Page 10

GMO i økologisk perspektiv

invasive gener i gmo-planter Ny forskning beskriver, hvorfor gensplejsning påvirker hele planten, og giver dermed en forklaring på, hvorfor en gensplejset plante måske ikke blot kan betragtes som om, den blot er den oprindelige ikke-gensplejsede plante, med nogle få nye ekstra gener. Planter har en stærk styring og beskyttelse af deres genetiske kode mod alle former for ændringer. For at udvikle gensplejsede planter, som udtrykker de nye gener, har man derfor måttet omgå plantens beskyttelse mod at blive invaderet af fremmede gener. Styring sat ud af spillet For at sikre at GMO-afgrøder udtrykker det indsatte gen i alle plantens dele – rod, stængel, blade knop og blomst – i hele plantens liv, fra spire til frøsætning – har man sat plantens naturlige styring af de indsatte gener ud af spillet. For at opnå dette har man lagt genet ind i en gensekvens, som er en serie af genetisk materiale med:  en start-gen-kode - promotor – typisk fra en virus  genet der koder for det ønskede protein – ofte hentet hos bakterier, og  en sluk-gen-kode - terminator – typisk fra en virus Virus-promotoren sikrer, at plantens normale styring ikke gælder for det nye gen, og at det indsatte gen udtrykkes stærkt. I langt de fleste GMO-sorter godkendt i EU har man anvendt en promoter kaldet CaMV 35S, som er skåret ud blandt generne hos blomkåls-mosaik-virus. Generne hos virus overlapper imidlertid hinanden, og en del af de virus-promotorer, der er anvendt til splejsning, viser sig nu at være skåret ud i så store ”genstumper”, at de ud over promotoren også indeholder egentlige virusgener, som koder for proteiner - virusgener som ikke burde have været der, hvis udtryk og funktion ikke er kendt, men som blot er fulgt med det genetiske materiale fra virus som trojanske gener. At dette kan ske, sætter både spørgsmålstegn ved gensplejsningens 10

teknik og til den faglige grundighed i EFSA’s risikovurdering. Når et gen er kodet til at bliver udtrykt stærkt, er cellen normalt ikke i stand til at afgrænse det stærke udtryk til ét gen på kromosomet. De gener, der er placeret efter det meget aktive gen, vil også blive udtrykt forholdsvis mere end normalt. De gener, som tilfældigvis er nabo-gener til det gensplejsede, kan derfor blive udtrykt mere, og på tidspunkter i plantens liv, og i dele af planten, hvor disse gener normalt ville være helt eller delvist slukkede. Gen-splejsning kan derfor påvirke hele planten. Gensplejsning af planter begyndte i begyndelsen af 1980’erne, men videnskaben om genernes styring - som kaldes epigenetikken – er derimod først kommet op i fart fra omkring år 2000. Selv om (næsten) alle celler i en organisme har samme DNA, kan generne være alt fra helt slukkede til meget aktive og udtrykkes vidt forskelligt i plantens forskellige dele – rod, stængel, blad og i løbet af plantens liv. Epigenitikken vil på et tidspunkt kunne

Profile for Økologisk Landsforening

GMO i økologisk perspektiv  

Debatoplæg, der blev udgivet til Økologisk Landsforenings generalforsamling 2013. Forsigtighed er et af de grundlæggende principper for økol...

GMO i økologisk perspektiv  

Debatoplæg, der blev udgivet til Økologisk Landsforenings generalforsamling 2013. Forsigtighed er et af de grundlæggende principper for økol...

Profile for okologidk