Magasinet Økologisk nr. 29

Page 19

HOVEDRET // ANNE HJERNØE FORTOLKER 00’ERNE

Frikadeller

BAGTE PORRER OG NORDISK GRØNKÅLSSALAT

TIL CA. 16 FRIKADELLER 400 g hakket kalv og flæsk 1 stor tsk. flagesalt Lidt friskkværnet sort peber 1 stort æg 2 spsk. groft mel 1½ dl mælk 1 stort revet løg 1 lille tsk. stødt allehånde 2 dl revet hvidkål Først laver du frikadellefarsen. Rør kødet godt sammen med salt og peber. Tilsæt derefter æg, mel og mælk, og rør det hele godt sammen. Riv løget, og tilsæt det sammen med stødt allehånde og revet hvidkål. Rør nu farsen rigtig godt igennem, dæk den til, og stil den på køl, mens du går i gang med at tilberede grøntsagerne. GRØNKÅLSSALAT MED ÆBLER OG TRANEBÆR 300-400 g grønkål 2 røde, danske æbler 2 skalotteløg 1 dl soltørrede tranebær DRESSING 6 spsk. koldpresset jomfruolivenolie 2-3 spsk. æbleeddike 1-2 tsk. flydende honning Flagesalt og friskkværnet sort peber

Skyl grønkålen godt, slyng den tør, snit den helt fint og fordel den på et flot fad. Skær æblerne i tynde både, og bland den med grønkålen. Hak skalotteløget helt fint. Ryst eller pisk alle ingredienserne til dressingen sammen. Vend dressingen i grønkålen, og drys salaten med hakkede skalotteløg og soltørrede tranebær. BAGTE PORRER TOPPET MED VALNØDDER OG PERSILLE 4 porrer Koldpresset jomfruolivenolie Flagesalt og friskkværnet sort peber 1 stort løg 2 dl grofthakkede valnøddekerner 1 dl hakket, bredbladet persille Revet skal fra 1 citron Skær bunden af porrerne, det yderste af toppen og det yderste blad. Skær porrerne i tre stykker, og læg dem på bagepapir i et ovnfast fad, vend dem med lidt olivenolie og lidt salt. Hak løget fint, og bland det grundigt med grofthakkede valnøddekerner, hakket persille, citronskal salt og peber. Drys med lidt friskkværnet sort peber. Kom blandingen over porrerne, og læg et stykke bagepapir over. Stil fadet i ovnen i 20-25 minutter ved 200 grader. Tjek om porrerne er bløde, fjern det øverste bagepapir, og grill porrerne i ovnen i to minutter, før de serveres.

Frikadeller er og har været en standardret i mange hjem i rigtig mange år, men når man så kombinerer den med de bagte porrer, så får det mig til at tænke på 00’erne. Det samme gør de soltørrede tranebær i salaten, måske fordi det var dengang, jeg selv begyndte at bruge dem for alvor. - ANNE HJERNØE om hovedretten med en duft af 00’erne.

VINTER 2015 / ØKOLOGISK

19


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.