ENSEMBLE INTERCONTEMPORAIN & OS
Ensemble intercontemporain & Odense Symfoniorkester Dirigent: Pierre Bleuse
Pierre Boulez: Rituel in memoriam (1925 - 2016) Bruno Maderna
Varighed: ca. 27 min.
Rebecca Saunders: Scar (f. 1967)
Varighed: ca. 21 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Per Nørgård: Terrains Vagues (1932 - 2025) I TerrainsII VaguesIII Terrains Vagues
Varighed: ca. 24 min.
Koncerten er lavet med støtte fra: Det Obelske Familiefond, Wilhelm Hansen Fonden og KODAkultur
Det er næsten ikke til at tro det! Odense Symfoniorkester får besøg af et af verdens bedste ensembler, der er specialiserede i ny musik; Ensemble intercontemporain.
Der er en fællesnævner mellem orkestret og ensemblet, nemlig at vi har den samme chefdirigent: Pierre Bleuse. Det har ligget i horisonten et godt stykke tid, at dette samarbejde skulle finde sted, og vi er meget stolte over, at det løber af stablen nu.
Det er ikke helt tilfældigt, at det sker i 2025, for i år er 100-året for Pierre Boulez’ fødsel. og den store franske komponist og dirigent var grundlæggeren af Ensemble intercontemporain (EIC). I 1976 fik han overbevist den franske kulturminister om, at et fransk ensemble for ny musik var helt nødvendigt, og staten har støttet ensemblet lige siden. Således kan EIC fejre 50-års jubilæum næste år.
Store ny-musikbegivenheder er ikke fremmede her i Odense. I 1987 besøgte Karlheinz Stockhausen Odense Symfoniorkester for at opføre værket Inori (en opførelse, der stadig går historier om i dansk musikliv!), og i mange år valfartede elskere af ny musik til Musikhøst – en festival for ny musik med rod i Musikkonservatoriet her i byen. Så denne uges koncert med EIC er blot en knopskydning på en allerede god, fast stamme med dybe rødder.
Programmet består af tre værker: et af Pierre Boulez, der blev født for 100 år siden, et af britiske Rebecca Saunders, der er født i 1967, og et af dansk musiks største navn i det 20. og 21. århundrede, Per Nørgård. Nørgård blev født i 1932 og han ville altså være blevet 93 år i juli måned. Men Nørgård døde d. 28. maj i år,
og opførelsen af Terrains Vagues vil være i Per Nørgårds minde.
Der er en del sammenhænge mellem Boulez og Nørgård. Nørgård var nok mere bevidst om dem end Boulez. I slutningen af 1950’erne studerede Nørgård i Paris, og netop i denne periode komponerede Boulez nogle af sine vigtigste værker: Pli selon pli, Le marteau sans maître bl.a. For Nørgård, der kom fra Danmark med trangen til at gøre noget andet end Carl Nielsen, og som i en årrække havde været inspireret af Sibelius i tanken om en ny nordisk retning, var Boulez’ værker (blandt andre unge centraleuropæiske komponisters musik) noget af en kæberasler. I 1960 sad tre danske komponister i en bil på vej til Verdensmusikdagene i Köln – det var Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Ib Nørholm og Per Nørgård - og da de kom hjem igen, blev dansk musikhistorie forandret – sådan fortælles historien i hvert fald. De tre komponister blev konfronteret med det kæmpe idiomatiske skift, der var sket i musikken efter 2. Verdenskrig i Centraleuropa. Intet var som før i Europa – heller ikke musikken. En af hovedpersonerne i dette tektoniske skift var netop Pierre Boulez. Han var radikal i sin tilgang til, hvad musikken skulle kunne i vores samfund, og han komponerede værker, der var lavet helt efter formel – men var samtidig også en af de mest sansende og præcise komponister, der har levet. Denne sanselighed er på spil selv i de mest benhårde moderne værker Boulez skrev, og høj grad i Rituel – In memoriam Bruno Maderna.
RITUEL – EN SØRGMODIG PROCESSION
Bruno Maderna, som bliver mindet i dette værk, var en italiensk komponist, som havde været en del af den cirkel af komponister, der arbejdede sammen i 1950’erne og 60’erne. Han blev kun 53 år og døde
i 1973. Boulez skrev selv om musikken: ”A ritual of disappearance and survival”. Et ritual om forsvinden og overlevelse. Eller måske om død og dem, der lever videre? Der er ingen tvivl om, at der er glimt af begravelsesprocessioner og klagesange i musikken. Hør bare oboens solo i begyndelsen, og slagtøjet der, godt nok i lidt spredt fægtning, forsøger at sikre, at vi i hvert fald i begyndelsen går i procession i nogenlunde samme tempo. Musikerne står i otte forskellige grupper, og noget af musikken bliver dirigeret, og i andre dele bliver tempoet fastholdt af de slagtøjsspillere, der er fordelt i hver gruppe. Musikken klinger meget moderne, meget som den nyskrevne musik gjorde det fra 1950’erne og frem til 1980’erne. Men der er to ting, der især gør dette værk til noget særligt. Det første er den sanselighed, som Boulez altid tilfører sin musik. Det er tillokkende og forførende, selv når det er mest glitrende moderne. Det andet er, at i netop dette værk, er vi vidne til et ritual. Vi går med i en procession, der hylder et liv, et menneske og det fører ubønhørligt videre. Slagtøjet får os alle til at følge ritualet helt ind i tavsheden til slut. Så er vi rensede – klar til at fortsætte sammen med de overlevende og lade de forsvundne bag os.
SCAR
Et ar – i sin engelske programnote til ensembleværket Scar, der bliver spillet af EIC, deler Rebecca Saunders ordbogens definition af ordet Scar bl.a. The implication of violence, disfigured and defaced. The imperfect surface, frayed edges, cracks in the veneer.
Den danske betydning af ordet ”ar” fra Ordnet: 1. mærke af bindevæv efter sår på huden eller på et organ. Saunders beskriver også, hvordan stilheden er det lærred, hvorpå arrene viser sig, hvor vægten af lyden sætter sit mærke.
Musikken afbryder, bryder igennem, trænger sig op, maser sig på. Men den er også stille, trist og følsom. Refleksionerne over arrene og den hændelse, der førte til dem, måske. Voldsom, vedkommende og intens musik. Formen er som et langsomt forfald. Fra vildskab og vold mod intens, næsten skærende skønhed. Tavsheden, som de soniske ar bryder gennem ender med at være mærket for altid, som om en tinnitus har sat sit præg på den – som et ar.
TERRAINS VAGUES – UKLARE LANDSKABER
Hvor Boulez begynder i lyse luftlag med en obo, så er Nørgårds værk ved at grave sig op fra magmalaget under os og kæmper for at komme op til overfladen med bulder og brag. Nørgård beskrev selv værket i en programnote:
Hvis ordet symfonisk betyder at musikken har langvarig udvikling og hierarkiske lagdelinger, så er mit nye væk alt andet end symfonisk: det er nærmere nærsynet, og ofte stakåndet, og for det meste misser det med øjnene frem og tilbage mellem ”nu” og ”næste”.
En ualmindelig charmerende beskrivelse – men også lidt let i tonen i forhold til værkets massive udtryk. Musikken er bl.a. inspireret af et digt af Klaus Rifbjerg med titlen Terrains Vagues. De vage områder eller arealer, som titlen hentyder til, er bl.a. områderne mellem land og by, hvor træer og grønt vokser over bebyggelse og bebyggelse nedlægger skove. Men hos Nørgård bliver denne betydning ændret en smule. Første del (den der graver sig op ad magmaen) hedder terrains. Arealer. Det er jord og svulmende grund under fødderne. Anden del er Vagues ikke i betydningen vage, men i betydningen bølger, og endelig kommer tredje del, der er begge dele: Terrains Vagues. Noget af den mest spændende musik opstår i overgangene mellem de tre dele – altså i bogstaveligste forstand i de vage områder mellem satserne. Her er musikken sært stillestående og kontemplativ. Og så går det løs igen. Der er mangelagede tempi (lyt fx efter de gammeldags metronomer undervejs!), der er dansende rytmer i messingblæserne (lige omkring 13-15 minutter inde i værket er det næsten som om et jazzorkester lander i en drøm i musikken.) Og så er der den konstante kiggen frem og tilbage, som Nørgård selv beskriver i sin programnote. Odense Symfoniorkester og Ensemble intercontemporain dedikerer denne opførelse til mindet om Per Nørgård. Æret være hans minde.
Programnote af musikchef Trine Boje Mortensen
Per Nørgård blev født i 1932 og han ville altså være blevet 93 år i juli måned. Men Per Nørgård døde d. 28. maj i år.
Odense Symfoniorkester og Ensemble intercontemporain dedikerer denne opførelse af Terrains Vagues til mindet om Per Nørgård. Æret være hans minde.
Adámek, Martin klarinet
Billard, Alain klarinet
Cherrier, Sophie fløjte
Comte, Jerome klarinet
Conquer, Jeanne-Marie violin
Crosse, Nicolas bas
Déjardin, Renaud violin
Durot, Gilles slagtøj
Dutroncy, Géraldine* klaver
Favre, Samuel slagtøj
Garson, Benjamin* guitar
Gignoux, Aurélien slagtøj
Grauvogel, Philippe obo
Kang, Hae-Sun violin
Lefèvre, Marceau fagot
Lipari-Mayer, Lucas trompet
Maugrenier, Jeanne horn
Millet, Anthony* accordeon
Ophèle, Emmanuelle fløjte
Ounissi, Lucas basun
Prouvost, Coline* obo
Riveaux, Paul fagot
Saunier, Clément trompet
Stulz, John bratsch
Tosi, Diego violin
Vervoitte, Jean-Christophe horn
Vichard,Sébastien klaver *gæstemusikere
Musikforlag: Universal Edition (Boulez), Peters (Saunders), Whilhelm Hansen Edition (Nørgård)
HVIS DU KUNNE LIDE
KONCERTEN, SÅ VIL DU HELT
SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE
DISSE KONCERTER
BLEUSE, BEETHOVEN & FAUST - 11. SEP
Den næste klassiske koncert med chefdirigent, Pierre Bleuse, byder på Bartóks Koncert for orkester, og så er han flankeret af endnu en fantastisk stjerne, nemlig Isabelle Faust, der spiller Beethovens vidunderlige violinkoncert.
CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS HÆDERSLEGAT 24. OKT - KL. 19.00 (GRATIS - FÅ PLADSER TILBAGE) Oplev seks af Danmarks fremmeste musikere og komponister, når Danmarks største enkeltstående kulturpris, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, uddeles i Odense Koncerthus (for første gang) den 24. oktober.
PLANETERNE & STAR WARS, 30. & 31. OKTOBER - KL. 19.00
Gustav Holsts Planeterne er et symfonisk hovedværk, som det kræver betydelige instrumentale muskler at realisere. Til koncerten kan du også opleve musik fra Star Wars-filmene af John Williams.
Pierre Bleuse, dirigent Vores franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland. Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. I 2021 blev han offentliggjort som chefdirigent for det berømte franske orkester Ensemble Intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammermusik og dens udbredelse. Pierre er en visionær energi-bombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati.
Jobbet som OS’ chefdirigent indebærer, at Pierre dirigerer seks-syv forskellige koncerter om året hos OS. Han er derfor uden sammenligning den dirigent, der er i huset flest gange på et år, og han kender derfor orkestret rigtig godt og ved, hvad der er vigtigt at arbejde med på både kortere og længere sigt.
Ensemble intercontemporain I 1976 grundlagde Pierre Boulez Ensemble intercontemporain med støtte fra Michel Guy (som var kulturminister på det tidspunkt) og i samarbejde med Nicholas Snowman.
Ensemblets 31 solister deler en passion for musik fra det 20.-21. århundrede. De er ansat på faste kontrakter, hvilket gør det muligt for dem at opfylde ensemblets hovedmål: optræden, skabelse og uddannelse for unge musikere og den brede offentlighed. Under dirigent Pierre Bleuses kunstneriske ledelse arbejder musikerne tæt sammen med komponister, udforsker instrumentale teknikker og udvikler projekter, der sammenfletter musik, dans, teater, film, video og billedkunst.
I samarbejde med IRCAM (Institut de Recherche et Coordination Acoustique/Musique) er Ensemble intercontemporain også aktiv inden for syntetisk lydgenerering. Nye værker bestilles og opføres regelmæssigt.
Ensemblet er kendt for sin stærke vægtning af musikundervisning: koncerter for børn, kreative workshops for studerende, træningsprogrammer for fremtidige kunstnere, dirigenter, komponister osv.
Ensemblet holder til i Cité de la musique - Philharmonie de Paris, de optræder og indspiller i Frankrig og i udlandet og deltager i store festivaler verden over.
Ensemblet er finansieret af det franske Kulturministerie og modtager yderligere støtte fra Paris' byråd. I 2022 blev det tildelt den prestigefyldte Polar Music Prize.
