Ildfuglen & Bleuse - 25. april 2024

Page 1

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 25. APRIL 2024 KL. 19.30

KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

ILDFUGLEN & BLEUSE

Dirigent: Pierre Bleuse Solist: Henrik Skotte, obo

Arnold Schönberg: Fem orkesterstykker, op. 16 (1874 - 1951)

I Vorgefühle

II Vergangenes

III Farben

IV Peripetie

V Das obligate Recitativ

Varighed: ca. 16 min.

Richard Strauss: Obokoncert, D-Dur, TrV 292 (1864 - 1949)

I Allegro moderato

II Andante

III Vivace

Varighed: ca. 26 min.

P A U S E - ca. 20 min.

Igor Stravinskij: Symfoni for blæsere (1882 - 1971) Revideret version fra 1947

Varighed: ca. 10 min.

Ildfuglen (1919-udgave)

I Introduction

II L'Oiseau de feu et sa danse & Variation de l'oiseau de feu

III Ronde des princesses

IV Danse infernale du roi Kastcheï

V Berceuse

VI Final

Varighed: ca. 23 min.

Det hænger sammen

Der er sammenhænge og berøringspunkter mellem de tre store personligheder, der står som komponister i aftenens program. De levede og arbejdede samtidig.

Arnold Schönberg blev født i 1874 og døde i 1951 – det betyder, at vi i år kan fejre hans 150-års fødselsdag, den 13. september for at være helt præcis. Richard Strauss blev født 10 år tidligere og levede fra 1864 til 1949. Han ville altså være fyldt 160 år i år. (11. juni)

Igor Stravinskij var den yngste; født i 1882 og død i 1971.

Schönberg og Strauss kendte hinanden. Strauss beundrede den yngre komponists senromantiske værker. Senere da Schönberg udviklede atonalitet og tolvtoneteknik, blev det for pebret for Strauss, og der er et berygtet citat, hvor Strauss efter sigende skulle have udtalt, at Schönberg hellere skulle bruge sin tid på at skovle sne end at komponere. Ikke så pænt sagt. Schönberg og Stravinskij boede tæt på hinanden i Los Angeles, men havde ikke meget godt at sige om hinanden. Deres tilgang til musik og deres tanker om fornyelse af musikken, så den klassiske musik kunne få nyt liv i det 20. århundrede, lå milevidt fra hinanden. De udtalte sig ofte negativt om hinandens musik, og der er skrevet digre værker om de to komponisters forskelligheder, modsætninger og antipatier. Schönberg komponerede endda en slet skjult satire om Stravinskij, hvor han kaldte ham Modernsky. Lidt ligesom Rued Langgaard komponerede korværket ”Carl Nielsen Vor Store Komponist” om sin rival Carl Nielsen. Faktisk interesserede Schönberg og Stravinskij sig også for hinandens musik, og begge komponister udtrykte sig i deres ældre år beundrende om den andens værker og tanker.

Hvad så med parret Richard Strauss og Igor Stravinskij? Selvom de var samtidige, så er der ikke meget tegn på, at de værdigede hinanden ret meget opmærksomhed. Strauss kritiserede begyndelsen på Ildfuglen over for Stravinskij selv, og Stravinskij har vistnok udtalt sig nedladende om Strauss’ operaer, men der er ikke meget tegn på, at den solidt borgerlige tysker og den elegante russer havde meget tid til hinanden. Sjovt nok er det ikke usædvanligt nu om dage at se deres musik programsat ved de samme koncerter – præcis som i aften.

Endnu en samhørighed mellem de tre store navne er, at de alle tre i dag står som uomgængelige mestre fra det 20. århundrede. Og sådan har det ikke altid set ud. Richard Strauss blev set på som moderne og passé allerede i sin levetid. Schönberg har altid haft svært ved at bryde igennem til det store publikum, men har haft enorm indflydelse som lærer og forbillede. Stravinskij har været populær på den skandaløse måde, siden han var en helt ung komponist i Paris i 1910’erne, men han er også blevet set på som

TRE KOMPONISTER – TRE VEJE I DET 20. ÅRHUNDREDES MUSIK
PIERRE BLEUSE
Foto:Julia Severinsen

letbenet og overfladisk undervejs. Lige meget hvad der er blevet sagt om de tre (eller hvad de har sagt om hinanden!), så står de tilbage som musikalske mastodonter fra det 20. århundrede.

Tre MEGET forskellige mastodonter. Og forskelligheden høres tydeligt – også ved programmet i aften.

Schönbergs Fem Stykker for Orkester og Stravinskijs Ildfuglen er næsten samtidige; uropført i hhv. 1912 og 1911.

I den kronologiske rækkefølge kommer så Stravinskijs Symfonier for blæsere fra 1920 og til sidst Strauss sene værk, Obokoncerten, fra 1945.

ARNOLD SCHÖNBERGS

FEM ORKESTERSTYKKER

Schönberg er mest kendt som komponisten, der ”smadrede” tonaliteten og musikken, som vi kender den, og opfandt tolv-tonemusikken, hvor alle toner er lige, og der ikke findes tonearter, dur og mol og pæne melodier. Selvfølgelig er historien mere kompliceret end som så. Hans tidlige værker er eksplosioner af farverig, senromantisk musik. Det gælder værker som Gurre Lieder og Verklärte Nacht, der begge er på programmer i koncertsale verden over med jævne mellemrum.

Derefter begyndte hans musik at udvikle sig frem mod helt atonale værker. Det er musik, hvor de rige, farvemættede klange stadig er tilbage – men der er ikke længere nogen tonalitet til at forankre dem. Der er ingen dur eller mol, der er ingen melodier, der lander pænt, der hvor man regner med, de skal lande. Det er som stormende, ekspressionistiske malerier, der fremfor alt vil UDTRYKKET! Det er ikke pænt, det er ikke poleret. Men det er sandt! Det er livet, verden og kunsten udtrykt i overvældende klange. Og det er lige netop i denne fase, vi finder de Fem Orkesterstykker. Senere fandt Schönberg frem til en måde, hvorpå han kunne beholde det farverige udtryk, men samtidig have lidt mere styr på tonetropperne, og 12-tonemusikken havde fået sin begyndelse. De systemer, han opfandt på dette tidspunkt i karrieren, var med til at inspirere hans elev Anton Webern, og Webern blev toneangivende for komponister som Pierre Boulez og Karlheinz Stockhausen i årene efter 2. Verdenskrig – og så var den moderne musik for alvor født.

De Fem Orkesterstykker er på samme tid virkeligt svære at gå til og uendeligt smukke. Det er som om, Schönberg planter en tornehæk, der er Torneroses fars slot værdig lige ved indgangen til musikken i den første sats. Titlen på satsen er Forudanelser, Vorgefühle. Det larmer. Der er løsrevne små temaer, der dukker op hist og pist, rytmen er markant, men ikke centreret om en puls. Til gengæld er der masser af energi! Vi er tæt på at være der, hvor man tænker, at det er lyden af et trafikuheld. Det første stykke varer kun godt to minutter, og når man er nået gennem denne tætte tornehæk af havarerede bildele, så er man som renset og klar til at gå ind i den fortryllede have. Denne fortryllede have er det andet stykke og det har titlen

fortid, Vergangenheit, og varer godt fem minutter. Blidt, vemodigt og med en sær eftertænksomhed i udtrykket bliver vi ført gennem musikkens fløjlsklange, som om vi glider på vand, og de forskellige klange er planter i vandet, vi glider forbi. Virkelig smukt! Det tredje stykke er det mest berømte. Det har titlen farver, Farben; stykket varer omkring fire minutter og er virkelig noget af det smukkeste, der er komponeret i det 20. århundrede – og det siger ikke så lidt. Det er samtidig noget af det mest radikale og vilde, man havde hørt i 1912 ved uropførelsen, for der sker nærmest ingenting i de fire minutter. Her gælder det om at høre efter. Det eneste, der ændrer sig i de fire minutter, er klangfarven. Det er den samme akkord hele tiden. Fem toner, der ligger spredt ud over orkestret, og som konstant ændrer sig. Det er som at se på en mobile, der hænger i loftet og langsom drejer. Som lytter får man hele tiden en ny vinkel på den samme akkord. Det er fortryllende og helt banebrydende. I 1912 fattede de færreste, hvad ideen var med det, men i dag er det som balsam for sjælen. Vi er i 2024 helt vant til minimal musik og filmmusik, hvor en klang og dens farver er alt, hvad vi får. Men i 1912, var det helt uhørt. Tænk, hvad Schönberg har lært os som lyttere! Tænk, hvor meget foran for sin tid, han var.

Så sker der pludselig noget helt andet i det fjerde stykke. Men det kommer ikke som en overraskelse, for satsen hedder Peripeti, som betyder Vendepunkt eller Pludselig forandring. Så den næsten filmmusikagtige akkordudfoldelse, der kommer i begyndelsen af den korte sats, burde ikke være så overraskende, som den alligevel altid er. Komponisten har bogstaveligt talt skrevet på flasken, hvad den indeholder: en omvæltning.

Femte og sidste stykke hedder Det obligate recitativ, Das obligate Rezitativ. En noget kryptisk titel, når det nu ikke er en opera, man lytter til. Der er ikke en fortællende tekst, som man plejer at have i et recitativ i en opera, og det er faktisk svært overhovedet at tale om en melodilinje. Men lyt til de små motiver, der hopper fra instrument til instrument. Måske er det dér, den lille musikalske fortælling skal findes? Og lyt så gerne til mere Schönberg. Han er ubestridt en af det 20. århundredes største og mest idérige komponister. Der er et væld af god musik fra hans hånd og tanke.

RICHARD STRAUSS: OBOKONCERT

Kontrasten fra Schönbergs banebrydende orkesterstykker til Strauss’ længselsfulde, senromantiske hjerteknuser af en obokoncert er stor. Som at synke ned på bløde enge efter en hård vandretur.

Historien bag koncertens tilblivelse er næsten lige så charmerende som musikken. I slutningen af 2. Verdenskrig blev Strauss’ hus som en del af sikringen af området omkring byen Garmisch i Bayern, hvor komponisten boede, besat af amerikanske tropper. En af soldaterne var 1. solo-oboisten fra Pittsburgh Symfoniorkester, John de Lancie. Han kendte Richard Strauss’ musik og beundrede den, og i april 1945 besøgte han den aldrende komponist. I løbet af den samtale, de havde, spurgte de Lancie om Strauss nogensinde havde overvejet at komponere en obokoncert. Svaret var nej, men til de Lancies store overraskelse blev en obokoncert af Richard Strauss uropført mindre end et år senere, i februar 1946. Da ideen om en obokoncert først var plantet af de Lancie, blomstrede den hurtigt hos Strauss. Han flyttede til Schweiz i sommeren 1945 og komponerede koncerten færdig i efteråret 1945. Strauss sikrede den amerikanske førsteopførelse til John de Lancie, men oboisten kunne ikke spille i den første amerikanske opførelse, og det blev 1964 før John de Lancie spillede koncerten offentligt. Da var Richard Strauss for længst død og oplevede altså ikke den unge soldat spille den koncert, han gav ideen til. Koncerten er i tre satser, som bliver spillet ud i et uden pauser. Første sats er den alvorligste, den anden sats er gribende smuk, og tredje sats er livlig og forførende. Musikken er elegant og ekstremt melodiøs. Melodierbe sprudler frem af det ret lille orkester hele tiden – nogle gange ført an af solooboens overskudsrige toner, andre gange som rislen og klukken fra en bæk før, under og omkring den virtuose obostemme.

HENRIK SKOTTE

Musikken er som et vindue tilbage mod romantikken – men man tager aldrig fejl; dette er ikke musik, der er komponeret i 1880’erne. Det er musik fra midten af det 20. århundrede, og på trods af sødmen, elegancen og det tilbageskuende er koncerten helt usentimental. En balance få formår at holde som Richard Strauss.

STRAVINSKIJ – SYMFONIER FOR BLÆSERE OG ILDFUGLEN

I anden del af aftenens koncert kommer programmets absolut mest kendte, spillede og elskede værk: Suiten fra balletten Ildfuglen. Før vi tager afsted på eventyrets flammende vinger, kommer dog et af Stravinskijs lidt mindre kendte værker. Symfonier for blæsere lyder som en mærkelig titel. Det er fordi Stravinskij ikke mener symfonier som sådan nogle som Mozart, Beethoven og Brahms skrev, men derimod benytter ordet i betydningen samklange – samklange for blæsere. Derfor også i flertal og ikke bare ”symfoni”. Disse samklange er komponeret i 1920, og Stravinskij har tilegnet dem mindet om Debussy, der var død to år før. De lyder dog ikke som Debussy overhovedet. Det er klassisk Stravinskij; kantet, klart, rytmisk og med den der særlige karske klang, han mestrede. Hvis man hører godt efter, kan man nogle gange næsten genkende klange fra hans store værk Le Sacre du Printemps

Symfonier for blæsere sætter smukt fokus på alle facetter af orkestrets blæsere.

Til slut i koncerten er suiten fra balletten Ildfuglen Musikken der med et slag gjorde Stravinskij berømt i Paris og lagde grunden for hans berømmelse med de efterfølgende balletter Petrusjka og Le Sacre du Printemps

Ildfuglens handling er kort fortalt, at Prins Ivan jager den sjældne, magiske Ildfugl og under jagten forvilder sig ind i den onde troldmand Kastcheis have. I den står de forstenede støtter af troldmandens

fjender. Prins Ivan fanger Ildfuglen, men slipper den løs igen, dog beholder han en fjer. Pludselig kommer en flok smukke prinsesser ind i haven, og prinsen bliver forelsket. Da han prøver at slippe væk med sin udkårne, bliver han selv taget til fange, og kun ved at benytte Ildfuglens fjer til at hidkalde den magiske fugl slipper prinsen og prinsesserne og de forstenede folk fri af troldmandens magi og Kastchei dør. Musikken er så fuld af bevægelse, at man helt uden problemer kan se den vraltende troldmand i krigsdans, Ildfuglens baskende vinger og forestille sig dens magi, da den synger alle i søvn med sin vuggesang. Det er rytmisk, billedskabende musik, der griber alle lyttere – ikke mindst den formidable dans, som troldmanden har undervejs.

Programnote af musikchef Trine Boje Mortensen

MEDVIRKENDE

Pierre Bleuse, dirigent

Vores franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland. Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. I 2021 blev han offentliggjort som kommende chefdirigent for det berømte franske orkester Ensemble intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammermusik og dens udbredelse. Pierre besøgte OS første gang i oktober 2019, hvor han bl.a. dirigerede Ravels Bolero. Efter hans andet besøg i februar 2020, hvor han med meget kort varsel trådte til og dirigerede Stravinskijs Petrusjka fænomenalt, blev han tilbudt stillingen som chefdirigent, som han hurtigt takkede ja til. Pierre er en visionær energi-bombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati. Pierre har netop forlænget sin kontrakt med OS, og vi er så glade for, at vores samarbejde fortsætter til slutningen af 2026.

Henrik Skotte, obo

Odense Symfoniorkesters egen solooboist Henrik Skotte er uddannet af Ole-Henrik Dahl og Bjørn Carl Nielsen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med videre studier hos Gordon Hunt i London og Jacques Tys i Paris. I 2000 vandt Henrik stillingen som soloengelskhorn i Det Kgl. Kapel, og efter fem år i orkestergraven stod han så at sige op af graven og konkurrerede sig ind i Odense Symfoniorkester til sin nuværende stilling som solooboist. Henrik underviser endvidere i obo på Syddansk Musikkonservatorium.

VIL DU GENHØRE MUSIKKEN FRA KONCERTEN?

NAXOS HAR OPRETTET EN PLAYLISTE MED AL DEN FANTASTISKE MUSIK.

Hvis du kunne lide aftenens koncert, så vil du helt sikkert også kunne lide disse koncerter:

BRUCH & SJOSTAKOVITJS

10.

5. SEP 2024

Oplev endnu en koncert med en af det 20. århundredes bedste komponister – hans efternavn starter også med ”S”, nemlig Sjostakovitj og hans 10. symfoni.

BLEUSE & BRAHMS

10. OKT 2024

Gå ikke glip af næste koncert, hvor chefdirigent Pierre Bleuse slår sig sammen med en af orkestrets egne musikere. Denne gang er det 1. solotrompetist Per Morten Bye, der spiller Haydns berømte trompetkoncert, i en koncert hvor også Brahms’ 1. symfoni er på programmet.

VIN RØD/HVID/ROSÉ 70/315 KR. BOBLER 65/295 KR. ØL CLASSIC/PILSNER 35 KR. ALKOHOLFRI 0,0 % 30 KR. UDENLANDSKE ØL 40 KR. SODAVAND / SAFT 30 KR. KILDEVAND 25 KR. NØDDER 25 KR. CHIPS 20 KR. MEGA-ROULETTE 20 KR. MORTENS CHOKOLADE 48/35 KR. LAKRIDS PASTILLER / PIBE 10 KR. VARME DRIKKE KAFFE / TE 22 KR.
VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ? SPRING KØEN OVER - FORUDBESTIL I BAREN Corvina Italien Chardonnay Frankrig Grenache blanc Frankrig økologisk Grande Alberone Italien
ØL,
BARENS VINSORTIMENT kvalitetsvin fra SG gruppen
PARTNERSKABER

HARPENS ÅR

Vores fantastiske venneforening har sat “Harpens År” i gang, hvor de samler ind til en ny harpe til orkestret! Støt indsamlingen her, eller se mere om foreningen på hhv.:

facebook.com/OSVenneforening

PARTNERSKABER
os-venner.dk ODENSE VENNER SYMFONIORKESTERS MobilePay 44 92 68 Eller scan QR-koden
GYLDNE MINDER I DET GRØNNE UDLEVERING AF KONCERTMENU FRA KL. 13.30 16. JUNI KL. 15.00 BIRTHE KJÆR, JAN SCHOU & OS I DEN FYNSKE LANDSBY K O NCERTMENU TILKØBS MULIGHED 2 x MENU + 1. fl. valgfri vin 399 kr. KØB BILLET PÅ ODENSESYMFONI.DK

KOMMENDE KONCERTER

BLEUSE & CARL NIELSEN UNGDOMSSYMFONIORKESTER

3. maj 2024 - kl. 19.30

KLASSISK MED SPJÆT

8. maj 2024 - kl. 12.00

ODENSE JAZZ ORCHESTRA & OS

17. maj 2024 - kl. 19.30

PRO MUSICA - MOZART & BRAHMS

21. maj 2024 - kl. 19.30

NIELSENS 1. & MOZARTS KLARINETKONCERT

24. maj 2024 - kl. 19.30

LÉONIE SONNINGS MUSIKPRIS

30. maj 2024 - kl. 19.30

DEN DANSKE SANG – CARL NIELSENS FØDSELSDAG

9. jun 2024 - kl. 15.00

GYLDNE MINDER I DET GRØNNE - BIRTHE KJÆR & OS

16. jun 2024 - kl. 15.00

TJAJKOVSKIJS VINTERDRØMME

20. jun 2024 - kl. 19.30

BAMSEKONCERT II

22. jun 2024 - kl. 11.00

EN MUSIKALSK REJSE - MED ANDERS AGGER

27. jun 2024 - kl. 19.30

BRUCH & SJOSTAKOVITJS 10.

5. sep 2024 - kl. 19.30

FOLKEKLUBBEN & OS

12. & 13. (udsolgt) sep 2024 - kl. 19.30

OLLIKAINEN & NIELSENS 5.

19. sep 2024 - kl. 19.30

BAMSEKONCERT III

21. sep 2024 - kl. 11.00

SØNDAGSMATINÉ

22. sep 2024 - kl. 11.00

1. violin

Eugen Tichindeleanu (orlov)

Erik Heide

Signe Madsen

Ulrike Kipp Christensen *

Esther Mielewczyk *

Gitana Aksionova-Balaban

Hana Kovacˇ

Stinus Christensen

Valeria Stadnicki

Sofie Qvamme

-

Joanna Ulrieke Molls Maliebe **

Alexander Rydberg **

Raven Mischke **

Seohee Min **

Niels Thorkild Levinsen **

Marie Lestrelin **

2. violin

Simona Bonfiglioli

Jovana Vukušić *

Jan Erik Schousboe

Carl Sjöberg *

Stig Andersen (orlov)

Kathrin Kollecker *

Mads Haugsted

Veronika Krauß Mojzešová

Katerina Jelinkova

-

Kristyna Duchonova **

Jacob Agerskov Buur **

Bratsch

Rafaell Altino *

Dorthe Byrialsen

Martin Jochimsen

Gertrud Ludwig

Dorota Kijewska

Christian Bønnelykke

Victor Sørensen (orlov)

Barbara Anna Kammer **

Alexander Øllgaard **

Cello Jonathan Slaatto

Anna Dorothea Wolff

Chatarina Altino *

Michaela Fukacˇová *

Anna Pettersson

Mette Spang-Hanssen

-

Michal Panasiuk **

Kontrabas

Peter Prehn *

Maria Frankel

Jens Krøgholt

Andreas Hjorth Jessen (orlov)

-

Malte Schmidt-Hemmet **

Ramsey Harvard **

Fløjte

Rune Most (orlov)

Lucia Klonner

Ragnhildur Josefsdottir

-

Ingrid Søfteland Neset **

Neus Signes **

Obo Henrik Skotte

Albrecht Krauß

Pina Mohs (engelskhorn)

Sebastian Ehrler **

Klarinet Svante Wik

René Højlund Rasmussen

Kenneth Larsen (basklarinet)

-

Lovisa Vikenadler **

Fagot Morten Østergaard

Xanthe Arthurs

Lars Mathiesen (kontrafagot)

Horn

Tone Sundgård Anker

Niels Aamand Güntelberg

Nicolai Sell (orlov)

Philip Sandholt Herup Andersen

-

Stephen Craigen **

Julie Solevad **

Trompet

Per Morten Bye

Victor Koch Jensen (orlov)

Henrik Hou (orlov)

-

Vaclav Naus **

Maren Grønningsæter **

Basun

Robert Holmsted

Lukas Winther Andersen

Basbasun

Alf Vestergaard Nielsen

Tuba

Carl Boye Hansen

Pauke

Thomas Georgi

Slagtøj

Jonas Bonde-Nielsen

Laurids Hvidtfeldt Madsen

-

Mads Drewsen **

Harpe Anastasiia Lisitsyna **

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters

Instrumentfond

** Musikere i tidsbegrænsede stillinger Odense

Symfoniorkester modtager tilskud fra:
LÆKKERT TIL PAUSEN? Gin & Tonic eller Gin Mango Smash kr. 60,2 for kr. 100,-
LIDT
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.