Køer med kalve: Erfaringer, overvejelser og inspiration fra økologiske malkekvægsbesætninger

Page 16

4: STALDINDRETNING TIL SAMVÆR SAMVÆR MELLEM KO OG KALV Der findes i dag ingen stalde til malkekøer, som er designet til, at køer og kalve kan gå sammen. Stort set alle eksisterende ko-kalv-systemer i dag i Nordvesteuropa har dét til fælles, at de har måttet indrette sig i et eksisterende staldsystem, som oprindeligt ikke var beregnet til ko-kalv-system.

En fleksibel staldindretning giver mulighed for at tilpasse rammerne til ko med kalv.

Ved etablering af staldsystemer til samvær mellem ko og kalv må der som oftest tages udgangspunkt i det eksisterende system, som indrettes, så det kan give et sikkert liv for køer og kalve sammen. Ud over ovenstående spørgsmål om heltids- eller halvtidskontakt, og om kalvene skal gå sammen med køer eller ammetanter, skal der tages stilling til følgende: SÆSON ELLER KÆLVNING ÅRET RUNDT Kælvningsmønstret i besætningen er afgørende for indretningen af et ko-kalv-system. • En jævn kælvningsfordeling over året giver mulighed for at indrette et stabilt system gennem hele året, hvor der er cirka samme antal kalve og køer, så faciliteterne bruges fuldt ud hele tiden, og rutinerne kan være stabile. Hvis der kommer smitsomme kalvesygdomme ind i systemet, kan de være vanskelige at udrydde, hvis der hele tiden er kalve i forskellige aldersgrupper i systemet, og der ikke er mulighed for at dele op. • Sæsonkælvning kan siges at være mere naturlig og giver kalvene muligheder for at have et rigt socialt liv med jævnaldrende kalve – i en større besætning måske en overvældende stor gruppe, hvis ikke der er mulighed for at dele holdet op. Hvis der kommer smitsom sygdom ind blandt kalvene, skal der tages meget hurtigt fat i det, for gruppen af kalve inde i et fælles system kan være meget stor. Der er

16 | KØER MED KALVE

mulighed for at rense systemet ’i bund’ efter kælvningssæsonen. Nogle mælkeproducenter har flere kælvningssæsoner på et år, og det skal der i så fald også tages højde for. Indretningen af stald og græsningsarealer vil selvfølgelig afhænge stærkt af kælvningsmønstret – se kapitel 6 om afgræsning. MALKNINGSSYSTEM Malkesystemet er ofte en del af en gårds system, som man ikke lige laver om, men som man i første omgang skal bygge sit kokalv-system op omkring. Der er fordele og ulemper ved såvel malkestald som malkerobot. Fordele ved malkestald/karrusel: • Giver en rytme i dagen, hvor alle køerne forlader kalvene samlet. • Hvis malkestald kombineres med et halvtidssystem, er det ved malkning, at køer og kalve skal skilles ad, og også her de samles igen. Hvis køerne er på græs uden kalvene, har landmanden i den forbindelse mulighed for at skabe bedre kontakt til kalvene. • Mange landmænd fortæller, at kalve og køer kender rytmen. I nogle tilfælde bliver kalvene bare liggende, mens nogle landmænd oplever, at kalvene skynder sig at kom-


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.