Magasinet Økologisk nr. 50, vinter 2020/2021

Page 24

24

T EM A

HVAD ER DIT FORHOLD TIL Ø-MÆRKET?

Jeg har ikke nået det, jeg vil som økolog. SVEND ERIK HJULER RASMUSSEN 83 ÅR. AKTIV LANDMAND PÅ KORSMEDERGÅRD VED RANDERS

Foto: Hans Christian Jacobsen

Da jeg i 1950’erne startede i landbruget, brugte man ikke sprøjtemidler i marken. På mine forældres gård løb der en bæk gennem haven, og i bækken var der ørred og andre fisk. Så fik en nabo en marksprøjte, og snart begyndte fiskene at dø. I dag vil man ikke tro, at der nogen sinde har været liv i den bæk. Sådan og da begyndte det. I 1990’erne skete der noget i landbrugets top og udviklingen tog for alvor fart. Nu skulle der bare tjenes penge – uanset konsekvenserne. I 1998 fik jeg endelig øjnene op og indså, hvad der var sket i de forløbne 50 år, og jeg besluttede, at jeg i resten af min tid vil være med til at rette op på alt det, jeg har været med til at spolere. Nok skal vi have vort udkomme, men der er andet og mere end lige det. I dag kan jeg mærke

på min jord, at der er kommet meget mere liv i den. Der er kommet flere regnorme i den, end da jeg drev jorden konventionelt, og omkring mine marker mere vildt som agerhøns og harer. Jeg kan sige meget positivt om Ø-mærket. Det er så indgroet med økologien, at det endelig ikke må forsvinde. For mig er det dog helt forkasteligt, at pakkerierne kan sætte Ø-mærket på udenlandske varer, hvis de bare er pakkede i Danmark. Jeg har ikke nået det, jeg vil som økolog. For eksempel skal vi holde op med at pløje – i hvert fald kun i det øverste jordlag, ikke ned i dybden. Så kan jorden få mere ro. Men jeg har ikke tænkt mig at skifte erhverv – jeg er kun 83 år og har mange gode år foran mig endnu som økolog.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.