19. DECEMBER 2025 KL. 19.00
20. DECEMBER 2025 KL. 15.00
NØDDEKNÆKKEREN – MED KOMA BALLET
Odense Symfoniorkester & KOMA Ballet
Dirigent: Henrik Vagn Christensen
Koreograf: Alex Soares
Peter Tjajkovskij: Nøddeknækkeren (1840 - 1893)
Varighed: ca. 1 time 40 min. (inkl. pause)
AKT 1
Nr. 1: Clara, Familie og Gæster
Nr. 2: Middagsbordet
Nr. 3: Børnegalop og Forældrenes Dans
Nr. 4: Drosselmeyers ankommer
Nr. 5: Gæsternes afsked
Nr. 6: Slaget
Nr. 7: Clara og Nøddeknækkeren
Nr. 8: Snefnuggenes Vals
AKT 2
Nr. 9: Blomstervals
Nr. 10: Clara og Drosselmeyer
Nr. 11: Pre-show
Nr. 12: Divertissement:
THE NUTS TALENT SHOW
a. Spain
b. Netherlands
c. Arabia
d. China
f. Russia
g. France
Nr. 13: Coda
Nr. 14: Apotheosis
Nr. 15: Pas de Deux
MIDDAGSBORDET
DROSSELMEYER
SNEFNUGGENES VALS
Foto: Mijael Peredo
Foto: Mijael Peredo
Foto: Mijael Peredo
Foto: Mijael Peredo
NØDDEKNÆKKEREN - OG HISTORIEN
Fortællingen om Nøddeknækkeren og den onde musekonge kender de fleste nok, enten fra balletten eller fra én af de mange filmatiseringer. Det er en rigtig juleklassikker, og den har eksisteret i flere udgaver; Eventyret begynder hos den tyske forfatter E.T.A. Hoffmann, der skrev novellen Nußknacker und Mausekönig (Nøddeknækkeren og musekongen), som blev udgivet i en større samling af børnehistorier i 1816. I 1844 udkom en omskrivning af Hoffmanns originale eventyr i Frankrig skrevet af Alexandre Dumas, forfatteren til De Tre Musketerer. Eventyret, nu under navnet Historie d’un Casse-noisette (Fortællingen om en nøddeknækker), er stort set den samme, men der er skåret lidt ned på Hoffmanns mere skræmmende elementer. Måske er det også derfor, at det er Dumas’ udgave, der bliver fundamentet for den berømte juleballet.
FRA DEN ORIGINALE HISTORIE
TIL
DEN MODERNE VERSION
Historien finder sted juleaften i Stahlbaums hjem. Clara, hendes familie og deres gæster fejrer. Drosselmeyer ankommer og viser mekanisk legetøj. Han giver Clara en nøddeknækker. Fritz, hendes bror, ødelægger den, heldigvis kan Drosselmeyer reparere dukken igen.
Da festen nærmer sig sin afslutning, sænker roen sig. Familien og gæsterne siger farvel, og huset bliver stille.
Clara går i seng. Da klokken slår 12, begynder mystiske ting at ske. Juletræet vokser, og Nøddeknækkeren kommer til live. Mus dukker op og angriber, anført af Musekongen. Nøddeknækkeren fører Claras legetøj i en kamp. Clara hjælper ved at kaste sin sko, og Musekongen bliver besejret.
Nøddeknækkeren forvandles til en prins og inviterer Clara med på en rejse. De går gennem sne og kommer ind i et andet land. I dette land besøger de Slikland, styret af Sukkerblommefeen. Clara og prinsen ser danse fra forskellige steder. Historien slutter med en sidste dans, før Clara vågner derhjemme.
I denne moderniserede udgave er der stadig mange af de ovenstående elementer med, og handlingen kan derfor følges nogenlunde scene for scene. Denne forestilling er dog inspireret af vores nutid, og derfor har skærmene og den digitale virkelighed sneget sig ind i Nøddeknækkeren! Som i en dystopisk fremtid, noget af forestillingen foregår på en skærm, der er et juletræ lavet af lys, danserne oplyser flere steder af skærme.
Anden del af forestillingen foregår heller ikke i et sådanland, men i et reality-talentshow, noget der er en del af på vores tv-kanaler, på sociale medier,som Clara er blevet helt opslugt af.
Du kan læse mere om tankerne bag moderniseringen i vores lille tekst med forestillingens koreograf Alex Soares.
Foto: Mijael Peredo
BAG OM FORESTILLINGEN
Koncertens koreograf, Alex Soares
Manden bag forestillingens scenografi og koreografi hedder Alex Soares, han er brasilianer og har i mange år været tilknyttet São Paulo City Ballet. Det var også her, han selv stiftede bekendtskab med Nøddeknækkeren. Da han var 13 år gammel spillede han nemlig rollen som Fritz (Claras lillebror) i byens årlige opførelse af den elskede ballet. Det var en stor oplevelse, og han husker især mødet med Tjajkovskijs musik.
Nøddeknækkeren bliver spillet hvert eneste jul over hele verden. Det er en stor og stolt tradition på de mange teatre, koncerthuse og scener over hele verden. Især i USA er det en kæmpe finansiel maskine; i langt de fleste amerikanske balletkompagnier står Nøddeknækkeren for omkring halvdelen af årets indtægter.
Alex er slet ikke i tvivl om USA’s indflydelse på Nøddeknækkerens succes: “Da Nøddeknækkeren blev sat op i Rusland første gang i 1892, var det et flop. Publikum var ikke begejstrede, og det var anmelderne heller ikke. Tjajkovskij døde selv året efter, så han nåede aldrig nogensinde at opleve, hvor ikonisk et mesterværk, han havde skabt. Men med Walt Disneys “Fantasia”, New York City Ballets premiere på forestillingen i 1954 med koreografi af George Balanchine og tv-udsendelserne af denne version i 60’erne, ja så blev Nøddeknækkeren udbredt til det meste af befolkningen, og forestillingen blev ensbetydende med julen.”
Vi kender jo også denne praksis i Danmark; Disneys juleshow og Alene Hjemme hører julen til, ligesom 90-års fødselsdagen hænger uløseligt sammen med nytår; de kan automatisk få én i den rette stemning, fordi de efterhånden er blevet ensbetydende med højtiden og dermed en fast tradition på tværs af generationer.
Selvom det selvfølgelig er vidunderligt for en danser, at et værk har opnået så stor en popularitet, så har Alex også sine forbehold: “Nøddeknækkeren er blevet en franchise, der gentages i det uendelige med pomp og pragt. Selvom balletten er eventyrlig, har den måske mistet lidt af sin magi med årene”. Alex er derfor optaget af den moderne jul, når han sætter Nøddeknækkeren op i Odense.
Han er selv født i Brasilien, og for ham er julen derfor ikke forbundet med sne, kælkning og juletræer, men julen handler dog stadig om at være sammen med sin familie, som han mener er den største hindring for julefreden lige nu: “I min version af Nøddeknækkeren fylder det digitale meget, fordi vores verden drejer sig om skærme, om at være online og være tilstede på sin smartphone. Juletræet er byttet ud med lysprojektioner, danserne oplyser deres ansigter med mobiler, og i stedet for at drage ind i et land af sukker og slik, så suges Clara i anden akt ind i et forskruet realityprogram, som er en blanding af Eurovision, X-faktor og en skabagtig TikTok-video, hvor hun præsenteres for forskellige kulturer på karrikeret facon. Det er som, hvis Tjajkovskij havde set Black Mirror, en ret dystopisk jul, som dog stadig i sidste ende kan reddes af nærværet og kærligheden. Det er ikke en løftet pegefinger mod ungdommen; for vi kan alle, unge som gamle, falde i online-hullet og glemme, hvad julen handler om: at være sammen med de mennesker, man elsker”.
I Alex’ version af Nøddeknækkeren fastholdes den overordnede dramaturgi. Første akt er en meget lineær fortælling, den har en tydelig historiemæssig bue. Gæsterne kommer på besøg, Clara får Nøddeknækker, som går i stykker, og så slås hun og Nøddeknækkeren sammen med mod musene og rottekongen. Når vi når til andet akt så sætter fantasien ind; det er små tableauer uden narrativ sammenhæng, og der er derfor ingen stringent historie at holde sig til. Her kan forestillingen gakke ud, inden vi tilsidst vender trygt tilbage til huset.
Alex fortæller: “I virkeligheden er Nøddeknækkeren jo historien om overgangen fra barn til voksen, om løsrivelsen fra forældrene, om den første kærlighed - en universel fortælling, og derfor bliver vi også ved med at vende tilbage til den” Alex’ vision er dog med moderne dans i stedet for ballet; det er en anden, mere relaterbar måde at udtrykke følelserne gennem dansen: “Når jeg arbejder med de dygtige unge mennesker fra KOMA, så arbejder vi dansen organisk frem. Vi går i scener og følelser, og vi arbejder med bevægelserne. Jeg optager det hele, og så arbejder vi videre ud fra deres input. Dansen bliver altså ikke en lærebog, men et træ, der vokser naturligt og folder sig ud for øjenene af mig”. Dette afspejler sig også i Alex’ yndlingsscener: “Jeg elsker gruppescenerne; der er mange dansere på scenen, der er en voldsom energi og meget at fortælle og udtrykke”.
Foto: Mijael Peredo
KARAKTERNE
Clara: Ea Lund Thestrup eller Ida Brieghel
Nøddeknækkeren / Prinsen: Leandro Turatti eller
Maxmiler Junio
Drosselmeyer: Paula Zonzini
Mor: Lærke Stehmann
Far: Severin Raun
Fritz: Breno Soares Zonzini
KOMA CAST
Claire Foody – danser
Ea Lund Thestrup – danser
Ida Brieghel – danser
Lærke Lund Thestrup – danser
Lærke Stehmann – danser
Foteini Theodorakou – danser
Alberte Mouritsen – danser
Camila Rotta – gæstedanser
Jeffersson Felix – gæstedanser
Leandro Turatti – gæstedanser
Letícia Ribeiro – gæstedanser
Maria Eduarda Castro – gæstedanser
Mychael Oliveira – gæstedanser
Severin Raun – gæstedanser
Esther Leth Eliassen – aspirant
Josefine Tvergaard – aspirant
Selma Linn – aspirant
Signe Sun – aspirant
SÆRLIGE GÆSTER
Paula Zonzini
Breno Soares Zonzini
Maxmiler Junio
DANSEGRUNDUDDANNELSEN
Alberthe Abildgaard, Anna-Kathrine Winslev Jeppesen, Arina Diachenko, Bianka Isabella Saldaña Sørensen, Caroline Borup Keinicke, Cathalina Borg, Clara Brown Broner, Clara Lan Høggaard, Clara Lund Paulin, Ditte Almann Alstrup Hersbo, Ea Thestrup Kaack, Emilie Godsk Plauborg Hoppe, Emily LundLaverick, Emilý Rós, Esther Leth Eliassen, Josefine Tvergaard, Laura Marie Rosenørn Rugbjerg, Lilli Mikkelsen, Linne Malu Hilfred Larsen, Louise Hanfgarn, Lærke Christine Rasmussen, Marie Sauerberg, Merle Metea Hauge, Mia Persson, Mille Strømvig Funder, Naja Dalsgaard, Seila Simutyte, Selma Linne Breunig, Signe Sun, Sofia Mathilde
Lørup Larsen, Thea Liv Sandholt Bundgaard
MEDVIRKENDE
Henrik Vagn Christensen, dirigent
Henrik Vagn Christensen er en alsidig dirigent med et repertoire, der spænder over en bred kam af kunstarter og genrer. Foruden de mange dirigentopgaver med symfonier, ny musik, opera, operette og musicals, anses Henrik Vagn Christensen som sin generations førende danske balletdirigent, og gennem karrieren har han betrådt podiet på store scener i både ind- og udland. Hans tilknytning til Odense Symfoniorkester som gæstedirigent strækker sig i dag over hele 3 årtier, hvor han har dirigeret mere end 80 koncerter med orkestret.
Alex Soares, koreograf
Alex Soares, bosat i Sao Paulo, har haft en lang karriere som danser i sit hjemland Brasilien, og været ved en bred vifte af moderne dansestudier, herunder São Paulo City Ballet (BCSP), samt arbejdet med flere store navne inden for dans og koreografering. Med en interesse i film har Alex Soares udvidet sit felt og brugt videokunst både i sine sceneproduktioner og til at lave videodans. Hans videodans For a lost moment (2009) modtog prisen for bedste video ved 2010 Minute Festival, og det følgende år blev han inviteret af Noor Nederlandse Dans, et studio i Groningen, Holland, til at skabe videodansen Perishable. I 2012 var han én af kun 16 finalister ved Hannover International Choreography Competition, der årligt samler de mest lovende koreografer. Samme år vandt han Pretty Creative International Choreography Competition. Disse præstationer førte til mere samarbejde både i USA og Brasilien og til værkerne Trace in Loss og Link
Siden 2010 har Alex Soares stået i spidsen for sin egen kunstneriske trup, Mov_oLA Project, og har siden 2018 været kunstnerisk direktør for Jundiaí Youth Dance Company. Han er stadig international aktiv og har været gæstekoreograf for flere studier I både Europa og USA.
Om KOMA BALLET
KOMA BALLET er et dansk ensemble, der investerer i næste generation inden for dans. KOMA opstod i Odense, debuterede på scenen på Odense Teater i marts 2023 og har siden opført relevante værker med kunstnere, der skiller sig ud på den nationale og internationale scene. KOMA sigter mod at skabe en unik mulighed for lovende, unge kunstnere i deres første års erfaring, i en mission om at fungere som et springbræt, der giver tekniske og kunstneriske værktøjer til en succesfuld rejse i dansefeltet.
KOMA Ballet blev skabt i 2022 i et samarbejde mellem Basic Danse Training | DANSEGRUNDUDDANNELSEN og Det Kongelige Teater Odense Balletskole.
NYTÅRSKONCERTER 2026
8. JANUAR 2026 KL. 19.00
10. JANUAR 2026 KL. 15.00
15. JANUAR 2026 KL. 19.00
16. JANUAR 2026 KL. 19.00
17. JANUAR 2026 KL. 15.00
Hop ind i det nye år med sprudlende wienervalse, glitrende musicalhits og masser af god underholdning i selskab med værter Preben Kristensen og Louise Fribo, der begge er klar til at skyde det nye år i gang på den symfonisk-festlige måde.
TRO, HÅB OG KÆRLIGHED - EN KONCERTTALK MED SVEND BRINKMANN
31. JANUAR 2026 KL. 15
En inspirerende koncerttalk i selskab med en af Danmarks mest toneangivende stemmer: forfatter og professor i psykologi Svend Brinkmann. Her peger vært og musik og i fællesskab mod det, der giver livet retning og dybde.
Preben Kristensen
Louise Fribo
KOMA og Nøddeknækkeren:
I denne produktion går vi ud over moderne dans; det er et kulturudvekslingsinitiativ, for vi mener, at udvekslingen mellem kunstnere, der oplever kulturel mangfoldighed, kan bidrage til den måde, vi tilgår og laver kunst på. Udvalgte dansere fra Brasilien, Canada og Grækenland kommer for at slutte sig til vores danske ungdomsensemble, når vi i julesæsonen laver denne særlige produktion af Nøddeknækkeren, skabt af den prisvindende koreograf, instruktør og videomager Alex Soares, der bidrager med sit unikke kunstneriske perspektiv og beriger forestillingen med sine mange erfaringer. Dette samarbejde giver mulighed for en levende og dynamisk nyfortolkning af den elskede klassiker, der blander traditioner med nutidige inspirationer på tværs af kulturer. Et partnerskab med internationale kunstnere, der værdsætter ungdoms- og talentudvikling og i denne sammenhæng legemliggør samarbejdets kraft.
Kompagnichef: Inge Fjord
Kunstnerisk Leder: Caroline Rodrigues
Idé og koreografi: Alex Soares
Lys og Teknik: Jens Hansen | ImagoLux
Teknisk leder: Henrik Grønnegård Favrelle
Produktionsassistent: Rikke Mouritsen
SÆRLIG TAK:
Kostume: Odense Teater og Mathias August Borg
Til hele holdet og samarbejdspartnere hos
Det Kongelige Teater Balletskolen Odense / FRISKOLEN FOR SCENEKUNST
Companhia Jovem de Dança de Jundiaí
Tak til alle de frivillige, uden jer ville denne produktion ikke være mulig!
Odense Symfoniorkester modtager tilskud fra:
BARENS VINSORTIMENT
Få et forsikringstjek på kun 3 minutter.
