Page 1

v i i t t k k e d t a n ar shæf u n o . m i r n pirat .-7 a s n 6 I d r e s l e

v ø s t e

t i v ti

k a l

i t n

io t ira

p s in

K

se s la

in r t


AKTIV RUNDT I DANMARK

inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin udarbejdet af: arrangører University College Syddanmark ARLA layout og grafisk arbejde OddFischlein Karla illustrationer Julie Flansmose Foto Forsidefoto: Ida Schmidt, fotomanipulation: OddFischlein Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s2


indholdsfortegnelse Forord

5

DE 8 KOSTRÅD I BØRNEHØJDE

6

POWER PAUSER

24

DANSK BEVÆGELSE

32

STREET HANDBALL

44

MATEMATIK OG BEVÆGELSE

56

AKTIV SCIENCE

68 Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s3


”Kampagnen beror på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters daglig motion samt Fødevarestyrelsens anbefalinger om kost”


Forord

forord Dette hæfte er lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen ”Aktiv rundt i Danmark 2011”. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning. Målet med kampagnen er at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktive i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampagnen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner, gode søvnvaner samt at komme mere ud i naturen. Der er lavet fire inspirationshæfter, der henvender sig til henholdsvis 0.-2. klassetrin, 3.-5. klassetrin, 6.-7. klassetrin samt 8.-10. klassetrin. De første tre hæfter er bygget op af kapitler med forskellige forfattere, som beskriver aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet på en sjov og motiverende måde, og hvordan du i undervisningen kan arbejde med sunde kostvaner. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi, hvor det er muligt, valgt at tage udgangspunkt i Fælles Mål. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og inden for hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres, samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider. Materialet til 8.-10. klassetrin er noget anderledes og indeholder inspiration til to-tre undervisningslektioner i det lovpligtige, men timefrie fag ”sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”, som er beskrevet i Faghæfte 21 under Fælles Mål 2009. Konceptet er inspireret af ”sutte-træet”, hvor små børn hænger deres sut op i et træ og på den måde siger farvel til vanen med at bruge sut. Ideen er, ligesom med ”suttetræet”, at eleverne afleverer deres dårlige vaner synligt for verden og sætter nogle andre og mere sundhedsfremmende vaner ind som erstatning. De dårlige vaner kan i år ”sendes væk” til kampagnelederen og klassen deltager da i en ekstra konkurrence. Klassetrinnet 8,-10. klassetrin får, ligesom på de øvrige klassetrin, udleveret et aktivitetskort, men har mulighed for selv at definere, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter/ vaner, de ønsker at arbejde med i de tre uger, kampagnen varer. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet samt mange gode ideer til din undervisning! Venlig hilsen

Lise Hostrup Sønnichsen og Anders Flaskager Kampagneledere, Aktiv rundt i Danmark UC Syddanmark

arrangører:

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s5


I D Å DE J Ø KOSTR 8 DEØRNEH B . HED

G SUND

LARSEN O ING

HEDE I KJØL

BI

ÆRER

ID E H n.

r

se el

a ev

y st re

t en

ød rF

fo

ul

ns Ko

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s6

UDDANNET

KOLEL

FOL

KES

P OG

ERN

ÆR


De 8 kostråd i børnehøjde

FØDEVARESTYRELSEN Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Visionen i ministeriet er at gøre Danmark til det land i Europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt at producere og spise sund mad. I Fødevarestyrelsen er der en særlig indsats for at gøre maden i skoler og børneinstitutioner sundere. Fødevarestyrelsens portal www.altomkost.dk oplyser om de nyeste tendenser inden for ernæring og sundhed, og her kan du downloade og bestille materialer til brug i undervisningen.

BALANCE MELLEM MAD OG BEVÆGELSE AT FORSTÅ FIDUSEN At lære at skelne mellem sundt og usundt behøver ikke være så svært – heller ikke som barn. Når først man har lært at genkende sund mad, forstået fidusen ved at spise sig mæt i den til hverdag og oplevet fornøjelsen ved at bevæge sig, er man allerede godt på vej til at vælge en sund livsstil. MÅLET MED KAPITLET I kapitlet her skal I arbejde jer gennem de 8 kostråd ved hjælp af kostkompasset, så eleverne kan opdage, hvordan de kan finde en sund balance mellem hvad og hvor meget de spiser, og hvor meget de bevæger sig. Målet er, at eleverne gennem deres arbejde med kapitlet vil reflektere over deres egen sundhed og bruge deres nye viden til at træffe flere sunde valg. FORBEREDELSE AF UNDERVISNINGEN Download pjecen ”Kostkompasset – vejen til en sund balance” på www.altomkost.dk – materialer og undervisning – undervisningsmaterialer om kostkompasset – og brug den som baggrundsinformation for undervisningen. Til hvert kostråd i kapitlet hører en eller to opgaver, som I kan arbejde med. Bagest i kapitlet finder du kopisider med udfyldningsskemaer, som hører til opgaverne. De 8 kostråd hænger sammen, derfor skal I arbejde med dem alle i jeres forløb. Forløbet i dette kapitel kobler sig til relevante trinmål for 6. og 9. klassetrin (der er ingen trinmål beskrevet for 7. klassetrin) i faghæfte 21 og kan også bruges i forbindelse med undervisningen i andre fag, hvor I skal arbejde med sund mad og bevægelse. I kan selv vælge, hvor meget tid I vil afsætte, brug opgaverne som inspiration og fyld selv mere information på efter behov. I kan bestille det gratis arbejdshæfte ”Dig og de 8 kostråd” til 5./6.klasse på www.sundkom.dk. Det er i øvrigt værd at huske, at sundhed ikke kun handler om at fylde kroppen med næringsstoffer og være fysisk aktiv. Mad og bevægelse er også en kilde til velvære, præcis som de sunde vaner skal være det.

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s7


De 8 kostråd i børnehøjde

OPGAVER – KLAR – PARAT – START Det er langt fra sikkert, at eleverne har de samme forestillinger om, hvordan og hvornår de er sunde. Start derfor med en fælles samtale i klassen hvor eleverne skal fuldføre sætningerne: Jeg er sund, når jeg…………./Jeg ved noget om sundhed fra…………../Hvem bestemmer, hvad der er sundt og usundt? Introducer bagefter eleverne til de 8 kostråd og kostkompasset og lad evt. eleverne teste sig selv på www.altomkost.dk – test dig selv – kostkompasset. EVALUERING Sidst i kapitlet finder du et skema, hvor eleverne kan evaluere deres nye viden og huske sig selv på, hvordan de kan bruge kostrådene i deres hverdag. Som alternativ til at skrive deres evaluering kan de lave tegneserie, hvor de ud for hvert kostråd tegner sig selv, mens de gør brug af kostrådet. I kan samle svarene til en fælles idébank og hænge den op i klassen ved siden af kostkompasplakaten.

KOSTRÅD OG KOSTKOMPAS De 8 kostråd er de officielle danske ernæringsanbefalinger. De er hverdagens gode råd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Kostkompasset viser de 8 kostråd med enkle ikoner, som gør det nemt at huske dem. På www.sundkom.dk kan du bestille kostkompasplakater til at hænge op i klassen.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s8


De 8 kostråd i børnehøjde

TJEK DIG SELV – HVOR MEGET SPISER DU? materialer: Tjek dig selv skema – fra kopiark bagest i kapitlet Lad eleverne udfylde skemaet hjemme. Tal sammen i klassen om resultaterne – har alle fået frugt og grønt, svarerende til anbefalingerne? BESKRIV SMAG OG KONSISTENS materialer: 6 forskellige slags grøntsager + adgang til ovn smag og konstistens-skema – fra kopiart bagest i kapitlet Der er forskel på, hvordan grøntsager smager og føles i munden, når de er rå, og når de er tilberedte. Bed eleverne gå i supermarkedet og købe 6 slags grøntsager, hvoraf halvdelen skal være grove. Lad dem dele alle grøntsagerne i 2 portioner. Den ene portion skal bages, før eleverne smager, den anden skal de smage på i rå tilstand. Få dem til at beskrive forskellige smage og tal med dem om de 5 grundsmage. Tal også med dem om forskellige konsistenser. Bed dem udfylde smag og konsistens-skemaet. Lad dem finde opskrifter på www.madklassen.dk på retter med både de bagte og de rå grøntsager. Lav retterne.

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s9


De 8 kostråd i børnehøjde

LAV JERES EGEN FISKEMADPLAN FOR EN UGE: materialer: Skema til fiskemadplan - fra kopisiden bagest i kapitlet Skriv en fælles inspirationsliste med alle de fisk/skaldyr/fiskeproduker/fiskeretter, I kender. Kig på listen eller find inspiration på www.2gangeomugen.dk eller www.madklassen.dk og lav jeres egen fiske-madplan for en uge. I skal have fisk til aftensmad 1 gang og fisk som pålæg til frokost 4 gange. Lav alle retterne fra madplanen og smag på dem. FISKE-NYHEDERNE MATERIALER: Adgang til computer, evt. videokamera Del eleverne ind i par eller grupper og bed dem lave indslag til en nyhedsudsendelse om fisk. Gå ind på www.2gangeomugen.dk – leksikon. Find 1-2 fisk. Læs under hver fisk om ernæring og sundhed. Vælg en af fiskene og forbered et indslag til Fiske-nyhederne for jeres klasse. I skal fortælle om: • Fiskens kendetegn? • Hvornår det er sæson for at fange og spise fisken? • Er det en mager eller fed/halvfed fisk? • Hvilken ret I kan bruge fisken i – find en opskrift • Hvorfor er det sundt at spise fisk? Indslaget må højst vare 2 minutter, og eleverne må selv finde ud af, hvilke rekvisitter de skal bruge for at visualisere deres indslag. Optag evt. indslagene på video og læg dem på klassens intranet.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s10


De 8 kostråd i børnehøjde

TIP EN 13’ER materialer: Skema til at tippe en 13’er – bagest i kapitlet, adgang til internettet Bed eleverne lede efter svarerne på www.altomkost.dk, www.fuldkorn.dk, www. kartoffel-info.dk. FIND FULDKORN materialer: Skema til at finde fuldkorn - fra kopiarket bagest i kapitlet, adgang til internettet, mulighed for at gå i supermarkedet Lad eleverne finde ud af, hvad fuldkornslogoet betyder. De kan læse om det på www.fuldkorn.dk. Lad dem gå i supermarkedet for at finde 2-3 produkter fra hver af de 5 produktgrupper med fuldkornslogo på (mel, gryn og ris/brød/knækbrød/morgenmadsproduker/pasta og nudler) og skrive det ind i skemaet. HVAD ER FULDKORN? Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner, fx knækkede eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kornet er taget med – også skaldele og kim. Det er nemlig her, at de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Gå efter produkter med fuldkornslogo på, når du køber morgenmadsprodukter, mel, brød, knækbrød, ris og pasta. Læs mere på www. fuldkorn.dk.

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s11


De 8 kostråd i børnehøjde

lille sodavandsis 1 g fedt

frugtyoghurt 2 g fedt

lakridspibe nul fedt

flødeboller 2 stk 5 g fedt

saft 2 dl nul fedt

kanelgifl er 2 stk 6 g fedt

mælkesnitte 8 g fedt

2 stk

blandet slik 80 g nul fedt

digestive 2 stk 6 g fedt

tofifee 3 stk 7 g fedt

5 stk 10 stk

9 stk

8 stk

5 stk 20 stk

4 stk

6 stk

= 2 g tilsat sukker

t e s t d i g s e lv p å

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s12

3 stk

læs mere på altomkost.dk


De 8 kostråd i børnehøjde

1/2 skive rugbrød med æble og kanel nul sukker, nul fedt

smoothie 2 dl nul sukker, nul fedt minimælk 2,5 dl nul sukker, 1 g fedt

frisk frugt 100 g nul sukker, nul fedt

vand 5 dl nul sukker, nul fedt

knækbrød med banan og rosiner nul sukker, 1 g fedt 1,5 dl yoghurt naturel med 100 g frisk frugt 2 g sukker, 0,5 g fedt

1 stk

fuldkornsbolle 2 g sukker, 2 g fedt

nødder, frugt og tørret frugt, 40 g nul sukker, 6 g fedt

snack grøntsager nul sukker, nul fedt

frossen banan 50 g nul sukker, nul fedt

lille sodavandsis 50 g 8 g sukker, 1 g fedt

1/2 skive rugbrød med pålægschokolade 2 g sukker, 2 g fedt

blandet slik 15 g 8 g sukker, nul fedt

1 glas saft, 2 dl fortyndet 1:8 8 g sukker, nul fedt

2 stk 1 stk

1/2 skive rugbrød med syltetøj 4 g sukker, nul fedt

4 stk

digestivekiks 15 g 2 g sukker, 3 g fedt

4 stk

1 stk

knækbrød med kanel 16 g 2 g sukker, 1 g fedt

1,5 dl yoghurt naturel og 30 g müsli 6 g sukker, 4 g fedt

4 stk

chokolade 25 g 12 g sukker, 9 g fedt chokoladebar 29 g 14 g sukker, 8 g fedt

1 stk

2 kanelgifler 45 g 10 g sukker, 6 g fedt

3 stk 7 stk

6 stk

chokoladebar 58 g 28 g sukker, 14 g fedt

blandet slik 80 g 40 g sukker, nul fedt

1 glas sodavand, 2 dl 20 g sukker, nul fedt

5 stk

14 stk

10 stk

14 stk

1 glas saft, 2 dl fortyndet 1:4 20 g sukker, nul fedt

stor flødeis med chokolade 80 g 24 g sukker, 16 g fedt

6 kiks med creme 66 g 28 g sukker, 14 g fedt

20 stk

chokolade 100 g 50 g sukker, 34 g fedt

muffin 75 g 16 g sukker, 15 g fedt

8 stk

10 stk

25 stk

12 stk = 2 g tilsat sukker

t e s t d i g s e lv p å

læs mere på altomkost.dk

Plakaterne kan bestilles på www.sundhedsoplysningen.dk eller downloades på www.altomkost.dk LÆKKERIER PÅ FLERE MÅDER Kig på plakaterne og tal med eleverne om: • Har kroppen brug for sukker? • Hvordan bliver tænderne påvirket af sukker? • Hvornår det er i orden at spise slik, kager eller drikke sodavand? • Er det svært at spare på sukkeret, og hvorfor? • Lav opskrifter og smagsprøver på sunde snacks sammen med eleverne. Find opskrifter på www.madklassen.dk, www. frugtfest.dk, www.6omdagen.dk.

SUKKERSPIONEN materialer: Skema til at skrive sukkertal, fra kopiark bagest i kapitlet, adgang til internettet • Lad eleverne teste sig selv på www.sukkerspionen.dk og skrive deres sukkertal ind i skemaet.

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s13


De 8 kostråd i børnehøjde

FAKTA OM NØGLEHULSMÆRKET Varer med nøglehulsmærket må højst indeholde en bestemt mængde sukker, fedt og salt. Samtidig skal de indeholde et bestemt minimum af kostfibre og fuldkorn. Du kan finde Nøglehulsmærket på: mælk, yoghurt, ost, frugt, bær, kartofler, grøntsager, brød, gryn, ris, morgenmadsprodukter, mysli, pasta, mel, olie, fisk, kylling, kød, kødpålæg og færdigretter. Nøglehulsmærket er for dig, der gerne vil spise sundere. Læs mere på www.noeglehullet.dk. SPAR PÅ FEDTET MED NØGLEHULSMÆRKET materialer: Skema til fedtinhold med og uden nøglehulsmærket – bagest i kapitlet. mælkekartoner med og uden nøglehulsmærket, fedt/margarine/smør Nogle produkter indeholder en del skjult fedt. Lad eleverne komme med forslag til, hvor fedtet kan skjule sig (fastfood, kiks, kødpålæg og mælk). Introducer eleverne for Nøglehulsmærket eller lad dem selv finde information på www.noeglehullet.dk. Send dem en tur i supermarkedet og bed dem udfylde skemaet. Lad dem også beregne fedtindholdet i en hel liter af hver de forskellige mælketyper med Nøglehulsmærket ogi de mælketyper uden Nøglehulsmærket. Vej fedtindholdet af i fx margarine og læg det foran kartonerne. De kan også lave søjlediagrammer. Tal med dem om, hvorfor det er sundt at drikke mest af de magre mælketyper til hverdag.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s14


De 8 kostråd i børnehøjde

GIV MADPAKKEN EN HÅND materialer: Elevernes egene madpakker Tal med eleverne om, hvorvidt de spiser frokost hver dag, og hvad de kan lide at have med i madpakken. Lad eleverne sammenligne deres egne madpakker med madpakkehånden. Er madpakkerne sunde og varierede? Bed eleverne komme med forslag til, hvordan de kan gøre deres madpakke sundere.

GIV MADPAKKEN EN HÅND Fødevarestyrelsen har udarbejdet en madpakkehånd, som viser, hvad en varieret og sund madpakke består af: • Grønt: gnavegrønt, salat eller pålæg • Brød: helst rugbrød eller fuldkornsbrød • Pålæg: kød, ost eller æg • Fisk: mindst en slags fiskepålæg • Frugt: det friske og søde

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s15


De 8 kostråd i børnehøjde

HVAD DRIKKER DU? materialer: Hvad drikker du - skema fra kopiside bagest i kapitlet Tal med eleverne om, at sodavand, saft og mange andre søde drikke indeholder omtrent lige meget sukker. Der er ca. 25 sukkerknalder i ½ liter sodavand. Er det lidt eller meget? Bed dem udfylde tjekke sig selv og udfylde skemaet. Find mere inspiration på www.maksenhalvliter.dk. TJEK PH-VÆRDIEN I DRIKKEVARER materialer: Indikatorpapir, appelsinjuice, saft, cola, vand Tal også med eleverne om, hvad den syre, der er i læskedrikke, gør ved tænderne. Lad eleverne måle pH-værdien i de forskellige læskedrikke og bed dem liste læskedrikkene op med den, som er mindst skadelig for tænderne først. HVAD SLUKKER TØRSTEN MATERIALER: Emballage fra læskedrikke (fx sodavand eller iste) Del eleverne op i par eller små grupper og bed dem: • Læse ingredienslisten på en læskedrik • Skrive læskedrikkens navn øverst på et stykke papir • Skrive ingredienserne under læskedrikkens navn • Sætte en ring rundt om de ingredienser, som de mener kan være med til at slukke tørsten Diskuter i fællesskab, hvorfor de ingredienser, som ikke slukker tørsten, er tilsat, og tal evt. om, hvorvidt de er sunde eller usunde. I kan læse mere om tilsætningsstoffer på www.madklassen.dk – læs på mærkerne. Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s16


De 8 kostråd i børnehøjde

MOTION PÅ VEJ TIL SKOLE materialer: Skema til motion på vej til skole – bagest i kapitlet Hvem får mest motion på vej til skole? Spørg parallelklassen , om de tør tage udfordringen op. Bed eleverne notere i skemaet, hvor mange minutter de hver dag går eller cykler til skole i løbet af en uge. Hvis de kører med skolebus, så bed dem tælle minutterne, de går for at komme til og fra bussen. Udregn tilsidst det samlede resultat for hele klassen. KEND DIT KONDITAL Lav et fælles tjek af hele klassens kondital. I kan fx prøve en løbetest, en gåtest eller en steptest. Se hvordan på www.altomkost.dk – test din sundhed – test din kondition.

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s17


De 8 kostråd i børnehøjde

KOPIARK TIL OPGAVERNE TJEK DIG SELV – HVOR MEGET SPISER DU?

Stykker frugt

Stykker grønt

Glas juice

Morgen Formiddag Frokost Eftermiddag Aften Ialt

LAV JERES EGEN FISKE-MADPLAN FOR EN UGE

EKSEMPEL

Fiskeart

Fiskeret

Frokost

Tunfisk

Tun på dåse

Fiskeart

Fiskeret

Aftensmad Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s18


De 8 kostråd i børnehøjde

SMAG OG KONSISTENS Smag: Smag på de rå og bagte grøntsager og beskriv dem som en af de 5 grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami. Konsistens: Læg mærke til, hvordan grøntsagerne føles i munden, når du tygger, fx klistret, saftig, sprød – eller noget helt andet. SMAG

BAGT

Grøntsag 1 Grøntsag 2 Grøntsag 3 Grøntsag 4 Grøntsag 5 Grøntsag 6 KONSISTENS Grøntsag 1 Grøntsag 2 Grøntsag 3 Grøntsag 4 Grøntsag 5 Grøntsag 6

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s19


De 8 kostråd i børnehøjde

TIP EN 13’ER

UDSANG

RIGTIG

1. Kartofler indeholder c-vitaminer 2. Et fuldkornsbrød indeholder kun hele kerner 3. Der findes kun to sorter af kartofler: koge- og bage4. Grønne pletter på kartofler er giftige 5. Pasta bliver dyrket på marker 6. Du skal helst spise 120 gram fuldkorn om dagen 7. Pasta indeholder færre vitaminer end kartofler 8. Der er ingen kostfibre i kartofler

9. Fuldkornsris er hvide

10. Havregryn er ikke fuldkorn 11. Det er godt at spise fuldkorn fra forskellige produkter 12. Fuldkornslogoet betyder, at varen er fri for fuldkorn

13. Kartofler feder

FIND SVARENE PÅ: www.altomkost.dk – anbefalinger – de 8 kostråd www,fuldkorn.dk , kartoffel-info.dk Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s20

FORKERT


De 8 kostråd i børnehøjde

FIND FULDKORN

NAVN PÅ MADVARE Mel, gryn, ris Brød Knækbrød Morgenmadsprodukter Pasta og nudler

FIND NØGLEHULSMÆRKET

Med Nøglehulsmærket

Uden Nøglehulsmærket

Mælk Mælkeprodukter Ost Kødpålæg

HVAD DRIKKER DU? Tjek dig selv. Mon du får meget sukker fra det, du drikker? Udfyld, hvor tit du drikker væskerne i skemaet. Sæt ét kryds i hver søjle.

Vand fra hanen Vand på flaske Sodavand

Saft

Juice

Mælk

Kakao

Flere gange om dagen En gang om dagen Et par gange om ugen Sjældent Aldrig

Drikker du 1-1½ liter væske om dagen? Sæt x Ja __

Nej __

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s21


De 8 kostråd i børnehøjde

MOTION PÅ VEJ TIL SKOLE Hvem får mest motion på vej til skole? Spørg parallelklassen, om de tør tage udfordringen op. Skriv i skemaet, hvor mange minutter du hver dag går eller cykler til skole. Hvis du kører med skolebus, så tæl minutterne, du går for at komme til og fra bussen.

Cyklet

Gået

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Minutter i alt

Udregn det samlede resultat for hele klassen til sidst. Tilsammen har hele klassen gået _______ minutter Tilsammen har hele klassen cyklet ______ minutter Kan I gøre det bedre i næste uge?

DIG OG DE 8 KOSTRÅD - HUSKESEDDEL Nu har du arbejdet med de 8 kostråd og kostkompasset. Forhåbentlig har du fået lyst til at finde en sund balance mellem den mad, du spiser, og hvor meget du bevæger dig. Her får du plads til at huske dig selv på, hvordan du kan bruge kostrådene i din hverdag. • Hvis jeg vil spise 6 om dagen (3-5 om dagen), kan jeg:__________________________ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, kan jeg:________________ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil spise kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag, kan jeg:_______ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil spare på sukker – især fra sodavand, slik og kager – kan jeg: ___________ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil spare på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød – kan jeg:____________ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil spise varieret og bevare normalvægten, kan jeg: _____________________ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil slukke tørsten i vand, kan jeg:_____________________________________ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen, kan jeg: ______________ _______________________________________________________________________ • PS: Hvorfor tror du, at hver sætning starter med ordet ”hvis”…..

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s22


De 8 kostråd i børnehøjde

TRINMÅL

– SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB (FAGHÆFTE 21) TRINMÅL EFTER 6. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegenet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • Årsager og betydning -- beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet • Visioner og alternativer -- opstille forslag til en sund familie og et sundere lokalsamfund • Handling og forandring -- beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej -- kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger i forhold til at hjælpe sig selv og andre -- have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet

links HENT MERE INSPIRATION TIL UNDERVISNINGEN PÅ: www.altomkost.dk www.noeglehullet.dk www.fuldkorn.dk www.fvst.dk www.madklassen.dk www.maksenhalvliter.dk www.sundhedsoplysningen.dk www.kartoffel-info.dk www.frugtfest.dk www.6omdagen.dk www.skolefrugt.dk

TRINMÅL EFTER 9. KLASSE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • Årsager og betydning -- beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og -- seksualitet • Visioner og alternativer -- diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver -- opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed -- opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden • Handling og forandring -- bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik -- opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværk -- analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet -- diskutere forbrug som handleulighed i forhold til miljø, klima og sundhed -- opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s23


n e s

ER W PO

d n u L s a m

o

Th

er

t at rf

Fo

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s24

PAUSER

ni e gi g fa lo je yko n i s d l nsp e m io er isat r n æ el ga ol g or k es o lk ppeo t f ru ne i g n da om ud . dipl , se d au , pæ P er æt owg idr P en o og elsk b g til

r ø J

n e g


Power pauser

Indledning

Artiklen her præsenterer ideen bag power pauser og forskellige måder at arbejde med dem på. Power pauser er tænkt som et supplement til den almindelige undervisning i klassen. Formålet med power pauser er at imødekomme elevernes behov for at bevæge sig, når de mest trænger til det. Som lærer ved man, at det ikke altid er lige nemt at efterkomme elevernes behov for at bevæge sig i den aktuelle undervisningssituation, da det langt fra er al undervisning, der indbyder til fysisk aktivitet. Og hvordan stabler man lige en fysisk aktivitet på benene, når behovet melder sig hos eleverne? Det er dette spørgsmål, der gives et bud på i denne artikel om power pauser. Artiklen bygger og bygger videre på bogen Power Pause (Lund Jørgensen, 2005). Anerkendende bevægelseskultur Kan man skemalægge børns behov for at bevæge sig? De fleste vil nok svare og have erfaret, at det kan man selvfølgelig ikke. Trods det er det vel netop, hvad vi forsøger at gøre med den traditionelle organisation af vores skoler. Her er den fysiske aktivitet hovedsageligt henlagt til frikvartererne, som er skarpt adskilt fra undervisningen, og til få ugentlige idrætstimer. Med denne organisering af skolen ligger der et tydeligt signal til børnene om, at undervisning og bevægelse ikke hænger sammen, samt at deres behov for at bevæge sig ikke kan anerkendes i hovedparten af undervisningen. Hvis man ønsker, at børnene skal opbygge en sund og aktiv bevægelseskultur, må det være vigtigt, at deres behov for at bevæge sig anerkendes i hele skolens organisation og dermed også i den daglige undervisning i klassen, som jo er det, skolen

som udgangspunkt drejer sig om. Skolen må med andre ord repræsentere en anerkendende bevægelseskultur. At integrere muligheden for fysisk aktivitet kommer naturligvis ikke i første række i planlægningen af undervisningen og må ikke blive en tidskrævende opgave. Derfor er det vigtigt at have nogle enkle og let tilgængelige aktiviteter, som kan tages i brug, når børnene har behov for at bevæge sig og dermed også er motiverede for det. Power pauser er et bud på sådanne aktiviteter. Professor og overlæge dr.med. Bente Klarlund Pedersen, også kendt fra tv-programmet ”Ha det godt”, har forsket meget i børns motionsvaner. Hun skriver i sin bog ”Børn og motion” (2005), at ”indtil pubertetens indtræden er børn spontant meget fysisk aktive. I stedet for at dysse børnene ned burde man måske i langt højere grad anerkende deres behov for bevægelse. Er det rigtigt, at børns behov for bevægelse kun skal dækkes af skemalagte pauser i form af frikvarterer og idrætstimer? ... Er det muligt at undervise og samtidig acceptere og tolerere eller ligefrem motivere børn til at tage bevægepauser, når behovet for bevægelse indfinder sig?” Hun henviser endvidere til bogen Power Pause som et eksempel på, hvordan undervisning og bevægelse kan tænkes sammen.

og ”Er det muligt at undervise rere samtidig acceptere og tole rn til at eller ligefrem motivere bø vet ho tage bevægepauser, når be g?” for bevægelse indfinder si05) rn og motion” (20

Bente Klarlund Pedersen: ”Bø

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s25


Power pauser

Power pauser… • • • • • •

Er lettilgængelige for alle Kræver ikke videre forberedelse Kan gennemføres på og i klassen uden videre foranstaltninger Kan gennemføres med en klasse på 3-5 minutter Adspreder og aktiverer eleverne fysisk Appellerer til eleverne

Fælles mål Arbejdet med power pauser i 6.-7. klasse kan relateres til følgende Fælles mål: • Sundheds- og seksualundervisning og familiekendskab (faghæfte 21) Trinmål efter 6. klasse: -- beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet -- beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej -- have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed Trinmål efter 9. klasse: -- opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden -- beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet -- opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden

IDRÆT Formål for faget: Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Trinmål efter 7. klasse: -- vurdere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre -- organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter -- forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet -- kende til træningens betydning for sundhed og trivsel

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s26


Power pauser

NATUR/TEKNIK Trinmål efter 6. klasse: -- beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil -- kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer -- begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel

BIOLOGI Trinmål efter 8. klasse: -- beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem

AKTIVITETER Der kan arbejdes med power pauser på forskellige måder, målet er dog altid at have et antal bevægelsesprogrammer, som er afgrænsede, og som kan udføres i klassen på 3-5 minutter, når eleverne har behov for at bevæge sig. Det er vigtigt, at bevægelsesprogrammer er enkle og lette at udføre for alle. Desuden er det vigtigt, at programmerne er illustrerede og har en lille, instruerende tekst. De færdige programmer giver en tydelig struktur på aktiviteten, så eleverne er med på, hvornår aktiviteten starter, og hvornår den slutter, så man kan genoptage undervisningen. Det er en god ide at have power pauserne liggende et fast sted i klassen, så de altid er nemme at finde frem

PRØV EN POWER PAUSE klassetrin: 6.-7. klasse varighed: Ca. 20 minutter materialer: Et power pause-program Her præsenteres en power pause i sin færdige form, lige til at prøve af med eleverne. Som det fremgår, har alle øvelserne et navn, en illustration og en lille tekst, som er skrevet instruerende. Start med at gennemgå power pausen med eleverne ved for hver øvelse at sige øvelsens navn, læse den lille tekst højt og derefter udføre øvelsen sammen med eleverne. Lad nu to elever melde sig til at instruere power pausen for resten af klassen. Eleverne kan vælge enten at læse både øvelsernes navne og tekster højt, nøjes med at læse øvelsernes navne højt eller blot se illustrationen og derefter vise øvelsen for klassen, som følger med. Når eleverne har vænnet sig lidt til konceptet med power pauser, er det meningen at de selv skal overtage initiativet til at sætte en power pause i gang, når de føler behov for at røre sig, dermed lærer de også at blive opmærksomme på deres behov for fysisk aktivitet. Alternativt kan man vælge, at eleverne på skift har ansvaret for at sætte en power pause i gang i løbet af dagen, det kan f.eks. være klassens dukse. Det kan i de ældre klasser være en god ide at organisere power pauserne på denne måde, da eleverne her kan være lidt forlegne ved at tage initiativet på klassens vegne.

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s27


Power pauser

Prøv en power pause:

Hofte-rul. Stå med let spredte ben og hænderne i siden. Lav cirkelbevægelser med hoften, 10 gange højre om og 10 gange venstre om.

Armbøjninger. Tag fat i en bordkant, flyt fødderne lidt bagud, ret ryggen og tag 10 armbøjninger.

Rumpe-spark. Tag fat i en stoleryg eller en bordkant, læn dig lidt frem og spark dig selv bagi med skiftevis højre og venstre ben 20 gange.

Slalomhop. Tag fat i en stoleryg eller en bordkant, hop med samlede ben skiftevis til højre og venstre 20 gange.

Langrend. Hop på stedet, land med skiftevis højre og venstre ben fremme 20 gange.

Ryste ben. Ryst benene mens du langsomt tæller til 10. Skift ben ved 5.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s28


Power pauser

LAVE KLASSENS EGNE POWER PAUSER klassetrin: 6.-7. klasse varighed: 3-5 lektioner materialer: Bevægelseskort og power pause skemaer Når eleverne er blevet fortrolige med ideen bag power pauser, kan de selv være med til at udvikle flere bevægelsesprogrammer. Dette giver endvidere eleverne ejerskab til power pauserne, som også styrker deres motivation for at arbejde med dem. I 6. og 7. klasse kan arbejdet med at udvikle klassens egne power pauser have mere fokus på kroppens funktioner som kredsløb, muskler og energiomsætning. Det er derfor oplagt, at dette arbejde kan foregå tværfagligt med natur/teknik i 6. klasse og biologi i 7. klasse. Lad eleverne to og to finde et antal bevægelser, som kan indgå i klassens power pauser. Bevægelserne vises for klassen til inspiration. Eleverne får nu to og to uddelt seks bevægelseskort og et power pause-skema. På hvert bevægelseskort skriver de navnet på bevægelsen, tegner en illustration med tændstikmænd og skriver en lille, instruerende tekst. De seks færdige bevægelseskort limes på power pause-skemaet, så man har en færdig power pause. Eleverne forbereder en fremlæggelse af power pausen for klassen, hvor de udvælger en eller to bevægelser, som de beskriver for klassen med fokus på, hvilke muskler man bruger i bevægelsen. Man kan her nøjes med at bruge betegnelserne arm-, ben-, ryg- og mavemuskler. I forbindelse med fremlæggelsen kan eleverne også undersøge, hvilken af deres bevægelser der giver den største pulsstigning og dermed er hårdest, samt forsøge at give en forklaring på dette. En god motivationsfaktor for de større elever er at lade eleverne lave power pauserne til de mindre klasser. Det kan være et mål, når man tager fat på at lave klassens egne power pauser, at de skal prøves af i en af de mindre klasser, som dermed også bliver introduceret for power pauserne. Sådan laves bevægelseskortene Sådan laves power pause-skemaet

Sådan ser de færdige bevægelseskort ud ( her lavet af en 4. klas se)

Sådan ser de færdige powerpauser ud Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark lavet af en 4. klasse) ( her De kan evt. lamineres

s29


Power pauser

VÆLG EN BEVÆGELSE klassetrin: 6.-7. klasse varighed:Ca. 5 minutter materialer: Ingen En anden og hurtig måde at lave en power pause på, er at lade eleverne vælge bevægelser de kan huske. Eleverne viser på skift en bevægelsen for klassen, som følger med. Også her kan eleverne vælge at vise bevægelsen to og to. Det er vigtigt, at klassen på forhånd ved, hvor mange bevægelser man skal lave og dermed, hvornår power pausen er slut, så man kan genoptage undervisningen.

UNDERVISNINGS-DIFFERENTIERING Når man laver power pauser med klassen, er det ikke vigtigt, hvordan de enkelte bevægelser udføres, fokus er på at få bevæget sig og frem for alt at få en god og sjov oplevelse med fysisk aktivitet. Den enkelte elev udfører bevægelserne efter fysisk og motorisk formåen. Når eleverne instruerer hinanden i power pauserne, er det også en øvelse i at stå foran klassen. Eleverne bestemmer selv, om de blot vil se illustrationen, læse eller huske bevægelsens navn eller læse den lille, instruerende tekst højt. Når man arbejder med at lave klassens egne power pauser, er det muligt at lade eleverne arbejde med forskellige faser i processen. Man kan vælge at lade nogle stå for at tegne bevægelserne, og andre kan skrive den lille tekst. I arbejdet med fremlæggelser af power pauserne kan eleverne lave beskrivelserne af bevægelserne i forskellige detaljegrader. Nogle kan f.eks. vælge blot at fortælle, at det er benmusklerne, man bruger i en bestemt bevægelse, mens andre mere detaljeret vil kunne fortælle, hvilke benmuskler man bruger m.m. Det vigtigste er, at alle er med til at fremstille klassens egne power pauser og dermed får ejerskab til dem.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s30


Power pauser

EVALUERING Som tidligere nævnt er det oplagt at tale med eleverne om, hvordan fysisk aktivitet påvirker kroppen. Efter en power pause kan samtalen på klassen have sit fokus på, hvordan puls, åndedræt og kropstemperatur ændres, når man er fysisk aktiv. Disse tre faktorer er nemme at måle, lad eleverne tælle hinandens puls, lytte til åndedræt og mærke hinanden på panden. Endelig er det oplagt at tale med eleverne om, hvordan vores humør påvirkes, når vi bevæger os, og om, hvorvidt det er sjovest at bevæge sig alene eller sammen med andre, samt hvorfor det er sådan. Har klassen prøvet deres egne power pauser af med en af de mindre klasser, kan denne oplevelse være udgangspunkt for en samtale om, hvordan fysisk aktivitet påvirker vores humør. Man vil oftest opleve, at humøret i klassen stiger betydeligt efter en power pause, hvad skyldes det? Når eleverne har arbejdet med at lave deres egne power pauser, vil det være naturligt at evaluere arbejdet i forbindelse med elevernes fremlæggelser. Her kan resten af klassen bidrage med deres vurderinger af de enkelte power pauser og komme med råd til forbedringer. I forbindelse med power pauserne er det oplagt at tale med eleverne om, hvordan fysisk aktivitet og inaktivitet påvirker både kroppen og vores mentale velvære.

referencer, litteratur, links • “Børn og motion” Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch A/S 2005 • ”Power Pause” Thomas Lund Jørgensen, Kroghs Forlag A/S, 2005 (p.t. ved Dafolo Forlag) www.faellesmaal.uvm.dk (Fælles Mål 2009)

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s31


SE L E G DANSK EVÆ B r, de g" e l ub rin kl næ , ør ne kt jer u tr – h ins ring s t er ræ iv læ d ld ng i , t o r sh æri re il ”Ak æ æg t en l l le ter op ern o , sk at ør hj ke orf kt g – l u fo g f tr rin et er o ins v læ n s n d t ti da ol ræ ”Ak d Ud sh i r, til re ter læg p æ o el at ol orf k f es lk og o tf ne n a dd

STENGER m l o h r e FAABORG m o r B LENE d n i V e Tin U

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s32


Dansk bevægelse

Indledning

”Øv, er det allerede frikvarter”

De fleste børn har et naturligt behov for at være fysisk aktive. Trods det beder vi dem for det meste om at være inaktive i den traditionelle undervisning. Undervisning og bevægelse er ofte skarpt adskilte. I vores undervisning har vi oplevet, at læring, hvor kroppen aktiveres, har en god og motiverende effekt. Dels bliver børnene mere engagerede og koncentrerede, og dels glemmer de ofte, at der er tale om faglig undervisning. Når vi er ude at lave oplæg/afholde inspirationskurser, sker det, at vi overhører en lærer sige: ”Jeg har simpelthen ikke tid til at lave denne slags aktiviteter, hvor det fagfaglige kombineres med bevægelse. Det sluger for meget tid fra alle de fælles mål, jeg skal leve op til.” Vi kan så ikke lade være med at spørge: ”Har du tid til at lade være?” For os handler det i undervisningen meget om motivation, og alle ved, at motiverede elever lærer mere end dem, der ikke gider. Vores erfaring er, at eleverne holder meget af at få nogle breaks i det at sidde stille i undervisningen. Det giver en god variation, og eleverne giver også udtryk for, at de efterfølgende har mere energi og bedre kan koncentrere sig, hvilket vi også selv observerer i undervisningen. Bevægelse kan være det bare at rejse sig fra stolen, der skal ikke så meget til for at give variation fra den stillesiddende undervisning. Med aktiviteterne i vores artikler om matematik/dansk og bevægelse ønsker vi at inspirere til at integrere bevægelse i den daglige undervisning. Vi har forsøgt at gøre aktiviteterne lettilgængelige og med brug af få rekvisitter. Med få ændringer kan aktiviteterne tilpasses andre klassetrin, fag eller fokusområder. Vi håber, at brugen af aktiviteterne i undervisningen vil give jer den samme oplevelse, som vi har haft, og som af og til får eleverne til at udbryde: ”Øv, er det allerede frikvarter!”

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s33


Dansk bevægelse

Målsætning Aktiviteterne kan opfylde følgende trinmål for faget IDRÆT efter 7. klassetrin: -- anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast -- forstå og anvende taktiske handlemåder og regler i forskellige idrætslige spil -- anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner -- forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter -- forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence -- anvende regler i forskellige idrætslige spil -- handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet

CIRKELSTAFET klassetrin: 6.-9. klassetrin varighed: 5-20 minutter materialer: Evt. kort med ord fra forskellige ordklasser, kegler eller andet til at markere startposition BESKRIVELSE Alle deltagere er placeret i en cirkel. Pladserne kan markeres med en kegle eller andet. Deltagerne får en ordklasse tildelt, F.eks. Forholdsord. Læreren er placeret i midten og siger et ord fra en ordklasse. Hvis ordet tilhører ordklassen forholdsord, skal alle med denne ordklasse løbe en omgang uden om cirklen. Man konkurrerer med de andre med samme ordklasse, og det gælder om at komme først tilbage på sin plads. PROGRESSION OG VARIATION: • Fortælle en kort historie i en bestemt genre, den rigtige genre løber. • Arbejde med tegnsætning, f.eks. komma, punktum og kolon, dvs. en sætning siges højt, og skal der være komma løber alle dem, der fik tildelt et komma osv. • Grammatik, f.eks. udsagnsled, grundled og genstandsled. • Anvende danske, norske og svenske ord som kategorier. TRINMÅL FOR DANSK: Forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s34


Dansk bevægelse

KLEMMEBOLD klassetrin: 6.-9. klassetrin varighed: 20-30 minutter materialer: Klemmer med ord, bold, bane eller kegler til at markere banen med BESKRIVELSE Klassen deles i 2 hold. Hvert hold forsynes med minimum 5 klemmer pr. deltager samt ekstra klemmer til eget mål. På klemmerne står der ord, og hver elev placerer 5 klemmer i egen trøje. De resterende klemmer placeres i eget mål. Bolden gives op, og der spilles almindelig fodbold samtidig med, at der jagtes klemmer. Lykkes det at erobre en klemme fra det modsatte hold, tages klemmen med tilbage i eget mål. Ved scoring må der tages 5 klemmer med tilbage til eget mål. Der spilles på tid, når kampen fløjtes af, samles holdet ved eget mål. Hvert hold danner sætninger med ord fra målet og ord fra de klemmer, de ikke mistede. Det hold, der kan danne flest sætninger, vinder.

PROGRESSION OG VARIATION: • Der stilles bestemte krav til sætninger omkring længde eller bestemte anvendte ord. • På klemmerne sættes et kort med spørgsmål til læst tekst. • På klemmerne sættes et kort med spørgsmål angående grammatik, der skal besvares og forklares for at få et point. • Ordklasser, som vist på illustration. TRINMÅL FOR DANSK: Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form. Skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. Bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden. Strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit.

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s35


Dansk bevægelse

MYRETUEN klassetrin: 6.-8. klassetrin varighed: 15-20 minutter materialer: Kort med ord, ”kasser” til de forskellige ordklasser, kegler til markering af banen, evt. trøjer til ”myreslugerne” BESKRIVELSE Området deles i 4 kvarte. En ”myresluger” placeres i hvert hjørne. ”Myreslugeren” må kun befinde sig i sin egen kvarte del af området. De øvrige deltagere/myrer må løbe over det hele, men skal være opmærksom på ”myreslugeren” i hvert hjørne, da ”myreslugeren” må fange dem, der befinder sig i dens område/kvarte. På midten er der placeret 3 kasser i en firkant markeret med kegler. En kasse til alle tillægsord, en til navneord og en til udsagnsord. Ude i hjørnerne er der kort med forskellige ord fordelt i en trekant, markeret med kegler. Det gælder om at få fat i et ord. Der må kun tages et ord ad gangen. ”Myreslugeren” må ikke være i trekanten, hvor kortene er. Her har myrerne “fred”. Hvis ”myreslugeren” fanger en, skal man aflevere kortet, og myren skal, inden denne må forsøge igen, ind og ”vende” i midten. Hvis man når ind til midten med kortet uden at blive taget, skal kortet lægges i den rigtige kasse. En ”kontrollant” kan tjekke, om kortene kommer i de rigtige kasser. Det gælder om på tid at få så mange ord som muligt i kasserne. Myrer mod ”myreslugere”. PROGRESSION OG VARIATION: -- Sammensatte ord. -- Andre ordklasser. -- Formuleringer, der deles i forståelige/uforståelige. -- Nye svære ord, der staves korrekt /ukorrekt. TRINMÅL FOR DANSK: Stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning. Strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit. Skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. Vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s36


Dansk bevægelse

SKRIVESTAFET klassetrin: 6.-9. klassetrin varighed: 15-20 minutter materialer: Tavle, smartboard, papir eller karton samt skriveredskaber BESKRIVELSE Eleverne inddeles i 2-5 hold. Der vælges en distance, som de skal løbe. Hvert hold får tildelt et tavleområde/papir eller karton samt noget at skrive med. Holdene skal stå bag startlinjen og aftale, hvem der løber først. Den første fra alle hold løber op og begynder en sætning ved at skrive et ord. Løber herefter retur, og den næste i rækken løber af sted osv. Inden der sættes i gang, aftales det, hvad kravet til sætningen er, f.eks.10 ord i sætningen samt korrekt tegnsætning eller en sætning med så mange tillægsord som muligt. Sætningen gennemgås bagefter, og den mest korrekte vinder. Fælles retning af eventuelle fejl. PROGRESSION OG VARIATION: • Færdig sætning, der skal sættes tegn i, f.eks. komma, punktum. • Sætning med ”huller”, dvs. der skal sættes f.eks. tillægsord eller valgfrie ord ind. • Skriv videre på et eller flere ord, der allerede står på arket. • Bestemt emne eller genre. Snakke om, hvorvidt det lykkedes at fastholde genren, eller måske hvorfor ikke. • Fakta – skriv på skift, hvad du ved om f.eks. eventyr. TRINMÅL FOR DANSK: Vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg. Vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster. Kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer. Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer. Strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit.

UNDERSØGELSE AF BØRNS SUNDHED En undersøgelse viser, at skolebørn i 9-års alderen er i dårligere form, end børn var for 15 år siden. Undersøgelsen viser desuden, at der er en gruppe på 10 til 13%, som det går sundhedsmæssigt meget dårligt. De bliver mere og mere overvægtige, og deres kondital er på linje med blinde børn, som af naturlige årsager ikke bevæger sig ret meget. For de svageste børn i undersøgelsen kan udviklingen have alvorlige konsekvenser. Hos mange er der således fundet risikofaktorer som fedme, forhøjet blodtryk, højt kolesterolindhold og insulinresistens - hvilket kan være et tegn på, at børnene er ved at udvikle type 2 diabetes. Sundhedsguiden

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s37


Dansk bevægelse

TRE PÅ STRIBE klassetrin: 5.-9. klassetrin varighed: 15-20 minutter materialer: Ord, der kan være udsagnsled, grundled, kegler til markering af banen BESKRIVELSE 9 kegler placeres på 3 rækker ved siden af hinanden. Eleverne inddeles i hold på 3 og 3. Alle på holdet skal have et ord. Begge hold sendes samtidig af sted til keglebanen. Det gælder om at placere sig strategisk på banen, så der er gode muligheder for at danne 3 på stribe for holdet. Man kan danne 3 på stribe vandret, lodret eller diagonalt. Det hold, der først får 3 på stribe, får lov til at sige deres sætning samt fortælle, hvilke ord der er grundled og udsagnsled. PROGRESSION OG VARIATION: • Den første fra holdet løber ud med et ord, placerer ordet ved en kegle og løber retur. Den næste løber af sted. • Ordklasser, når man har 3 på stribe, fortæller man, hvilken ordklasse ordet tilhører. • Danne ord, der begynder med f.eks. S (her løbes uden kort). TRINMÅL FOR DANSK: Kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget. Skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s38


Dansk bevægelse

TROLDELØB klassetrin: 6.-9. klassetrin varighed: 20-30 minutter materialer: Uddrag fra læste tekster, evt. fra forskellige genrer, ”kasser” med forskellige titler på, kegler til afmærkning af banen, evt. kontrolkort, farveblyanter BESKRIVELSE Området deles i 3 zoner. Den midterste er størst. I den ene ende ligger 3 skilte/kasser med titler fra læste tekster skrevet på. I den anden ende ligger en masse kort fordelt med forskellige uddrag = ordbank. Kortene med ordene skal nu ned i den rigtige ”titelkasse”. Man må kun løbe med et kort ad gangen. Hver elev er også udstyret med et kontrolkort, hvor det bliver noteret, hvis man har afleveret et kort rigtigt. Dette kan være lærerens eller hjælperens opgave. Det gælder om at få sit kontrolkort fyldt. Kontrolkort 1 2 3 osv. I den midterste zone befinder en ”trold” sig. Hvis man bliver rørt af denne, skal man bytte roller. Dvs., at den fangede skal aflevere sit kontrolkort og bliver nu ”trold”, og den anden skal fortsætte med kontrolkortet. Der kan løbes parvis. PROGRESSION OG VARIATION: • Arbejde med anden grammatik, f.eks. tegnsætning. • Sammensatte ord, hvor der laves den rigtige kobling. • Skal ordet skrives i et eller to ord? Placer i den rigtige kasse. • Danske, norske og svenske ord. • Arbejde med forskellige ordklasser, hvor ord skal placeres i de rette ”ordklassekasser” TRINMÅL FOR DANSK: Gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg. Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert. Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste. Læse norske og svenske tekster.

" Jeg elsker "Troldeløb" - må jeg være "trold" i dag? Pige i 6. klasse

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s39


Dansk bevægelse

LEVENDE TEGN klassetrin: 4.-7. klassetrin varighed: 10-20 minutter materialer: Kridt til at skrive med udendørs BESKRIVELSE Inddeling i små grupper med 3 –5 elever pr. hold. Hver gruppe skriver en sætning med kridt i skolegården. Sætningen kan være fra en tekst eller lavet i gruppen inden. Der må ikke sættes tegn i sætningen. I gruppen skiftes man til at være komma, grundled, udsagnsled samt andre led eller tegn. Når sætningerne er skrevet, placerer de ”levende tegn” sig. Underviseren tjekker, inden holdene rokerer mellem sætningerne. Vigtigt med god dialog omkring, hvad der er rigtigt og forkert samt hvorfor/ hvorfor ikke. PROGRESSION OG VARIATION: • De, der har formuleret sætningen, kan selv rette. • Arbejde med direkte tale. • Sætninger på overhead, tavle eller smartboard. • Arbejde med ord, sætninger og tegn på kort. TRINMÅL FOR DANSK: Skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning. Forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster. Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s40


Dansk bevægelse

ORDKLASSEJAGT klassetrin: 6.-9. klassetrin varighed: 20-25 minutter materialer: 11 skilte med ordklasserne skrevet på, kort med forskallige ord fra de 11 ordklasser BESKRIVELSE 11 skilte med ordklasserne påskrevet hænges op i lokalet. Alle elever/grupper udstyres med et antal kort med forskellige ord, hvor alle 11 ordklasser er repræsenteret. Eleven/gruppen skal nu placere kortene det rigtige sted. Opgaven kan laves, så den bliver selvkontrollerende. Evt. kan de få at vide, hvor mange ord der skal være ved hver ordklasse. PROGRESSION OG VARIATION: • Eleverne kan selv være med til at finde ord. Evt. fra en given tekst. • De korrekt placerede ord kan anvendes i en sammenhængende tekst. • Arbejde med sætningsopbygning. • På skift i en gruppe fortælle en sammenhængende historie, hvor de placerede ord alle skal indgå i historien. • Hvordan bruger vi ordene fra de forskellige ordklasser, hvad gør et tillægsord f. eks. ved en sætning? TRINMÅL FOR DANSK: Gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler. Kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget.

BØRNS BEHOV FOR BEVÆGELSE De fleste børn er spontant meget fysis k aktive, men udsættes for en kult ur, der inaktiverer. I den traditionelle skole brug er vi meget krudt på at dysse børn ene ned. Der er ikke tradition for at anerkende og tilgodese børns naturlige behov for bevæ gelse. Bente Klarlund Petersen

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s41


Dansk bevægelse

SKAKSTAFET klassetrin: 5.-9. klassetrin varighed: 10-20 minutter materialer: Evt. kegler med tallene 1-6 og bogstaverne a, b ,c og d BESKRIVELSE Eleverne er placeret i rækker, f.eks 4x6 rækker. Alle får tildelt tal 1-2-3-4-5-6, disse står for antal stavelser i ordet, samt bogstav a-bc-d, som står for begyndelsesbogstavet i ordet. Læreren siger et ord. Eleverne finder antallet af stavelser. Hvis facit er 3, skal alle 3´ere løbe omkring ”talrækken” 1-6. Når læreren siger et ord, der begynder med ”a”, skal alle ”a” ´erne løbe omkring ”bogstavrækken” a-d. Det vil sige, man konkurrerer med dem, der har det samme tal eller bogstav. PROGRESSION OG VARIATION: • Arbejde med bestemte ordklasser. • Forskellige staveregler. • Genre- eller forfatterkendskab.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s42


Dansk bevægelse

Litteratur og links LITTERATUR • ”Aktiv læring – hjernenæring”, udgivet af Tønder Kommune, Sundhedsafdelingen, i samarbejde med lærere og idrætsinstruktører Tine Vind Bromerholm og Lene Faaborg Stenger. • Fælles mål, dansk • Fælles mål, idræt LINKS www.skoveniskolen.dk www.legepatruljen.dk www.fdf.dk – legedatabase Københavns kommune: ”Motion i klassen – et projekt i faglighed for alle” Rita Dunn: ”Artikelsamling om læringsstile”, Dafolo Forlag Spencer Kagan og Jette Stenlev, Cooperative learning, Alinea

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s43


L L A B STREET HAND

n e n

io t a s i n

) ne

igt

r re

vt jo

t, s (Ny

æ gl

t e e

o

r t S

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s44

l spi

til

lO

l a db er

ol sk

n a H

a g r

( ta a D

ss La

o eB

es

, en

r To

n be

r

en

s en

&

e Ol

u

Br

nd

A un

)

en

s er


Street handball

Street Handball Håndbold er som bekendt en dansk opfindelse, udviklet til skolebrug i 1897 af Rasmus Ernst Pedersen fra Nyborg. Meget er sket siden, og håndboldspillet er i dag en populær idrætsgren, som de fleste danskere kender fra fjernsynet. Spillere og personligheder som Anja Andersen, Lars Christiansen, Mikkel Hansen og Ulrik Wilbæk har eksponeret sporten på fornemmeste vis, og Danmark har vundet adskillige mesterskaber og titler. Men til trods for håndboldsportens popularitet og høje status som foreningsaktivitet, så har den svære vilkår i skolen og i uorganiserede miljøer. Det skyldes spillets rammer, hvor der er behov for baner (hal) med standardiserede streger og mål og en bold, som er hård og svær at holde. Desuden er reglerne utrolig komplicerede, og den fysiske kontakt tenderer til ”organiseret vold”. Dette skal ændres med Street Handball. Hvad er Street Handball? Street Handball er en ny, sjov og lærerig aktivitet - udviklet ud fra nogle klare værdier og holdninger – som skal mangfoldiggøre håndboldsporten i idrætsundervisningen og skolegården. Street Handball fokuserer på bold, leg, bevægelse og den gode oplevelse frem for konkurrence med vindere og tabere.

”Bolden er nem at gribe og gør ikke ondt at få ind på kontrollere. Den kr ikke væk. Den er perfekt oppen og hopper til alle og som indlæringsb spil og leg for old til børn og unge – ja, man vil faktisk ikke slippe den.” Lasse Boesen, landshold spiller

i håndbold

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s45


Street handball

Værdier og holdninger: • Et spil for alle -- Uanset alder, køn, håndbolderfaring og motorisk niveau • Kan spilles alle steder -- Udendørs, indendørs, alle slags underlag. Ikke behov for en hal med mål og streger • Kan spilles uorganiseret -- Uden træner, lærer, dommer og et bestemt antal spillere • Minimalt udstyr: -- Behøver kun den grønne Street Handball-bold • Motorisk udfordrende miljø -- Brug omgivelserne til spillet og de individuelle udfordringer Når man spiller Street Handball, er man hverken afhængig af en hal, en optegnet bane eller et særligt underlag. Spillet kan spilles inde som ude – i skolegården, i haven, på gaden eller parkeringspladsen – ja, faktisk hvor som helst. Alt, hvad man behøver, er den helt særlige grønne bold. Bolden er blød - kan føles, styres og beherskes med hænderne. Spillet kan derfor foregå på tværs af alder, niveau og køn. Der fokuseres på kommunikation, respekt, ligeværdighed og fairplay. Der er ingen dommer i spillet, og deltagerne skal derfor selv styre aktiviteten og ”legen”. Alle kan deltage i Street Handball, da der ingen krav er til det motoriske niveau, håndbolderfaring eller kropsstørrelse. Street Handball kan inddeles i 2 kategorier, nemlig selve Street Handball-spillet og Street Handball-aktiviteterne. Street Handball-aktiviteterne handler primært om leg, jonglering og udfordring med bold. Hvad kan ’jeg’ og ’vi’ med bolden og omgivelserne, uden at der er nogle rigtige eller forkerte løsninger. Det handler om at være i kontakt med bolden så meget som muligt og derved skabe tillid og tryghed til bolden og fremme øje-hånd koordinationen samtidig med, at man bevæger sig. Der fokuseres på at fremme individets individuelle kompetencer med bold og derved motivere og skabe boldglæde. I Street Handball-spillet er alle svære elementer fra almindelig håndbold justeret eller fjernet samtidig med, at der er hentet inspiration fra blandt andet Street Basket. Der er få og enkle regler for spillet. Simple regler Disse regler er grundlæggende for spillet, men reglerne må gerne ændres, således de passer til jer.

300 cm

Simple regler

400 cm

• • 300 cm • • • m 0c 15 • 100 cm

Fair play Ingen berøringer Ingen driblinger 3 skridt Målmand med i angrebet Spil til et mål

WWW.STREETHANDBALL.ORG

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s46


Street handball

Sådan spilles Street Handball: • 3 eller 4 spillere på hvert hold. Kan spilles af alle aldersgrupper og køn i én og samme kamp. • Der spilles til ét mål. Street Handball-målet kan hurtigt samles og opsættes overalt (b: 2 m, h: 1,8 m), eller man kan tegne med kridt, bruge en dør m.m. • Målfeltet er 5-kantet og markeret med punkter (ca. 20-30 cm) af tape, kridt, sko eller andet, hvilket gør, at der er mere plads og bedre vinkler at skyde fra. Der er ingen sidelinjer. • Målmanden er en ekstra markspiller for det angribende hold - overtallet giver god mulighed for afslutninger hver gang. Der er ingen faste positioner, så alle kan eksempelvis være målmand i samme kamp. • Ingen fysisk kontakt – tacklingerne er fjernet, så bolden kan kun erobres, når den er ”fri”. • Forsvarsholdet får bolden, når den erobres, målmanden redder et skud, der laves mål, eller bolden er bagved målet. • Et nyt angreb kan først begynde, når alle angrebsspillere har været ude ved startpunktet (8-10 m fra målet). • Der er ingen dommer, så spillerne er ansvarlige for, at spillet kommer til at ”flyde”, så man ikke hele tiden får spilstop f.eks. ved et ”lille” overtrådt, 4 skridt osv. • Fokuser ikke på konkurrence og måltælling – men på legen og den gode oplevelse (fælles mål) Udvalgte trinmål for faget idræt efter 7. klassetrin, som de valgte øvelser kan opfylde: • anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast • mestre koordineringen af kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre • vurdere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre • organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter • anvende tekniske færdigheder i forskellige spil • forstå og anvende taktiske handlemåder og regler i forskellige idrætslige spil Idrættens værdier • forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter • forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten • forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet • vurdere den velkoordinerede bevægelse • handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet Idrættens værdier • kende til idrættens rolle i samfundet • kende til lokalområdets foreningstilbud og mindre udbredte idrætsgrene • arbejde problemorienteret med idrætstemaer

www.streethandball.dk På Street Handball-hjemmesiden www .streethandball.dk kan du finde insp iration til at implementere Street Handball i skolen. Her er vide oklip og billeder af de øvelser, som er i dett e hæfte. Desuden kan lærer og elever oprette en profil og uploade egne øvelser og oplevelser med Stre et Handball. Her kan du også følge alle Street Handball-arr angementer, events og kurser. Opret en profil og bliv en del af Stre et Handball Community.

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s47


Street handball

Street Handball i praksis Når man arbejder med Street Handball, er det vigtigt at distancere sig fra den normale tilgang til håndboldundervisning og træning med faste løsninger og måder at spille på. Tværtimod skal elevernes egne initiativer og handlekompetencer fremelskes, således de ser muligheder frem for begrænsninger. Legen, glæden og mulighederne med bolden står centralt i alle Street Handball-aktiviteter og spillet frem for resultatregistrering og vinderkultur. Der anbefales en coachende og vejledende lærerrolle, hvor eleverne har mulighed for at gøre sig nogle erfaringer igennem kaos og derved motivere dem til at udfordre sig selv, bolden og omgivelserne. Rammerne justeres løbende, således at aktivitetsniveauet er højt, og eleverne selv tager ansvar for at komme i en sindstilstand, som skaber den gode oplevelse. Differentiering er i den henseende et vigtigt redskab. Den største prøvelse ved denne lærerrolle er at lade kaos være styrende for aktiviteten, og fornemmelsen af at gøre sig selv ”overflødig” er det hele værd. Det anbefales, at læreren deltager i aktiviteterne og selv har prøvet boldens muligheder i praksis: ”Hvad kan jeg med bolden?”. I Street Handball er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Udstyr og materialer Mange af de beskrevne øvelser kræver, at man har bolde til alle elever eller til hver anden elev. Det anbefales, at hele gruppen laver øvelserne samtidig og derved bliver inspireret af hinanden, men kan dette ikke lade sig gøre pga. manglende bolde, organiseres øvelserne i stationer og forskellige grupper. Målene til Street Handball kan enten være de fleksible Street Handball-mål, som er nemme at samle og lette at transportere i den medfølgende taske, eller man kan bruge de eksisterende mål på skolen eller bruge fantasien – en dør, optegning på væggen eller mellem to træer. Målene må bare ikke blive for store. Desuden er det vigtigt at bruge de ting, som findes i omgivelserne, eksempelvis legepladsen, bænke m.m. til at udfordre elevernes bevægelse og balance med bolden. Her kan elementer fra parkour, gymnastik og lignende inddrages. Det kan anbefales at bruge musik til at skabe et Street-miljø.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s48


Street handball

Boldtilvænning og bevægelse bolden på kroppen materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) Beskrivelse Hver elev har en bold og udfordres på nedenstående punkter. Det er vigtigt, at eleverne føler sig trygge med bolden og får en fornemmelse af, man ikke slår sig på den. • Balancere med bolden liggende på knyttet næve (som isvaffel) • Balancere med bolden liggende på håndfladerne - håndryg og håndflade • Bolden på håndryggen – tril ud over fingerspidserne og grib den med håndfladen nedad • Tril bolden ud over håndsiden • Kast bolden op i luften med en hånd og grib den med den anden hånd -- Stå på ét ben -- Hop, når bolden kastes -- Hop, når bolden gribes -- Drej rundt om sig selv -- Slå en kolbøtte • Kast bolden op i luften og lad den ramme en kropsdel og grib den igen -- Hoved -- Skulder -- Knæ Kast bolden op i luften og lad den ramme kroppen 2 gange og grib den igen Variation Ved kasteøvelserne kan bolden kastes med den ene hånd og gribes med den anden hånd. Desuden kan højden af kastene varieres. Evaluering Ved samtale i forbindelse med en kort pause kan der tales om boldens kvaliteter – hvorfor der ikke er luft i, hvorfor bolden er blød, hvordan bolden føles, og hvilke muligheder der er med bolden. Gør det ondt at gribe bolden, eller når den rammer skulderen? Hopper bolden væk fra én, når den ikke gribes?

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s49


Street handball

Leg med bold jongleringer materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) Beskrivelse Hver elev har en bold og skal jonglere med den på håndfladerne (håndryg og håndflade, evt. knyttet næve), således at øje-hånd-koordinationen fremmes. I jongleringerne kan man eventuelt lade bolden ramme forskellige kropsdele såsom: • Albue • Knæ • Hoved • Skulder • Finde nye muligheder

Sjove kast materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) Beskrivelse Bolden skal kastes op i luften på så mange forskellige måder som muligt og gribes igen: • Under ét ben • Bag om ryggen • Igennem begge ben – forfra og bagfra • Finde nye muligheder Variation • Grib bolden bag på ryggen med 1 hånd • Grib bolden bag på ryggen med 2 hænder • Grib bolden under benet med 1 hånd (må godt løfte benet) • Grib bolden med albuerne • Grib bolden med knæerne

Skru bolden materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) Beskrivelse Kast bolden med skrue med 2 hænder Kast bolden med skrue med 1 hånd Kast bolden frem med skrue og få den tilbage mellem benene Hold bolden med begge hænder over hovedet og skru den bag om ryggen gennem benene Find nye muligheder Evaluering Ved samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om kroppens muligheder med bolden. Hvordan kan de forskellige legemsdele inddrages i legen med bolden, og hvad sker der, når bolden eksempelvis rammer albuen eller hovedet? Hvordan skrues bolden, og hvad kan man bruge det til?

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s50


Street handball

kaste og gribe Materialer: 1 bold pr. 2 elever Beskrivelse 2 elever er sammen om 1 bold. Den ene elev kaster bolden op ad en ting, og den anden elev griber den, inden den rammer jorden. Lad eleverne være kreative og finde forskellige ting at kaste på, det kunne f.eks. være: Legehus Basketball plade Træ Døre Fri fantasi Variation Kast med forskellige afstande til tingene Løb rundt og find nye ting at kaste på Kast skiftevis med højre og venstre hånd

2 kaster sammen Materialer: 1 bold pr. 2 elever Beskrivelse 2 elever er sammen om 1 bold. De kaster til hinanden, og bolden skal gribes, inden den rammer jorden. Varier med eksempelvis: • Kort og lang afstand imellem hinanden • Hver gang man griber bolden, trædes der 1 skridt tilbage, så afstanden forøges • Hop, når der afleveres • Grib med én hånd • Slå en mølle med bolden i hånd og aflever • Drej rundt om sig selv, inden der afleveres • Have ryggen til sin makker og kast bolden mellem benene • ”Skorpionen” - bolden mellem fødderne, brystet mod jorden og begge hænder på jorden – sving ben og bold over hovedet og makker griber bolden • ”Krabben” – bagdelen mod jorden og bolden mellem fødderne og aflever over til sin makker • Løb op af en væg og kast til hinanden (parkour) • Ect. Variation Løb rundt mellem hinanden Kast skiftevis med højre og venstre hånd Kast med lukkede øjne Evaluering Ved samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om, hvordan man kontrollerer bolden, når der kastes og gribes. Hvordan gribes bolden? Og hvordan kastes bolden? Er det lige nemt at kaste med højre og venstre hånd? Hvad sker der, når man afleverer over store afstande? Er der forskel på, hvor hårdt man kaster, når bolden skal op ad væggen, og når man kaster til en kammerat?

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s51


Street handball

Forskellige skud Præcisionsskud materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) Beskrivelse Hver elev har en bold, 2 elever arbejder sammen. De finder et punkt eller en ting, som skal rammes med bolden. De finder en passende afstand at kaste fra og forsøger at ramme punktet. Hvis punktet ikke rammes, forsøger eleven igen derfra, hvor bolden landede. Når punktet er ramt, findes et nyt sted at skyde fra. Variation Hver gang det udvalgte punkt er ramt, findes et nyt punkt eller en ny ting, som skal rammes.

Skudvarianter materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) Beskrivelse: Hver elev har en bold, 2 elever arbejder sammen. Der udvælges et område som skal rammes, f.eks. en væg eller lign. Eleverne skiftes til at udfordre hinanden i forskellige skudvarianter såsom: • Underhånd • Hopskud • Løbeskud Variation Den ene skal forsøge at ramme sin makker på bagdelen (makkeren skal stå stille i en vinkel med sin krop, hvor bagdelen skal være mod den person, som skyder). Man skifter efter hvert skud Der laves en cirkel på jorden, hvor bolden skal ramme Brug kastebegreberne fra petanque, bowling, håndgranat m.m.

Street Handball - bolden forhandles i Den specielle grønne Street Handball - bold produceres af Select og . Hos Tress skolerne sportsforretninger, online-shops og leverandører af sportsudstyr til tj@tress.dk kan købes boldpakker af 15 eller 25 stk. Kontakt Thomas Johnsen, mail:

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s52


Street handball

Find et mål materiale: 1 bold pr. 2 elever Beskrivelse: 2 elever er sammen om 1 bold. Der spilles 1 mod 1. Den ene elev finder et mål og er målmand, og den anden elev forsøger at lave mål. Eleverne bruger deres fantasi og kreativitet til at finde mål i omgivelserne, det kunne være på: • Dør • Bænk • Et punkt på jorden • Gyngestativ Når eleven har skudt på mål, byttes rollerne om, og den nye målmand skal finde et nyt mål. Det er vigtigt, at der ikke skydes hårdt, men at man forsøger at finte bolden forbi målmanden. Variation Der afleveres til hinanden, imens eleverne bevæger sig rundt for at finde nye mål.

Find et mål 2 materiale: 1 bold pr. 4 elever (1 hold = 2 personer) Beskrivelse: 4 elever er sammen om 1 bold. Der spilles 2 mod 2. Det ene hold finder et mål og er målmand og forsvar, og det andet hold forsøger at lave mål. Eleverne bruger deres fantasi og kreativitet til at finde mål i omgivelserne, det kunne være på: • Dør • Bænk • Et punkt på jorden • Gyngestativ Evaluering Ved samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om, hvordan man kontrollerer bolden, når der skal laves præcisionsskud og laves mål. Er der en bestemt måde, som gør det nemt at kaste/skyde præcist? Er det lige nemt at skyde præcist med begge hænder? Hvordan skyder man nemmest mål? Hvordan kan man finte målmanden i skuddet? Desuden er dette vigtigt at få snakket om målmandsrollen og om, hvordan målmanden får en god oplevelse. Hvordan bliver det sjovt for både målmanden og den, der skyder på mål? Hvordan kan man som målmand nemmest tage bolden? Er det sjovt at stå på mål, hvis der er nogen, der skyder rigtig hårdt?

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s53


Street handball

Trickskud og Showball Materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) + mål Beskrivelse Hver elev har en bold. Der opsættes forskellige mål. Eleverne skal bruge omgivelserne til at lave trick- og sejskud. De kan hente inspiration fra parkour og gymnastikverdenen, f.eks. løbe op ad vægge, lave en pirouette i luften og skyde på mål. Evaluering Ved samtale i forbindelse med en kort pause, kan der tales om muligheder for at kombinere forskellige bevægelser og bolden. Er der nogle bevægelser fra andre idrætsgrene, som kan laves samtidig med, at man leger med den grønne Street Handball-bold?

Street Handball-spillet Materialer: 1 bold + 1 mål pr. bane Beskrivelse Se afsnit: - Simple regler - Sådan spilles Street Handball Udfordrer eleverne i hold til at finde et mål og lave en bane, som der spilles på. Evaluering Ved samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om reglerne i Street Handball og om, hvorvidt eleverne føler flow, når der spilles. Kan eleverne se mulighed for at ændre i spillet, således at det bliver sjovere? Evt. kan man inddrage spiludviklingshjulet til evalueringen.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s54


Street handball

Street Handball Organisationen tidligere Street Handball er udviklet af landsholdspiller Lasse Boesen samt de n i håb Anderse Bruun Ole elitehåndboldspillere og trænere Torben Sørensen og og lære om at videreudvikle håndboldsporten i skoleregi og uorganiserede miljøer børn og unge de sociale værdier, der ligger i sporten. en og mangStreet Handball Organisationens (SHO) formål er at fremme interess børn og foldiggøre Street Handball, leg, bevægelse og fysisk aktivitet, især blandt unge, som ikke tidligere har fundet vejen til et aktivt liv. Målet er at SHO arbejder ud fra princippet om aktiviteter-for-alle (sport-for-all). den gode skabe eter ll-aktivit virke sundhedsfremmende og igennem Street Handba oplevelse, som styrker individets selvværd og sociale kompetencer. Se mere på www.streethandball.dk.

referencer, litteratur, links • ”Håndbold i 100 år – et overblik”, Bjarne Andersen, Erik Larsen, Niels Kayser Nielsen & Ole Worm, DHFs forlag • ”Holdbold”, Bjarne Andersen, Michael Andersen, Ole Nedergaard, Forlaget System a/s • ”Den reflekterende praktiker”, Donald A. Schön, Forlaget Klim • ”Krop & læring”, Kirsten Kaya Roessler m.fl., Forlaget Klim • ”Bolden i spil – teambold i teori og praksis”, Anders Halling, Bjarne Andersen, Charlotte S. Agergaard, Charlotte Worm, Syddansk Universitetsforlag • Street Håndbold – spillet med den unikke bold – trænerkursus, Street Handball Organisationen & DGI, DGI kommunikation

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s55


G O IK SE L E G MATEMAT EVÆ B r, de g" e l ub rin kl næ , ør ne kt jer u tr – h ins ring s t er ræ iv læ d ld ng i , t o r sh æri re il ”Ak æ æg t en l l le ter op ern o , sk at ør hj ke orf kt g – l u fo g f tr rin et er o ins v læ n s n d t ti da ol ræ ”Ak d Ud sh i r, til re ter læg p æ o el at ol orf k f es lk og o tf ne n a dd

STENGER m l o h r e FAABORG m o r B LENE d n i V e Tin U

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s56


Matematik og bevægelse

Indledning ”Øv, er det allerede frikvarter” De fleste børn har et naturligt behov for at være fysisk aktive. Trods det beder vi dem for det meste om at være inaktive i den traditionelle undervisning. Undervisning og bevægelse er ofte skarpt adskilte. I vores undervisning har vi oplevet, at læring, hvor kroppen aktiveres, har en god og motiverende effekt. Dels bliver børnene mere engagerede og koncentrerede, og dels glemmer de ofte, at der er tale om faglig undervisning. Når vi er ude at lave oplæg/afholde inspirationskurser, sker det, at vi overhører en lærer sige: ”Jeg har simpelthen ikke tid til at lave denne slags aktiviteter, hvor det fagfaglige kombineres med bevægelse. Det sluger for meget tid fra alle de fælles mål, jeg skal leve op til.” Vi kan så ikke lade være med at spørge: ”Har du tid til at lade være?” For os handler det i undervisningen meget om motivation, og alle ved, at motiverede elever lærer mere end dem, der ikke gider. Vores erfaring er, at eleverne holder meget af at få nogle breaks i det at sidde stille i undervisningen. Det giver en god variation, og eleverne giver også udtryk for, at de efterfølgende har mere energi og bedre kan koncentrere sig, hvilket vi også selv observerer i undervisningen. Bevægelse kan være det bare at rejse sig fra stolen, der skal ikke så meget til for at give variation fra den stillesiddende undervisning. Med aktiviteterne i vores artikler om matematik/dansk og bevægelse ønsker vi at inspirere til at integrere bevægelse i den daglige undervisning. Vi har forsøgt at gøre aktiviteterne lettilgængelige og med brug af få rekvisitter. Med få ændringer kan aktiviteterne tilpasses andre klassetrin, fag eller fokusområder. Vi håber, at brugen af aktiviteterne i undervisningen vil give jer den samme oplevelse, som vi har haft, og som af og til får eleverne til at udbryde: ”Øv, er det allerede frikvarter!”

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s57


Matematik og bevægelse

Målsætning Fælles mål Aktiviteterne kan opfylde følgende trinmål for faget IDRÆT efter 7. klassetrin -- anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast -- forstå og anvende taktiske handlemåder og regler i forskellige idrætslige spil -- anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner -- forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter -- forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence -- anvende regler i forskellige idrætslige spil -- handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet De trinmål, som den enkelte aktivitet kan opfylde i matematik, er nævnt ved hver enkelt aktivitet.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s58


Matematik og bevægelse

AKTIVITETER FIND DIT TAL klassetrin: 6.-7. klassetrin varighed: 10-15 minutter materialer: Terninger, 60 kort med tallene 1-60 BESKRIVELSE Klassen deles ind i grupper af 2 og 2 eller flere. Hver gruppe udstyres med en terning og finder på en ”kaldelyd”. På gulvet er der placeret 60 kort med tallene fra 1-60 med bagsiden opad. Der kastes med terningen. Det bliver f.eks. 5. Nu gælder det om at finde det kort, hvor tallet 5 står. Når man har fundet tallet 5, samles man ved brug af den aftalte kaldelyd. Gruppen kaster igen med terningen. Det bliver f.eks. 3. Nu lægges 3 til tallet 5, og det gælder om at finde 8, da 5 + 3 er 8. Sådan bliver man ved, indtil den første gruppe er nået op på 60 eller derover. Når man er færdig, sætter man sig på gulvet ved læreren. PROGRESSION OG VARIATION: • Man kan starte ved 60 og trække det fra, som terningen viser. • Man kan lave kort med tal fra 1-100 og udstyre grupperne med 2 terninger. De to tal ganges med hinanden, og facit skal findes. Det gælder om at nå så mange gangestykker som muligt på f.eks. 10 min. • Samtale om regnestykkerne . Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan gør vi? • Lade eleverne lave regnestykker til hinanden og finde facit på kortene. Trinmål for matematik: • Formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for, hvilke typer af svar der kan forventes. • Sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger. • Kende til de rationale tal. • Kende tallenes orden, tallinjen og titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse. • Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning. • Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser. • Arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages.

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s59


Matematik og bevægelse

REGNEBANKO klassetrin: 6.-7. klassetrin varighed: 10-25 minutter materialer: 30 kegler, regnestykker, bankoplader og farveblyanter BESKRIVELSE Klassen deles ind i grupper af 2 og 2 eller flere. Alle grupper får udleveret en bankoplade med 10 tal mellem 1-30. Regnestykker (addition, subtraktion, multiplikation og division) og en farveblyant placeres under kegler, som er fordelt i lokalet. Eleverne skal nu rundt og vippe kegler og regne opgaven ud. Hvis facit er på ens plade, skal man sætte et mærke med den farveblyant, der ligger ved keglen. Når pladen er fyldt, får man en ny. PROGRESSION OG VARIATION: • Der kan være opgaver med brøker, decimaltal og procent. • Samtale om regnestykkerne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan gør vi? • Lade eleverne være med til at lave bankoplader og opgaver. Trinmål for matematik: • Formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for, hvilke typer af svar der kan forventes. • Sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger. • Kende til de rationale tal. • Kende tallenes orden, tallinjen og titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse. • Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning. • Kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning. • Anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge. • Kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent. • Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser. • Arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s60


Matematik og bevægelse

CIRKELBANE klassetrin: 6.-7. klassetrin varighed: 10-20 minutter materialer: Kegler, evt. med tallene 1-10, evt. musik med intervaller, der passer ved aktivitetsskift BESKRIVELSE Klassen inddeles i par eller små gruppper. På cirkelbanen er der 10 poster. Holdene fordeler sig ved posterne. Ved hver post er der en opgave, der skal løses på tid. Når tiden er gået, rykker man videre til næste post. Eksempler på opgaver: 0. plusstykker 0. minusstykker 0. gangestykker 0. divisionsstykker 0. geometriopgaver 0. statistik- og sandsynlighedsopgaver PROGRESSION OG VARIATION: - Samtale om opgaverne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan løste vi opgaven? Kan man gøre det på andre måder? Trinmål for matematik: • Formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes • Sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger • Afhængig af hvilke matematikemner, der arbejdes med ved opgaverne, kan der opfyldes trinmål inden for emnerne tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed. • Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser. • Arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages.

BØRNS BEHOV FOR BEVÆGELSE tes for en kultur, der De fleste børn er spontant meget fysisk aktive, men udsæt at dysse børnene på krudt meget vi inaktiverer. I den traditionelle skole bruger naturlige behov for børns ned. Der er ikke tradition for at anerkende og tilgodese bevægelse. Bente Klarlund Petersen

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s61


Matematik og bevægelse

GULDSKATTE klassetrin: 6.-7. klassetrin varighed: 15-25 minutter materialer: 2 sæt “mønter” i hver sin farve med tal på, kegler til markering af banen BESKRIVELSE Klassen deles i 2 hold, som får tildelt hver sin banehalvdel. Ved baglinjen placeres et antal ”mønter” med tal på. Hvert hold har sin farve ”mønter”. Det gælder nu om at få hentet nogle ”mønter” ved det andet holds baglinje. Man har “fred” på egen banehalvdel, men kommer man over midterlinjen, kan man blive taget af det andet hold og skal derefter gå tilbage til sin egen banehalvdel. Man kan også blive taget på tilbagevejen på modstanderens banehalvdel med en “mønt” i hånden. I dette tilfælde skal man aflevere “mønten” og gå tilbage til sin egen banehalvdel. Man har “fred” ved modstanderens “mønter”. Det gælder om på tid at få så mange “mønter” som muligt. Når der fløjtes af, lægges tallene på ”mønterne” sammen, og det hold, der har den højeste sum, vinder. PROGRESSION OG VARIATION: • Gange tallene 2 og 2 med hinanden. • Lav en regnehistorie med de tal, man har. • Regnestykker på “mønterne”. Eleverne kan selv være med til at lave opgaverne. • Samtale om opgaverne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan løste vi opgaven? Kan man gøre det på andre måder? Trinmål for matematik: • Formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for, hvilke typer af svar der kan forventes. • Sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger. • Afhængig af, hvilke regnestykker eller opgaver der er på mønterne, kan der opfyldes trinmål inden for emnet tal og algebra. • Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser. • Arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s62


Matematik og bevægelse

TERNINGELEG klassetrin: 6.-7. klassetrin varighed: 5-10 minutter materialer: 2 store terninger med tal BESKRIVELSE Eleverne ligger på maven over for hinanden 2 og 2. På denne måde bliver de inddelt i 2 hold. Inden spillet sættes i gang, aftales det, hvilket hold der har lige tal, og hvilket hold der har ulige tal. Der kastes med 2 store terninger med tallene fra 1-6. De to tal lægges sammen. Giver regnestykket et lige resultat, løber eleverne, der har de lige tal, mod enden af lokalet. De elever, der har de ulige tal, skal forsøge at fange dem, inden de når det aftalte område. Lykkes det at fange dem, skal de med over på det andet hold. Tallene siges højt, og herefter må der løbes. PROGRESSION OG VARIATION: • Forskellige regnearter (multiplikation og subtraktion). • Bruge terning med forskellige regnearter, så denne afgør, hvordan der skal regnes. Trinmål for matematik: • Formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for, hvilke typer af svar der kan forventes. • Sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger. • Kende til de rationale tal. • Kende tallenes orden, tallinjen og titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse. • Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning. • Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser. • Arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages.

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s63


Matematik og bevægelse

KINARUNDBOLD klassetrin: 6.-7. klassetrin varighed: 5-10 minutter materialer: tennisbolde, evt. forskellige typer af bolde BESKRIVELSE Alle deltagere er placeret i en cirkel. Der kastes med en tennisbold rundt fra elev til elev i cirklen. Når der kastes, skal der siges et tal fra en tabel. Der startes med 1-tabellen. Den første starter med at sige 1, den næste 2. Når 1-tabellen er færdig, starter man på 2-tabellen osv. Hvis en elev taber bolden eller ikke kan det næste tal i tabellen, skal vedkommende få fat i bolden og aflevere til den næste i cirklen. Herefter skal vedkommende løbe en hel omgang og nå tilbage på sin plads, inden bolden når rundt. Hvis ikke vedkommende når det, skal der løbes en tur mere. PROGRESSION OG VARIATION: • Samtale om gangetabellerne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? • Arbejde videre med de gangetabeller, der var svære. Evt. fremstilling af kort med gangestykker. • Find facit, gangetabeller på kort, vendespil m.v. Trinmål for matematik: • Formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for, hvilke typer af svar der kan forventes. • Sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger. • Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse. • Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning. • Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser. • Arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages.

"Øv – er det allerede frikvarter" Sådan lød det i en 7. klasse, da en pige opdage de at resten af skolen holdt frikvarter, mens hun var fordybet i sætningsdannelse – på den sjove måde…

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s64


Matematik og bevægelse

FIND DIN MAKKER klassetrin: 6.-7. klassetrin varighed: 10-15 minutter materialer: små sedler med regneopgaver BESKRIVELSE Alle elever får udleveret en seddel med en regneopgave, som tager udgangspunkt i det fagområde, klassen arbejder med. Den samme opgave står på 2 sedler. Eleverne går rundt imellem hinanden og bytter sedler, evt. til musik. Ved stop åbnes sedlen, og regnestykkets resultat siges højt. Det gælder nu om hurtigst muligt at finde sammen med den, der har det samme resultat. Når den rigtige makker er fundet, sætter parret sig hurtigt ned i hug. De hurtigste vinder denne omgang. Sedlerne foldes sammen, og der byttes. Aktiviteten gentages. PROGRESSION OG VARIATION: • Det par, der sidst finder sammen, er ude af legen eller får en opgave. • Samtale om opgaverne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan greb man opgaven an? Kunne man gøre det på andre måder? • Lad eleverne lave sedlerne med opgaverne selv. Trinmål for matematik: • Formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for, hvilke typer af svar der kan forventes. • Sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger. • Afhængig af, hvilke matematikopgaver der er på sedlerne, kan der opfyldes trinmål inden for emnerne tal og algebra samt geometri. • Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser. • Arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages.

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s65


Matematik og bevægelse

KRAVLESTAFET klassetrin: 6.-7. klassetrin varighed: 5-10 minutter materialer: Kort med regnestykker, hvor facit skal være mellem 1-5 BESKRIVELSE Der laves grupper á ca. 5 personer. Hver elev får et tal fra 1-5. Læreren giver et regnestykke. Hvis facit er 3, skal eleven med nr. 3 stille sig i bredstående, og de andre skal i kronologisk rækkefølge kravle igennem benene på nr. 3. Dvs. 4, 5, 1 og til sidst 2, hvorefter gruppen sætter sig ned. Nye regnestykker siges, og der konkurreres mellem grupperne. PROGRESSION OG VARIATION: • Der arbejdes med tabeller. Hver elev skal have et tal, der optræder i tabellen. (Grupper á 10 elever.) • Samtale om regnestykkerne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan greb man regnestykket an? Kunne man gøre det på andre måder? • Lad eleverne lave sedlerne med opgaverne selv. Trinmål for matematik: • Formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for, hvilke typer af svar der kan forventes. • Sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger. • Kende til de rationale tal. • Kende tallenes orden, tallinjen og titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse. • Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning. • Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser. • Arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages.

FYSISK AKTIVITET = NATURLIGT INTEGRERET I TIMERNE Børn og unge tilbringer mange af ugens timer i skolen sammen med klassekammeraterne. Børns lyst til at lege og bevæge sig er stor, men de fysiske rammer for leg og bevægelse på skolerne kan styrkes væsentligt. Det gælder om at få tænkt bevægelse ind i skoletiden. Hvordan bliver der plads til mere bevægelsesaktivitet i løbet af skoledagen, hvilket styrker den samlede undervisning. Kræftens bekæmpelse

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s66


Matematik og bevægelse

CIRKELSTAFET klassetrin: 6.-7. klassetrin varighed: 5-10 minutter materialer: Kort med regnestykker, hvor facit skal være mellem 1-3, kegler/ærteposer til markering af pladser BESKRIVELSE Alle deltagere er placeret i en cirkel. Pladserne kan markeres med en kegle/ærtepose. Deltagerne får et tal tildelt, f.eks. mellem 1-3. Læreren er placeret i midten og siger et regnestykke. Hvis resultatet på regnestykket f.eks. er 1, skal alle 1´erne løbe en omgang uden om cirklen. Man konkurrerer med de andre 1´ere, og det gælder om at komme først tilbage på sin plads. PROGRESSION OG VARIATION: • Samtale om regnestykkerne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan greb man regnestykket an? Kunne man gøre det på andre måder? • Lad eleverne lave sedlerne med opgaverne selv. • Eleverne kunne i stedet få tildelt f.eks. lige tal, ulige tal, negative tal, positive tal osv. Trinmål for matematik: • Formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for, hvilke typer af svar der kan forventes. • Sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger. • Kende til de rationale tal. • Kende tallenes orden, tallinjen og titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse. • Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning. • Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser. • Arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages.

Litteratur og links LITTERATUR • ”Aktiv læring – hjernenæring”, udgivet af Tønder Kommune, Sundhedsafdelingen, i samarbejde med lærere og idrætsinstruktører Tine Vind Bromerholm og Lene Faaborg Stenger. • Fælles mål, matematik • Fælles mål, idræt LINKS www.skoveniskolen.dk www.legepatruljen.dk www.fdf.dk – legedatabase Københavns kommune: ”Motion i klassen – et projekt i faglighed for alle” Rita Dunn: ”Artikelsamling om læringsstile”, Dafolo Forlag Spencer Kagan og Jette Stenlev, Cooperative learning, Alinea

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s67


E c n iE c s l h a d n

e

rs

v i t k A

Ma

ri

a W a

Ed

n tio a uc

e niv

ma

r ge na

a ,D

sU os f n


Active science

Indledning

Hos Danfoss Universe arbejder og lever vi efter mottoet ”Vildt klog på naturligvis”. Det gør vi ved at skabe begejstring for videnskab og teknologi, når vi tilbyder børnene et meningsfyldt, udfordrende og stimulerende læringsmiljø. Børn lærer bedst, når de får lov til at lave noget, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag – og derfor har vi skabt et univers, hvor børnenes spirende interesse får lov til at gro, når de tager udgangspunkt i deres eget liv. På den måde får børnene kompetencer til at være aktive aktører i fremtidens samfund. Børn har nemlig en helt naturlig motivation for at lære. Faktisk søger den menneskelige hjerne hele tiden nye muligheder for at lære og blive stimuleret, og den naturlige læreproces er at efterligne, undersøge og afprøve, som vi ser i primitive kulturer og i vores egen kulturhistorie. Ifølge den konstruktivistiske læringsteori er det børnenes nysgerrighed og lyst til at udforske, der er den stærkeste motor i læreprocessen. Og kigger man nærmere på indholdet, viser det sig, at det er en klart motiverende faktor at arbejde med problemstillinger, der er realistiske og relevante for børnenes eget hverdagsliv. Oplevelsen af, at noget er relevant og af betydning, er i det hele taget vigtig for interessedannelsen. Interesse opstår ikke ud af intet, men er baseret på en tidligere oplevelse af interesse. Der er altså tale om, at interesse opstår, når der kan skabes relation til noget andet, som i forvejen er interessant eller væsentligt for den person, der skal lære. Man deler interesse op i faser. Først kommer den situationelle interesse, som er interesse, der knytter sig til bestemte situationer, og som ofte opstår på baggrund af ydre påvirkninger. Fastholdes denne interesse over tid, vil den udvikle sig til at være en del af personligheden – en individuel interesse.

fastholde udviklingen. Men negative følelser kan hurtigt spænde ben for udviklingen af interessen – og dermed er det at skabe gode situationer og positive oplevelser vigtigt, og også et fælles ansvar. Samtidig lærer børn bedst, når de lærer med både krop og hoved. I dag er det fx anerkendt viden, at børn lærer gennem fysisk aktivitet. Aktiviteterne giver os en række praktiske erfaringer, der bidrager til og giver basis for den grundlæggende forståelse af fænomener og principper. Man kan fx lære om de fysiske love om bevægelse, hastighed og tyngdekraft ved bare at lytte, men ved også at afprøve, øve sig og mærke det rent fysisk ved fx at cykle, får man noget konkret at bygge sin viden op på. Det er netop kernen i det konstruktivistiske læringssyn, at ny læring konstrueres på allerede eksisterende forståelser og oplevelser - og dermed lettere bliver lært. Samtidig styrkes interessedannelsen og nysgerrigheden ved, at man ikke bare “har set det”, men har oplevet det på egen krop. I situationer, hvor man involverer det hele af sig selv i en læringsproces, kan man opleve flow. Flow beskrives af Knoop og Csikszentmihályi som en tilstand, hvor der er et passende forhold mellem udfordringer og kompetencer. Maslow beskriver et fænomen, som han kalder kulminationsoplevelser. Dette kan sammenlignes med Csikzentmiháliys tanker om flow. Flow er altså en tilstand, man befinder sig i, når man oplever total fordybelse i noget, man foretager sig. En kulminationsoplevelse har individet i centrum. Det beskrives som en situation med intens koncentration og en oplevelse af at være uden for tid og rum – at alt går op i en højere enhed. Flow menes at have en positiv indflydelse på den kognitive udvikling.

Interesse kan altså udvikles gennem de oplevelser, vi har med bestemte fagområder – og oplevelsen af, at noget er relevant, væsentligt, spændende og vedkommende, er bærende for at

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s69


Active science

Læring og aktivitet i Danfoss Universe Vores aktiviteter er alle udtænkt, så de læner sig op ad vores billede af, hvordan mennesket lærer, og derfor indeholder de involvering af krop og sanser – efterligning, undersøgelse, aktivitet og undring. På vores parkeringsplads foran parken har vi fx aktiviteten ”løft en bil”. Børn og voksne undres til stadighed over, at de ved blot at bruge kroppen til at trække ned i snoren kan løfte bilen. Man oplever med kroppen, hvad vægtstangsprincippet er og kan; man undres og bliver nysgerrig og er forhåbentlig motiveret til at søge mere viden. Dermed er det første skridt i retning af at udvikle en interesse for naturvidenskaben taget.

Danfoss Unive rse

Åbnede i 2005 • Arbejder samm en med forskere og videnskapaciteter • Har 200 attrakt i hele verden ioner, der alle udfo rd rer gæsten til at br • Har åbent fra de uge kroppen og sa n 16. april til den nserne 23. oktober i 2011 • Oplev mere på: www.danfossuniv erse.com

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s70


Active science

Aktiviteterne Vi har lavet et par aktiviteter, der kan gennemføres hos jer på skolen, som sætter kroppen i relation til videnskaben, og som I kan arbejde videre med, hvis I besøger Danfoss Universe. Aktiviteterne forsøger alle at inddrage kroppen i læreprocessen og har indhold, der er relevant i forhold til fagenes mål. Et overblik over dette findes i sammenhæng med de enkelte aktiviteter.

Hvor hurtigt løber lyden? Et forløb til natur og teknik og matematik. Aktiviteten lægger op til, at eleverne gennem praktiske eksperimenter og dataopsamling får erfaringer med forskellen mellem lydens og lysets hastighed. Aktiviteten kan tilrettelægges i grupper, par eller som fælles aktivitet og foregår ude – gerne på en fodboldbane. Materialer: Klaptræ, meterhjul, stopur, papir til at notere på – evt. video. Sådan gør I Mål 100 meter op. Placer en elev i den ene ende af den opmålte bane med klaptræet. Resten af gruppen placerer sig i den anden ende. Vær klar og start tiden, når I ser klaptræet slå sammen. Stop tiden, når I hører lyden. Hvor meget længere end lyset var lyden om at nå frem? ______________ sek. Lydens hastighed er ca. 340 meter pr. sek. Når der er 100 meter, ville det tage lyden _____________ sek. at nå frem. Er der forskel på de to svar? Hvis ja – hvorfor mon? Prøv nu at gentage forsøget, hvor de andre fra klassen løber rundt mellem de to punkter. Giver det et andet resultat? Hvad kan det være? Prøv i medvind, modvind og måske i regnvejr – ændrer det på resultatet? Lysets hastighed er ca. 300.000 km pr. sek. – altså meget hurtigt. Det tager lyset 0.00000333 sekund at vandre 1 km. Det tager lyden 2.94 sekunder at vandre 1 km. I Danfoss Universe har vi vores helt eget lyn. Det er ret vildt og aflader med ca. 600.000 volt pr. meter, lynet er langt.

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s71


Active science

Fælles mål 2: Formål for Natur og teknik Stk 1 … indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Slutmål: -- undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd -- undersøge enkle forhold vedrørende vejret -- udføre enkle undersøgelser -- opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser -- anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s72


Active science

Find Højden af skolen Et forløb i Natur og teknik Aktiviteten lægger op til, at eleverne gennem oplevelse og fysisk aktivitet får erfaringer med at vurdere og beregne højde på store ting. Aktiviteten kan tilrettelægges, så den foregår i grupper eller som fællesaktivitet og kan foregå udenfor. Materialer: En lang pind – det kunne være tavlelinealen eller pegepinden, et meterhjul, papir at notere på Sådan gør I Hold pinden ud i strakt arm, så den lige netop kan røre huden under øjet. Løft nu pindet til lodret og sigt efter toppen af bygningen med pindens top, mens bunden af bygningen flugter med det sted, hvor pinden holdes i hånden. Afstanden fra det sted, man står, og højden af bygningen er nu helt ens. Hvor høj er bygningen? Dette kan man gøre, fordi forholdet mellem siderne i ligedannede trekanter er ens.

Fælles mål 2: Formål for Natur og teknik: Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Trinmål: - undersøge hverdagsfænomener, - udføre enkle undersøgelser - opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser - anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s73


Active science

KAN DU FYRE DEN AF? Et forløb i Natur og teknik og fysik Aktiviteten lægger op til at eleverne gennem oplevelse og fysisk aktivitet får erfaringer med sammenhængen mellem tryk og fart. Aktiviteten kan tilrettelægges så den foregår i grupper eller som fællesaktivitet og kan foregå udenfor. MATERIALER: Hver gruppe skal bruge en tom 1½ liters flaske, 4 stykker elektrikerrør af ca. 50 cm, gaffa tape, et stykke haveslange og papir. Byg følgende opstilling af materialerne. SÅDAN GØR I Del klassen op i et passende antal grupper. Grupperne laver nu affyringsrampe og raket. Raketten affyres ved at hoppe på flasken - der for er det vigtigt at tapningen her er ekstra god. Vi I affyre mere end en gang kan flasken pustets op igen ved at puste ned i det rør raketten står på. I kan nu konkurrere i hvem der kan skyde længst, hurtigst og højst. Har I lyst kan i måle flyve tid, og afstand og lave beregninger af hastigheden. Du kan bruge følgende formel ti l beregning af hastigheden. Afstand i meter  * 3,6 = hastighed i kmt Tid i sekunder Med udgangspunkt i denne aktivitet kan man snakke om rejser i rummet, flyvning, solsystemet, hastighed, tyngdekraft og meget mere. Lad evt. eleverne opstille en hypotese og undersøge den. Ex: hvis jeg stiller raketten på et bord og affyrer den kommer den længere. Dette kan både være udgangspunktet for en praktisk undersøgelse og en teoretisk snak.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin

s74


Active science

Fællesmål 2: Formål for natur og teknik: Stk. 2 Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Stk. 3 .Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene. Trinmål og slutmål: -- kende træk af teknologiens historie og anvendelse -- planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter -- give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik Formål for Fysik/Kemi: -- tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. -- undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi. Trinmål -- anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft. -- beskrive og forklare energioverførsel -- kende eksempler på, at teknologiudvikling er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden -- kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning

referencer, litteratur, links bøger og artikler Knoop: ”Børns liv og lærepro• Peter Østergaard Andersen og Hans Henrik er 2002 cesser i det moderne samfund”, Billesø & Baltz st development”, intere of l • Hidi and Renninger: ”The four-phase mode

Educational Psychologist 2006 ts of interest development • Andreas Krapp: “Structural and dynamic aspec perspective”, Elsevir – theoretical considerations from an ortogenetic Science 2002 læringslandskab – flow, intel• Hans Henrik Knoop og Jørgen Lyhne: ”Et nyt logisk Forlag 2007 ligens og det gode læringsmiljø”, Dansk Psyko k Psykologisk Forlag 2002 Dans e”, gsstil • Liv Lassen m.fl.: ”Læring og lærin Forlaget Klim 2007 else”, • Svein Sjøberg: ”Naturfag som almendann – Matematik og Natur og • Undervisningministeriet: ”Fælles mål 2009 teknik” g i et undervisningsforløb • Maria Wandahl: ”E-projektet – interesseudviklin for den vedkommende llen mode om energiforsyning og en introduktion af SDU 2011 g”, undervisning” i ”10´ernes naturfaglige undervisnin www.danfossuniverse.com www.blivklog.dk www.universefonden.dk

Inspirationshæfte 6. - 7. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s75


arrangører:

Samarbejdspartnere og Sponsorer:

inspirationshæfte 6-7 klassetrin  

Inspirationsmateriale til Aktiv rundt i Danmark 2011

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you