24. maj 2013 nr. 523
ØKOLOGI
Hæder til Haver for Maver
Sofari på søndag
Friland udgiver kød-avis
Det økologiske projekt Haver til Maver er blevet kåret til Månedens idé i Naturstyrelsens Idéstorm. Med hæderen følger 50.000 kr. Haver til Maver vil genoprette den gamle køkkenhave i Bernstoffsparken i Gentofte som en børnekøkkenhave, hvor skolebørn kan få motion og viden om natur, træer, biodiversitet, frø, fotosyntese, kompost, biodynamik, økologi, lilla gulerødder og meget mere. Bag projektet står forfatter med mere Signe Wenneberg og kok og medstifter af Aarstiderne.com Søren Ejlersen.
Tag madpakken og familien med og kom og se, hvordan de økologiske grise har det. Sådan lyder opfordringen fra fem økologiske svineproducenter, der her i weekende holder ’Sofari’ på deres bedrifter. Grise er sjove, intelligente og nysgerrige, men mange har sikkert aldrig set dem udfolde sig i det fri. Det kan man komme til på søndag mellem 11 og 15. De fem bedrifter fordeler sig med tre i Jylland, én på Fyn og én på Sjælland. Sofari afvikles i år for fjerde gang. Bag arrangementet står FØKS, Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød.
Der skal mere gang i det økologiske kødsalg i dansk detailhandel. Det er ikke helt uventet holdningen hos Friland, som netop har udgivet avisen ØKo & Gris med nyttige informationer om økologisk kød. Avisen er trykt i 120.000 eksemplarer, og den kan frit læses på nettet og også hentes gratis i en række supermarkeder m.v. rundt om i landet. Avisen er udgivet med støtte af EU og Fødevareministeriet.
ERHVERV
3
AKTUELT
Lyse udsigter for naturpleje Mette Gjerskov ønsker mere naturpleje i dansk landbrug
Der er udsigt til politisk hjælp til udvikling af naturpleje som driftsform. Flere græssende dyr og høslæt på enge og overdrev er med som en af anbefalingerne i april måneds rapport fra Natur- og
Landbrugskommissionen. Og på en konference om rapporten sagde fødevareminister Mette Gjerskov i sidste uge til Økologi & Erhverv: - Mere naturpleje er en vigtig del af fremtiden for dansk landbrug. Vil du tage tilskud til mere og bedre naturpleje med i det kommende danske landdistriktsprogram, som det bliver anbefalet af Natur- og Landbrugskommissionen? - Jeg vil sige, at det vil være mærkeligt, hvis vi ikke tager naturpleje med i landdi-
striktsprogrammet. Men jeg kan ikke stå her og love noget, eller at vi i et og alt følger Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.
Penge til samdrift Det kommende landdistriktsprogram træder i kraft med reformen af EU’s landbrugspolitik, formentlig i 2015. Her bør der ifølge Natur- og Landbrugskommissionen afsættes flere penge til projekter, som sikrer samdrift af naturarealer, fællesgræsning, jordfordeling med mere.
Mette Gjerskov
Kommissionen vil også indføre en mere fleksibel støtte, så tilskuddene i højere grad tilpasses naturværdierne og behovet for pleje på det enkelte areal. Det åbner mulighed for bedre økonomi i pleje af arealer, som i dag vil give underskud for landmanden. Kommissionen siger dog ikke, at naturplejen skal udføres af økologiske landmænd. - Men det vil være naturligt, at det sker uden brug af sprøjtegift og kunstgødning,
mener Mette Gjerskov. Miljøministeriet skrev i en rapport sidste år, at der er behov for græsning på 131.000 hektar med såkaldt paragraf 3-beskyttet natur. Desuden er der behov for kombineret græsning og høslæt på 45.000 hektar, mens der kan udføres høslæt på 150.000 hektar.
INVITATION TIL ØKOLOGISKE AVLERE OG FØDEVAREPRODUCENTER:
SMAGEWORKSHOP På workshoppen vil kokken Anne Hjernøe (Tv-kok og kogebogsforfatter) og sensorikeren Lisbeth Ankersen (Innova Consult) give praktiske, velsmagende og teoretiske eksempler på, hvordan du kan undersøge og beskrive dine produkters smag. Vi tager udgangspunkt i deltagernes egne produkter, men kommer også med bud på nye smagsvarianter og råvaresammensætninger. Workshoppen er interaktiv. Du er som deltager selv med til at smage og beskrive produkterne. Alle produkttyper er velkomne! Smagsbeskrivelser er med til at skabe et positivt indtryk af produktet og af dig som en smagsbevidst avler/producent – som i nogle tilfælde oven i købet kan berettige en merpris.
TILMELDING SENEST 1. JUNI: Send en mail til Henriette Winther på hw@okologi.dk. Der er plads til max 20 deltagere – og deltagelsen er gratis og forbeholdt avlere og producenter. TID OG STED: Torsdag d. 20 juni kl. 11.00 – 14.00. Workshoppen holdes i Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj
Arrangementet er støttet af EU og Fødevareministeriets Landdistriksprogram.
TORSDAG D. 20 JUNI kl. 11.00 – 14.00
PerH.