inspirationshæfte 3-5 klassetrin

Page 58

Matematik og bevægelse

FIND DIT TAL klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: 10-15 minutter materialer: terninger, 60 kort med tallene 1-60 Beskrivelse Klassen deles ind i grupper på 2 og 2 eller flere. Hver gruppe udstyres med en terning og finder på en ”kaldelyd”. På gulvet er der placeret 60 kort med tallene fra 1-60 med bagsiden opad. Der kastes med terningen. Det bliver f.eks. 5. Nu gælder det om at finde det kort, hvor tallet 5 står. Når man har fundet tallet 5, samles man ved brug af den aftalte kaldelyd. Gruppen kaster igen med terningen. Det bliver f.eks. 3. Nu lægges 3 til tallet 5, og det gælder om at finde 8, da 5 + 3 er 8. Sådan bliver man ved, indtil den første gruppe er nået op på 60 eller derover. Når man er færdig, sætter man sig på gulvet ved læreren. PROGRESSION OG VARIATION: • Man kan starte ved 60 og trække det fra, som terningen viser. • Man kan lave kort med tal fra 1-100 og udstyre grupperne med 2 terninger. De to tal ganges med hinanden, og facit skal findes. Det gælder om at nå så mange gangestykker som muligt på f.eks. 10 min. • Samtale om regnestykkerne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan gør vi? Trinmål for matematik: • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik. • Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog. • Kende de naturlige tals opbygning og orden, herunder titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse. • Bestemme antal ved hjælp af addition og subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal. • Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

"Æv –det er bare så irriterende, nu er ugen med ”Aktiv læring” slut, og så skal vi bare sidde stille i klassen og arbejde igen”. Dreng i 5.klasse

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s58


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.