Chopins 2. klaverkoncert - 3. april 2025

Page 1


3. APRIL 2025 KL. 19.00 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.00

CHOPINS 2. KLAVERKONCERT

Odense Symfoniorkester

Dirigent: Nicolo Foron

Solist: Gustav Piekut

Grażyna Bacewicz: Ouverture (1909 - 1969)

Varighed: ca. 6 min.

Friedrich Chopin: Klaverkoncert nr. 2 (1810 - 1849)

I Maestoso

II Larghetto

III Allegro vivace

Varighed: ca. 30 min.

P A U S E - ca. 20 min.

Robert Schumann: Symfoni nr. 4 (1810 - 1856)

I Ziemlich langsam - Lebhaft

II Romance. Ziemlich langsam

III Scherzo. Lebhaft - Trio. Etwas zuruckhaltend

IV Langsam - Lebhaft - Schneller - Presto

Varighed: ca. 28 min.

BACEWICZ: OUVERTURE

Grażyna Bacewicz (1909-1969) er ikke en komponist, vi har været på fornavn med her i landet. Men i sit hjemland, Polen, har hun helt fortjent længe været en stjerne, og i disse år er orkestre verden over langt om længe ved at få øje og øre på den alsidige kunstner, der i sin samtid var en urkraft i musiklivet.

Modsat mange andre kvindelige komponister i starten af det 20. århundrede fik Bacewicz faktisk mulighed for at folde sit talent fuldt ud, både som musiker og komponist: i årene inden 2. verdenskrig var hun en travl og berejst violinsolist, og hun fungerede som koncertmester for Det Polske Radioorkester helt frem til krigsudbruddet. Og selv under krigen vedblev hun at være en stærk stemme i det officielt nedlukkede musik- og kulturliv i Warszawa, hvor hun arrangerede hemmelige koncerter – og hun komponerede ufortrødent videre gennem krig og elendighed og nåede op på over 200 registrerede værker i sin karriere.

Hendes ouverture er skrevet i ghettoen i Warszawa i 1943, men den fik af naturlige årsager først sin uropførelse i 1945. Man fornemmer her tydeligt den saft og kraft, der gennemsyrede hende som kulturperson og som musiker: det er en muskuløs og ambitiøs ouverture, og hun sparer på ingen måde sin egen faggruppe, violinerne, der har usædvanligt travlt lige fra starten. Ouverturen er tredelt med en blødere mellemdel, hvor strygerne lige kan trække vejret, mens træblæsere, horn og klokkespil leger med de lysere

nuancer. Og så går det ellers over stok og sten igen i en forrygende finale, der er rastløs, energisk og let folky. Masser af rytmik, masser af energi, rå instrumenteringer og store fanfarer - alt sammen med en underliggende rumlende energi; det hele sitrer, alle sidder helt ude på stolen, og vi raser mod slutningen med aldrig vigende intensitet, og til sidst må vi forbavset se på klokken og konstatere, at det hele kun tog seks minutter. Men hvilke seks minutter! Og jeg vil på det kraftigste anbefale, at man går hjem og kaster sig over nogle af hendes mange violinkoncerter, symfonier, strygekvartetter, sonater, klaverkvintetter, operaer osv. – der er mange fremragende værker at opdage. Og du kan lige så godt begynde at øve dig på at udtale navnet Grażyna Bacewicz, for hende kommer vi til at høre meget mere til fremover - og dét er godt.

CHOPINS KLAVERKONCERT I F-MOL

Med et musikalsk gearskifte af de større forsætter vi så med Frédéric Chopins første klaverkoncert - dén, der går under navnet nr 2. Den blev udgivet senere en den officielle nr 1 - dén i e-mol - men er skrevet allerede i 1829, da det lille skrøbelige polske vidunderbarn kun var 19 somre. Der er på det seneste kastet nyt lys over Chopins følelsesliv, og denne klaverkoncerts ubeskriveligt smukke og hyperromantiske 2.-sats skulle efter sigende været skrevet med tanke på Chopins meget nære mandlige bekendtskab, Tytus Woyciechowski, som han skrev hede breve til. Han erkender i ét af dem, at “jeg betror klaveret dét, jeg somme tider har lyst til at sige til dig” - og dét er ikke så lidt.

Chopin skrev gennem hele sin alt for korte karriere næsten udelukkende musik for klaveret, hvor han med udpræget og ekstremt avanceret brug af kromatik og harmonik bragte klavermusikken ind i en ny æra. Man siger, at mange komponister har skrevet for klaveret, men at Chopin skriver for pianister, og det er meget præcist: ingen, hverken før eller siden, har opnået de udtryksdybder alene ved brug af dét, der i sin essens er et avanceret slagstøjsinstrument, og langt de fleste pianister måler sig op imod Chopins imponerende og frygtindgydende repertoiretilføjelser.

Kun ganske få gange vovede han sig uden for komfortzonen - men en klaverkoncert eller to måtte man

have som ung klavervirtuos. Og selv om musikhistorikere er enige om, at han ikke har betrådt mange nye græsgange i sin brug af de symfoniske kræfter, så klæder orkestrets bløde underlægning selvfølgelig hans følsomme klange, og vi skal prise os lykkelige for, at disse to klaverkoncerter findes. Der er selvfølgelig i høj grad tale om klaverkompositioner med orkesterunderlægning, men hvis man bare accepterer dén præmis, så er der lige så stor skønhed at finde her som i hans soloværker.

Første sats er stormende, men samtidigt elegant og selvfølgelig sprængfyldt med rislende kaskader fra det evigt fabulerende klaver. Anden sats er en nocturne i karakteren: en tentativ og klangskøn, sine steder næsten parfumeret, rejse rundt i en følsom kunstnersjæl, der her siger alt dét, han ikke kunne udtrykke i ord, hvad dét så end var. Der er de uundværlige triller og løb i højrehånden, toner, der risler som sølvstrenge gennem orkestrets bløde akkompagnement, men hovedtemaet her er faktisk blandt Chopins allerbedste temaer, og hans brug af forudhold - toner, der kildrer lidt ekstra i øregangene - er eminent. I en mere dramatisk midterdel, hvor strygerne lægger sig intenst bævende under klaverets unisone udfoldelser, kommer vi lige nøjagtigt så langt fra det rare og pæne, at vi bliver helt lykkelige i ørerne, når klaveret efter en kort solokadence vender tilbage til hovedtemaet og de overdådige kærlighedserklæringer.

Foto: Agnete Schlichtkrull

Chopin var sygdomsplaget hele livet (Berlioz sagde vist om ham, lidt ondskabsfuldt, at han var i gang med at dø hele livet (hvilket man jo i grunden kan beskylde os alle for)), og dén optimisme, der spores i den jublende 3.-sats genfinder vi kun ganske få steder i hans livsværk - og sjældnere og sjældnere som årene går. Der er en ungdommelig friskhed i den hoppende mazurka, som er medrivende og naturligt dansant, og den bringer mindelser om musik, vi aldrig fik at høre, fordi Chopins liv blev så hårdt og sygdomsramt, som det blev. Men her kan vi høre, at det lette og det sprudlende faktisk ligger lige til højrebenet for den purunge klavervirtuos. Og for at modgå de sure teoretikere, der kan finde på at lade hånt om Chopins orkestreringstalenter: her er også ét af musikhistoriens allerførste eksempler på col legno-spil i strygerne - hvor de spiller med træsiden af buen på strengene - en effekt, som den bryske Berlioz tyvstjal og brugte med stor succes i sin Symphonie Fantastique året efter. Chopin og aftenens solist sender os, efter en lille eftertænksom passus, til pause med et virtuost og vildt løb over hele klaviaturet i et brus af dén ungdommelighed, der blev alt for lidt af i den geniale komponists liv.

SCHUMANN: SYMFONI NR. 4

Schumanns symfoni nr. 4 er, som Chopins koncert, et tidligere værk, der er klassificeret senere. Det er i reglen hans 2. symfoni, og den er skrevet allerede i 1841, altså kun 1 1/2 år efter Chopins ungdomsværk. Men Schumann reviderede den voldsomt i 1851, og så blev den registreret som nr. 4. Schumann er mest kendt for de kortere formater, der passede perfekt til hans volatile kunstnersjæl. Karakterstykker for soloklaver og lieder lå lige til højrebenet for ham, men hans kone, klavervirtuosen og komponisten Clara Schumann, pressede på for at få ham til at udforske de større formater. Det lå ikke naturligt for ham, som det gjorde for forgængeren Beethoven eller protegéen Brahms, og det resulterede i, at den Schumann, vi kender, bliver en smule ‘begravet’ i den større form, som en symfoni er. Det lyder meget mere traditionelt og konservativt end hans tidligere værker i mindre skala; næsten som en anden komponist. Ikke en dårligere én, bare en anden.

Schumann bruger et gennemgående tema - et slags ledemotiv gennem hele symfonien. Det er hans musikalske kærlighedserklæring til dén kvinde, der reddede hans liv: C (H) A (G#) A - Clara, skrevet så godt, som det lader sig gøre med noder. Det er et let faldende motiv, der vender halen op til sidst, og det kommer igen og igen. Schumann har haft brug for denne musikalske celle for at holde sammen på det hele: hans to anmelderpersonligheder Eusebius og Florestan, som er så hørbare i hans sange og klaverværker, den ene indadvendt og konservativ, den anden udfarende og konstant på jagt efter nyt, ville være alt for impulsive at bringe i spil her, så han bruger CLARA-temaet til at holde tømmerne stramt hele vejen igennem. Dermed bliver symfonien også af et mere konservativt tilsnit end mange af hans mindre, mere personlige og ultraromantisk klingende værker. Men den er fuld af no-

get af den samme pulserende rastløshed, som vi også hørte i Bacewiczs ouverture - en understrøm af energi, der kun sjældent beroliges. Symfonien bevæger sig fra kamp og tumult over forsoning og videre mod en jublende afslutning - en afslutning der desværre på ingen måder blev Schumann til del: den psykisk ustabile komponist begyndte i årene efter udgivelsen af den 4. symfoni at høre både englekor og djævlestemmer i hovedet, og i 1854 forsøgte han at gøre en ende på det hele ved at gå ud i Rhinen, og han endte sine dage, adskilt fra sin Clara, på en sindssygeanstalt i 1856 - langt fra dén fornemmelse af sejr og glæde, som vi får lov til at gå hjem med i aften.

Programnote af Ole Bartholin Kiilerich

MEDVIRKENDE

Nicolo Foron, dirigent

Den unge tysk-italiensk dirigent Nicolò Umberto Foron er i øjeblikket assisterende dirigent for London Symphony Orchestra og assisterende dirigent for Ensemble Intercontemporain. I marts 2023 vandt han førstepræmien i Donatella Flick-dirigentkonkurrencen og vandt ligeledes 1. præmien i den internationale dirigentkonkurrence "Jeunesse Musicales" Bucharest 2021. Han blev valgt som Tanglewood-dirigentstipendiat i 2022 og udvalgt til Peter Eotvos' mentorprogram.

I de forrige to sæsoner har Foron dirigeret forskellige orkestre, herunder London Symphony Orchestra, Mendelssohn-Academy/Gewandhausorchestra Leipzig, Mozarteum Orchester Salzburg, Staatskapelle Weimar, Opera National de Montpellier, Symfonieorkest, Vlaanderen og Tanglewood Festival Orchestra. Han har også assisteret en række fremtrædende dirigenter, herunder Sir Antonio Pappano, Andris Nelsons, Matthias Pintscher og Sir Mark Elder.

Nicolò begyndte sin dirigentuddannelse, samt sin uddannelse i komposition og klaver (hans første instrument), i en ung alder. Da han var 10 år, blev han elev hos Jorma Panula og blev efterfølgende inviteret af Bernhard Haitink til at deltage i hans masterclasses på Lucerne Festival. Som 16-årig begyndte Nicolò sine formelle dirigentstudier på Conservatorium van Amsterdam, efterfulgt af en mastergrad ved Royal College of Music og et Diploma in Performance ved Royal Academy of Music i London, hvor han dimitterede i 2021. Han fortsætter med at optræde som koncertpianist og som kammermusiker med sin yngre søster, violinisten Mira Foron.

Gustav Piekut, klaver

Flere priser og internationalt anerkendte udgivelser har gjort Gustav Piekut til en pianist, man skal holde øje med i fremtiden. Selvom han stadig er ung, er han allerede blevet anerkendt for sin teknik, intelligens, ynde og styrke af kritikere i Danmark, Tyskland og Storbritannien.

Gustav Piekut (f. 1995) er opvokset i og omkring Kolding og fik sin solistdebut som 12-årig med Sønderjyllands Symfoniorkester. To år senere tog han på sin første soloturné og har siden optrådt som koncertsolist – blandt andet med DR Symfoniorkestret, Litauens Nationale Symfoniorkester og Copenhagen Phil. Han har desuden været inviteret til soloengagementer ved Mecklenburg-Vorpommern Festspiele, Kissinger Sommer Festival og Hindsgavl Festival samt i Den Sorte Diamant og Tivolis Koncertsal.

Efter studier på Klaverskolen Gradus som elev hos Martin Lysholm Jepsen rejste Piekut til Tyskland, hvor han studerede hos professor Klaus Hellwig på Universität der Künste Berlin. Siden 2019 har han studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Jens Elvekjær. Piekut er blevet udnævnt som vinder af Gladsaxe Musikpris 2021 og er prisvinder ved den prestigefyldte Kissinger Klavierolymp. I 2020 blev han af DR udnævnt til årets DR P2 Talent. I 2018 modtog han Sonnings Talentpris. Han vandt Publikumsprisen, Carl Nielsen Prisen og EMCY-prisen ved Aarhus International Piano Competition i 2017. Forinden havde han været prisvinder ved Astana Piano Passionkonkurrencen i 2013, ved Dublin International Piano Competition i 2015 og ved International Piano Forum i Polen. Sidst, vi havde besøg af Piekut, var i september 2022, hvor han spillede Brahms’ smukke 2. klaverkoncert.

KONCERT, SÅ VIL DU HELT

SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE

DISSE KONCERTER

BLEUSE & MOZART - 1. MAJ - KL. 19.00

Vores fremragende chefdirigent Pierre Bleuse er tilbage i Odense den 1. maj, hvor hele programmet er dedikeret til Mozart. Der er både musik og arier fra hans operaer samt den 35. symfoni på programmet.

BEETHOVENS

6. SYMFONI

8. MAJ - KL. 19.00 Bacewicz var en af det 20. århundredes mest betydelige polske komponister, og i de seneste år har hun fået en renæssance. Til koncerten kan du opleve hendes bratschkoncert sammen med Mendelssohns ouverture til Hebriderne og Beethovens elskede 6. symfoni.

PLANETERNE & STAR WARS, 30. & 31. OKTOBER - KL. 19.00

Gustav Holsts Planeterne er et symfonisk hovedværk, som det kræver betydelige instrumentale muskler at realisere. Til koncerten kan du også opleve musik fra Star Wars-filmene af John Williams.

KOMMENDE KONCERTER

MEDITATIV MATINÉ

6. apr 2025 - kl. 11.00

FØLG MUSIKKEN

10. apr 2025 - kl. 19.00

VIVALDI: DUS MED STRYGERNE

24. apr 2025 - kl. 19.00

VIVALDI: DUS MED STRYGERNE VOR FRUE KIRKE - SVENDBORG

25. apr 2025 - kl. 19.00

VIVALDI: DUS MED STRYGERNE FAABORG KIRKE

26. apr 2025 - kl. 16.00

BLEUSE & MOZART

1. maj 2025 - kl. 19.00

BEETHOVENS 6. SYMFONI

8. maj 2025 - kl. 19.00

DYRENES KARNEVAL - PRO MUSICA, KAMMERKONCERT

13. maj 2025 - kl. 19.00

DE FIRE TEMPERAMENTER

15. maj 2025 - kl. 19.00

BAMSEKONCERT

17. maj 2025 - kl. 11.00 & 13.00

REVYMUSIK GENNEM TIDEN

25. maj 2025 - kl. 15.00

KLASSISK MED SPJÆT

28. maj 2025 - kl. 12.00

MOZARTS GRAN PARTITA

6. juni 2025 - kl. 19.00

CARL NIELSENS FØDSELSDAG

9. juni 2025 - kl. 11.00

1. violin

Eugen Tichindeleanu

Erik Heide

Signe Madsen

Esther Mielewczyk *

Hana Kovacˇ

Stinus Christensen

Ulrike Kipp Christensen *

Valeria Stadnicki

Sofie Qvamme (orlov)

Zhe Deng

Aisté Juodagalvyté **

Jacob Agerskov Buur **

Alexander Rydberg **

Martyna Kulpinska **

2. violin

Simona Bonfiglioli

Jovana Vukušić *

Jan Erik Schousboe

Carl Sjöberg *

Stig Andersen

Kathrin Kollecker * (orlov)

Mads Haugsted

Veronika Krauß Mojzešová

Katerina Jelinkova (orlov)

-

Stefan Enemærke Becker **

Øssur Bæk **

Philemon Hahn **

Bratsch

Rafaell Altino *

Martin Jochimsen

Dorthe Byrialsen

Gertrud Ludwig

Dorota Kijewska

Christian Bønnelykke

Victor Sørensen

-

Barbara Anna Kammer **

Cello

Jonathan Slaatto

Anna Dorothea Wolff

Chatarina Altino *

Michaela Fukacˇová *

Anna Pettersson

Mette Spang-Hanssen

Perrine Pacherie **

Kontrabas

Peter Prehn *

Maria Frankel

Jens Krøgholt

Andreas Hjorth Jessen

Fløjte

Rune Most

Ragnhildur Josefsdottir

Ingrid Søfteland Neset **

Obo

Henrik Skotte

Albrecht Krauß

Pina Mohs (engelskhorn)

Klarinet

Svante Wik (orlov)

René Højlund Rasmussen

Kenneth Larsen (basklarinet)

Candela Jimenez Hernandez ***

Fagot

Morten Østergaard

Xanthe Arthurs (orlov)

Lars Mathiesen (kontrafagot)

Horn Tone Sundgård Anker

Niels Aamand Güntelberg

Nicolai Sell

Philip Sandholt Herup Andersen

-

Emmett Hartung **

Trompet

Per Morten Bye (orlov)

Victor Koch Jensen

Henrik Hou

Basun

Robert Holmsted

Lukas Winther Andersen

Tobias Larsen **

Basbasun

Alf Vestergaard Nielsen

Tuba

Carl Boye Hansen

Pauke

Thomas Georgi

Slagtøj

Jonas Bonde-Nielsen

Laurids Hvidtfeldt Madsen

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

*** Praktikant fra Syddansk Musikkonservatorium

Koncerten bliver optaget til udsendelse på P2.

BARENS VINSORTIMENT

SPRING KØEN OVER, OG FÅ

EN GRATIS KILDEVAND

MED NEM-BAR SØRGER VI FOR, AT DU KOMMER FØRST I KØEN, NÅR DU BESØGER OS.

Når du bestiller dine drikkevarer med QR-koden nedenfor, giver OS én gratis kildevand pr. ordre. Om du bestiller hjemmefra, i koncerthuset, som her-og-nu bestilling eller til pausen, betyder ikke noget.

Når du afhenter din ordre i Nem-Baren eller ved Nem-Bar Pausebordet, følger der automatisk en Egekilde kildevand med – helt gratis.

Det tager kun fem minutter at oprette en profil og lave et password, og så kan du bestille fra hele barens sortiment uden at skulle stå i kø.

Når du først har oprettet dig, er det endnu nemmere at springe køen over, næste gang du besøger OS-baren.

Kampagnen kører indtil 1. juli 2025.

PARTNERSKABER

kr. 70,2 for kr. 120,kr. 65,2 for kr. 110,-

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.