Karlas Naturguide

Page 1

CMYK C=25 M=100 Y=100 K=30

NATURGUIDE A-Ă…

CMYK C=0 M=100 Y=95 K=0

CMYK C=20 M=100 Y=95 K=15

CMYK C=70 M=0 Y=100 K=0 CMYK C=40 M=0 Y=100 K=0

Fif og fakta til din tur ud i naturen CMYK C=0 M=100 Y=95 K=0

: r e r o h l i t g o B e Denn

KARLA

(Verdens sejeste ko)


Hjælp Karla med at få ene rgi til at komme rundt på kla ssens spillekort. Når du er aktiv, husker at spis e morgenmad, frokost, frugt eller når du husker at sove tilstrækkeligt samler du energikryds til Karla ved at udfylde de forskellige skemaer hver dag.

sådan gør du!

1) Find den rigtige dag i skema et. 2) Find de aktiviteter i skema et, hvor du har været aktiv og sæt ét kryds. 3) Når dagen er omme, skal du tælle alle dine energikryd s du har den dag og skrive antallet i ”Karlas energif elt”. Husk at meddele resulta tet til din lærer. Husk: Punkt 2-5 kan ikke udfyldes i weekenden. Punkt 11 kan bruges, hvis du er meget aktiv.

Uge

39

1. Morgenmad 2. Aktiv til og fra skole 3. Aktiv i idrætstimerne 4. Aktiv i andre fag 5. Aktiv i udefrikvarter 6. Frokost 7. Frugt og grønt 8. Sport i fritiden 9. Aktiv i fritiden 10. Søvn (9 timer = ét kryds)

Eksempel på en mandag: I alt er der afkrydset 5 felter – derfor skal der stå tallet ”5” i dit samlede energifelt.

11. Ekstra krydser Dine energikryds i alt

i lanHvad sker der hvis lter der på et af disse fe på spillekortet? lfelterne”, skal - Hvis I lander på et af ”ta ivitet, der står ud klassen udføre den akt det på! for det nummer I er lan eter på spillekortet.

Se de forskellige aktivit

mandag tirsdag 27. sep. 28. sep.

onsdag 29. sep.


Uge

39

mandag tirsdag 27. sep. 28. sep.

onsdag 29. sep.

torsdag fredag 30. sep. 1. okt.

lørdag 2. okt.

søndag 3. okt.

1. Morgenmad 2. Aktiv til og fra skole 3. Aktiv i idrætstimerne 4. Aktiv i andre fag 5. Aktiv i udefrikvarter 6. Frokost 7. Frugt og grønt 8. Sport i fritiden 9. Aktiv i fritiden 10. Søvn (9 timer = ét kryds) 11. Ekstra kryds – til de meget aktive Dine energikryds i alt

Pkt. 2-5 kan ikke udfyldes i weekenden. Benyt evt. pkt. 11 hvis du er meget aktiv.


Uge

40

mandag tirsdag 4. okt. 5. okt.

onsdag 6. okt.

torsdag fredag 7. okt 8. okt.

lørdag 9. okt.

søndag 10. okt.

1. Morgenmad 2. Aktiv til og fra skole 3. Aktiv i idrætstimerne 4. Aktiv i andre fag 5. Aktiv i udefrikvarter 6. Frokost 7. Frugt og grønt 8. Sport i fritiden 9. Aktiv i fritiden 10. Søvn (9 timer = ét kryds) 11. Ekstra kryds – til de meget aktive Dine energikryds i alt

Pkt.

2-5 kan ikke udfyldes i weekenden. Benyt evt. pkt. 11 hvis du er meget aktiv.


Uge

41

1. Morgenmad 2. Aktiv til og fra skole 3. Aktiv i idrætstimerne 4. Aktiv i andre fag 5. Aktiv i udefrikvarter 6. Frokost 7. Frugt og grønt 8. Sport i fritiden 9. Aktiv i fritiden 10. Søvn (9 timer = ét kryds) 11. Ekstra kryds – til de meget aktive Dine energikryds i alt

mandag tirsdag 11. okt. 12. okt.

onsdag 13. okt.

torsdag fredag 14. okt 15. okt.


Karlas naturguide A - B

K A Z Y natur. Det ses mest i krat, skovbryn, hegn og gærder, Anemoner: Hvid anemone vokser i skove og kratC R R men sjældent på dyrkede marker. og er blandt de første blomster, der springer ud om har mange fjender, bl.a. katte, ræve, fasaner foråret. Den er almindelig i hele Danmark, undtagen L Det og ugler. Bliver det angrebet, kan det smide i Nord­jylland og Vestjylland. A Halen spræller og afleder opmærksomheden frahalen. selve Bi:

I Danmark findes godt 240 forskellige arter af bier. De kan inddeles i to typer, de sociale og de enlige bier. De sociale laver hele bisamfund, hvor de enlige selv skaffer hus og føde. De enlige kan dog også slå sig ned i kolonier. Bierne indsamler nektar et færdigt?) og pollen, detdu sted, adgang. serbrev lælettest ive er skrder (Kan Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, der er lettest adgang. Om foråret styrer fx honningbierne mod vilde planter, pil, frugttræer, frugtbuske og vinterraps.Om sommeren er det primært hvidkløver, rødkløver, skærmplanter, gulerod, korsblomstret agerkål, gul sennep og vårraps. I eftersommeren fortrækker mange honningbier til hedens lyngblomster.

OPRAB! KOm ud!

natur. Det ses mest i krat, skovbryn, hegn og gærder, men sjældent på dyrkede marker. Man finder mange firben på steder med meget varieret natur. Det har mange fjender, bl.a. katte, ræve, fasaner, tårnfalke, grævlinger og ugler. Bliver det angrebet, kan det smide halen. Halen spræller og afleder opmærksomheden fra selve firbenet, der derefter kan nå at løbe i sikkerhed. En ny, mindre hale vil senere vokse ud. I naturen bliver et almindeligt firben op til 9 år, hvis det lykkedes, at undgå de mange farer, der lurer.

firbenet, der derefter kan nå at løbe i sikkerhed. En ny, mindre hale vil senere vokse ud. I naturen bliver et almindeligt firben op til 9 år, hvis det lykkedes, at undgå de mange farer, der lurer.

ig en kedeL ! ko


Karlas naturguide B - C

TI P : , når Tag handsker på dedu plukker bræne nælder, så du ikk brænder dig :-)

Drivjagt ligne en række af drivere med hunde, der driver vildtet frem til de jægere der venter for enden af. Hvis vildtet løber bagud, har driverne i drevet mulighed for at skyde til det. Dyrene kan ofte mærke jægerne forude og vil derfor helst løbe væk fra dem, tilbage gennem driverkæden. Driverne ser derfor meget mere vildt end skytterne, men skal passe meget på, hvis de vil skyde efter det fordi der er andre drivere lige omkring og jægere foran. Blomsterne er typiske, gule ærteblomster, som sidder i lange, hængende klaser fra kortskud.

Brændenælde:

B raen d er d et i h aL s en ? ? ?

Brændenældens blade har små hår over det hele. De hedder brændhår. Hvis du rører et hår, vil spidsen af håret brække af i din hud, og her vil det efterlade en syre, der brænder. Brændenælder indeholder mange vitaminer, og du kan bruge den i mad, f.eks. i brændenældesuppe eller urtefrikadeller. Det smager bedst, hvis brændenæld­erne er unge, nye skud, altså om foråret. Man bruger kun toppen af nælden med de øverste tre-fire bladpar.

nlige bier. De sociale laver hele bisamfund, hvor de enlige selv skaffer hus og føde. De enlige kan dog også slå sig ned i kolonier. Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, der er lettest adgang. Tagderpåer van Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, lettest dretur adgang. i Danmark. Det

styrer for VILDT!

Om foråret styrer fx honningbierne mod vilde planter, pil, frugttræer, frugtbuske og vinterraps.Om sommeren er det primært hvidkløver, rødkløver, skærmplanter, gulerod, korsblomstret agerkål,

over vandoverfladen.

K G LABRe n R FLOt L m

G kO


Karlas naturguide C - E

Cirben:

5 km

e: 2

Kalu kild Firbenet ndbo findes Ros overalt i Danmark og i næsten rg: 4 0 km alt slags natur. Det ses mest i krat, skovbryn, hegn og lbæk: 5 gærder, men sjældent påHodyrkede marker. km m 0 kfjender, km 40 Firbenet har mange bl.a. katte, ræve, fasaner, tårn2 is spr : ger Jæ re Lej falke, grævlingerkmog ugler. Bliver det angrebet, kan det rø: 30 smide halen.SoHalen spræller og afleder opmærksomheden Jyde rup fra selve firbenet, der derefter kan nå at løbe i sikkerhed. En ny, mindre hale vil senere vokse ud. I naturen bliver et almindeligt firben op til 9 år, hvis det lykkedes, at undgå LEG: SJOV de mange farer, der lurer.

SKATTEJAGT

Bjergsalamander er en langstrakt padde med mørk overside og orange bug. Den bliver op til 12 cm lang. Den lever kun i den sydøstlige del af Sønderjylland. Bjergsalamanderen er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Man skal have tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at indsamle voksne dyr, æg eller larver. Om foråret lever den i vandh Ignim nulla alierostrud mo

I laver to hold eller flere. Hvert hold laver en skat, som gemmes inden for et bestemt område (F.eks. skolens område). Derefter laves en beskrivelse enten som kompasretninger eller som et kort over skattens gemmested. Holdene bytter kort og prøver at finde hinandensDrivjagt skatte.ligner klapjagt (som du kan læse om lige oven-

for) - men i stedet for klappere er det en række af drivere med hunde, der driver vildtet frem til de jægere der venter for enden af såten. Driverne har selv gevær med igennem såten. Hvis vildtet løber bagud, har driverne i drevet mulighed for at skyde til det. Dyrene kan ofte mærke jægerne forude og vil derfor helst løbe væk fra dem, tilbage gennem driverkæden. Driverne ser derfor meget mere vildt end skytterne, men skal passe meget på, hvis de vil skyde efter det fordi der er andre drivere lige omkring og jægere foran. Blomsterne er typiske, gule ærteblomster, som sidder i lange, hængende klaser fra kortskud. nlige bier. De sociale laver hele bisamfund, hvor de enlige selv skaffer hus og føde. De enlige kan dog også slå sig ned i kolonier. Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, der er lettest adgang. Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, der er lettest adgang. Om foråret styrer fx honningbierne mod vilde planter, pil, frugttræer, frugtbuske og vinterraps.Om sommeren er det primært hvidkløver, rødkløver, skærmplanter, gulerod, korsblomstret agerkål,

dder Hvad he e på numsen egern?


r et

Karlas naturguide E - F

Egern:

Egernet er vidt udbredt og almindeligt i Danmark, men kan mangle på nogle mindre øer. Det ses især især i nåle- og blandingsskove, men findes også i løvskov, haver og parker. Egernet er primært planteæder og vælger helst frø og skud fra nåletræer, nødder, agern og bog. Den kan også tage bl.a. svampe, bær, frugter og blomster og en sjælden gang kan den finde på at spise insekter og indimellem fugleægog unger. e spiser ogsa

D skovmad! Gronduderrsdriver Drivjagt ligne en række af drivere med hunde, vildtet frem til de jægere der venter for enden af. Hvis vildtet løber bagud, har driverne i drevet mulighed for at skyde til det.

En kakerlak kan leve i ni dage uden sit hoved, før den dør. Fisk, der lever mere end 800 meter under havets overflade, har ikke øjne. Krokodiller er farve blinde. En krokodille kan ikke stikke tungen ud af munden. Guldfisk kan se både infrarødt og ultraviolet lys. Flodheste er født under vand. En struds’ øje er større end dens hjerne. Frøer drikker ikke (de absorberer vand gennem deres hud). Hajer er de eneste dyr, der aldrig bliver syge. En kat har 32 muskler i hvert øre. Dyrene kan ofte mærke jægerne forude og vil derfor Hvalerhelstkan ikke svømme baglæns. Det er fysisk umuligt for grise at kigge op på himlen. løbe væk fra dem, tilbage gennem driverkæden. Driverne Hunde sveder gennem trædepuderne på deres fødder. ser derfor meget mere vildt end skytterne, men skal passe En snegl kan sove i tre år. hjerne meget på, hvis de vil skyde efter det fordi der erDin andre dri- bruger mellem 20 og 25% af den ilt, du indånder. n. be seks har Blomsterne vere lige omkring Al oglejægere er typiske, insekterforan. gsløg er på din tunge (10% er på indersiden af kinderne). sma dine alle Ikke sidder i lange, ud NØDUgule ærteblomster, somm en pukler.klaser fra Små hunde normalt lever længere end størrer racer. født hængende er r ele DGAN Ka kortskud. Den største blomst i verden vejer syv kg og vokser kun på øen Sumatra i Indonesien. G! nlige bier. De sociale laver hele bisamfund, hvor de enlige n blå. se farve kan også ikkedog ejser kan selv skaffer hus og føde. Blåm De enlige slå sig ned Levetiden for et egern er ni år. Katte bruger 66% af deres liv på at sove. l, fug ste i kolonier. Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, ene den er Du forbrænder flere kalorier ved at spise seller,i end den indeholder Kolibrien ns. (jo mere du spiser, jo tyndere bliver du). æ l bag der er lettest adgang. e flyv kan der En rejesnektar hjerteogerpollen, det sted, der er lettest krop findes i øret. in d i r Bierne indsamler le og kn e st d in 90% af et isbjerg sidder under vand. i dens hoved. De m adgang. Om foråret styrer fx honningbierne mod vilde til at afgøre, om en e. tung lange sin med ører kat bruger sine knurhårmm sine En kan rensefrugtbuske og vinterraps.Om Enpil,giraf planter, frugttræer, somUgler kan ikke flytte øjnene fra side til side. åbning er for lille til at kle e sig igennem. meren er det primært hvidkløver, rødkløver, skærmplagul Hikke varer normalt i fem minutter. Gulerødder indeholder 0% fedt. Agurker er 96% vand. sennep og vårraps. I eftersommeren fortrækker mange t. åre om æg 8 r 22sennep og vårhonningbier til hedens Tophastigheden for hajer er 70 kilometer i timen. itlige høne læggegul Den gennemsnlyngblomster. raps. I eftersommeren fortrækker mange honningbier til tænder. fire har kun Afrikanske elefanter hedensDin lyngblomster. fod har 26 knogler. at: rn, før de er 50 år ga1 limterle. spyt i døgnet. u d e t s id V Egetræer producerer ikke age r ere uc od pr d un Din m En bjørn har 42 tænder. Den ældste kendte grøntsag er ærten. En loppe kan hoppe 350 gange sin kropslængde.


Karlas naturguide F - J

Firben:

Firbenet findes overalt i Danmark og i næsten al slags natur. Det ses mest i krat, skovbryn, hegn og gærder, men sjældent på dyrkede marker. Firbenet har mange fjender, bl.a. katte, ræve, fasaner, tårnfalke, grævlinger og ugler. Bliver det angrebet, kan det smide halen. Halen spræller og afleder opmærksomheden fra selve firbenet, der derefter kan nå at løbe i sikkerhed. En ny, mindre hale vil senere vokse ud. I naturen bliver et almindeligt firben op til ni år, hvis det lykkes at undgå de mange farer, der lurer.

Flagermus: Flagermus er de eneste flyvende pattedyr.

Flagermus er ikke – som nogen tror – blinde, men de fleste arter er nataktive og orienterer sig derfor via deres ultralydssonar. Nogle flagermus lever primært af frugt og/ eller nektar, som de lugter sig frem til. Andre lever af insekter, smådyr eller blod.

veje næsten dobbelt så meget som ræven. Ræven er til gengæld den længste. Og odderen har den længste hale. Det er ikke mange mennesker, der har set en grævling. Den jager mest om natten, og så er den meget sky. Hvis du skal se den, skal du tidligt op – og så skal du være meget stille. Grævlingen er let at kende. Den ligner ikke nogen andre dyr i Danmark. Hovedet er hvidt, med to brede sorte streger fra snuden op over øjnene og videre op over ørerne. Det ligner næsten en stribet maske. Snuden ligner en lille tryne.

Fuldmåne:

Fuldmåne er, når månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen. Ved fuldmåne ses den halvdel af Månen, som vender mod Jorden (forsiden) fuldt oplyst af Solen og helt rund. Datoer for fuldmåne i Danmark i 2010: Januar: 30 Juli: 26 Februar: 28 August: 24 Marts: 30 September: 23 April: 28 Oktober: 23 Maj: 28 November: 21 Juni: 26 December: 21

GRaes: Graes smager dejligt Og gor maelken god.

Guldregn: Guldregn er en busk eller et træ. Blomsterne

- som hænger i store gule klaser - blomstrer i maj og juni. Der findes flere arter af guldregn, og de er alle alm i haver over hele Danmark. Guldregns frø er giftige.

Grævling:

Grævlingen er Danmarks tungeste rovdyr. Vi har tre store rovdyr i Danmark: grævlingen, ræven og odderen. Af dem er grævlingen er den tungeste. Den kan

IFTIG!

ve, No gle sig er, de ikk e ka n so na r de r er fu ldm an e !


Karlas naturguide K - L

Kompas:

Der findes forskellige typer kompasser. Alle har ét tilfælles: kompasnålen. Den røde del af nålen peger altid mod nord. Derfor kan man bruge et kompas til at finde vej. Sådan bruger du dit kompas: 1. Læg kompasset på kortet og hold begge ting vandret. Kig kun på selve kompasnålen og lad den falde til ro. Det er den røde ende, der altid vil finde nord. 2. Når du ved, hvor nord er i terrænet, kan du prøve at vende kortet rigtigt. Det gør du ved at dreje kortet eller dig selv, indtil nord i terrænet og nord på kortet vender samme vej. Nord er altid opad på kortet.

Men grævlingen spiser meget andet end regnorm - faktisk spiser den alt levende den støder på - og man kalder den også for skovens skraldemand. Den spiser insekter - især biller som skarnbasser og løbebiller. Den spiser også små pattedyr: mus, rotter, harekillinger og kaninunger (den har ikke en chance for at fange de voksne).

Køer:

Næst efter svin er køerne vores vigtigste dyr i landbruget. Køer kaldes også for kvæg, og de kan groft sagt deles op i malkekvæg og kødkvæg. Malkekvæg er racer, som er særligt udviklet til at producere enorme mængder mælk, mens kødkvæget omfatter racer, som er te regel lettest at holde kødOg detDet kloergessom særligt kødfulde. kvæg, da de tit næsten kan passe sig selv, mens t m ed d et Regnormen er også mest aktiv om natten. Om natten ty remalkekvæg s d u er en D r. y dag og bl.a. investerer i etg okostte dhver kræver, malker er luften meget mere fugtig end om dagen - og så kan k k es r ogsa s matuman s malkeanlæg. et rk D a m n . a k D L ae er m bart Selv om mange mennesker holder køer regnormene sidde i toppen af deres gang, eller krybe op te en Ko laek re s g iv er såd en er g a r er pådhobbyplan, indgår de fleste køer i store enheder på jorden for at finde visne blade og andet mad, som , o en o vmed er K v . y en te d s er g v li i ej r d y mangeuhundrede ri g e– ded er blevet produktionsdyr. de trækker ned i deres gange. Om dagen er regnormene u m m e, d B y tt esdyr t biologi er dden es m et d . H es tegylper l s ti Koens er lidtg speciel. Foreneksempel mest nede i deres gange i jorden, for ellers tørrer dekud. ig en L o L te in e o og tygger den igen –erman rkgange a lt sata . O g maden flere B a d eops ty n e siger, o K . re ra e d k la rt h es te n iden tyggerkdrøv. g ssåaharerkoen faktisk fire maver! te r, m en ti s e. OOg

Konge-egen:

Konge-egen er omkring 1500 år gammel og dermed Danmarks ældste træ. I midten af Konge-egen er der et stort hulrum. Det er så stort, at der kan stå 30 børn derinde. Konge-egen vokser i Jægerspris.

Verdens smukkeste dyr !

ta s G ri s e lu g . d n a v o g k o er er f a n k s ri f o g k lo v er o g d e el s k er g raes d a n s k s o m m er . g o t f lu k s ri f k o er d u f te r a f


Karlas naturguide M - M

SKOV-MAD Larve:

Skoven er et sandt skatkammer, når det kommer til mad! Du kan lave vild mad over bål, tage en hyggelig tur ud at plukke bær eller kravle rundt i skovbunden og samle spændende urter.

skal have tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at indsamle En larve er et livsstadie i visse dyrevoksne dyr, æg eller larver. Om foråret lever den i vandh Iggruppers udvikling fra unge til et voksent individ. Hos nim nulla alierostrud mo mange insekter findes et larvestadie, f.eks. hos fluer og sommerfugle. Ved insekterne sker der en metamorfose, Drivjagt ligner klapjagt (som du kan læse om lige ovenhvor larven i mange tilfælde totalt skifter udseende og er paer det en række af drivere for) de men klappere op skforri ft forvandler sig til det voksne individ efter en periode som nd ei stedet aen -hunde, e spmed ss ma en nd Fi der driver vildtet puppe. En undtagelse fra dette er f.eks. græshopper, der ti vr un dt i. dkfrem til de jægere der venter ak w. ww pa ad lm Ba for enden af såten. Driverne har selv gevær med igennem ikke har et larvestadie og heller ikke undergår metamorsk ov - og såten. Hvis vildtet løber bagud, har driverne i drevet mufose. lighed for at skyde til det. Dyrene kan ofte mærke jægerne Fisk og vandlevende hvirveldyr og bløddyr har også den forude og vil derfor helst løbe væk fra dem, tilbage gengjkdfjjjfjdjdjdjdjdlivsstadier, hvor de kaldes larver. nem driverkæden. Driverne ser derfor meget mere vildt end skytterne, men skal passe meget på, hvis de vil skyde efter det fordi der er andre drivere lige omkring og jægere Mariehøne: De fleste mariehønearter lever af foran. Blomsterne er typiske, gule ærteblomster, som sidbladlus. Dog lever den toogtyveplettede mariehøne udeder i lange, hængende klaser fra kortskud. lukkende af skimmelsvampe. Mariehønens røde farve og sorte prikker tjener som advarselsfarver, hvilket er meget svært at få den at se. Hovedet er fladt med bittesmå ører benyttet blandt insekter. Farverne og deres kombination og sidder på en kraftig hals, der er lige så tyk som resten signalerer til rovdyr, at de ikke skal E spise mariehønen, ØN H IE R A M : EG L af kroppen. Tilsammen giver hoved, krop og hale oddOV SJfordi den smager grimt og er giftig. Den røde farve gør eren en strømlinet torpedo-form, som glider let gennem at mariehønen ikke kan kamuflere sig i landskabet og vandet - og giver odderen formidable svømmeevner. gemme menen dettefan udligner geleg.den ved at skræmme sine e er hønsig, Marie De er. opp erk Odderen spiser hver dag 1 - 1 ½ kilo fisk, f.eks. ål, karpeto børn er edd eller i stedet. Et fjender er bliv n ma fisk, hundestejler, laksefisk, aborrer, gedder, ferskvandskvandre er mariehøns. Når sig ge læg n ma l abber. Ud over fisk kan odderen også fange frøer, fugle, rørt af en edderkop, ska . ben og e arm krebs og små hvirveløse dyr i vandet, som f.eks. vandkapå ryggen og sprælle med en når sig, e rejs lve. Odderen jager under vandet, og den bruger sine øjne En fanget mariehøne må den der ven og og sine lange knurhår til at finde byttet. anden mariehøne kommer Odderen er fredet i Danmark. svært at få den at se. Hoveom på maven igen! det er fladt med bittesmå ører og sidder på en kraftig hals, der er lige så tyk som resten af kroppen. Tilsammen giver hoved, krop og hale odderen en strømlinet torpedo-form, Mosekone: I gamle dage, når disen hang tæt mellem som glider let gennem vandet - og giver formidable svømtræerne, sagde man, at det var mosekonen, der bryggede, meevner. og at disen var dampen fra hendes kedel. Bjergsalamander er en langstrakt padde med mørk overside og orange bug. Den bliver op til 12 cm lang. Den lever kun i den sydøstlige del af Sønderjylland. Bjergsalamanderen er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Man

Mælkebøtte:

Mælkebøtten findes overalt i den danske natur. Den regnes ofte for ukrudt. Mælkebøtten indeholder en lang række gavnlige stoffer, som gør, at den igennem alle tider har været brugt som lægeplante.

evar e den dej ligs te Mae lkeB otte er en Beh old er til at opB det er en drik , der fin des i verd en. Dem , der sig er, Blo mst , Lyv er !


Karlas naturguide O - P

Odder:

Odderen er et pattedyr og rovdyr, der lever mest i vandet og helst på steder, der ikke bliver forstyrret af mennesker. Den er så sjælden og sky, at det er meget svært at få den at se. Hovedet er fladt med bittesmå ører og sidder på en kraftig hals, der er lige så tyk som resten af kroppen. Tilsammen giver hoved, krop og hale odderen en strømlinet torpedo-form, som glider let gennem vandet - og giver odderen formidable svømmeevner. Odderen spiser hver dag 1 - 1 ½ kilo fisk, f.eks. ål, karpefisk, hundestejler, laksefisk, aborrer, gedder, ferskvandskvabber. Ud over fisk kan odderen også fange frøer, fugle, krebs og små hvirveløse dyr i vandet, som f.eks. vandkalve. Odderen jager under vandet, og den bruger sine øjne og sine lange knurhår til at finde byttet. Odderen er fredet i Danmark.

SJOV LEG:

DYRESPOR

Afta l et tegn, der ligner et dyrespor. F.eks. fem stykker af en pind, der ligger på en bestemt måde, eller tre der danner en vifte. To hold går nu i hver sin retningbladoge, lægger et spor til de andre. Man har fx en halv e til det og skal lægge et spor med ca. 15 meters afstatim nd. For enden af sporet er der en gevinst…

Pindsvin:

Pindsvin lever i skovbryn, hegn og krat og også meget gerne i haver omkring gårde og huse. Der skal være et rigt liv af små dyr og gode redemuligheder. Der er tit flere pindsvin i parcelhus-kvarterer, end der er i skoven.

Pindsvin: Pindsvin lever i skovbryn, hegn og krat

og også meget gerne i haver omkring gårde og huse. Der skal være et rigt liv af små dyr og gode redemuligheder. Der er tit flere pindsvin i parcelhus-kvarterer, end der er i skoven.


Karlas naturguide P - R

Firben:

Det almindelige firben, der også kaldes for skov­firben, er mindre og slankere end markfirbenet. Firbenet kan blive op til 18 cm lang, hvor halen udgør mere end halvdelen. Firbenet spiser især insekter som bladlus og andre smådyr bl.a. edderkopper. Firbenet findes overalt i Danmark og i næsten alt slags natur. Det ses mest i krat, skovbryn, hegn og gærder, men sjældent på dyrkede marker. Man finder mange firben på steder med meget varieret natur.

Rav:

Rav er forstenet harpiks, der har ligget i havet i millioner af år. Når det har stormet kan man finde rav.

Regnorm:

Regnormen er kold og glat. Den kan ikke lide lys, og tåler ikke at tørre ud. Derfor bor den i lange gange nede i jorden. Her opholder den sig hele dagen. Om natten kan den godt kravle op på jorden og hente blade og andre plante dele ned i sin gang. Om vinteren går regnormen i dvale.

SJOV LEG:

Ræv:

Du kan finde ræve over hele Danmark. I skoven, på marker og overdrev, men også i byen. Ræven Rådyr: Rådyr er ETE den mest almindelige hjort, NAT URD KTIV er aktiv i skumringen og om natten. Om dagen sover den ER HI, HA, HE, HE, HA, HA, i Danmark. De lever i skove og skovbryn - gerne på steder, i sin hule. HI, HA, hvor der er tæt krat de kan gemme sig i, og med marker i HI, HI, HA,først Ræven er et rovdyr. Den spiser og HI, fremmest mus, over e list en får hold rt nærheden, hvor det kan søge føde. Både om sommeren Hve . HI, HI,! HA, hold HA, HE, to HE, dst Lav min rotter og egern, e også harer, fasaner og agerhøns, og timmen 1/2 s. f.ek er Eft en. og om vinteren kan du se rådyr gå og spise på markerne. skov i e find skal de ting, deres og unger. mu- Ræven lever også af mindre dyr som HØ, HØ, ting ægsom Rådyret er planteæder. lever det med først også mange krybdyr age være tilb de sommeren skal Om (f.eks. firben og slanger) og padder (f.eks. frøer HØ, H fremmest af græsligt og urter, men det kan også godt lide . og tudser). Og så spiser den insekter og regnorme. Den er HØ, blade, knopper, bark og træfrø som s. bog,vær agern e: og kastanDet kan f.ek ikke nogen vegetar, men den spiser frugt og bær om eftje, lav og svampe.-PåNog markerne æder et rådyret korn . og roer. dyr et fra eråret. et...også gerne selvdøde dyr, og affald som slimæder dt /Ræven / blødt / runden Om vinteren gnaver rådyrene bark og skud af unge st træer spid er der et, - Nog henter i skraldespande og på lossepladser. Der lever er. og buske. - Noget, der er spiseligt for mennesk faktisk mange ræve i byerne. Byrævene spiser gnavere og - Noget, der lugter godt / dårligt. fugle - og lever også af affald.

- Noget, der ikke hører til i skoven. - Noget, som dyr har spist af. - Noget, der er gult / rødt / blåt... listen, Det hold, der har fundet flest ting fra har vundet.


Karlas naturguide R - S

Regnorm:

Regnormen er kold og glat. Den kan ikke lide lys, og tåler ikke at tørre ud. Derfor bor den i lange gange nede i jorden. Her opholder den sig hele dagen. Om natten kan den godt kravle op på jorden og hente blade og andre plante dele ned i sin gang. Om vinteren går regnormen i dvale.

Rådyr:

Rådyr er den mest almindelige hjort, i Danmark. De lever i skove og skovbryn - gerne på steder, hvor der er tæt krat de kan gemme sig i, og med marker i nærheden, hvor det kan søge føde. Både om sommeren og om vinteren kan du se rådyr gå og spise på markerne. Rådyret er planteæder. Om sommeren lever det først og fremmest af græs og urter, men det kan også godt lide blade, knopper, bark og træfrø som bog, agern og kastanje, lav og svampe. På markerne æder rådyret korn og roer. Om vinteren gnaver rådyrene bark og skud af unge træer og buske.

Ræv:

Sad an fLe tter du en mae Lke Bot tekr ans Æg:

1 og mange hvirvelFugle krybdyr, padder, fisk løse dyr lægger æg. Du kender sikkert et hønseæg. Måske er det en hjælp at undersøge sådan et - og evt. slå det ud i en kop - når du har læst beskrivelsen her. er grundlæggende bygget op ligesom det og består af tre dele. 3 Ækvator er den breddekreds på Jorden, som ligger midt mellem Nordpolen og Sydpolen, og som deler Jorden i en nordlig og en sydlig halvkugle.

Ækvator:

Ænder:

Der findes to slags ænder: Svømmeænder og dykænder. Svømmeænder lever ved fersk og brakvand - altså i søer og fjorde. Her lever de først og fremmest af planteføde, som de spiser mens de svømmer rundt i vandet. Ofte får de fat i planteføden ved at vende rumpen i vejret og dykke hovedet ned under vandet. Dykænder kaldes dykænder, fordi de dykker ned i vandet for at finde deres føde. De holder til både ved ferskvand og i saltvand.

Du kan finde ræve over hele Danmark. I skoven, på marker og overdrev, men også i byen. Ræven er aktiv i skumringen og om natten. Om dagen sover den Ærter: Ærter er en af de allerældste i sin hule. afgrøder mennesker har dyrket.fremmest af plantDet Ræven er et rovdyr. Den spiser først og fremmest mus, kalder man en såt. I den ene ende af såten stiller man Spis SUNDT!en række af klappere. I den anden ende af såten - og rotter og egern, men også harer, fasaner og agerhøns, og deres æg og unger. Ræven lever også af mindre dyr som Træn HÅRDT! måske også langs siderne - stiller man en række jægere. krybdyr (f.eks. firben og slanger) og padder (f.eks. frøer og tudser). Og så spiser den insekter og regnorme. Den er ikke nogen vegetar, men den spiser frugt og bær om efteråret. Ræven æder også gerne selvdøde dyr, og affald som , HØ, HØ, HØ, HØ, HØ, HØ, den henter i skraldespande og på lossepladser. Der lever Skovflåt: Der er mange skovflåter i den danske natur. HØ, HØ... faktisk mange ræve i byerne. Byrævene spiser gnavere og fugle - og lever også af affald. En del af dem bærer sygdomme, som de kan overføre til mennesker. Hvis man er uheldig, kan man blive alvorlig syg af et bid fra en flåt. I forhold til hvor lang tid danskerne bruger i skoven og Stendysse: Stendysser er gamle gravkamre og naturen, er risikoen for at blive syg af et flåtbid dog meget kaldes også storstensgrave. De har enten form som en lille. Især hvis man følger nogle enkle råd, som du kan læse kreds (runddysse) eller en rektangel (langdysse). På mere om her på siderne. kulturarv.dk kan du på et kort se, om der er stendysser i nærheden, som du kan tage ud og besøge.

Solsort: Solsorten er den mest almindelige fugl i Danmark.,

WARNING

2

4


Karlas naturguide S - U

TIP :

Find opsk rifte r pa fant asif uld mad pa arla. dk/B orne hjor ne

ryllesuppe Gnomernes T

ADR !!

Det er spændende at gå på svampetur. Hele familien kan deltage, og man oplever naturen på meget nært hold. Man kan samle svampe hele året, men du finder flest om efteråret. De fleste svampe vokser i skoven, men du kan også finde svampe på græsmarker, særligt hvor der går heste og græsser. Champignonen trives særlig godt, hvor der er faldet hestepærer.

i strimler 1 firklover er, most 2 grankogl t , kog Ugegylp

Svampe:

Nogle sva mpe, er dødelig derfor vigtigter knyttet en del ritualer. Bl.a. er der parole giftige. DetTilerklapjagten forskel påhvorde en jagtfiskal (ham der leder jagten) byder se jagten, at kunne før , såfortæller hvad man må skyde på mm. Efter velkommen spiselige og de giftige arterog jagten er der er hvor det vildt der er blevet nedlagt ml esa spørg en trænet sva mp parade, om råd. Drivjagt ligner klapjagt (som ovenfor, men i stedet for klappere er det en række af drivere med hunde, der driver vildtet frem til de jægere der venter for enden af såten. Driverne har selv gevær med igennem såten. Hvis vildtet løber bagud, har driverne i drevet mulighed for at skyde til det. Dyrene kan ofte mærke jægerne forude og vil derfor helst løbe væk fra dem, tilbage gennem driverkæden. Driverne ser derfor meget mere vildt end skytterne, men skal passe meget på, hvis de vil skyde efter det fordi der er andre drivere lige omkring og jægere foran. Blomsterne er typiske, gule ærteblomster, som sidder i lange, hængende klaser fra kortskud.

Danmark og må derfor skydes hele året. Vaske-bjørnen er altædende og finder sin føde både i træerne, på jorden og på lavt vand. Føden består blandt andet fisk, padder, krybdyr, krebs, muslinger, insekter, fugle og fugleæg, små pattedyr, samt plantekost, ådsler og husholdningsaffald.

SJOV LEG:

Skræm halen af firbenet I klapjagt jager man på et afgrænset skovområde. Det al benruge: kalder man en såt. I den ene ende af såten stiller I skman / tørklæder. r e kk y st b e r / række af klappere. I den anden ende af såtenS-tog måske rimler ofst eogså langs siderne - stiller man en række jægere. På et sigplaceres i buks ndt r e d , ” le a h “ u n er r ed e nal går rækken af klappere langsomt ind igennem såten, de andre. I løbe andres lle udstyres m mens de klapper og larmer. På den måde jagerA de det vildt så den er synlig for d n, ntemod rsøge at fangeuksekanten fo l a der gemmer sig i såten op - og får det til at løbeka frem sk og n e d b s i llemtil hinan meløbe jægerkæden foran dem. Hvis nogle dyr skulle fanges, placere vem kan fange m so , r le a h e . H . D lerkan siden eller bagud, står der også jægere der. På h enajagt oprindelige hale n e d d e m n man nå at jage på flere såter. e samm gen

ar man in flest haler? H ud og jagte de hale, må man andres haler...


Karlas naturguide V - W

Vandreture:

På spor.dk kan du finde vandreruter i nærheden af hvor du bor. Du kan både læse om, hvordan du kommer derhen med fx bus, og finde kort og beskrivelse af ruten, så du kan planlægge det hele hjemmefra.

Vaskebjørn:

Vaskebjørnen anses som uønsket i Danmark og må derfor skydes hele året. Vaske-bjørnen er altædende og finder sin føde både i træerne, på jorden og på lavt vand. Føden består blandt andet fisk, padder, krybdyr, krebs, muslinger, insekter, fugle og fugleæg, små pattedyr, samt plantekost, ådsler og husholdningsaffald.

NattergaL

Vilde bær og frugter:

Naturen er et sandt spisekammer, og er gode muligheder for at finde sunde, velsmagende produkter herfra.

Vildsvin:

Vildsvinet uddøde i Danmark i begynd elsen af 1800-tallet, og der findes derfor ingen vildtlevende bestande. Vildsvin i Danmark lever i indhegnede områder. Vildsvinet æder helst planter som urter, græs, skud, blade, underjordiske plantedele samt majs, korn og kartofler. Men det æder også bær, frugter, olden, larver, regnorme, æg, mus og ådsler.

Vind:

Vind opstår, når luften strømmer fra et område med højt tryk til et område med lavt tryk. Vinde får navne efter det verdenshjørne, de kommer fra. F.eks. kommer vestenvinden fra vest. Vindstyrken måles i meter per sekund (m/s).


Karlas naturguide Y - Æ

YVER : Yveret er koens fantastiske redskaB til at lave maelk. Der er fire patter pa koens yver. En ged har KUN to patter pa sit yver! Æg:

Fugle krybdyr, padder, fisk og mange hvirvelløse dyr lægger æg. Du kender sikkert et hønseæg. Måske er det en hjælp at undersøge sådan et - og evt. slå det ud i en kop - når du har læst beskrivelsen her. Alle fugleæg er grundlæggende bygget op ligesom det og består af tre dele: Skal, hvide, blomme

Ækvator:

Ækvator er den breddekreds på Jorden, som ligger midt mellem Nordpolen og Sydpolen, og som deler Jorden i en nordlig og en sydlig halvkugle.

Æsel:

Æslet er tæmmet men der lever dog stadig vilde former enkelte steder i verden. Æsler er meget udholdende dyr, som tåler høje temperaturer uden at svede - dvs. miste vand. Derfor kan de - ligesom kamelen - undvære vand i flere døgn. Dette er en tilpasning til livet i ørknen og noget man udnytter i næsten alle de varme egne i verden. Her an­vendes æsler som arbejdsdyr, hvor man dels rider på dem dels laster dem med varer og på den måde bruger æsler som transportdyr.

KriBle-kraBle i skolegarden skoLen?!? a p er n es va e d n ve le te es en - er I de Man siger at æsler er stædige. Dette kan forklares ved, at hvis æslet er lastet for meget, så vil den ikke gå - og det kan

s man vel godt forstå! 1. Lan et forstorreLsesgLa før jagten, hvor en jagtfiskal (ham der leder jagten) byder 2. Ga ud i skolegarden n lte og fortæller hvad man må skyde på mm. Eftfa n mod as velkommen Le mu og et jr ve i en ms er nu k 3. Smae jagten er der parade, hvor det vildt der er blevet nedlagt oje pa? du faSvømmeænder Ænder: 4.DerHvfindes kan ænder: ilke dytor slags bliver lagt op på en række og æret med jagthornsspil. Jagog dykænder. Svømmeænder lever ved fersk og brakvand - altså i søer og fjorde. Her lever de først og fremmest af planteføde, som de spiser mens de svømmer rundt i vandet. Ofte får de fat i planteføden ved at vende rumpen i vejret og dykke hovedet ned under vandet. Dykænder kaldes dykænder, fordi de dykker ned i vandet for at finde deres føde. De holder til både ved ferskvand og i saltvand.

Ærter:

Ærter er en af de allerældste afgrøder mennesker har dyrket.fremmest af plantDet kalder man en såt. I den ene ende af såten stiller man en række af klappere. I den anden ende af

thornet blæser også signaler i løbet af jagten - jagt begynd, jagt slut Bjergsalamander er en langstrakt padde med mørk overside og orange bug. Den bliver op til 12 cm lang. Den lever kun i den sydøstlige del af Sønderjylland. Bjergsalamanderen er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Man skal have tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at indsamle voksne dyr, æg eller larver. Om foråret lever den i vandh Ignim nulla alierostrud mo Drivjagt ligner klapjagt (som du kan læse om lige ovenfor) - men i stedet for klappere er det en række af drivere med hunde, der driver vildtet frem til de jægere der venter for enden af såten. Driverne har selv gevær med igennem såten. Hvis vildtet løber bagud, h


Karlas naturguide Ø - Å

Økologi:

der særlige forhold kan den blive helt op til 150 centimeter - altså hvis der er meget mad og rimelig temperatur. Den findes i vandløb og Søer og i havet langs Europas og Nordafrikas kyster. Den er meget almindelig i Danmark. Ålen er et bunddyr, og det er dens føde også. Det kan være små fisk og rogn, som mest spises om natten. Ålen er et natdyr, derfor har den store øjne. Ålens livscyklus har længe været et mysterium. Vi ved at ål drager til Sarftleg Blomsterdu gassohavet i Atlanterhavet ud for Nordamerikas kyst, Ørred: er en laksefisk, som er populær blandt sportsfiskere og som spisefisk. har karakteristiske agerne får bind for øjnene. Alle deltprikker langs siderne, kan blive mere end 20 kg tung. Det er en er lugte til forskellige skal hereft rovfisk som også spiser sin artsfællerDe (kannibalisme). Ynog bagefter blive enige om, blomster bløddyr gel og småørreder spiser krebsdyr, insektlarver, og andre småfisk. hvilke de har lugtet til. Det er vigtigt I landbruget bruger man ordet ’økologisk’ om en måde at dyrke jorden på, hvor man ikke bruger gifte og kunstgødning. Man holder også husdyr øko­logisk ved at give dem foder, der er dyrket økologisk. Desuden skal de holdes, så de har det godt med at kunne bevæge sig, komme ud om sommeren og i det hele taget haveLetEG: SJOV næsten naturligt liv.

Du k an kpenroddeukter ø ko lo g iskette m æ rke p å de

at vælge nogle blomster med kraftig eller let genkendelig duft. Man kan eventuelt kombinere det med, at deltagerne også gerne må føle på blomsterne.

Østers:

Østers lever af plankton, som den filtrerer fra havvandet. En østers kan blive op til 20 år gammel. Det tager tre-fire år for den at vokse op til spisestørrelse. Nogle steder dyrker man østers i specielle saltvandsdamme. En østers´ fjender er mennesker og forskellige fisk samt fug

Å: En å er en lille vandstrøm, der stille bevæger siggennem det danske landskab.

Ål: En ål er en fisk hvis udseende minder om en slange. Den voksne ål kan blive 60–80 centimeter lang, men un-


KaeRe dronning Tak for dit Brev. Jeg haBer, du har det godt?

flansmose.dk

rdigt?) (Kan du skrive kortet fĂŚ

Gnomernes Dronning Slottet ved soen Langt ude i skoven Danmark

KOm op i fart!

partnere og Samarbejds : arrangører

Sponsorer:


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.