et stort etisk problem i, at man har fremavlet
Nogle konventionelle mælkeproducenter bruger
malkekøer, hvor hannerne ender som et spild-
kønssorteret sæd og omgår problemet. Hvad er
produkt. Når det bliver fast praksis at aflive en
jeres holdning til den mulighed for økologerne?
bestemt type dyr, er vores holdning, at der sker
Vi er ikke begejstrede. Metoden går imod noget
en forråelse. Når en landmand har slået mange
naturligt, så det anbefaler vi ikke.
nyfødte kalve ihjel, så er han måske mindre påvirket – også selv om det aldrig bliver rart. Der
Er det mere etisk, at økologen står klar med en
vil langsomt ske et skred i måden, man opfatter
boltpistol, når der tilfældigvis fødes en kalv?
dyr på. Det bryder vi os ikke om. Vores kritik er
Nej, men kønssorteret sæd kommer i karam-
dog ikke rettet mod den enkelte landmand, men
bolage med det, økologien står for. De fleste har
mod branchen som helhed.
en forventning om, at deres produktion er mere naturlig end i det konventionelle landbrug.
Økologer markedsfører sig på en bedre dyrevelfærd. Hvordan harmonerer det med, at de slår
Hvad kan økologerne så gøre?
over 65 procent af deres jerseytyrekalve ihjel?
Finde alternative måder at opdrætte kalvene på.
Det er et paradoks. Mælk fra jerseykøer bliver
DB var for seks år siden med til at udvikle projektet
opdrættere. Man kunne eksempelvis tænke sig
markedsført som noget specielt, og faktisk egner
Jersey Græskalv. Hvert år kommer 100-150 økolo-
en slags dating-portal, hvor man opretter kon-
jerseykøerne sig godt til den økologiske produk-
giske tyrekalve på græs med køer, der ikke giver
takter mellem landmændene.
tionsform, fordi det er en lille og meget robust
så meget mælk – såkaldte ammetanter (se s. 40-
race. Men det trækker ned, at tyrekalvene bliver
41, red.). Det giver helt klart bedre dyrevelfærd
I har også udviklet Velfærdsdelikatesser, som
slået ihjel. Det er en ærgerlig og farlig kurs, som
både for kalv og ammetante. Samtidig har kødet
minder om græskalvsprojektet og som bl.a. stil-
er kedelig for økologerne at skulle forsvare over
toppet flere forbrugertest og endda vundet Bør-
ler krav til slagtealder. Det kan virke som om, at
for forbrugerne. Det er en plet på deres brand.
sens Fødevarepris. Her er en oplagt mulighed for
I vil presse økologerne til handling. Hvorfor?
Økologerne har en særlig forpligtelse til at gøre
at gøre det til et aktiv og i stedet fokusere på den
Vi ønsker os mere naturlighed i økologien på
mere end de konventionelle landmænd på dette
gode historie om, at kalvene ikke bliver slået ihjel,
dette felt. Med velfærdsdelikatesserne udfordrer
felt, for hos forbrugerne er der en klar forvent-
før de har gået en sommer på græs.
vi mainstream-økologerne ved at prøve at vise
ning om, at de har tænkt alle aspekter igennem. Det her kan opleves som et svigt.
nogle andre veje. Det er vigtigt at anerkende, at Græskalv-modellen er oplagt til et nichemarked,
det her er et strukturelt problem, som er bran-
for eksempel i samarbejde med et supermarked,
chens og ikke bare den enkelte økologs. Økolo-
Økologerne kunne helt stoppe med at producere
hvor man sælger kødet på den gode historie og
gerne kunne selvfølgelig også dukke hovederne
jerseymælk. Hvad siger du til den løsning?
kvalitet. Hvad ville det kræve af økologerne?
og håbe på, at det hele går alligevel, men der er
Så ville man tabe noget vigtigt. Fordi jerseykøer
Helt klart noget ekstra. For eksempel at udvikle
meget mere fremtid i at opfinde gode måder at
er små, men robuste dyr, er for eksempel deres
flere samarbejder mellem mælkeproducenter og
bruge kalvene på.
42
økologisk / vinter 2012