CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 30. & 31. OKTOBER 2025 KL. 19.00
KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.00
PLANETERNE & STAR WARS
Odense Symfoniorkester Dirigent: Alpesh Chauhan
Thomas Adès: Shanty Over the Sea for Strings (f. 1971)
Varighed: ca. 8 min.
John Williams: Star Wars - Suite (f. 1932)
I Main Title
II Princess Leia's Theme
III The Imperial March
IV Yoda's Theme
V Throne Room & End Title
Varighed: ca. 24 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Gustav Holst: Planeterne (1874 - 1934)
I Mars, the Bringer of War
II Venus, the Bringer of Peace
III Mercury, the Winged Messenger
IV Jupiter, the Bringer of Jollity
V Saturn, the Bringer of Old Age
VI Uranus, the Magician
VII Neptune, the Mystic
Colin Matthews: VIII Pluto, the Renewer * (f. 1946)
* spilles attacca, dvs. direkte efter 'Neptun',
så der er først plads til applaus efter 'Pluto'.
Koncertens 2. del samlet varighed: ca. 57 min.
Samarbejdskoncert med Syddansk Musikkonservatorium
Lige siden de allerførste mennesker kunne se op mod himlen, har stjernerne været hos os. De har ledt de første opdagelsesrejsende på vej over natmørke have, og de har inspireret drømmere allehånde til poesi, musik, litteratur og videnskabelige fremskridt.
Aftenens program er en hyldest til den himmel, der udspænder sig over os, hver gang det bliver mørkt, og til alle, der har hævet blikket mod mylderet af hvide stjerner gennem tiden.
Første værk begynder, meget passende, på jordkloden – nærmere betegnet på havet med Thomas Adès’ Shanty for Strings. En shanty er en helt bestemt form for sømandsvise: Oprindeligt er det en arbejdssang med mange vers og en tydelig rytme, som søfolk sang i kor på skibe som akkompagnement til arbejdet.
Her er den stærke rytmik dog lagt lidt væk. Adès har dog bevaret idéen om et kor, hvor hver deltager synger med sit næb. Han bruger en stille, enkel, lidt glidende melodi som udgangspunkt og lader femten individuelle stemmer samle sig til det, han kalder et ”havlandskab, der udvider sig”.
I begyndelsen virker Adès’ værk næsten stille og indadvendt, men lige under overfladen lurer en dramatisk understrøm.
Står man på landjorden, er havet ofte lig med store vidder, muligheder og frihed, men livet til søs ombord på et skib kan være en klaustrofobisk affære. Adès’ sats rummer begge perspektiver. I sin programnote skriver han:
”I en shanty bygger de cykliske vers en historie op om den smålige kaptajns regime og samler sig til en længsel efter mytteri. Ligesom i en negro spiritual bærer den en underforstået længsel efter udfrielse, en længsel efter frihed fra alt, hvad der er falsk og fra et arbitrært regime styret af smålige herremænd, og den har en iboende drøm om en sikker havn et sted”.
Adès’ fokus på den enkelte i kollektivet ses også i den – for en tidligere musiker som undertegnede – meget poetiske tilegnelse. Værket er nemlig, skriver han, skrevet til musikerne i de orkestre, der spiller shantyen.
ET MUSIKHISTORISK LYKKETRÆF
Historiske begivenheder, også musik- og kulturhistoriske, er selvfølgelig interessante i sig selv, men lige så interessant er det at fundere over, hvor mange tilfælde og sammenrend, de egentlig er bygget af.
For hvis nu én eller to små detaljer havde været anderledes, havde vi så haft Beethovens niende eller Stravinskijs Sacre du Printemps?
1977 var året, hvor den amerikanske filmindustri – og med den også en gren af musikhistorien – blev foran-
dret for altid. Det var nemlig året, hvor den første film i George Lucas’ Star Wars-saga havde premiere.
Filmen var og er usædvanlig i sig selv – historierne om det skrabede budget, der tvang rekvisitørerne og scenograferne til at genbruge kulisser og endda bruge kartofler som asteroider(!) er en guldgrube af nørdede røverhistorier fra dengang, man stadig lavede film i hånden – men her begrænser vi os (til min indre filmnørds fortrydelse) til det musikhistoriske lykketræf, der gjorde, at John Williams blev hyret til at skrive musikken.
I 1968 landede Stanley Kubricks Rumrejsen år 2001 i de amerikanske biografer. Som noget af et nybrud valgte Kubrick at droppe idéen om at få skrevet musik specielt til filmen og valgte i stedet klassisk musik af Richard Strauss, Johann Strauss II, Khachaturian og György Ligeti som underlægningsmusik.
FRA ’DØDENS GAB’ TIL WAGNERSKE LEITMOTIVER
Oprindeligt ville George Lucas gøre Kubrick kunsten efter og kun bruge klassisk musik, men historien vil, at han fortalte Steven Spielberg om projektet, hvortil Spielberg svarede, at Lucas var i gang med et meget originalt projekt (hvilket er sandt, der var lavet meget få science fiction-film på det tidspunkt), og at han derfor var nødt til at få skrevet original musik.
Spielberg havde lige samarbejdet med John Williams om Dødens Gab og foreslog George Lucas, at han da i det mindste kunne mødes med Williams. Og resten er, som de siger, musikhistorie.
Musikken til den første Star Wars-film indbragte Williams Oscar nummer tre og satte ham for evigt på stjernekortet som en af det tyvende århundredes største filmmusikkomponister.
Teknikkerne, Williams bruger, er egentlig lånt fra de tyske senromantikere.
Karaktererne i filmen har leitmotiver – altså melodibidder, der fortæller, hvem vi har med at gøre, og som føjer et ekstra lag til karakteren – ligesom i Wagners operaer. Williams læner sig også op ad det tyvende århundredes store komponister: Holst, Stravinskij og Korngold, der ud over at være en virkelig dygtig symfoniker også var filmkomponist.
ASTROLOGI VERSUS ASTRONOMI
Fascinationen af himmelrummet var også grundlaget for Gustav Holsts suite Planeterne.
Holsts datter skrev i sine memoirer, at hun husker, hvordan hendes far læste og genlæste Alan Leos What
is a horoscope, og at han i det hele taget var fascineret af det matematiske system, der sandsynliggjorde, at planeterne i verdensrummet på den ene eller den anden måde bestemmer livets gang her på jorden.
”Som grundregel studerer jeg udelukkende ting, der virker musikalske”, skrev Gustav Holst til en ven i 1913.
”For nylig har jeg opdaget astrologien, og planeternes forskellige karakterer antyder meget forskelligt materiale. Jeg har derfor studeret astrologien rimeligt indgående”.
Tre år senere blev Planeterne opført første gang. Holst mente selv, at værket var meget avantgarde og blev overrasket over den varme modtagelse, det fik. ”Enhver kunstner bør bede til, at han ikke bliver en ubetinget succes”, skrev han senere.
Det er altså nærmere planeternes indre, psykologiske egenskaber, Holst beskriver, end deres naturvidenskabelige ydre – kendere af verdensrummet vil for eksempel notere sig, at planeterne hverken står i størrelsesorden eller rækkefølge fra solen.
Således begynder værket med krigsguden Mars. Holst ville angiveligt gerne have, at det blev spillet på en måde, så krigens idioti blev åbenbar, og med en hidsig 5/4-rytme, col legno-slag med strygernes buer og kæmpe fanfarer, er der i hvert fald krig for alle pengene – og muligvis et hint om, hvor John Williams fik idéen til Imperiets March fra.
Venus bringer fred med horn- og fløjteklang, mens Merkur, gudernes sendebud, flintrer forbi i hurtige strygerglimt. Holst forsøgte at få satsen til at gengive den menneskelige tankeproces.
HVOR BLEV JORDEN AF?
Et sted mellem Mars, Merkur og Venus burde vi finde Jorden, men dén sats skrev Holst aldrig. I astrologien er begivenheder på Jorden jo et resultat af solsystemets planeter. Derfor gav det måske mening at begrænse værket til de planeter, der bestemmer slagets gang på vores klode – men vi ved det ikke.
Efter Merkur trevles musikken nærmest mere og mere op, fra den tossegode, glade Jupiter, over den
statelige Saturn – som Holst i øvrigt skrev om til en salme, der blev sunget ved prinsesse Dianas begravelse – til den æteriske vægtløse slutning i Neptunsatsen.
Men er Neptun nu også slutningen på solsystemet? Det var det i 1916, da Holst skrev værket. Men i 1934 kom der en ny planet til: Pluto.
Holst var stadig en ganske aktiv komponist, da Pluto blev opdaget, men han var også, som tidligere nævnt, en anelse træt af Planeternes berømmelse, som han mente overskyggede hans andre værker. Måske valgte han derfor ikke at skrive en ekstra sats.
De næste mange år var alt således fredeligt – både i koncertsalene og i himmelrummet.
Men i 2000 skrev Colin Matthews den sats i Planeterne, som vi mangler fra Holst selv: Fornyeren Pluto, som han selv beskriver som en lynhurtig scherzo.
HIMMELRUMMETS UDVIKLING
I et interview beskriver Matthews sin tøven med at føje noget til Holsts værk – både fordi værket slutter på en måde, han selv kalder ”fuldstændig logisk”, og fordi der allerede dengang var diskussion om Plutos status som planet.
Satsen er skrevet, så den vokser direkte ud af Holsts værk og trækker på mange af de samme virkemidler: fuldfede orkesterklange, store kontraster og en forkærlighed for klangflader frem for temaer, der udvikles og gentages undervejs.
I 2006 fik Matthews ret: Den Internationale Astronomiske Union degraderede Pluto fra planet til dværgplanet. En planet er nemlig – lidt groft skitseret – tilstrækkelig tung til at have tonset sin bane ren for andre himmellegemer, og selvom Pluto er rund og kredser om Solen, deler dén sin bane med andre objekter som asteroider eller kometer.
Ikke desto mindre er Matthews’ sats en herlig, energisk tilføjelse i Holsts ånd – og den er i øvrigt tilegnet Imogen Holst, Gustav Holsts datter, der også var komponist, og som Colin Matthews kendte personligt.
Og sådan udvikler himmelrummet – og vores evner til at navngive, forstå og navigere i det – sig uafbrudt. Heldigvis har vi musikken som helle, der kan give os et øjebliksbillede af den stjernehimmel, vi altid er på rejse igennem.
God koncert – mod det uendelige univers!
Programnote af Malena Rønnow
Alpesh Chauhan, dirigent Den britiske dirigent og cellist Alpesh Chauhan er 1. gæstedirigent for Düsseldorfer Symphoniker og musikalsk leder af Birmingham Opera Company. Hans debutindspilning med orkesterværker af Tjajkovskij blev udgivet med BBC Scottish Symphony Orchestra
i juni 2023 og modtaget med overvældende positiv respons, bl.a. hos Gramophone, og tillige kåret af BBC Music Magazine som månedens orkesterudgivelse.
Chauhan har optrådt med anerkendte orkestre som Los Angeles Philharmonic, Seattle og Houston Symphonies, National Symphony Orchestra Washington, Deutsches Symphonie-Orchester Berlin, Oslo Filharmonien, Symphony Orchestra of India, London Philharmonic og BBC Scottish Symphony Orchestra på store scener over hele verden.
Han er en ivrig fortaler for musikundervisning for unge mennesker og protektor for Awards for Young Musicians, en britisk velgørenhedsorganisation, der støtter talentfulde, unge mennesker fra dårligt stillede baggrunde på deres musikalske rejser. Han har i den kapacitet også arbejdet med ensembler som National Youth Orchestra of Scotland og symfoniorkestrene fra Royal Conservatoire of Scotland og Royal Northern College of Music.
KONCERTINTRODUKTIONER
Torsdag den 30. oktober 2025 kl. 18: Koncertintroduktion v/ Malena Rønnow: Journalist og tidligere klassisk musiker. Presse- og kommunikationsansvarlig ved Sorø Kunstmuseum, producer og radiovært på DR P2, skribent på Organistbladet og freelance programnote- og koncertintroduktionsansvarlig hos OS. Malena vil opridse koncertens musikhistoriske baggrund og fortælle om, hvorfor og hvordan Star Warsmusikken rider på skuldrene af Holsts Planeterne
Fredag den 31. oktober 2025 kl. 18: Koncertintroduktion v/ Mads Toudal Frandsen: Vice-institutleder for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU. Forsker i partikelfysik og kosmologi – og dermed en herre med forstand på det uendelige univers, vores fascination af rummet og populærkulturens skildring af stjerner, planeter og galakser. Hvad sidder en astrofysiker og griner af, når han ser Star Wars? Kom og hør en eksperts bud på, hvad der forbinder de rent faktiske planeter og aftenens program.
KULTURPARTNER: CERVO GRUPPEN
Foto: Benjamin Ealovega
ODENSE KONCERTHUS
Et dampende badehus, en stor kattebus og et levende slot. En tur i Studio Ghiblis vidunderlige verden, hvor du kan høre Joe Hisaishis ikoniske musik fra animationsfilmene Chihiro og heksene, Kiki – den lille heks, Det levende slot og Min nabo Totoro.
Illustrationen til koncerten er lavet af Sha’an d’Anthes. Du kan se hendes kunstneriske proces med illustrationen på Youtube her:
KONCERT, SÅ VIL DU HELT
SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE...
ALPESYMFONIEN
27. NOVEMBER – KL. 19.00
Pierre Bleuses sidste koncert hos OS i år er med Richard Strauss’ kæmpestore, orkestrale svanesang, den spektakulære naturhyldest Alpesymfonien, som vi spiller sammen med Copenhagen Phil. Og så byder vi på Max Bruchs universelt elskede violinkoncert nr. 1.
BEETHOVENS 3. SYMFONI & KEJSERKONCERTEN
22. JANUAR 2026 – KL. 19.00
En hyldest til mesteren over dem alle: Ludwig van Beethoven i hans heroiske mellemperiode. Her kan du opleve både hans banebrydende 3. symfoni med tilnavnet Eroica og den uforlignelige 5. klaverkoncert, kaldet Kejserkoncerten.
FANTASYKONCERT 2026
15.-16. OKTOBER 2026 – KL. 19.00
Fra de frosne mure i Westeros over Hogwarts’ fortryllede spisesal, Midgårds vidtstrakte lande og skjulte verdener og slotte. En brusende, musikalsk rejse gennem nogle af fantasy-filmenes mest ikoniske fortællinger.
KOMMENDE KONCERTER
SPØRG OM ALT - HOS OS - PHILLIP FABER, JENS CORNELIUS OG MALENE WICHMANN
7. november 2025 - kl. 17.00
BRAHMS & PROKOFIEV - PRO MUSICA
11. november 2025 - kl. 19.00
DE OPERAREJSENDE
20. - 21. november 2025 - kl. 19.00 (udsolgt)
SØNDAGSMATINÉ
23. november 2025 - kl. 11.00
ALPESYMFONIEN
27. november 2025 - kl. 19.00
JUL PÅ SLOTTET - RINGE
2. december 2025 - kl. 14.00
JUL PÅ SLOTTET - NØRRE AABY
3. december 2025 - kl. 14.00
JUL PÅ SLOTTET - NYBORG
4. december 2025 - kl. 14.00
JUL PÅ SLOTTET - ODENSE
5. december 2025 - kl. 14.00
ODENSE SYMFONI ORKESTERS JULESHOW
10. december 2025 - kl. 19.00
ODENSE SYMFONI ORKESTERS JULESHOW
11. december 2025 - kl. 19.00
NØDDE KNÆKKEREN
19. december 2025 - kl. 19.00
NØDDE KNÆKKEREN
20. december 2025 - kl. 15.00
NYTÅRS KONCERTER 2026
LOUISE FRIBO OG PREBEN KRISTENSEN
8. - 17. januar 2026
BEETHOVENS 3. SYMFONI & KEJSERKONCERTEN
22. januar 2026 - kl. 19.00
1. violin
Eugen Tichindeleanu
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Hana Kovacˇ
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme
Zhe Deng
Aisté Juodagalvyté **
Lada Fedorova **
Romane Queyras **
Jenny Asparro **
Helena Højgaard Nielsen **
Erik-Theodor Danciu **
Maitena Paillet ***
2. violin
Simona Bonfiglioli
Jovana Vukušić *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen (orlov)
Kathrin Kollecker *
Mads Haugsted
Veronika Krauß Mojzešová
Katerina Jelinkova (orlov)
-
Stefan Enemærke Becker **
Philemon Hahn **
Hallvard Holm Høgemo **
Luca Aleksandre Andersen-
Segond ***
Michelangelo D'Amelio ***
Bratsch
Rafaell Altino *
Martin Jochimsen
Dorthe Byrialsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian Bønnelykke (orlov)
Victor Sørensen
Malte Bjerkø **
Barbara Anna Kammer **
Dominika Dudek **
Juliane Bach Eibye ***
Cello
Jonathan Slaatto
Anna Dorothea Wolff
Chatarina Altino *
Michaela Fukacˇová *
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Perrine Pacherie **
Michal Panasiuk **
Magdalena Cristea **
Jonas Rongsted Kristiansen ***
Ksymena Slusarczyk ***
Jonas Rongsted Kristiansen ***
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel
Jens Krøgholt
Andreas Hjorth Jessen
Piotr Dubajko **
Antoni Dubajko **
Fløjte
Rune Most (orlov)
Ragnhildur Josefsdottir
Simon Rosenkilde Roed **
Kristin Yr Jonsdottir **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht Krauß (orlov)
Pina Mohs (engelskhorn)
Valerija Vitkauskaité **
Birgitte Lindum **
Klarinet
Svante Wik (orlov)
René Højlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Tine Maj Kofoed Antonsen **
Kata Skoperda ***
Eszter Szabó ***
Andrei Lupu ***
Fagot
Morten Østergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot) (orlov)
Christina Andersen **
Kirstine Lassen **
Horn
Tone Sundgård Anker
Niels Aamand Güntelberg
Nicolai Sell
Philip Sandholt Herup Andersen
-
Emmett Hartung **
Marte Rolfsen **
Linnea Mehlsen ***
Sasha Marie Nielsen ***
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou
-
Joris De Rijbel **
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther Andersen
Tobias Larsen **
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
Slagtøj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
-
Mads Drewsen **
Johan Møllebjerg **
Mathias Haslund Birch **
Harpe
Alexandra Guiraud **
Anastasiia Lisitsyna **
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
*** Praktikant fra Syddansk Musikkonservatorium
Odense Symfoniorkester modtager tilskud fra:
BARENS VINSORTIMENT
PARTNERSKABER
Få et forsikringstjek på kun 3 minutter.
kr. 70,2 for kr. 120,kr. 70,2 for kr. 120,-
