Page 1

v i i t t e k t k f d a n arnshæ . o u i t 5 m a r n spir .3 a In d r e s l e

v ø s t e

i t n

k a l

t i v ti

io t n i a r ir t e p s s ns i a Kl Få


AKTIV RUNDT I DANMARK

inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin udarbejdet af: arrangører University College Syddanmark ARLA layout og grafisk arbejde OddFischlein Karla illustrationer Julie Flansmose Foto Forsidefoto: Ida Schmidt, fotomanipulation: OddFischlein Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s2


indholdsfortegnelse Forord

5

DE 8 KOSTRÅD I BØRNEHØJDE

6

POWER PAUSER

22

DANSK BEVÆGELSE

30

STREET HANDBALL

42

MATEMATIK OG BEVÆGELSE

54

AKTIV SCIENCE

68 Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s3


”Kampagnen beror på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters daglig motion samt Fødevarestyrelsens anbefalinger om kost”


Forord

forord Dette hæfte er lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen ”Aktiv rundt i Danmark 2011”. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning. Målet med kampagnen er at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktive i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampagnen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner, gode søvnvaner samt at komme mere ud i naturen. Der er lavet fire inspirationshæfter, der henvender sig til henholdsvis 0.-2. klassetrin, 3.-5. klassetrin, 6.-7. klassetrin samt 8.-10. klassetrin. De første tre hæfter er bygget op af kapitler med forskellige forfattere, som beskriver aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet på en sjov og motiverende måde, og hvordan du i undervisningen kan arbejde med sunde kostvaner. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi, hvor det er muligt, valgt at tage udgangspunkt i Fælles Mål. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og inden for hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres, samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider. Materialet til 8.-10. klassetrin er noget anderledes og indeholder inspiration til to-tre undervisningslektioner i det lovpligtige, men timefrie fag ”sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”, som er beskrevet i Faghæfte 21 under Fælles Mål 2009. Konceptet er inspireret af ”sutte-træet”, hvor små børn hænger deres sut op i et træ og på den måde siger farvel til vanen med at bruge sut. Ideen er, ligesom med ”suttetræet”, at eleverne afleverer deres dårlige vaner synligt for verden og sætter nogle andre og mere sundhedsfremmende vaner ind som erstatning. De dårlige vaner kan i år ”sendes væk” til kampagnelederen og klassen deltager da i en ekstra konkurrence. Klassetrinnet 8,-10. klassetrin får, ligesom på de øvrige klassetrin, udleveret et aktivitetskort, men har mulighed for selv at definere, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter/ vaner, de ønsker at arbejde med i de tre uger, kampagnen varer. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet samt mange gode ideer til din undervisning! Venlig hilsen

Lise Hostrup Sønnichsen og Anders Flaskager Kampagneledere, Aktiv rundt i Danmark UC Syddanmark

arrangører:

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s5


I D Å DE J Ø KOSTR 8 DEØRNEH B . HED

G SUND

LARSEN O ING

HEDE I KJØL

BI

ÆRER

ID E H n.

r

se el

a ev

y st re

ns Ko

ul

t en

fo

ød rF

UDDANNET

KOLEL

FOL

KES

P OG

ERN

ÆR


De 8 kostråd i børnehøjde

FØDEVARESTYRELSEN Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Visionen i ministeriet er at gøre Danmark til det land i Europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt at producere og spise sund mad. I Fødevarestyrelsen er der en særlig indsats for at gøre maden i skoler og børneinstitutioner sundere. Fødevarestyrelsens portal www.altomkost.dk oplyser om de nyeste tendenser inden for ernæring og sundhed, og her kan du downloade og bestille materialer til brug i undervisningen.

BALANCE MELLEM MAD OG BEVÆGELSE AT FORSTÅ FIDUSEN At lære at skelne mellem sundt og usundt behøver ikke være så svært – heller ikke som barn. Når først man har lært at genkende sund mad, forstået fidusen ved at spise sig mæt i den til hverdag og oplevet fornøjelsen ved at bevæge sig, er man allerede godt på vej til at vælge en sund livsstil. MÅLET MED KAPITLET I kapitlet her skal I arbejde jer gennem de 8 kostråd ved hjælp af kostkompasset, så eleverne kan opdage, hvordan de kan finde en sund balance mellem hvad og hvor meget de spiser, og hvor meget de bevæger sig. Målet er, at eleverne gennem deres arbejde med kapitlet vil reflektere over deres egen sundhed og bruge deres nye viden til at træffe flere sunde valg. FORBEREDELSE AF UNDERVISNINGEN Download pjecen ”Kostkompasset – vejen til en sund balance” på www.altomkost.dk – materialer og undervisning – undervisningsmaterialer om kostkompasset – og brug den som baggrundsinformation for undervisningen. Til hvert kostråd i kapitlet hører en eller to opgaver, som I kan arbejde med. Bagest i kapitlet finder du kopisider med udfyldningsskemaer, som hører til opgaverne. De 8 kostråd hænger sammen, derfor skal I arbejde med dem alle i jeres forløb. Forløbet i dette kapitel kobler sig til relevante trinmål for 3. og 6. klassetrin (der er ingen trinmål beskrevet for 5. klassetrin) i faghæfte 21 og kan også bruges i forbindelse med undervisningen i andre fag, hvor I skal arbejde med sund mad og bevægelse. I kan selv vælge, hvor meget tid I vil afsætte, brug opgaverne som inspiration og fyld selv mere information på efter behov. I kan bestille det gratis arbejdshæfte ”Dig og de 8 kostråd” til 5./6.klasse på www.sundkom.dk. Det er i øvrigt værd at huske, at sundhed ikke kun handler om at fylde kroppen med næringsstoffer og være fysisk aktiv. Mad og bevægelse er også en kilde til velvære, præcis som de sunde vaner skal være det.

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s7


De 8 kostråd i børnehøjde

OPGAVER – KLAR – PARAT – START Det er langt fra sikkert, at eleverne har de samme forestillinger om, hvordan og hvornår de er sunde. Start derfor med en fælles samtale i klassen hvor eleverne skal fuldføre sætningerne: Jeg er sund, når jeg…………./Jeg ved noget om sundhed fra…………../Hvem bestemmer, hvad der er sundt og usundt? Introducer bagefter eleverne til de 8 kostråd og kostkompasset og lad evt. eleverne teste sig selv på www.altomkost.dk – test dig selv – kostkompasset. EVALUERING Sidst i kapitlet finder du et skema, hvor eleverne kan evaluere deres nye viden og huske sig selv på, hvordan de kan bruge kostrådene i deres hverdag. Som alternativ til at skrive deres evaluering kan de lave tegneserie, hvor de ud for hvert kostråd tegner sig selv, mens de gør brug af kostrådet. I kan samle svarene til en fælles idébank og hænge den op i klassen ved siden af kostkompasplakaten.

KOSTRÅD OG KOSTKOMPAS De 8 kostråd er de officielle danske ernæringsanbefalinger. De er hverdagens gode råd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Kostkompasset viser de 8 kostråd med enkle ikoner som gør det nemt at huske dem. På www.sundkom.dk kan du bestille kostkompasplakater til at hænge op i klassen.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s8


De 8 kostråd i børnehøjde

TJEK DIG SELV – HVOR MEGET SPISER DU? materialer: Tjek dig selv-skema – fra kopiark bagest i kapitlet Lad eleverne udfylde skemaet hjemme. Tal sammen i klassen om resultaterne – hvordan kan man sørge for at få frugt og grønt nok hver dag? HVOR MEGET VEJER FRUGT OG GRØNT? materialer: Forskellige frugter og grøntsager, køkkenvægt, tallerkener, små knive Del eleverne ind i mindre grupper og lad dem veje frugt og grøntsager af, så de passer til anbefalingen ”6 om dagen” (3-5 om dagen for børn mellem 4 og 10 år). De skal ikke skrælles, før I vejer dem. • Synes de, det er en stor/lille/passende portion? • Hvordan kan man spise frugt og grønt? (Find forslag til forskellige retter/måder at spise det på) • Hvordan kan de bedst lide at spise frugt og grøntsager? (Rå, hele, skåret i stykker?) • Hvordan tror de, at maden ville se ud helt uden frugt og grønsager? • Hvordan tror de, at maden ville smage helt uden frugt og grøntsager? • Hvordan kan man sørge for at spise den anbefalede mængde hver dag? (Tal sammen om forslag til retter, fx frisk frugt på yoghurt om morgenen, revne grønsager i kødsovs, frugt og grøntsager som mellemmåltider) Lav evt. en fælles plakat til klassen, hvor I skriver/tegner alle jeres forslag til at få den anbefalede mængde.

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s9


De 8 kostråd i børnehøjde

INSPIRATION TIL FISK Skriv en fælles inspirationsliste på tavlen med: • Alle de fisk og skaldyr, I kender (fx sild, makrel, rejer…) • Alle de fiskeprodukter, I kender (fx torskerogn på dåse...) • Alle de fiskeretter. I kender (fx stegt fiskefilet…) LAV JERES EGEN FISKEMADPLAN FOR EN UGE materialer: Skema til fiskemadplan - fra kopisiden bagest i kapitlet I skal have fisk til aftensmad 1 gang og fisk som pålæg til frokost 4 gange. Kig på jeres fælles inspirationsliste eller se på www.madklassen.dk og www.2gangeomugen.dk. Lav evt. nogle af retterne.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s10


De 8 kostråd i børnehøjde

KARTOFFELDETEKTIVERNE Del eleverne ind i par eller små grupper og giv dem hver en kartoffel til inspiration. Lad dem forestille sig, at det er første gang i deres liv, de ser en kartoffel. De skal nu finde ud af 3-5 ting, som de bedst kunne tænke sig at vide om den fremmede knold. Fx hvor mange sorter der findes, om de er sunde og hvorfor, hvordan de bliver dyrket, hvornår de først er opdaget i Danmark, hvordan de kan tilberedes, om de kan bruges til andet end mad osv. De kan finde mange informationer på www.kartoffelinfo.dk og madklassen.dk. De kan også interviewe en grønthandler. Lad eleverne -- holde et miniforedrag for klassen om deres oplevelser -- lave en tegneserie, som fortæller de ting, de har fundet ud af -- vise det, de har fundet ud af, med fotos/collager/opstillinger/smagsprøver FIND FULDKORN materialer: Skema til at finde fuldkorn - fra kopiarket bagest i kapitlet Gå en tur i supermarkedet/tag tom emballage med i skole og find mindst et produkt fra hver gruppe med fuldkornslogo på og skriv det ind i skemaet HVAD ER FULDKORN? Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner, fx knækkede eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kornet er taget med – også skaldele og kim. Det er nemlig her, at de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Gå efter produkter med fuldkornslogo på, når du køber morgenmadsprodukter, mel, brød, knækbrød, ris og pasta. Læs mere på www. fuldkorn.dk.

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s11


De 8 kostråd i børnehøjde

lille sodavandsis 1 g fedt

frugtyoghurt 2 g fedt

lakridspibe nul fedt

flødeboller 2 stk 5 g fedt

saft 2 dl nul fedt

kanelgifl er 2 stk 6 g fedt

mælkesnitte 8 g fedt

2 stk

blandet slik 80 g nul fedt

digestive 2 stk 6 g fedt

tofifee 3 stk 7 g fedt

5 stk 10 stk

9 stk

8 stk

5 stk 20 stk

4 stk

6 stk

= 2 g tilsat sukker

t e s t d i g s e lv p å

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s12

3 stk

læs mere på altomkost.dk


De 8 kostråd i børnehøjde

1/2 skive rugbrød med æble og kanel nul sukker, nul fedt

smoothie 2 dl nul sukker, nul fedt minimælk 2,5 dl nul sukker, 1 g fedt

frisk frugt 100 g nul sukker, nul fedt

vand 5 dl nul sukker, nul fedt

knækbrød med banan og rosiner nul sukker, 1 g fedt 1,5 dl yoghurt naturel med 100 g frisk frugt 2 g sukker, 0,5 g fedt

1 stk

fuldkornsbolle 2 g sukker, 2 g fedt

nødder, frugt og tørret frugt, 40 g nul sukker, 6 g fedt

snack grøntsager nul sukker, nul fedt

frossen banan 50 g nul sukker, nul fedt

lille sodavandsis 50 g 8 g sukker, 1 g fedt

1/2 skive rugbrød med pålægschokolade 2 g sukker, 2 g fedt

blandet slik 15 g 8 g sukker, nul fedt

1 glas saft, 2 dl fortyndet 1:8 8 g sukker, nul fedt

2 stk 1 stk

1/2 skive rugbrød med syltetøj 4 g sukker, nul fedt

4 stk

digestivekiks 15 g 2 g sukker, 3 g fedt

4 stk

1 stk

knækbrød med kanel 16 g 2 g sukker, 1 g fedt

1,5 dl yoghurt naturel og 30 g müsli 6 g sukker, 4 g fedt

4 stk

chokolade 25 g 12 g sukker, 9 g fedt chokoladebar 29 g 14 g sukker, 8 g fedt

1 stk

2 kanelgifler 45 g 10 g sukker, 6 g fedt

chokoladebar 58 g 28 g sukker, 14 g fedt

3 stk 7 stk

6 stk

blandet slik 80 g 40 g sukker, nul fedt

1 glas sodavand, 2 dl 20 g sukker, nul fedt

5 stk

14 stk

1 glas saft, 2 dl fortyndet 1:4 20 g sukker, nul fedt

6 kiks med creme 66 g 28 g sukker, 14 g fedt

10 stk

14 stk

stor flødeis med chokolade 80 g 24 g sukker, 16 g fedt

20 stk

chokolade 100 g 50 g sukker, 34 g fedt

muffin 75 g 16 g sukker, 15 g fedt

8 stk

10 stk

25 stk

12 stk = 2 g tilsat sukker

t e s t d i g s e lv p å

læs mere på altomkost.dk

Plakaterne kan bestilles på www.sundhedsoplysningen.dk" www.sundhedsoplysningen.dk eller downloades på www.altomkost.dk" www.altomkost.dk. LÆKKERIER PÅ FLERE MÅDER Kig på plakaterne og tal med eleverne om: • Har kroppen brug for sukker? • Hvad der kan ske, når vi spiser for meget sukker? • Hvornår det er i orden at spise slik, kager eller drikke sodavand? • Er det svært at spare på sukkeret, og hvorfor? Lav opskrifter og smagsprøver på sunde snacks sammen med eleverne. Find opskrifter på www.madklassen.dk, www.frugtfest.dk", www.6omdagen.dk"

SUKKERSPIONEN materialer: Skema til at skrive sukkertal, fra kopiark bagest i kapitlet Lad eleverne teste sig selv på www.sukkerspionen.dk og skrive deres sukkertal ind i skemaet

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s13


De 8 kostråd i børnehøjde

SPAR PÅ FEDTET MED NØGLEHULSMÆRKET materialer: Emballage fra mejeriprodukter, fx minimælk, sødmælk, yoghurt, ost Tal med eleverne om, at fedt er nødvendigt, for at kroppen kan optage livsnødvendige vitaminer og fedtsyrer. Men vi skal ikke have for meget af det, fordi det indeholder meget energi. Tal også om, at det sunde fedt kommer fra planteolier og fisk, og det usunde fedt kommer fra mejeriprodukter og kød. Fortæl eleverne om Nøglehulsmærket og bed dem lede efter det på de forskellige emballager fra mejeriprodukter. Lad dem beregne hvor mange gram fedt der er i en hel liter af hver de forskellige mælketyper med Nøglehulsmærket og i de mælketyper uden Nøglehulsmærket. Vej fedtindholdet af i fx margarine og læg det foran kartonerne. Hvis det er for svært for dem at beregne, så giv dem tallene og lad dem lave søjlediagrammer med resultaterne. Tal med dem om, hvorfor det er sundt at drikke mest af de magre mælketyper til hverdag. FAKTA OM NØGLEHULSMÆRKET Varer med nøglehulsmærket må højst indeholde en bestemt mængde sukker, fedt og salt. Samtidig skal de indeholde et bestemt minimum af kostfibre og fuldkorn. Du kan finde Nøglehulsmærket på: mælk, yoghurt, ost, frugt, bær, kartofler, grøntsager, brød, gryn, ris, morgenmadsprodukter, mysli, pasta, mel, olie, fisk, kylling, kød, kødpålæg og færdigretter. Nøglehulsmærket er for dig, der gerne vil spise sundere. Læs mere på www.noeglehullet.dk.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s14


De 8 kostråd i børnehøjde

GIV MADPAKKEN EN HÅND materialer: Elevernes egene madpakker En madpakke skal give energi til en lang dag i skolen. Og den skal være varieret. Tal med eleverne om, hvorvidt de spiser madpakke hver dag, og hvad de kan lide at have med i madpakken. Skriv en fælles liste med alle de fødevarer/produkter, I kan komme i tanker om inden for hver madpakkefinger. Lad eleverne sammenligne deres egne madpakker med madpakkehånden. Er madpakkerne sunde og varierede? Bed eleverne komme med forslag til, hvordan de eventuelt kan gøre deres madpakke sundere.

GIV MADPAKKEN EN HÅND Fødevarestyrelsen har udarbejdet en madpakkehånd, som viser, hvad en varieret og sund madpakke består af: • Grønt: gnavegrønt, salat eller pålæg • Brød: helst rugbrød eller fuldkornsbrød • Pålæg: kød, ost eller æg • Fisk: mindst en slags fiskepålæg • Frugt: det friske og søde

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s15


De 8 kostråd i børnehøjde

HVAD DRIKKER DU? materialer: Hvad drikker du - skema fra kopiside Tal med eleverne om, at sodavand, saft og mange andre søde drikke indeholder omtrent lige meget sukker. Der er ca. 25 sukkerknalder i ½ liter sodavand. Er det lidt eller meget? Find mere inspiration på www.maksenhalvliter.dk. HVAD SLUKKER TØRSTEN materialer: Emballage fra læskedrikke (fx sodavand eller iste) Del eleverne op i par eller små grupper og bed dem: • Læse ingredienslisten på en læskedrik • Skrive læskedrikkens navn øverst på et stykke papir • Skrive ingredienserne under læskedrikkens navn • Sætte en ring rundt om de ingredienser, som de mener kan være med til at slukke tørsten Diskuter i fællesskab, hvorfor de ingredienser, som ikke slukker tørsten, er tilsat, og tal evt. om, hvorvidt de er sunde eller usunde. I kan læse mere om tilsætningsstoffer på www.madklassen.dk – læs på mærkerne.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s16


De 8 kostråd i børnehøjde

MOTION PÅ VEJ TIL SKOLE materialer: Skema til motion på vej til skole – bagest i kapitlet Hvem får mest motion på vej til skole? Spørg parallelklassen , om de tør tage udfordringen op. Bed eleverne notere i skemaet, hvor mange minutter de hver dag går eller cykler til skole i løbet af en uge. Hvis de kører med skolebus, så bed dem tælle minutterne, de går for at komme til og fra bussen. Udregn tilsidst det samlede resultat for hele klassen. KEND DIT KONDITAL Lav et fælles tjek af hele klassens kondital. I kan fx prøve en løbetest, en gåtest eller en steptest. Se hvordan på www.altomkost.dk – test din sundhed – test din kondition.

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s17


De 8 kostråd i børnehøjde

KOPIARK TIL OPGAVERNE TJEK DIG SELV – HVOR MEGET SPISER DU?

Stykker frugt

Stykker grønt

Glas juice

Morgen Formiddag Frokost Eftermiddag Aften Ialt

LAV JERES EGEN FISKE-MADPLAN FOR EN UGE

EKSEMPEL

Fiskeart

Fiskeret

Frokost

Tunfisk

Tun på dåse

Fiskeart

Fiskeret

Aftensmad Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s18


De 8 kostråd i børnehøjde

FIND FULDKORN

EKSEMPEL

Navn på madvare

Mel, gryn og ris Brød Knækbrød Morgenmadsprodukter Pasta og nudler

SUKKERSPIONEN Skriv dine resulater fra testen ind her: Mine sukkertal i går: Jeg kan spise________ gram sukker dagligt Jeg har spist_________gram sukker Mine sukkertal fra min sidste slikdag: Jeg kan spise_______gram sukker dagligt Jeg har spist________gram sukker Tegn pilen fra testen ind på sukkerbarometeret.

HVAD DRIKKER DU? Tjek dig selv. Mon du får meget sukker fra det, du drikker? Udfyld, hvor tit du drikker væskerne i skemaet. Sæt ét kryds i hver søjle.

Vand fra hanen

Vand på flaske

Sodavand

Saft

Juice

Mælk

Kakao

Flere gange om dagen En gang om dagen Et par gange om ugen Sjældent

Aldrig

Drikker du 1-1½ liter væske om dagen? Sæt x Ja __

Nej __

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s19


De 8 kostråd i børnehøjde

MOTION PÅ VEJ TIL SKOLE Hvem får mest motion på vej til skole? Spørg parallelklassen, om de tør tage udfordringen op. Skriv i skemaet, hvor mange minutter du hver dag går eller cykler til skole. Hvis du kører med skolebus, så tæl minutterne, du går for at komme til og fra bussen.

Cyklet

Gået

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Minutter i alt

Udregn det samlede resultat for hele klassen til sidst. Tilsammen har hele klassen gået _______ minutter Tilsammen har hele klassen cyklet ______ minutter Kan I gøre det bedre i næste uge?

DIG OG DE 8 KOSTRÅD - HUSKESEDDEL Nu har du arbejdet med de 8 kostråd og kostkompasset. Forhåbentlig har du fået lyst til at finde en sund balance mellem den mad, du spiser, og hvor meget du bevæger dig. Her får du plads til at huske dig selv på, hvordan du kan bruge kostrådene i din hverdag. • Hvis jeg vil spise 6 om dagen (3-5 om dagen), kan jeg:__________________________ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, kan jeg:________________ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil spise kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag, kan jeg:_______ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil spare på sukker – især fra sodavand, slik og kager – kan jeg: ___________ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil spare på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød – kan jeg:____________ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil spise varieret og bevare normalvægten, kan jeg: _____________________ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil slukke tørsten i vand, kan jeg:_____________________________________ _______________________________________________________________________ • Hvis jeg vil være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen, kan jeg: ______________ _______________________________________________________________________ • PS: Hvorfor tror du, at hver sætning starter med ordet ”hvis”…..

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s20


De 8 kostråd i børnehøjde

TRINMÅL

– SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB (FAGHÆFTE 21) TRINMÅL EFTER 3. KLASSE: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegenet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • Årsager og betydning -- give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne -- fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad • Visioner og alternativer -- opstille ideer til en sund klasse og en sund skole • Handling og forandring -- beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen TRINMÅL EFTER 6. KLASSE: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegenet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • Årsager og betydning -- beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet • Visioner og alternativer -- opstille forslag til en sund familie og et sundere lokalsamfund • Handling og forandring -- beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej -- kende teknikker, deres muligheder og begrænsninger i forhold til at hjælpe sig selv og andre -- have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet

links HENT MERE INSPIRATION TIL UNDERVISNINGEN PÅ: www.altomkost.dk www.noeglehullet.dk www.fuldkorn.dk www.fvst.dk www.madklassen.dk www.maksenhalvliter.dk www.sundhedsoplysningen.dk www.kartoffel-info.dk www.frugtfest.dk www.6omdagen.dk www.skolefrugt.dk Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s21


n e s

ER W PO

d n u L s a m

o

Th

er

Fo

t at rf

PAUSER

ni e gi g fa lo je yko n i s d l nsp e m io er isat r n æ el ga ol g or k es o lk ppeo t f ru ne i g n da om ud . dipl , se d au , pæ P er æt owg idr P en o og elsk b g til

r ø J

n e g


Power pauser

Indledning

Artiklen her præsenterer ideen bag power pauser og forskellige måder at arbejde med dem på. Power pauser er tænkt som et supplement til den almindelige undervisning i klassen. Formålet med power pauser er at imødekomme elevernes behov for at bevæge sig, når de mest trænger til det. Som lærer ved man, at det ikke altid er lige nemt at efterkomme elevernes behov for at bevæge sig i den aktuelle undervisningssituation, da det langt fra er al undervisning, der indbyder til fysisk aktivitet. Og hvordan stabler man lige en fysisk aktivitet på benene, når behovet melder sig hos eleverne? Det er dette spørgsmål, der gives et bud på i denne artikel om power pauser. Artiklen bygger og bygger videre på bogen Power Pause (Lund Jørgensen, 2005). Anerkendende bevægelseskultur Kan man skemalægge børns behov for at bevæge sig? De fleste vil nok svare og have erfaret, at det kan man selvfølgelig ikke. Trods det er det vel netop, hvad vi forsøger at gøre med den traditionelle organisation af vores skoler. Her er den fysiske aktivitet hovedsageligt henlagt til frikvartererne, som er skarpt adskilt fra undervisningen, og til få ugentlige idrætstimer. Med denne organisering af skolen ligger der et tydeligt signal til børnene om, at undervisning og bevægelse ikke hænger sammen, samt at deres behov for at bevæge sig ikke kan anerkendes i hovedparten af undervisningen. Hvis man ønsker, at børnene skal opbygge en sund og aktiv bevægelseskultur, må det være vigtigt, at deres behov for at bevæge sig anerkendes i hele skolens organisation og dermed også i den daglige undervisning i klassen, som jo er det, skolen

som udgangspunkt drejer sig om. Skolen må med andre ord repræsentere en anerkendende bevægelseskultur. At integrere muligheden for fysisk aktivitet kommer naturligvis ikke i første række i planlægningen af undervisningen og må ikke blive en tidskrævende opgave. Derfor er det vigtigt at have nogle enkle og let tilgængelige aktiviteter, som kan tages i brug, når børnene har behov for at bevæge sig og dermed også er motiverede for det. Power pauser er et bud på sådanne aktiviteter. Professor og overlæge dr.med. Bente Klarlund Pedersen, også kendt fra tv-programmet ”Ha det godt”, har forsket meget i børns motionsvaner. Hun skriver i sin bog ”Børn og motion” (2005), at ”indtil pubertetens indtræden er børn spontant meget fysisk aktive. I stedet for at dysse børnene ned burde man måske i langt højere grad anerkende deres behov for bevægelse. Er det rigtigt, at børns behov for bevægelse kun skal dækkes af skemalagte pauser i form af frikvarterer og idrætstimer? ... Er det muligt at undervise og samtidig acceptere og tolerere eller ligefrem motivere børn til at tage bevægepauser, når behovet for bevægelse indfinder sig?” Hun henviser endvidere til bogen Power Pause som et eksempel på, hvordan undervisning og bevægelse kan tænkes sammen.

og ”Er det muligt at undervise rere samtidig acceptere og tole rn til at eller ligefrem motivere bø vet ho tage bevægepauser, når be g?” for bevægelse indfinder si05) rn og motion” (20

Bente Klarlund Pedersen: ”Bø

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s23


Power pauser

Power pauser… • • • • • •

Er lettilgængelige for alle Kræver ikke videre forberedelse Kan gennemføres på og i klassen uden videre foranstaltninger Kan gennemføres med en klasse på 3-5 minutter Adspreder og aktiverer eleverne fysisk Appellerer til eleverne

Fælles mål Arbejdet med power pauser i 3.-5. klasse kan relateres til følgende Fælles mål: • Sundheds- og seksualundervisning og familiekendskab (faghæfte 21) Trinmål efter 3. klasse: -- give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne -- lytte til egen krop og dens reaktioner -- fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad -- opstille ideer til en sund klasse og en sund skole -- beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen Trinmål efter 6. klasse: -- beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet -- beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej -- have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i fritiden kan påvirke sundhed

IDRÆT Formål for faget: Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s24


Power pauser

AKTIVITETER

Der kan arbejdes med power pauser på forskellige måder, målet er dog altid at have et antal bevægelsesprogrammer, som er afgrænsede, og som kan udføres i klassen på 3-5 minutter, når eleverne har behov for at bevæge sig. Det er vigtigt, at bevægelsesprogrammerne er enkle og lette at udføre for alle. Desuden er det vigtigt, at programmerne er illustrerede og har en lille, instruerende tekst. De færdige programmer giver en tydelig struktur på aktiviteten, så eleverne er med på, hvornår aktiviteten starter, og hvornår den slutter, så man kan genoptage undervisningen. Det er en god ide at have power pauserne liggende et fast sted i klassen, så de altid er nemme at finde frem.

PRØV EN POWER PAUSE klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: Ca. 20 minutter materialer: Et power pause-program Her præsenteres en power pause i sin færdige form, lige til at prøve af med eleverne. Som det fremgår, har alle øvelserne et navn, en illustration og en lille tekst, som er skrevet instruerende. Start med at gennemgå power pausen med eleverne ved for hver øvelse at sige øvelsens navn, læse den lille tekst højt og derefter udføre øvelsen sammen med eleverne. Lad nu to elever melde sig til at instruere power pausen for resten af klassen. Eleverne kan, alt efter alder og læsefærdigheder, vælge enten at læse både øvelsernes navne og tekster højt, nøjes med at læse øvelsernes navne højt eller blot se illustrationen og derefter vise øvelsen for klassen, som følger med. For de mindste klasser kan det være en god ide, at læreren de første par gange styrer aktiviteten. Når eleverne har vænnet sig lidt til konceptet med power pauser, er det en god ide at opfordre dem til selv at sige til, når de føler behov for at røre sig. Dermed lærer de også at blive opmærksomme på deres behov for fysisk aktivitet. Det er desuden oplagt at tale med eleverne om, hvordan kroppen reagerer, når vi bevæger os. Hvordan ændrer puls, åndedræt, kropstemperatur og specielt humøret sig, når man lige har været fysisk aktiv som ved en power pause?

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s25


Power pauser

Prøv en power pause:

Hofte-rul. Stå med let spredte ben og hænderne i siden. Lav cirkelbevægelser med hoften, 10 gange højre om og 10 gange venstre om.

Armbøjninger. Tag fat i en bordkant, flyt fødderne lidt bagud, ret ryggen og tag 10 armbøjninger.

Rumpe-spark. Tag fat i en stoleryg eller en bordkant, læn dig lidt frem og spark dig selv bagi med skiftevis højre og venstre ben 20 gange.

Slalomhop. Tag fat i en stoleryg eller en bordkant, hop med samlede ben skiftevis til højre og venstre 20 gange.

Langrend. Hop på stedet, land med skiftevis højre og venstre ben fremme 20 gange.

Ryste ben. Ryst benene mens du langsomt tæller til 10. Skift ben ved 5.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s26


Power pauser

LAVE KLASSENS EGNE POWER PAUSER klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: Ca. 3 lektioner materialer: Power pause-skemaer Når eleverne er blevet bekendte med ideen bag power pauser, kan de selv være med til at udvikle flere bevægelsesprogrammer. Dette giver endvidere eleverne ejerskab til power pauserne, som også styrker deres motivation for at arbejde med dem. Eleverne på mellemtrinnet vil have en masse erfaringer med bevægelser, der nemt kan indgå i power pauser. Lad dem to og to finde et antal bevægelser, som de viser for klassen. Resten af klassen hjælper med at give de viste bevægelser navne, som skrives på tavlen til inspiration. Lad nu eleverne to og to lave deres egne power pauser. Kopier og uddel seks bevægelseskort og et power pause skema til hvert par. På bevægelseskortene skriver eleverne navnet på en bevægelse, tegner den med tændstikmænd og skriver en lille instruerende tekst. Når kortene er færdige limes de ind i power pause skemaet, så de danner den færdige power pause. Forud for arbejdet taler man med eleverne om, at de skal prøve at sætte deres power pause sammen af bevægelser, der aktiverer både arme, krop og ben, samt sætter pulsen op når man udfører dem. Eleverne præsenterer nu deres power pause for klassen, hvorefter de samles i en mappe, som fremover står til brug i klassen.

Sådan laves bevægelseskortene

Sådan laves power pause-skemaet

Sådan ser de færdige bevægelseskort ud ( her lavet af en 4. klas se)

Sådan ser de færdige powerpauser ud ( her lavet af en 4. klasse) De kan evt. lamineres Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s27


Power pauser

VÆLG EN BEVÆGELSE klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: Ca. 5 minutter materialer: Ingen En anden og hurtig måde at lave en power pause på er at lade eleverne vælge bevægelser, de kan huske. Eleven viser bevægelsen for klassen, som følger med. Også her kan eleverne vælge at vise bevægelsen to og to. Det er vigtigt, at læreren starter med at fortælle, hvor mange bevægelser klassen kan lave, så eleverne på forhånd ved, hvornår power pausen er slut, og man genoptager undervisningen. UNDERVISNINGS-DIFFERENTIERING Når man laver power pauser med klassen, er det ikke vigtigt, hvordan de enkelte bevægelser udføres, fokus er på at få bevæget sig og frem for alt at få en god og sjov oplevelse med fysisk aktivitet. Den enkelte elev udfører bevægelserne efter fysisk og motorisk formåen. Når eleverne instruerer hinanden i power pauserne, er det også en øvelse i at stå foran klassen. Eleverne bestemmer selv, om de blot vil se illustrationen, læse eller huske bevægelsens navn eller læse den lille, instruerende tekst højt. Når man arbejder med at lave klassens egne power pauser, er det muligt at lade eleverne arbejde med forskellige faser i processen. Man kan vælge at lade nogle stå for at tegne bevægelserne, nogle kan skrive bevægelsernes navne, og andre kan skrive den lille tekst. På denne måde kan hele klassen være med i udviklingen af power pauserne.

EVALUERING Som tidligere nævnt er det oplagt at tale med eleverne om, hvordan fysisk aktivitet påvirker kroppen. Efter en power pause kan samtalen i klassen have sit fokus på, hvordan puls, åndedræt og kropstemperatur ændres, når man er fysisk aktiv. Disse tre faktorer er nemme at måle, lad eleverne mærke hinandens puls, lytte til åndedræt og mærke hinanden på panden. Endelig er det oplagt at tale lidt med eleverne om, hvordan vores humør påvirkes, når vi bevæger os, og om, hvorvidt det er sjovest at bevæge sig alene eller sammen med andre. Man vil oftest opleve, at humøret i klassen stiger betydeligt efter en power pause, hvad skyldes det?

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s28


Power pauser

referencer, litteratur, links • “Børn og motion” Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch A/S 2005 • ”Power Pause” Thomas Lund Jørgensen, Kroghs Forlag A/S, 2005 (p.t. ved Dafolo Forlag) www.faellesmaal.uvm.dk (Fælles Mål 2009)

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s29


SE L E G DANSK EVÆ B r, de g" e l ub rin kl næ , ør ne kt jer u tr – h ins ring s t er ræ iv læ d ld ng i , t o r sh æri re il ”Ak æ æg t en l l le ter op ern o , sk at ør hj ke orf kt g – l u fo g f tr rin et er o ins v læ n s n d t ti da ol ræ ”Ak d Ud sh i r, til re ter læg p æ o el at ol orf k f es lk og o tf ne n a dd

STENGER m l o h r e FAABORG m o r B LENE d n i V e Tin U


Dansk bevægelse

Indledning

”Øv, er det allerede frikvarter”

De fleste børn har et naturligt behov for at være fysisk aktive. Trods det beder vi dem for det meste om at være inaktive i den traditionelle undervisning. Undervisning og bevægelse er ofte skarpt adskilte. I vores undervisning har vi oplevet, at læring, hvor kroppen aktiveres, har en god og motiverende effekt. Dels bliver børnene mere engagerede og koncentrerede, og dels glemmer de ofte, at der er tale om faglig undervisning. Når vi er ude at lave oplæg/afholde inspirationskurser, sker det, at vi overhører en lærer sige: ”Jeg har simpelthen ikke tid til at lave denne slags aktiviteter, hvor det fagfaglige kombineres med bevægelse. Det sluger for meget tid fra alle de fælles mål, jeg skal leve op til.” Vi kan så ikke lade være med at spørge: ”Har du tid til at lade være?” For os handler det i undervisningen meget om motivation, og alle ved, at motiverede elever lærer mere end dem, der ikke gider. Vores erfaring er, at eleverne holder meget af at få nogle breaks i det at sidde stille i undervisningen. Det giver en god variation, og eleverne giver også udtryk for, at de efterfølgende har mere energi og bedre kan koncentrere sig, hvilket vi også selv observerer i undervisningen. Bevægelse kan være det bare at rejse sig fra stolen, der skal ikke så meget til for at give variation fra den stillesiddende undervisning. Med aktiviteterne i vores artikler om matematik/dansk og bevægelse ønsker vi at inspirere til at integrere bevægelse i den daglige undervisning. Vi har forsøgt at gøre aktiviteterne lettilgængelige og med brug af få rekvisitter. Med få ændringer kan aktiviteterne tilpasses andre klassetrin, fag eller fokusområder. Vi håber, at brugen af aktiviteterne i undervisningen vil give jer den samme oplevelse, som vi har haft, og som af og til får eleverne til at udbryde: ”Øv, er det allerede frikvarter!”

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s31


Dansk bevægelse

Målsætning Aktiviteterne kan opfylde følgende trinmål for faget IDRÆT efter 5. klassetrin: -- indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre -- beherske flere former for løb, spring og kast -- deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil -- anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse -- udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter -- forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter -- forstå betydningen af fairplay -- kende til og afprøve gamle pige- og drengelege -- arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge

BOGSTAVKEGLER klassetrin: 3.-6. klassetrin varighed: 5-25 minutter materialer: Kegler eller andet med bogstaver på, som kan flyttes rundt BESKRIVELSE: Gruppen udstyres med kegler, hvorpå der står bogstaver, f.eks. S, K, O, L, E og N. Gruppen skal løse følgende opgaver: • Dan det længste ord. • Dan det korteste ord. • Dan et ord fra en bestemt ordklasse. • Dan så mange ord som muligt og skriv ned på en liste, hver gang et ord er dannet. • Dan et bestemt ord, som læreren siger højt eller viser på et billede. PROGRESSION OG VARIATION : • Eleven får en kegle med et ord/bogstav, som eleven skal starte en historie med. • En anden elev får en kegle og skal fortsætte historien. En elev i midten kan udlevere keglerne. • Lave rimord. • Skrive i en bestemt genre med de dannede ord. • Fortælle og/eller dramatisere en historie ud fra de dannede ord. TRINMÅL I DANSK EFTER 6. KLASSETRIN: -- strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer -- stave alle almindelige ord sikkert -- skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift -- vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg -- udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s32


Dansk bevægelse

ORDJAGT klassetrin: 3.-6. klassetrin varighed: 15-25 minutter materialer: Tekst eller bog i passende sværhedsgrad BESKRIVELSE: Denne aktivitet kan laves med hele klassen, i grupper eller individuelt. Gå på jagt efter ord fra en eller flere ordklasser i en tekst eller rundt på skolen. • • • • • • • • • • • •

Skrive ordene ned på de ting, man ser. Ordene bøjes mundtligt eller skriftligt. Formulere en sætning, hvor ordet indgår. Formulere en sætning, hvor ordet anvendes i en anden bøjning. Ved udsagnsord kan ordet vises som lille drama, makker gætter hvilket ord. Mime det ord, der er valgt. Arbejde med endelser. Finde ord, der begynder med... Finde ord, der ender på... Svære ord, som kan være gode at øve stavning med. Udenlandske ord, hvilket land mon de stammer fra? Ord fra andre ordklasser, f.eks. forholdsord eller stedord.

PROGRESSION OG VARIATION: • Finde komma og fortæl om de gældende kommaregler. • I stedet for at skrive kunne ordene optages på MP3/MP4. • Arbejde med udsagnsled, grundled og genstandsled i de formulerede sætninger. • Videredigtning ud fra et ord eller en sætning, evt. i samme sprogbrug som forfatteren. • Arbejde med ældre litteratur eller norske/svenske tekster. • Grammatik og sætningsopbygning. TRINMÅL I DANSK EFTER 6. KLASSETRIN -- kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i -- vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg -- skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget -- læse lette norske og svenske tekster

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s33


Dansk bevægelse

CIRKELSTAFET klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: 5-1o minutter materialer: Evt. kort med ord fra forskellige ordklasser samt kegler eller andet til markering af startposition BESKRIVELSE: • Alle deltagere er placeret i en cirkel. • Pladserne kan markeres med en kegle eller andet. Deltagerne får en ordklasse tildelt, f.eks. tillægsord. • Underviseren er placeret i midten og siger et ord. • Hvis ordet tilhører ordklassen tillægsord f.eks. ordet “pæn”, skal alle med et tillægsord løbe en omgang uden om cirklen. • Man konkurrerer med de andre med samme ordklasse, og det gælder om at komme først tilbage på sin plads. PROGRESSION OG VARIATION: • Fortælle en kort historie i en bestemt genre, den rigtige genre løber. • Arbejde med tegnsætning, f.eks. komma, punktum og kolon, dvs. en sætning siges højt, og skal der være komma, løber alle dem, der fik tildelt et komma osv. • Grammatik, f.eks. udsagnsled, grundled og genstandsled. • Anvende danske, norske og svenske ord som kategorier. TRINMÅL FOR DANSK EFTER 6. KLASSETRIN -- skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget -- vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg -- forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene -- stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning

BEVÆGELSE 60 MINUTTER OM DAGEN flere og flere børn bevæger sig for lidt Mange børn bevæger sig meget… heldigvis, men og bevæge sig mindst 60 minutter om – og de kommer i dårligere form. Børn skal lege e ved at lære. dagen, for aktive børn trives bedre og har letter Sundhedsstyrelsen

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s34


Dansk bevægelse

KLOG STÅTROLD klassetrin: 2.-6. klassetrin varighed: 10-20 minutter materialer: Kort med spørgsmål til et fagligt emne, evt. kegler til markering af bane samt trøje til fanger BESKRIVELSE: Der vælges et passende antal fangere, som udstyres med kort, der indeholder spørgsmål, der knytter sig til et fagligt område, som klassen har arbejdet med. Det gælder for fangeren om at fange så mange som muligt. Når en af deltagerne er taget, udleverer fangeren et kort til denne, og den fangede skal stille sig med spredte ben. For at kunne deltage i legen igen, skal der komme en og kravle igennem benene og høre, om den fangede kan svare på spørgsmålet på kortet. Hvis svaret er korrekt, kan der deltages i legen igen, og kortet afleveres til læreren. Hvis ikke der kan svares, og den, der er kravlet igennem, heller ikke kan hjælpe, skal den fangede blive stående og vente på, at en ny kommer og evt. kan hjælpe med svaret. Det kan blive nødvendigt at få lærerens hjælp, hvis ikke andre kan hjælpe. PROGRESSION OG VARIATION: • Kort med både svar og spørgsmål, sådan at den, der spørger, gerne må se svaret. • Arbejde med nye ord og begreber, som skal forklares. • Staveord, som øves og staves højt. • Billede eller ord, som der mundtligt digtes en historie ud fra. • Tegnsætning, kort med små sætninger uden tegnsætning, sæt tegnene rigtigt, og alle er med igen. Evt. den rigtige løsning bagpå. TRINMÅL FOR DANSK EFTER 6. KLASSETRIN: -- udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd -- kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer -- beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper -- læse sig til danskfaglig viden -- stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s35


Dansk bevægelse

KLEMMETAGFAT klassetrin: 3.-6. klassetrin varighed: 25-45 minutter materialer: Kegler til markering af zoner, papir/kort med ord uden vokaler, klemmer med vokaler (markeret med holdets farve) BESKRIVELSE: Klassen deles i 2 hold, som placeres i hver sin ende af lokalet. Ved hvert hold ligger skilte med ord, hvor vokalerne er fjernet. I midterzonen kan der fanges vokaler, som er en klemme sat fast på ryggen af alle deltagere. Man må kun være i midterzonen, hvis man har en klemme på. Hvert hold har sin egen farve klemmer. Det gælder om at fange det andet holds klemmer og få fyldt kortene med vokalerne. Hvis ens klemme bliver taget, skal man hjem og hente en ny. Man må kun tage en klemme ad gangen. Så snart man har en klemme, skal den placeres rigtigt på et skilt i sin egen zone. Evt. kan man lave aktiviteten på tid.

PROGRESSION OG VARIATION: • Både konsonanter og vokaler skal fanges i midterzonen for at danne ord. • Klemmerne kan indeholde andet end bogstaver, f.eks. opgaver eller tegn (komma, punktum, udsagnsled osv.) • Skrive en historie, hvor de indsamlede bogstaver er begyndelsesbogstav i ordene i historien. • Skrive en ”sansehistorie”. TRINMÅL FOR DANSK EFTER 6. KLASSETRIN: -- udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form -- stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning -- strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer -- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s36


Dansk bevægelse

TROLDELØB klassetrin: 3.-6. klassetrin varighed: 15-25 minutter materialer: 3 skilte med ordklasser på, kort med ord fra forskellige ordklasser, kontrolkort/ark papir, blyanter, kegler til afmærning af zoner. BESKRIVELSE: • Området deles i 3 zoner. Den midterste er størst. • I den ene ende ligger 3 skilte/kasser med navneord, tillægsord og udsagnsord skrevet på. • I den anden ende ligger en masse kort med forskellige ord på (enten navneord, tillægsord eller udsagnsord) = ordbank. • Kortene med ordene skal nu ned i den rigtige ”ordklassekasse”. • Man må kun løbe med et kort ad gangen. • Hver elev er også udstyret med et kontrolkort, hvor det bliver noteret, hvis man har afleveret et kort rigtigt. Dette kan være lærerens eller hjælperens opgave. • Det gælder om at få sit kontrolkort fyldt. Kontrolkort 1 2 3 osv. I den midterste zone befinder en ”trold” sig. Hvis man bliver rørt af denne, skal man bytte roller, så den fangede skal aflevere sit kontrolkort og bliver ”trold”, mens den anden fortsætter med kontrolkortet. Der kan løbes parvis. PROGRESSION OG VARIATION: • Arbejde med anden grammatik, f.eks. tegnsætning. • Sammensatte ord, hvor der laves den rigtige kobling. • Skal ordet skrives i et eller to ord? Placer i den rigtige kasse. • Danske, norske og svenske ord. • Uddrag fra forskellige læste tekster eller romaner, placer uddraget ved den rigtige titel. TRINMÅL FOR DANSK EFTER 6. KLASSETRIN: -- udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur -- skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget -- forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene -- stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s37


Dansk bevægelse

ORDKAOS klassetrin: 2.-5. klassetrin varighed: 10-20 minutter materialer: Kort med ord fra forskellige ordklasser, evt. musik, der passer til løb BESKRIVELSE: En masse ord placeres på gulvet, spredt ud over hele lokalet. Musikken startes, og eleverne løber rundt mellem ordene. Ved musikstop løbes hen til et ord fra den på forhånd aftalte ordklasse, f.eks. tillægsord. Nogle af ordene siges højt for at se, om det er den rigtige ordklasse, der er fundet. Enkelte ord bøjes eller sættes ind i en sætning. Skift mellem ordklasserne, hver gang musikken startes igen. PROGRESSION OG VARIATION: • Hvordan bøjes ordet? Kender eleverne bøjningsbetegnelserne, f.eks. ubestemt flertal? • Lave en sætning, hvor ordet indgår. Lave historie med ordet. • Forklare med andre ord, hvad ordet betyder. • Finde på et ord, der begynder med det bogstav, man stopper ved. TRINMÅL FOR DANSK EFTER 6. KLASSETRIN: -- skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget -- bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden -- udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd

"Øjj - morfar kan du så sidde stille i 70 min! " Man kan sidde stille og koncentrere sig i antal minutter tilsvarende alder. Pyha, så kan lektioner på 90 minutter være lange...

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s38


Dansk bevægelse

CIRKELBANE klassetrin: 2.-6. klassetrin varighed: 30-40 minutter materialer: kegler (gerne med tal på), evt. musik, gerne opdelt i intervaller BESKRIVELSE: • Klassen inddeles i par eller små gruppper. • På cirkelbanen er der 10 poster. • Holdene fordeler sig ved posterne. • Ved hver post er der en opgave, der skal løses på tid. • Når tiden er gået, rykker man videre til næste post. Eksempel på post: -- I skal skrive alle de kommaregler, I kender, samt hoppe 5 gange for hver regel. -- find på 10 udsagnsord, I kan udføre, og vis dem for hinanden. PROGRESSION OG VARIATION: • Bevæge sig på en bestemt måde fra post til post. • Alle poster giver et spor til stor opgave, der først kan løses, når alle poster er besvaret. • Ved posterne er der både en fysisk og en faglig opgave. • Differentierende opgaver, f.eks. øve staveord i forskellig sværhedsgrad. TRINMÅL FOR DANSK EFTER 6. KLASSETRIN: Alt efter opgavernes udformning i aktiviteten, arbejdes der med forskellige trinmål.

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s39


Dansk bevægelse

ORDKLASSEJAGT klassetrin: 3.-7. klassetrin varighed: 15-20 minutter materialer: 11 skilte med ordklasserne skrevet på, kort med forskellige ord fra de 11 ordklasser. BESKRIVELSE: 11 skilte med ordklasserne påskrevet hænges op i lokalet. Alle elever/grupper udstyres med et antal kort med forskellige ord, hvor alle 11 ordklasser er repræsenteret. Eleven/gruppen skal nu placere kortene det rigtige sted. Opgaven kan laves, så den bliver selvkontrollerende. Evt. kan de få at vide, hvor mange ord der skal være ved hver ordklasse. PROGRESSION OG VARIATION: • Eleverne kan selv være med til at finde ord, evt. fra en given tekst. • De korrekt placerede ord kan anvendes i en sammenhængende tekst. • Arbejde med sætningsopbygning. • På skift i en gruppe fortælle en sammenhængende historie, hvor de placerede ord alle skal indgå i historien. TRINMÅL FOR DANSK EFTER 6. KLASSETRIN: -- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form -- skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget -- udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s40


Dansk bevægelse

Litteratur og links LITTERATUR • ”Aktiv læring – hjernenæring”, udgivet af Tønder Kommune, Sundhedsafdelingen, i samarbejde med lærere og idrætsinstruktører Tine Vind Bromerholm og Lene Faaborg Stenger. • Fælles mål, dansk • Fælles mål, idræt LINKS www.skoveniskolen.dk www.legepatruljen.dk www.fdf.dk – legedatabase Københavns kommune: ”Motion i klassen – et projekt i faglighed for alle” Rita Dunn: ”Artikelsamling om læringsstile”, Dafolo Forlag Spencer Kagan og Jette Stenlev, Cooperative learning, Alinea

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s41


L L A B STREET HAND

n e n

io t a s i n

) ne

igt

r re

t, s (Ny

vt jo

æ gl

t e e

o

r t S

l spi

til

lO

l a db er

ol sk

n a H

a g r

( ta a D

ss La

o eB

es

, en

r To

n be

r

en

s en

&

e Ol

u

Br

nd

A un

)

en

s er


Street handball

Street Handball Håndbold er som bekendt en dansk opfindelse, udviklet til skolebrug i 1897 af Rasmus Ernst Pedersen fra Nyborg. Meget er sket siden, og håndboldspillet er i dag en populær idrætsgren, som de fleste danskere kender fra fjernsynet. Spillere og personligheder som Anja Andersen, Lars Christiansen, Mikkel Hansen og Ulrik Wilbæk har eksponeret sporten på fornemmeste vis, og Danmark har vundet adskillige mesterskaber og titler. Men til trods for håndboldsportens popularitet og høje status som foreningsaktivitet, så har den svære vilkår i skolen og i uorganiserede miljøer. Det skyldes spillets rammer, hvor der er behov for baner (hal) med standardiserede streger og mål og en bold, som er hård og svær at holde. Desuden er reglerne utrolig komplicerede, og den fysiske kontakt tenderer til ”organiseret vold”. Dette skal ændres med Street Handball. Hvad er Street Handball? Street Handball er en ny, sjov og lærerig aktivitet - udviklet ud fra nogle klare værdier og holdninger – som skal mangfoldiggøre håndboldsporten i idrætsundervisningen og skolegården. Street Handball fokuserer på bold, leg, bevægelse og den gode oplevelse frem for konkurrence med vindere og tabere.

”Bolden er nem at gribe og gør ikke ondt at få ind på kontrollere. Den kr ikke væk. Den er perfekt oppen og hopper til alle og som indlæringsb spil og leg for old til børn og unge – ja, man vil faktisk ikke slippe den.” Lasse Boesen, landshold spiller

i håndbold

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s43


Street handball

Værdier og holdninger: • Et spil for alle -- Uanset alder, køn, håndbolderfaring og motorisk niveau • Kan spilles alle steder -- Udendørs, indendørs, alle slags underlag. Ikke behov for en hal med mål og streger • Kan spilles uorganiseret -- Uden træner, lærer, dommer og et bestemt antal spillere • Minimalt udstyr: -- Behøver kun den grønne Street Handball-bold • Motorisk udfordrende miljø -- Brug omgivelserne til spillet og de individuelle udfordringer Når man spiller Street Handball, er man hverken afhængig af en hal, en optegnet bane eller et særligt underlag. Spillet kan spilles inde som ude – i skolegården, i haven, på gaden eller parkeringspladsen – ja, faktisk hvor som helst. Alt, hvad man behøver, er den helt særlige grønne bold. Bolden er blød - kan føles, styres og beherskes med hænderne. Spillet kan derfor foregå på tværs af alder, niveau og køn. Der fokuseres på kommunikation, respekt, ligeværdighed og fairplay. Der er ingen dommer i spillet, og deltagerne skal derfor selv styre aktiviteten og ”legen”. Alle kan deltage i Street Handball, da der ingen krav er til det motoriske niveau, håndbolderfaring eller kropsstørrelse. Street Handball kan inddeles i 2 kategorier, nemlig selve Street Handball-spillet og Street Handball-aktiviteterne. Street Handball-aktiviteterne handler primært om leg, jonglering og udfordring med bold. Hvad kan ’jeg’ og ’vi’ med bolden og omgivelserne, uden at der er nogle rigtige eller forkerte løsninger. Det handler om at være i kontakt med bolden så meget som muligt og derved skabe tillid og tryghed til bolden og fremme øje-hånd koordinationen samtidig med, at man bevæger sig. Der fokuseres på at fremme individets individuelle kompetencer med bold og derved motivere og skabe boldglæde. I Street Handball-spillet er alle svære elementer fra almindelig håndbold justeret eller fjernet samtidig med, at der er hentet inspiration fra blandt andet Street Basket. Der er få og enkle regler for spillet. Simple regler Disse regler er grundlæggende for spillet, men reglerne må gerne ændres, således de passer til jer.

300 cm

Simple regler

400 cm

• • 300 cm • • • m 0c 15 • 100 cm

Fair play Ingen berøringer Ingen driblinger 3 skridt Målmand med i angrebet Spil til et mål

WWW.STREETHANDBALL.ORG

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s44


Street handball

Sådan spilles Street Handball: • 3 eller 4 spillere på hvert hold. Kan spilles af alle aldersgrupper og køn i én og samme kamp. • Der spilles til ét mål. Street Handball-målet kan hurtigt samles og opsættes overalt (b: 2 m, h: 1,8 m), eller man kan tegne med kridt, bruge en dør m.m. • Målfeltet er 5-kantet og markeret med punkter (ca. 20-30 cm) af tape, kridt, sko eller andet, hvilket gør, at der er mere plads og bedre vinkler at skyde fra. Der er ingen sidelinjer. • Målmanden er en ekstra markspiller for det angribende hold - overtallet giver god mulighed for afslutninger hver gang. Der er ingen faste positioner, så alle kan eksempelvis være målmand i samme kamp. • Ingen fysisk kontakt – tacklingerne er fjernet, så bolden kan kun erobres, når den er ”fri”. • Forsvarsholdet får bolden, når den erobres, målmanden redder et skud, der laves mål, eller bolden er bagved målet. • Et nyt angreb kan først begynde, når alle angrebsspillere har været ude ved startpunktet (8-10 m fra målet). • Der er ingen dommer, så spillerne er ansvarlige for, at spillet kommer til at ”flyde”, så man ikke hele tiden får spilstop f.eks. ved et ”lille” overtrådt, 4 skridt osv. • Fokuser ikke på konkurrence og måltælling – men på legen og den gode oplevelse (fælles mål) Udvalgte trinmål for faget idræt efter 5. klassetrin, som de valgte øvelser kan opfylde: -- beherske flere former for løb, spring og kast -- sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald -- udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner -- indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre -- udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder og fødder som slagredskaber -- deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil -- anvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning -- anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse Idrættens værdier: -- udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter -- forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter -- acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder -- kende den velkoordinerede bevægelse -- kende til elementære forhold om kroppens funktioner -- forstå betydningen af fairplay Idrættens kultur: -- bidrage med ideer til idrætsaktiviteter, både ude og inde -- kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse

www.streethandball.dk På Street Handball-hjemmesiden www .streethandball.dk kan du finde insp iration til at implementere Street Handball i skolen. Her er vide oklip og billeder af de øvelser, som er i dett e hæfte. Desuden kan lærer og elever oprette en profil og uploade egne øvelser og oplevelser med Stre et Handball. Her kan du også følge alle Street Handball-arr angementer, events og kurser. Opret en profil og bliv en del af Stre et Handball Community. Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s45


Street handball

Street Handball i praksis Når man arbejder med Street Handball, er det vigtigt at distancere sig fra den normale tilgang til håndboldundervisning og træning med faste løsninger og måder at spille på. Tværtimod skal elevernes egne initiativer og handlekompetencer fremelskes, således de ser muligheder frem for begrænsninger. Legen, glæden og mulighederne med bolden står centralt i alle Street Handball-aktiviteter og spillet frem for resultatregistrering og vinderkultur. Der anbefales en coachende og vejledende lærerrolle, hvor eleverne har mulighed for at gøre sig nogle erfaringer igennem kaos og derved motivere dem til at udfordre sig selv, bolden og omgivelserne. Rammerne justeres løbende, således at aktivitetsniveauet er højt, og eleverne selv tager ansvar for at komme i en sindstilstand, som skaber den gode oplevelse. Differentiering er i den henseende et vigtigt redskab. Den største prøvelse ved denne lærerrolle er at lade kaos være styrende for aktiviteten, og fornemmelsen af at gøre sig selv ”overflødig” er det hele værd. Det anbefales, at læreren deltager i aktiviteterne og selv har prøvet boldens muligheder i praksis: ”Hvad kan jeg med bolden?”. I Street Handball er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Udstyr og materialer Mange af de beskrevne øvelser kræver, at man har bolde til alle elever eller til hver anden elev. Det anbefales, at hele gruppen laver øvelserne samtidig og derved bliver inspireret af hinanden, men kan dette ikke lade sig gøre pga. manglende bolde, organiseres øvelserne i stationer og forskellige grupper. Målene til Street Handball kan enten være de fleksible Street Handball-mål, som er nemme at samle og lette at transportere i den medfølgende taske, eller man kan bruge de eksisterende mål på skolen eller bruge fantasien – en dør, optegning på væggen eller mellem to træer. Målene må bare ikke blive for store. Desuden er det vigtigt at bruge de ting, som findes i omgivelserne, eksempelvis legepladsen, bænke m.m. til at udfordre elevernes bevægelse og balance med bolden. Her kan elementer fra parkour, gymnastik og lignende inddrages. Det kan anbefales at bruge musik til at skabe et Street-miljø.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s46


Street handball

Boldtilvænning og bevægelse Bolden på kroppen Materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) Beskrivelse Hver elev har en bold og udfordres på nedenstående punkter. Det er vigtigt, at eleverne føler sig trygge med bolden og får en fornemmelse af, man ikke slår sig på den. • Balancere med bolden liggende på knyttet næve (som isvaffel) • Balancere med bolden liggende på håndfladerne - håndryg og håndflade • Lade bolden trille fra skulder og ned ad arm og grib • Lade bolden trille fra pande og ned over bryst og grib • Bolden på håndryggen – tril udover fingerspidserne og grib den med håndfladen nedad • Lade bolden trille udover håndsiden • Kast bolden op i luften og grib den igen -- Stå på ét ben -- Hop, når bolden kastes -- Hop, når bolden gribes -- Drej rundt om sig selv -- Slå en kolbøtte • Kast bolden op i luften og lad den ramme en kropsdel og grib den igen -- Hoved -- Skulder -- Knæ • Kast bolden op i luften og lad den ramme kroppen 2 gange og grib den igen Variation Alle øvelserne kan kombineres med grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Ved kasteøvelserne kan bolden kastes med den ene hånd og gribes med den anden hånd. Desuden kan højden af kastene varieres. Evaluering Ved samtale i forbindelse med en kort pause kan der tales om boldens beskaffenhed – hvorfor der ikke er luft i, hvorfor bolden er blød, hvordan bolden føles, og hvilke muligheder der er med bolden. Gør det ondt at gribe bolden, eller når den rammer skulderen? Hopper bolden væk fra én, når den ikke gribes? Hvad skal man gøre for at balancere med bolden på håndfladen eller som en isvaffel? Desuden kan der tales om, hvordan man holder bolden. Er det fingrene, der holder bolden eller ligger den i en skål i håndfladen?

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s47


Street handball

Leg med bold Jongleringer Materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) Beskrivelse Hver elev har en bold og skal jonglere med den på håndfladerne (håndryg og håndflade, evt. knyttet næve), således at øje-hånd-koordinationen fremmes. Forvent ikke, at de kan lave mere end et par jongleringer ad gangen, før bolden tabes. I jongleringerne kan man eventuelt lade bolden ramme forskellige kropsdele såsom: • Albue • Knæ • Hoved • Skulder • ”Jorden rundt” (jongleringsudtryk fra fodboldjonglering) • Sætte sig på jorden, imens man jonglerer med bolden, og rejse sig op igen • Finde nye muligheder Variation Lav en leg om, at bolden kun må være kort tid på jorden, så hver gang den tabes, skal eleverne hurtigst muligt fange den og samle den op.

Sjove kast Materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) Beskrivelse Bolden skal kastes op i luften på så mange forskellige måder som muligt og gribes igen: • Under ét ben • Bagom ryggen • Igennem begge ben – forfra og bagfra • Finde nye muligheder Variation • Grib bolden bag på ryggen med 1 hånd • Grib bolden bag på ryggen med 2 hænder • Grib bolden under benet med 1 hånd (må godt løfte benet) Evaluering Ved samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om kroppens muligheder med bolden. Hvordan kan de forskellige legemsdele inddrages i legen med bolden, og hvad sker der, når bolden eksempelvis rammer albuen eller hovedet? Hvad skal der til for at kunne jonglere flere gange med bolden? Hvordan griber man bolden, når den eksempelvis kastes igennem benene?

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s48


Street handball

Kaste og gribe Materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) Beskrivelse Hver elev har en bold, kaster bolden op ad en væg og griber den igen, inden den rammer jorden. Lad eleverne være kreative og finde forskellige ting at kaste på, det kunne f.eks. være: • Legehus • Basketballplade • Træ • Døre • Fri fantasi Variation Kast med forskellige afstande til væggen Løb rundt og find nye ting at kaste på Kast skiftevis med højre og venstre hånd

2 kaster sammen Materialer: 1 bold pr. 2 elever Beskrivelse 2 elever er sammen om 1 bold. De kaster til hinanden, og bolden skal gribes, inden den rammer jorden. Varier med eksempelvis: Kort og lang afstand mellem hinanden • Hver gang man griber bolden, trædes der 1 skridt tilbage, så afstanden forøges • Hop, når der afleveres • Grib med én hånd • Slå en mølle med bolden i hånd og aflever • Drej rundt om sig selv, inden der afleveres • Hav ryggen til sin makker og kast bolden imellem benene • Ect. Variation • Løb rundt imellem hinanden • Kast skiftevis med højre og venstre hånd • Kast med lukkede øjne Evaluering Ved samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om, hvordan man kontrollerer bolden, når der kastes og gribes. Hvordan gribes bolden? Og hvordan kastes bolden? Er det lige nemt at kaste med højre og venstre hånd? Hvad sker der, når man afleverer over store afstande? Er der forskel på, hvor hårdt man kaster, når bolden skal op ad væggen, og når man kaster til en kammerat?

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s49


Street handball

Forskellige skud Præcisionsskud Materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) Beskrivelse Hver elev har en bold, 2 elever arbejder sammen. De finder et punkt eller en ting, som skal rammes med bolden. De finder en passende afstand at kaste fra og forsøger at ramme punktet. Hvis punktet ikke rammes, forsøger eleven igen derfra, hvor bolden landede. Når punktet er ramt, findes et nyt sted at skyde fra. Variation Hver gang det udvalgte punkt er ramt, findes et nyt punkt eller en ny ting, som skal rammes.

Skudvarianter Materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) Beskrivelse: Hver elev har en bold, 2 elever arbejder sammen. Der udvælges et område som skal rammes, f.eks. en væg eller lign. Eleverne skiftes til at udfordre hinanden i forskellige skudvarianter såsom: • Underhånd • Hopskud • Løbeskud Variation Den ene skal forsøge at ramme sin makker på bagdelen (makkeren skal stå stille i en vinkel med sin krop, hvor bagdelen skal være mod den person, som skyder). Man skifter efter hvert skud Der laves en cirkel på jorden, hvor bolden skal ramme Brug kastebegreberne fra petanque, bowling, håndgranat m.m.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s50


Street handball

Skud på mål Materialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) + forskellige mål Beskrivelse Der skal bruges 4-6 mål, som opstilles tilfældigt rundt på området. Til hvert mål vælges en målmand – målmanden skiftes løbende, således at alle elever prøver at være målmand. De resterende elever har hver sin bold og skal rundt at skyde på alle målene. Det er vigtigt at forklare eleverne, at det ikke handler om at skyde hårdt, men om at finte målmanden og placere bolde, således at alle får en god oplevelse. Når eleverne har skudt på ét mål, løber de hen til et nyt mål. Det er vigtigt, at eleverne er i konstant bevægelse og ikke står for lang tid i kø for at skyde. Variation Der kan opsættes forskellige ting/forhindringer, som eleverne skal forholde sig til, inden de skyder, f.eks.: • Bænk eller lignende, som der hoppes op på eller ned fra samtidig med, at der skydes • Gymnastikredskaber eller ting fra legepladsen, som bruges til hop og balance

Find et mål Materiale: 1 bold pr. 2 elever Beskrivelse: 2 elever er sammen om 1 bold. Den ene elev finder et mål og er målmand, og den anden elev forsøger at lave mål. Eleverne bruger deres fantasi og kreativitet til at finde mål i omgivelserne, det kunne være på: • Dør • Bænk • Et punkt på jorden • Gyngestativ Når eleven har skudt på mål, byttes rollerne om, og den nye målmand skal finde et nyt mål. Det er vigtigt, at der ikke skydes hårdt, men at man forsøger at finte bolden forbi målmanden. Variation Der afleveres til hinanden, imens eleverne bevæger sig rundt for at finde nye mål. Evaluering Ved samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om, hvordan man kontrollerer bolden, når der skal laves præcisionsskud og laves mål. Er der en bestemt måde, som gør det nemt at kaste/skyde præcist? Er det lige nemt at skyde præcist med begge hænder? Hvordan skyder man nemmest mål? Hvordan kan man finte målmanden i skuddet? Desuden er dette vigtigt at få snakket om målmandsrollen og om, hvordan målmanden får en god oplevelse. Hvordan bliver det sjovt for både målmanden og den, der skyder på mål? Hvordan kan man som målmand nemmest tage bolden? Er det sjovt at stå på mål, hvis der er nogen, der skyder rigtig hårdt?

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s51


Street handball

Bevægelses- og udfordringsbane med bold Matetialer: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) + mål Beskrivelse Hver elev har en bold og skal igennem en bevægelses- og udfordringsbane. Banen skal indeholde forskellige bevægelses- og koordineringsøvelser som f.eks. at hoppe op og ned fra forskellige genstande, hinke med forskellige armbevægelser, dreje rundt med kroppen, løbe rundt om markeringer, boldtilvænningsøvelser osv. Banen afsluttes med et skud på mål, hvor der er en målmand. Når eleven har skudt på mål, bliver vedkommende ny målmand, og den tidligere målmand tager bolden med og starter forfra på banen. Inddrag de ting, der er i omgivelserne, til banen. Eksempel på en bane kunne være: Hoppe ned fra en bænk og hoppe med samlede ben over 4 streger, løbe over til et hinkeområde, mens bolden balanceres på håndryggen, i hinkeområdet laves forskellig rytmer samtidig med, at bolden kastes op i luften med den ene hånd og gribes med den anden hånd, videre til baglæns slalomløb mellem nogle markeringer, derefter hoppes der fra ring til ring skiftevis højre og venstre ben, slut af med at skyde på mål. Variation Der er mange muligheder for at inddrage forskellige bevægelses-, koordinations- og balanceøvelser i sådan en bane. Brug evt. legepladsmiljøet til banen. Elementer fra Parkour-verdenen kan inddrages (løb op ad væg, lave møller m.m.). Evaluering Ved samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om muligheder for at kombinere forskellige bevægelser og bolden. Er der nogle bevægelser fra andre idrætsgrene, som kan laves samtidig med, at man leger med den grønne Street Handball-bold?

Street Handball - bolden forhandles i Den specielle grønne Street Handball - bold produceres af Select og . Hos Tress skolerne til dstyr sportsu sportsforretninger, online-shops og leverandører af s.dk tj@tres mail: kan købes boldpakker af 15 eller 25 stk. Kontakt Thomas Johnsen,

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s52


Street handball

Street Handball-spillet Materialer: 1 bold + 1 mål pr. bane Beskrivelse Se afsnit - Simple regler, - Sådan spilles Street Handball Selve Street Handballspillet skal fyld ca. en fjerdedel af tiden. Når der skal spilles, så lav hold af 3-4 personer. I starten skal der ikke fokuseres specielt meget på målfeltet. Det vigtigste er, at eleverne lærer, at de ikke må røre hinanden, skal løbe sig fri til at få en aflevering og erobre bolden imellem afleveringerne. Evaluering Ved samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om muligheder for at blive fri til at modtage en aflevering og om, hvordan bolden erobres. Hvordan bliver man fri til at få en aflevering? Hvordan kan man få bolden fra de andre? Hvornår skal man skyde på mål?

Street Handball Organisationen tidligere elitehåndboldspillere og trænere Torben SøStreet Handball er udviklet af landsholdspiller Lasse Boesen samt de n i skoleregi og uorganiserede miljøer og lære børn og rensen og Ole Bruun Andersen i håb om at videreudvikle håndboldsporte unge de sociale værdier, der ligger i sporten. en og mangfoldiggøre Street Handball, leg, bevægelse Street Handball Organisationens (SHO) formål er at fremme interess vejen til et aktivt liv. og fysisk aktivitet, især blandt børn og unge, som ikke tidligere har fundet Målet er at virke sundhedsfremmende og igennem Street SHO arbejder ud fra princippet om aktiviteter-for-alle (sport-for-all). s selvværd og sociale kompetencer. Handball-aktiviteter skabe den gode oplevelse, som styrker individet Se mere på www.streethandball.dk.

referencer, litteratur, links • ”Håndbold i 100 år – et overblik”, Bjarne Andersen, Erik Larsen, Niels Kayser Nielsen & Ole Worm, DHFs forlag • ”Holdbold”, Bjarne Andersen, Michael Andersen, Ole Nedergaard, Forlaget System a/s • ”Den reflekterende praktiker”, Donald A. Schön, Forlaget Klim • ”Krop & læring”, Kirsten Kaya Roessler m.fl., Forlaget Klim • ”Bolden i spil – teambold i teori og praksis”, Anders Halling, Bjarne Andersen, Charlotte S. Agergaard, Charlotte Worm, Syddansk Universitetsforlag Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark • Street Håndbold – spillet med den unikke bold – trænerkursus, Street Handball Organisationen & DGI, DGI kommunikation

s53


G O IK SE L E G MATEMAT EVÆ B r, de g" e l ub rin kl næ , ør ne kt jer u tr – h ins ring s t er ræ iv læ d ld ng i , t o r sh æri re il ”Ak æ æg t en l l le ter op ern o , sk at ør hj ke orf kt g – l u fo g f tr rin et er o ins v læ n s n d t ti da ol ræ ”Ak d Ud sh i r, til re ter læg p æ o el at ol orf k f es lk og o tf ne n a dd

STENGER m l o h r e FAABORG m o r B LENE d n i V e Tin U


Matematik og bevægelse

Indledning

”Øv, er det allerede frikvarter”

De fleste børn har et naturligt behov for at være fysisk aktive. Trods det beder vi dem for det meste om at være inaktive i den traditionelle undervisning. Undervisning og bevægelse er ofte skarpt adskilte. I vores undervisning har vi oplevet, at læring, hvor kroppen aktiveres, har en god og motiverende effekt. Dels bliver børnene mere engagerede og koncentrerede, og dels glemmer de ofte, at der er tale om faglig undervisning. Når vi er ude at lave oplæg/afholde inspirationskurser, sker det, at vi overhører en lærer sige: ”Jeg har simpelthen ikke tid til at lave denne slags aktiviteter, hvor det fagfaglige kombineres med bevægelse. Det sluger for meget tid fra alle de fælles mål, jeg skal leve op til.” Vi kan så ikke lade være med at spørge: ”Har du tid til at lade være?” For os handler det i undervisningen meget om motivation, og alle ved, at motiverede elever lærer mere end dem, der ikke gider. Vores erfaring er, at eleverne holder meget af at få nogle breaks i det at sidde stille i undervisningen. Det giver en god variation, og eleverne giver også udtryk for, at de efterfølgende har mere energi og bedre kan koncentrere sig, hvilket vi også selv observerer i undervisningen. Bevægelse kan være det bare at rejse sig fra stolen, der skal ikke så meget til for at give variation fra den stillesiddende undervisning. Med aktiviteterne i vores artikler om matematik/dansk og bevægelse ønsker vi at inspirere til at integrere bevægelse i den daglige undervisning. Vi har forsøgt at gøre aktiviteterne lettilgængelige og med brug af få rekvisitter. Med få ændringer kan aktiviteterne tilpasses andre klassetrin, fag eller fokusområder. Vi håber, at brugen af aktiviteterne i undervisningen vil give jer den samme oplevelse, som vi har haft, og som af og til får eleverne til at udbryde: ”Øv, er det allerede frikvarter!”

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s55


Matematik og bevægelse

Målsætning Fælles mål Aktiviteterne kan opfylde følgende trinmål for faget IDRÆT efter 5. klassetrin indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre -- beherske flere former for løb, spring og kast -- deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil -- anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse -- udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter -- forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter -- forstå betydningen af fairplay -- kende til og afprøve gamle pige- og drengelege -- arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge De trinmål, som den enkelte aktivitet kan opfylde i matematik, er nævnt ved hver enkelt aktivitet.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s56


Matematik og bevægelse

Aktiviteter EVENTYRTERNING klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: 10-20 minutter materialer: Eventyrterning, 6 poster med opgaver, evt. småredskaber, materialer, spil osv. BESKRIVELSE Eleverne skiftes til at kaste med eventyrterningen (evt. i grupper). Når terningen er kastet, løber man hen til den post, som terningen viser. Hvis terningen f.eks. viser en konge, skal man hen til posten med kongen. Ved hver post ligger der en opgave. Opgaven løses, og man løber tilbage til eventyrterningen. Der kastes igen. På posterne kan der f.eks. være følgende matematikopgaver: Hop 4-tabellen i sjippetovet, ringspil-læg point sammen, læg 4 ærteposer af forskellig farve i så mange forskellige rækkefølger som muligt og farvelæg et skema, spil et matematikspil, lav et puslespil, regn opgaverne ud. PROGRESSION OG VARIATION: • Opgaverne ved posterne kan varieres alt efter, hvilke faglige områder man ønsker, der skal arbejdes med. • Samtale om opgaverne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan løste vi opgaven? Kan man gøre det på andre måder? Trinmål for matematik: • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik. • Afhængig af, hvilke matematikemner der arbejdes med ved opgaverne, kan der opfyldes trinmål inden for emnerne tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed. • Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s57


Matematik og bevægelse

FIND DIT TAL klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: 10-15 minutter materialer: terninger, 60 kort med tallene 1-60 Beskrivelse Klassen deles ind i grupper på 2 og 2 eller flere. Hver gruppe udstyres med en terning og finder på en ”kaldelyd”. På gulvet er der placeret 60 kort med tallene fra 1-60 med bagsiden opad. Der kastes med terningen. Det bliver f.eks. 5. Nu gælder det om at finde det kort, hvor tallet 5 står. Når man har fundet tallet 5, samles man ved brug af den aftalte kaldelyd. Gruppen kaster igen med terningen. Det bliver f.eks. 3. Nu lægges 3 til tallet 5, og det gælder om at finde 8, da 5 + 3 er 8. Sådan bliver man ved, indtil den første gruppe er nået op på 60 eller derover. Når man er færdig, sætter man sig på gulvet ved læreren. PROGRESSION OG VARIATION: • Man kan starte ved 60 og trække det fra, som terningen viser. • Man kan lave kort med tal fra 1-100 og udstyre grupperne med 2 terninger. De to tal ganges med hinanden, og facit skal findes. Det gælder om at nå så mange gangestykker som muligt på f.eks. 10 min. • Samtale om regnestykkerne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan gør vi? Trinmål for matematik: • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik. • Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog. • Kende de naturlige tals opbygning og orden, herunder titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse. • Bestemme antal ved hjælp af addition og subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal. • Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

"Æv –det er bare så irriterende, nu er ugen med ”Aktiv læring” slut, og så skal vi bare sidde stille i klassen og arbejde igen”. Dreng i 5.klasse

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s58


Matematik og bevægelse

REGNEBANKO klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: 10-25 minutter materialer: 30 kegler, regnestykker, bankoplader og farveblyanter BESKRIVELSE Klassen deles ind i grupper på 2 og 2 eller flere. Alle grupper får udleveret en bankoplade med 10 tal mellem 1-30. Regnestykker (addition, subtraktion, multiplikation og division) og en farveblyant placeres under kegler, som er fordelt i lokalet. Eleverne skal nu rundt og vippe kegler og regne opgaven ud. Hvis facit er på ens plade, skal man sætte et mærke med den farveblyant, der ligger ved keglen. Når pladen er fyldt, får man en ny. PROGRESSION OG VARIATION: • Der kan være opgaver med brøker, decimaltal og procent. • Samtale om regnestykkerne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan gør vi? Trinmål for matematik: • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik. • Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog. • Kende de naturlige tals opbygning og orden, herunder titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse. • Bestemme antal ved hjælp af addition og subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal. • Deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse. • Kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning. • Anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge. • Kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent. • Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s59


Matematik og bevægelse

TALBOWLING klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: 5-10 minutter materialer: Bowlingkegler med tal, bold BESKRIVELSE Bowlingkegler med tal placeres i den ene ende. Eleverne skiftes til at vælte keglerne med en bold. De kegler, der vælter, lægges sammen og noteres. Næste elev forsøger. Det gælder om at få det største pointtal efter et vist antal aftalte runder. PROGRESSION OG VARIATION: • Brug af andre regnearter (multiplikation, division) • Eleverne starter ved 50, og så trækkes hver væltet kegle trækkes fra 50. Hvem får det mindste tal efter et vist antal aftalte runder? • Der kan laves en regnehistorie ud fra de kegler, der er væltet. • Man kan putte de væltede kegler ind i en formel, så det giver så meget som muligt: ________*________-________+_______= ______ • Samtale om regnestykkerne (addition og subtraktion). Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan gør vi? Trinmål for matematik: • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik. • Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger. • Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog. • Kende de naturlige tals opbygning og orden, herunder titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse. • Bestemme antal ved hjælp af addition og subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal. • Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. • Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s60


Matematik og bevægelse

REGNESTAFET klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: 10-15 minutter materialer: Kegler, 6- og 12-sidet terning, papir og 1 blyant pr. hold, kort med regnestykker og ark med regnestykker, 2 skumterninger med tal 1-6 og 1 skumterning med regnearter, ærteposer med tal og regnearter BESKRIVELSE Eleverne deles ind i grupper, og der stilles op til stafetter: 1 Den første løber ned og kaster med terningen (6- eller 12-kantet terning). Løber tilbage, og tallet skrives på et stykke papir. Den næste må løbe ned og kaste med terningen. Når denne kommer tilbage, lægges tallet til det forrige, og når facit er regnet ud, må den næste løbe. Når alle har løbet x antal gange, ser man, hvem der var hurtigst, og hvem der fik det højeste facit. 2 Den første løber ned og slår med begge terninger (6- og 12-kantet terning). Der løbes tilbage, og de to tal ganges med hinanden. Når facit er regnet ud og skrevet ned, må den næste løbe. Når alle har løbet 4 gange, lægges alle facit sammen, og man ser, hvem der var hurtigst, og hvem der har fået det højeste tal. 3 Kort med regnestykker er placeret i modsatte ende af deltagerne. Hver regningsart har sin farve. Et kort hentes, og facit regnes ud og skrives ned. Det gælder om at få lavet så mange regnestykker som muligt og med flest rigtige facit. 4 Et ark med diverse regnestykker ligger placeret i modsatte ende af deltagerne. Der løbes på skift ned for at løse en opgave. Den række, der først får løst alle opgaverne, har vundet, og facit tjekkes. 5 2 skumterninger med tal og 1 skumterning med regningsarter (+, -, :, x) placeres i modsatte ende af deltagerne. Der løbes på skift ned og kastes med terningerne. Regnestykket skrives ned og regnes ud. 6 Ærteposer med tal og regnearter placeres i modsatte ende af deltagerne. Der løbes på skift ned og laves et regnestykke med så mange ærteposer som muligt. Den næste i rækken løber ned og løser opgaven, som den forrige har lagt, og laver en ny opgave til den næste. Regnestykkerne og facit skal skrives på et stykke papir hver gang. Når alle har løbet 2 gange, er aktiviteten færdig, og antal rigtige facit og antal brugte ærteposer tælles sammen.

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s61


Matematik og bevægelse

PROGRESSION OG VARIATION: • Samtale om regnestykkerne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan gør vi? Trinmål for matematik: • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik. • Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog. • Kende de naturlige tals opbygning og orden, herunder titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse. • Bestemme antal ved hjælp af addition og subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal. • Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

BEVÆGELSE 60 MINUTTER OM DAGEN flere og flere børn bevæger sig for lidt Mange børn bevæger sig meget… heldigvis, men og bevæge sig mindst 60 minutter om – og de kommer i dårligere form. Børn skal lege e ved at lære. dagen, for aktive børn trives bedre og har letter Sundhedsstyrelsen

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s62


Matematik og bevægelse

CIRKELBANE klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: 10-20 minutter materialer: Kegler, evt. med tal 1-10, evt. musik med intervaller, der passer ved aktivitetsskift BESKRIVELSE Klassen inddeles i par eller små gruppper. På cirkelbanen er der 10 poster. Holdene fordeler sig ved posterne. Ved hver post er der en opgave, der skal løses på tid. Når tiden er gået, rykker man videre til næste post. Eksempler på opgaver: plusstykker minusstykker gangestykker divisionsstykker geometriopgaver statistik og sandsynlighedsopgaver PROGRESSION OG VARIATION: • Samtale om opgaverne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan løste man opgaven? Kan man gøre det på andre måder? Trinmål for matematik: • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik • Afhængig af, hvilke matematikemner der arbejdes med ved opgaverne, kan der opfyldes trinmål inden for emnerne tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed. • Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

"Det er så sjovt..." Lød det på vej ud af døren med 4. klasse.

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s63


Matematik og bevægelse

GULDSKATTE klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: 15-25 minutter materialer: 2 sæt “mønter” i hver sin farve med tal på, kegler til markering af banen BESKRIVELSE Klassen deles i 2 hold, som får tildelt hver sin banehalvdel. Ved baglinjen placeres et antal ”mønter” med tal på. Hvert hold har sin farve ”mønter”. Det gælder nu om at få hentet nogle ”mønter” ved det andet holds baglinje. Man har “fred” på egen banehalvdel, men kommer man over midterlinjen, kan man blive taget af det andet hold og skal derefter gå tilbage til sin egen banehalvdel. Man kan også blive taget på tilbagevejen på modstanderens banehalvdel med en “mønt” i hånden. I dette tilfælde skal man aflevere “mønten” og gå tilbage til sin egen banehalvdel. Man har “fred” ved modstanderens “mønter”. Det gælder om på tid at få så mange “mønter” som muligt. Når der fløjtes af, lægges tallene på ”mønterne” sammen, og det hold, der har den højeste sum, vinder. PROGRESSION OG VARIATION: • Gange tallene 2 og 2 med hinanden. • Lav en regnehistorie med de tal, man har. • Regnestykker på “mønterne”. • Samtale om opgaverne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan løste man opgaven? Kan man gøre det på andre måder? Trinmål for matematik: • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik. • Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog. • Kende de naturlige tals opbygning og orden, herunder titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse. • Bestemme antal ved hjælp af addition og subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal. • Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s64


Matematik og bevægelse

TERNINGELEG klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: 5-10 minutter materialer: 2 store terninger med tal BESKRIVELSE Eleverne ligger på maven over for hinanden 2 og 2. På denne måde bliver de inddelt i 2 hold. Inden spillet sættes i gang, aftales det, hvilket hold der har de lige tal, og hvilket hold der har de ulige. Der kastes med 2 store terninger med tallene fra 1-6. De to tal lægges sammen. Giver regnestykket et lige resultat, løber eleverne, der har de lige tal, mod enden af lokalet. De elever, der har de ulige tal, skal forsøge at fange dem, inden de når det aftalte område. Lykkes det at fange dem, skal de med over på det andet hold. Tallene siges højt, og herefter må der løbes. PROGRESSION OG VARIATION: • Forskellige regnearter (multiplikation og subtraktion). • Bruge terning med forskellige regnearter, så denne afgør, hvordan der skal regnes. Trinmål for matematik: • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik. • Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog. • Kende de naturlige tals opbygning og orden, herunder titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse. • Bestemme antal ved hjælp af addition og subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal. • Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s65


Matematik og bevægelse

KINARUNDBOLD klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: 5-10 minutter materialer: Tennisbolde, evt. forskellige typer af bolde BESKRIVELSE Alle deltagere er placeret i en cirkel. Der kastes med en tennisbold rundt fra elev til elev i cirklen. Når der kastes, skal der siges et tal fra en tabel. Der startes med 1-tabellen. Den første starter med at sige 1, den næste 2. Når 1-tabellen er færdig, starter man på 2-tabellen osv. Hvis en elev taber bolden eller ikke kan det næste tal i tabellen, skal vedkommende få fat i bolden og aflevere den til den næste i cirklen. Herefter løbe en hel omgang og tilbage på sin plads, inden bolden når rundt. Hvis ikke vedkommende når det, skal der løbes en tur mere. PROGRESSION OG VARIATION: • Samtale om gangetabellerne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Trinmål for matematik: • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik. • Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog. • Kende de naturlige tals opbygning og orden, herunder titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse. • Bestemme antal ved hjælp af addition og subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal. • Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s66


Matematik og bevægelse

Litteratur og links LITTERATUR • ”Aktiv læring – hjernenæring”, udgivet af Tønder Kommune, Sundhedsafdelingen, i samarbejde med lærere og idrætsinstruktører Tine Vind Bromerholm og Lene Faaborg Stenger. • Fælles mål, matematik • Fælles mål, idræt LINKS www.skoveniskolen.dk www.legepatruljen.dk www.fdf.dk – legedatabase Københavns kommune: ”Motion i klassen – et projekt i faglighed for alle” Rita Dunn: ”Artikelsamling om læringsstile”, Dafolo Forlag Spencer Kagan og Jette Stenlev, Cooperative learning, Alinea

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s67


E c n iE c s l h a d n

e

rs

v i t k A

Ma

ri

a W a

Ed

n tio a uc

e niv

ma

r ge na

a ,D

sU os f n


Active science

Indledning

Hos Danfoss Universe arbejder og lever vi efter mottoet ”Vildt klog på naturligvis”. Det gør vi ved at skabe begejstring for videnskab og teknologi, når vi tilbyder børnene et meningsfyldt, udfordrende og stimulerende læringsmiljø. Børn lærer bedst, når de får lov til at lave noget, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag – og derfor har vi skabt et univers, hvor børnenes spirende interesse får lov til at gro, når de tager udgangspunkt i deres eget liv. På den måde får børnene kompetencer til at være aktive aktører i fremtidens samfund. Børn har nemlig en helt naturlig motivation for at lære. Faktisk søger den menneskelige hjerne hele tiden nye muligheder for at lære og blive stimuleret, og den naturlige læreproces er at efterligne, undersøge og afprøve, som vi ser i primitive kulturer og i vores egen kulturhistorie. Ifølge den konstruktivistiske læringsteori er det børnenes nysgerrighed og lyst til at udforske, der er den stærkeste motor i læreprocessen. Og kigger man nærmere på indholdet, viser det sig, at det er en klart motiverende faktor at arbejde med problemstillinger, der er realistiske og relevante for børnenes eget hverdagsliv. Oplevelsen af, at noget er relevant og af betydning, er i det hele taget vigtig for interessedannelsen. Interesse opstår ikke ud af intet, men er baseret på en tidligere oplevelse af interesse. Der er altså tale om, at interesse opstår, når der kan skabes relation til noget andet, som i forvejen er interessant eller væsentligt for den person, der skal lære. Man deler interesse op i faser. Først kommer den situationelle interesse, som er interesse, der knytter sig til bestemte situationer, og som ofte opstår på baggrund af ydre påvirkninger. Fastholdes denne interesse over tid, vil den udvikle sig til at være en del af personligheden – en individuel interesse.

væsentligt, spændende og vedkommende, er bærende for at fastholde udviklingen. Men negative følelser kan hurtigt spænde ben for udviklingen af interessen – og dermed er det at skabe gode situationer og positive oplevelser vigtigt, og også et fælles ansvar. Samtidig lærer børn bedst, når de lærer med både krop og hoved. I dag er det fx anerkendt viden, at børn lærer gennem fysisk aktivitet. Aktiviteterne giver os en række praktiske erfaringer, der bidrager til og giver basis for den grundlæggende forståelse af fænomener og principper. Man kan fx lære om de fysiske love om bevægelse, hastighed og tyngdekraft ved bare at lytte, men ved også at afprøve, øve sig og mærke det rent fysisk ved fx at cykle, får man noget konkret at bygge sin viden op på. Det er netop kernen i det konstruktivistiske læringssyn, at ny læring konstrueres på allerede eksisterende forståelser og oplevelser - og dermed lettere bliver lært. Samtidig styrkes interessedannelsen og nysgerrigheden ved, at man ikke bare “har set det”, men har oplevet det på egen krop. I situationer, hvor man involverer det hele af sig selv i en læringsproces, kan man opleve flow. Flow beskrives af Knoop og Csikszentmihályi som en tilstand, hvor der er et passende forhold mellem udfordringer og kompetencer. Maslow beskriver et fænomen, som han kalder kulminationsoplevelser. Dette kan sammenlignes med Csikzentmiháliys tanker om flow. Flow er altså en tilstand, man befinder sig i, når man oplever total fordybelse i noget, man foretager sig. En kulminationsoplevelse har individet i centrum. Det beskrives som en situation med intens koncentration og en oplevelse af at være uden for tid og rum – at alt går op i en højere enhed. Flow menes at have en positiv indflydelse på den kognitive udvikling.

Interesse kan altså udvikles gennem de oplevelser, vi har med bestemte fagområder – og oplevelsen af, at noget er relevant,

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s69


Active science

Læring og aktivitet i Danfoss Universe Vores aktiviteter er alle udtænkt, så de læner sig op ad vores billede af, hvordan mennesket lærer, og derfor indeholder de involvering af krop og sanser – efterligning, undersøgelse, aktivitet og undring. På vores parkeringsplads foran parken har vi fx aktiviteten ”løft en bil”. Børn og voksne undres til stadighed over, at de ved blot at bruge kroppen til at trække ned i snoren kan løfte bilen. Man oplever med kroppen, hvad vægtstangsprincippet er og kan; man undres og bliver nysgerrig og er forhåbentlig motiveret til at søge mere viden. Dermed er det første skridt i retning af at udvikle en interesse for naturvidenskaben taget.

Danfoss Unive rse

Åbnede i 2005 • Arbejder samm en med forskere og videnskapaciteter • Har 200 attrakt i hele verden ioner, der alle udfo rdrer gæsten til at • Har åbent fra de br uge kroppen og sa n 16. april til den nserne 23. oktober i 2011 • Oplev mere på: www.danfossuniv erse.com

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s70


Active science

Aktiviteterne Vi har lavet et par aktiviteter, der kan gennemføres hos jer på skolen, som sætter kroppen i relation til videnskaben, og som I kan arbejde videre med, hvis I besøger Danfoss Universe. Aktiviteterne forsøger alle at inddrage kroppen i læreprocessen og har indhold, der er relevant i forhold til fagenes mål. Et overblik over dette findes i sammenhæng med de enkelte aktiviteter.

Hvor hurtigt løber lyden? Et forløb til natur og teknik og matematik. Aktiviteten lægger op til, at eleverne gennem praktiske eksperimenter og dataopsamling får erfaringer med forskellen mellem lydens og lysets hastighed. Aktiviteten kan tilrettelægges i grupper, par eller som fælles aktivitet og foregår ude – gerne på en fodboldbane. Materialer: Klaptræ, meterhjul, stopur, papir til at notere på – evt. video. Sådan gør I Mål 100 meter op. Placer en elev i den ene ende af den opmålte bane med klaptræet. Resten af gruppen placerer sig i den anden ende. Vær klar og start tiden, når I ser klaptræet slå sammen. Stop tiden, når I hører lyden. Hvor meget længere end lyset var lyden om at nå frem? ______________ sek. Hvis der havde været 1 km mellem jer, ville det have taget lyden 3 sekunder at nå frem. Derfor kan man tælle, hvor langt man er fra et lyn. 1 liter mælk – 2 liter mælk – 3 liter mælk = 1 km. 4 liter mælk – 5 liter mælk – 6 liter mælk= 2 km osv. Når der er 100 meter, ville det tage lyden _____________ sek. at nå frem. Er der forskel på de to svar? Hvis ja – hvorfor mon? Prøv nu at gentage forsøget, mens de andre fra klassen løber rundt mellem de to punkter. Giver det et andet resultat? Hvad kan det være? Prøv i medvind, modvind og måske i regnvejr – ændrer det på resultatet? I Danfoss Universe har vi vores helt eget lyn. Det er ret vildt og aflader med ca. 600.000 volt pr. meter, lynet er langt.

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s71


Active science

Fælles mål 2: Formål for Natur og teknik Stk 1 … indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Slutmål: -- undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd -- undersøge enkle forhold vedrørende vejret -- udføre enkle undersøgelser -- opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser -- anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler

Find balancen Et forløb i Natur og teknik Aktiviteten lægger op til at eleverne gennem oplevelse og fysisk aktivitet får erfaringer med balance og vægtstangsprincippet. Aktiviteten kan tilrettelægges så den foregår i grupper eller som fællesaktivitet og kan foregå udenfor. Materialer: En lav vippe – evt. fremstillet af en kævle eller et trekantet midterstykke og et kraftigt bræt til at lægge over. Er men heldig og bor i nærheden af en skov eller naturområder, kan aktiviteten udføres med udgangspunkt i de naturmaterialer, man kan finde. Sådan gør I Del gruppen op i to hold og lad dem eksperimentere med at stille sig på vippen, så der er ligevægt. Man kan også lade de to hold placere store sten i forskellige afstand fra vippens centrum og forsøge på at skabe ligevægt.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s72


Active science

også udforske n a m n a k e rs e iv I Danfoss Un ng og vipper. balance, vægtsta

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s73


Active science

Fællesmål 2: Formål for Natur og teknik: Stk. 2 Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Trinmål: -- undersøge hverdagsfænomener -- kende menneskets sanser -- opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter -- anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler

KAN DU FYRE DEN AF? Et forløb i Natur og teknik Aktiviteten lægger op til at eleverne gennem oplevelse og fysisk aktivitet får erfaringer med sammenhængen mellem tryk og fart. Aktiviteten kan tilrettelægges så den foregår i grupper eller som fællesaktivitet og kan foregå udenfor. MATERIALER: Hver gruppe skal bruge en tom 1½ liters flaske, 4 stykker elektrikerrør af ca. 50 cm, gaffa tape, et stykke haveslange og papir. Byg følgende opstilling af materialerne.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s74


Active science

SÅDAN GØR I Del klassen op i et passende antal grupper. Grupperne laver nu affyringsrampe og raket. Raketten affyres ved at hoppe på flasken - der for er det vigtigt at tapningen her er ekstra god. Vi I affyre mere end en gang kan flasken pustets op igen ved at puste ned i det rør raketten står på. I kan nu konkurrere i hvem der kan skyde længst, hurtigst og højst. Har I lyst kan i måle flyve tid, og afstand og lave beregninger af hastigheden. Med udgangspunkt i denne aktivitet kan man snakke om rejser i rummet, flyvning, solsystemet, hastighed, tyngdekraft og meget mere. Fællesmål 2: Formål for natur og teknik: Stk. 2 Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Stk. 3 .Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene. Trinmål og slutmål: -- kende træk af teknologiens historie og anvendelse -- planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter -- give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik

referencer, litteratur, links bøger og artikler • Peter Østergaard Andersen og Hans Henrik Knoop: ”Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund”, Billesø & Baltzer 2002 • Hidi and Renninger: ”The four-phase model of interest development”, Educational Psychologist 2006 • Andreas Krapp: “Structural and dynamic aspects of interest development – theoretical considerations from an ortogenetic perspective”, Elsevir Science 2002 • Hans Henrik Knoop og Jørgen Lyhne: ”Et nyt læringslandskab – flow, intelligens og det gode læringsmiljø”, Dansk Psykologisk Forlag 2007 • Liv Lassen m.fl.: ”Læring og læringsstile”, Dansk Psykologisk Forlag 2002 • Svein Sjøberg: ”Naturfag som almendannelse”, Forlaget Klim 2007 • Undervisningministeriet: ”Fælles mål 2009 – Matematik og Natur og teknik” • Maria Wandahl: ”E-projektet – interesseudvikling i et undervisningsforløb om energiforsyning og en introduktion af modellen for den vedkommende undervisning” i ”10´ernes naturfaglige undervisning”, SDU 2011 www.danfossuniverse.com www.blivklog.dk www.universefonden.dk

Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s75


arrangører:

Samarbejdspartnere og Sponsorer:

inspirationshæfte 3-5 klassetrin  

Inspirationsmateriale til Aktiv rundt i Danmark 2011

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you