BLEUSE & SJOSTAKOVITJS 5. SYMFONI
Odense Symfoniorkester
Dirigent: Pierre Bleuse
Solist: Jörgen van Rijen, basun
Peter Tjajkovskij: Romeo og Julie, (1840 - 1893) ”Ouverture-fantasi”
Varighed: ca. 20 min.
Bryce Dessner: Basunkoncert (f. 1976)
Varighed: ca. 20 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr. 5 (1906 - 1975)
Moderato
Allegro non troppo
Varighed: ca. 44 min.
Den omgivende verden spiller altid med, når komponisten sætter sig foran en side blankt nodepapir, men aftenens program består af tre værker, der i særlig grad er blevet til som et modsvar på den tid, de blev til i.
Programmets nyeste værk, Bryce Dessners koncert for trombone, blev skrevet, mens Dessner var isoleret med sin familie under coronapandemien.
Bryce Dessner er – blandt meget andet – rytmisk musiker: Han er guitarist i rockbandet The National. Derudover har han en del filmmusik på cv’et, og begge dele kan høres i hans trombonekoncert.
Selv fortæller Dessner, at koncerten ikke er skrevet som et direkte modsvar på tiden i coronaisolation. Det var blot her, han fik idéen til den: Han har flere nære venner, der spiller trombone, og værket var en god anledning til at genopdage instrumentet og lære det bedre at kende.
Trombonekoncerten er skrevet over den traditionelle skabelon for en koncert for orkester og soloinstrument: Tre satser, hvor de to ydersatser er hurtige og rytmiske, mens den midterste er mere melodisk.
Hver sats fremhæver en bestemt egenskab ved soloinstrumentet.
Solist Jörgen van Rijen beskriver åbningssatsen som ”groovy”: Han åbner med én tone, som bliver gentaget og gentaget, og solisten bliver på den måde til en slags rytmeboks, der driver orkestret fremad – et greb, der også bruges i jazz- og rock-musik.
Andensatsen fremhæver, fortæller Dessner, en af trombonens vigtigste egenskaber: Dens lyriske, melodiske egenskaber, som gør den særligt egnet som soloinstrument.
Sidste sats åbner med en kadence i soloinstrumentet. Det er igen et greb fra den traditionelle koncertform, om end kadencen oftest findes i slutningen af første sats. Her udforsker Dessner alle instrumentets muligheder i en virtuos solostemme fyldt med spring og toner, der går fra trombonens dybeste til de allerhøjeste.
”INGEN TSARER ELLER MARCHER”
Fællesnævneren for aftenens to russiske værker er, at de vidner om et Rusland, hvor det var svært – og også direkte livsfarligt – at skabe den ”rigtige” kunst.
I 1870’erne var russisk musik splittet i to. På den ene side stod gruppen De Fem, der forsøgte at rense musikken for vestlig indflydelse og finde frem til en særligt russisk musik.
I det modsatte ringhjørne stod de komponister, der vendte blikket ud mod verden og forsøgte at skrive musik, der nok havde et russisk særpræg, men som skrev sig ind i den internationale musik og kunne måle sig med vestlige hovedværker.
Tjajkovskij tilhørte sidstnævnte, kosmopolitiske, strømning: Han var berejst i både Paris og Italien og var flydende i det vestlige tonesprog.
Milij Balakirev, en af gruppen De Fem, opfordrede Tjajkovskij til at skrive et værk inspireret af Shakespeares Romeo og Julie – et af den vestlige litteraturs absolutte hovedværker.
Resultatet er et værk, der står på skuldrene af den vestlige, tyske, musiktradition, men også rummer smukke og sangbare temaer, som faldt i det russisksindede publikums smag.
Værket er bygget op efter en sonateform. Sonateformens opbygning er for lang at forklare præcist på skrift, men hovedpointen her er, at det er en skabelon, som tyske komponister som Haydn, Mozart, Schubert, Schumann, Brahms & co. alle har forfinet og benyttet. Derfor er det et tydeligt nik til den vesteuropæiske musik, når Tjajkovskij benytter netop dén form.
Belejligt nok bygger en sonateform på to temaer, der skal stå i kontrast til hinanden. Tjajkovskij valgte at skrive et kærlighedstema, der symboliserer de to elskende. Over for det står et krigs- eller konflikttema, der itonesætter de to stridende familiers kamp for at udslette hinanden.
Mellem de to familier står skriftefaderen Broder Lawrence, der forgæves forsøger at få dem til at begrave stridsøksen. Spids ører efter et tema, der lyder som russisk ortodoks korsang – nærmest messende – i stykkets begyndelse.
Kærlighedstemaet vender tilbage i den storladne afslutning til sidst i stykket for at tegne et billede af en verden, hvor der, som Tjajkovskij selv skrev om værket, ”ikke er nogen tsarer eller nogen, der marcherer. Kun kærlighed, kærlighed, kærlighed”.
KUFFERTEN UNDER SENGEN
Marcher var der til gengæld masser af i Stalins Sovjetunionen godt fire årtier senere. Her var musikkens opdrag tydeligt: Den skulle være nem at lytte til, og den skulle hylde Sovjetunionen.
Sjostakovitjs femte symfoni forstås bedst, hvis man begynder med historien om hans fjerde: I 1934, da Sjostakovitj arbejdede på dén, var han den stolte komponist af hit-operaen Lady Macbeth af Mtensk, der spillede for fulde huse i Moskva og Leningrad. Han var ombejlet af udenlandske opera- og balletkompagnier og efterspurgt som film- og teaterkomponist. Som bare 28-årig var Sjostakovitj Sovjetmusikkens vidunderbarn. Indtil d. 26. januar 1936.
Dén dag var selveste Stalin blandt publikum til Lady Macbeth. Stalin udvandrede fra Bolsjojteatret i pausen og lod få, skæbnesvangre ord falde til en anmelder: Sjostakovitjs musik var latterlig nonsens, ikke musik.
Operaen blev øjeblikkeligt taget af plakaten og forbudt; Sjostakovitj blev kritiseret i Pravda og lagt for had fra alle sider.
I december 1936 skulle Sjostakovitjs fjerde symfoni, et bragende, ekstravagant, udadvendt værk, have premiere i Leningrad.
Få dage før premieren meddelte orkestret, at Sjostakovitj havde bedt om at få symfonien trukket tilbage, ”da den ikke stemmer overens med hans nuværende kreative overbevisninger, og repræsenterer en uddateret fase i hans virke”.
Der dukkede konkurrerende forklaringer op på, hvorfor symfonien blev trukket tilbage, men sandheden var, at Sjostakovitj, efter Stalins angreb, ikke kunne risikere flere fejlskud.
Stalins kritik og de konstante angreb fra Foreningen af Sovjetkomponister jog ham bogstaveligt talt en
skræk i livet, der ændrede ham for altid. Fortællingerne vil, at Sjostakovitj altid havde en pakket kuffert skjult under sengen, hvis nu det hemmelige politi bankede på.
MUSIKALSKE GRAVMONUMENTER
Sjostakovitjs frygt og kufferten under sengen kom ikke ud af ingenting: Sjostakovitj havde set flere nære venner ”forsvinde” til Sibirien. Hans egen farfar hørte til de heldige, der fik lov at vende tilbage efter en årrække. Mindre heldig var Sjostakovitjs gode ven, filminstruktøren Vsevolod Mejerkhold. I 1937, mens Sjostakovitj arbejdede på den femte symfoni, blev Mejerkhold anklaget for at være ”kosmopolitisk formalist” – to ekstremt farlige ord at få knyttet til sin kunst – og blev smidt i fængsel.
Sjostakovitj havde brug for at skrive et comebackværk for at undgå samme skæbne. Han gav sin femte symfoni undertitlen ”En sovjetkunstners svar på berettiget kritik”.
”Hvis jeg i musikken kan vise, hvad jeg har følt og tænkt efter kritikken i Pravda; hvis det krævende publikum, der er til min musik, genkender en forbedring i form af større klarhed og enkelhed, så vil jeg være tilfreds”, sagde Sjostakovitj til avisen Vecernaja Moskva.
Det siges, at publikum græd til premieren, fordi de genkendte deres egne sorger og hørte deres egne forsvundne venner og familiemedlemmer i musikken. Symfonien lukkede munden på kritikerne, for den opfyldte kravene til et godt sovjet-værk: et enkelt tonesprog, velturnerede melodier og, især, en positiv fanfare til slut. Alligevel er dette ikke nogen hyldestsang.
Det er Sjostakovitjs allerinderste tanker, vi hører. Men det er også noget andet og mere.
”De fleste af mine symfonier er gravmonumenter”, sagde Sjostakovitj senere. ”Alt for mange af mine kolleger og landsmænd døde på ukendte steder. Jeg ville allerhelst skrive et stykke musik til hver enkelt af de døde, men det lader sig ikke gøre. Derfor er al min musik tilegnet dem”.
KUNNE STALIN LIDE DIT VÆRK?
De første takter i symfonien klinger som rent raseri og desperation. Men under raseriet dukker et inderligt, ulykkeligt, trist tema frem, der går igen satsen igennem. Baggrunden er mørk, og selvom der dukker lysstråler frem hist og her, får de ikke lov at stå særlig længe.
Tristheds-temaet bliver varieret, først dramatisk i hornene og senere som en art march. Andensatsen er –som i traditionelle symfonier – en danseform. Sjostakovitj griber tilbage til et af sine store idoler, Gustav Mahler, med en Ländler-dans. Men her får dansen en ironisk, næsten skærende klang, som om de dansende er forvrænget i et hurlumhejhusspejl eller som om temaet bliver sunget af fulde mennesker på gaden om natten. Tredje sats er ensomhedens sats, Sjostakovitjs monument til sine forsvundne venner og kolleger. Spids ører efter de tre træblæser-soli, obo, klarinet og fløjte,
der er fuldstændig alene over violinernes sagte tremolo, som tre fortabte sjæle i Sibiriens frosne ødemark. Her dukker også en anden musikalsk reference op: et motiv, der minder utroligt meget om skæbnemotivet fra Beethovens femte symfoni: tre korte hammerslag.
Fjerde sats lyder mest af alt som Sjostakovitjs måde at tonesætte sin største frygt på: Det hemmelige politi sparker døren ind, og kunstneren løber for livet. Temaet går nærmest i ring, og i mine ører lyder finalen, der ellers skulle være en hyldest til det sovjetiske system, som om det hemmelige politi fanger den, de var efter, og tæver ham, til han marcherer i takt.
Når man ved, hvad der var på spil for Sjostakovitj, fremstår hans femte symfoni som en protest, ja, men endnu vigtigere indtager den pladsen som et af musikhistoriens modigste værker. ”Af allerstørste vigtighed”, fortalte Sjostakovitj senere om Stalin-årene, ”var der noget helt andet. Hvad syntes lederen (Stalin, red.) om dit værk? Og jeg understreger: det var livsvigtigt. For det handlede om liv og død, og ikke i overført betydning. Det skal man anerkende”.
Programnote af Malena Rønnow
SJOSTAKOVITJ & TJAJKOVSKIJ
Dirigent: Eugen
Tichindeleanu
Solist: Maja Bogdanovic, cello
Pierre Bleuse, dirigent
Vores franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland. Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. I 2021 blev han offentliggjort som chefdirigent for det berømte franske orkester Ensemble Intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammermusik og dens udbredelse. Pierre er en visionær energi-bombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati.
Jobbet som OS’ chefdirigent indebærer, at Pierre dirigerer seks-syv forskellige koncerter om året hos OS. Han er derfor uden sammenligning den dirigent, der er i huset flest gange på et år, og han kender derfor orkestret rigtig godt og ved, hvad der er vigtigt at arbejde med på både kortere og længere sigt. Pierre er også ansvarlig for både programlægning og solistvalg til sine egne koncerter, ligesom han også giver sit besyv med til de omkringliggende koncerter i løbet af sæsonen.
Jörgen van Rijen, basun
Til daglig er Jörgen van Rijen 1. solobasunist for Royal Concertgebouw Orchestra, men derudover er han også meget efterspurgt som solist. Han er specialist i både den moderne og barokke musik. Han har optrådt som solist i de fleste europæiske lande, såvel som USA, Canada, Japan, Kina, Korea, Rusland, Singapore og Australien.
Jörgen som har bl.a. optrådt som solist med orkestre som Taiwan Philharmonic, Nagoya Philharmonic, Royal Concertgebouw Orchestra og på turné i Japan med Michel Becquet. Jörgen blev tildelt den hollandske musikpris i 2004, den højeste udmærkelse inden for musik, af det hollandske kulturministerium. I 2006 modtog han den prestigefyldte Borletti-Buitoni Trust Award, som årligt uddeles til et udvalg af de mest lovende og talentfulde unge internationale solister og ensembler. Han har vundet andre store priser, herunder førstepræmier ved de internationale basunkonkurrencer i Toulon og Guebwiller. Jörgen underviser på Amsterdams konservatorium og er blevet udnævnt til international gæsteprofessor ved Royal Academy of Music, London. Han er også aktiv kammermusiker. Han var en af grundlæggerne af New Trombone Collective og RCO Brass. Han spiller udelukkende på instrumenter bygget af Antoine Courtois.
HVIS DU KUNNE LIDE AFTENENS
KONCERT, SÅ VIL DU HELT
SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE
DISSE KONCERTER
CHOPINS
2. KLAVERKONCERT, 3. APRIL - KL. 19.00
Tre fantastiske værker er på programmet denne aften, hvor du har mulighed for at opleve den unge, danske klavervirtuos Gustav Piekut i Chopins smukke og krævende 2. klaverkoncert.
BLEUSE & MOZART,
1. MAJ - KL. 19.00
Vores fremragende chefdirigent Pierre Bleuse er tilbage i Odense den 1. maj, hvor hele programmet er dedikeret til Mozart. Der er både musik og arier fra hans operaer samt den 35. symfoni på programmet.
BEETHOVENS
6. SYMFONI,
8. MAJ - KL. 19.00
Bacewicz var en af det 20. århundredes mest betydelige polske komponister, og i de seneste år har hun fået en renæssance. Til koncerten kan du opleve hendes bratschkoncert sammen med Mendelssohns ouverture til Hebriderne og Beethovens elskede 6. symfoni.
KOMMENDE KONCERTER
MENDELSSOHN, GADE & KOR72
29. mar 2025 - kl. 15.00
CHOPINS 2. KLAVERKONCERT
3. apr 2025 - kl. 19.00
MEDITATIV MATINÉ
6. apr 2025 - kl. 11.00
FØLG MUSIKKEN
10. apr 2025 - kl. 19.00
VIVALDI: DUS MED STRYGERNE
24. apr 2025 - kl. 19.00
VIVALDI: DUS MED STRYGERNE VOR FRUE KIRKE - SVENDBORG
25. apr 2025 - kl. 19.00
VIVALDI: DUS MED STRYGERNE FAABORG KIRKE
26. apr 2025 - kl. 16.00
BLEUSE & MOZART
1. maj 2025 - kl. 19.00
BEETHOVENS 6. SYMFONI
8. maj 2025 - kl. 19.00
DYRENES KARNEVAL - PRO MUSICA, KAMMERKONCERT
13. maj 2025 - kl. 19.00
DE FIRE TEMPERAMENTER
15. maj 2025 - kl. 19.00
BAMSEKONCERT
17. maj 2025 - kl. 11.00 & 13.00
REVYMUSIK GENNEM TIDEN
25. maj 2025 - kl. 15.00
KLASSISK MED SPJÆT
28. maj 2025 - kl. 12.00
MOZARTS GRAN PARTITA
6. juni 2025 - kl. 19.00
CARL NIELSENS FØDSELSDAG
9. juni 2025 - kl. 11.00
1. violin
Eugen Tichindeleanu
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Hana Kovacˇ
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme (orlov)
Zhe Deng
Aisté Juodagalvyté **
Jacob Agerskov Buur **
Ingegerd Deckert **
2. violin
Simona Bonfiglioli (orlov)
Jovana Vukušić *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen (orlov)
Kathrin Kollecker * (orlov)
Mads Haugsted
Veronika Krauß Mojzešová
Katerina Jelinkova
Stefan Enemærke Becker **
Lisa Marie Vogel **
Runa Baagøe **
Øssur Bæk **
Bratsch
Rafaell Altino *
Martin Jochimsen
Dorthe Byrialsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian Bønnelykke
Victor Sørensen
Barbara Anna Kammer **
Cello
Jonathan Slaatto
Anna Dorothea Wolff
Chatarina Altino *
Michaela Fukacˇová *
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Perrine Pacherie **
Tobias van der Pals **
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel
Jens Krøgholt
Andreas Hjorth Jessen
Fløjte
Rune Most
Ragnhildur JosefsdottirIngrid Søfteland Neset **
Maria Steinaa **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht Krauß
Pina Mohs (engelskhorn)
Christian Skovlund **
Klarinet
Svante Wik
René Højlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Fagot
Morten Østergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Horn Tone Sundgård Anker
Niels Aamand Güntelberg
Nicolai Sell
Philip Sandholt Herup Andersen -
Emmett Hartung **
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther Andersen
-
Tobias Larsen **
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
Slagtøj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
Lennart Gruvstedt **
Kasper Grøn **
Harpe
Alexandra Guiraud **
Anastasiia Lisitsyna **
Klaver
Ole Bartholin Kiilerich
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
BARENS VINSORTIMENT
SPRING KØEN OVER!
Scan QR-koden,
Nemmere bliver det ikke.
PARTNERSKABER
kr. 70,2 for kr. 120,kr. 65,2 for kr. 110,-
