Rajasthan

En tak til vore familier for at bære over med vores besættelse af fotografering når vi rejser. Også tak til dem for at hjælpe med vort grej, opstillinger, poseringer, holden af reflektorer, skiften batterier og tømme memorycards osv.

Også en tak til følgende mennesker som på hver sin måde har bidraget til bogens billed- og sanseoplevelser: Benny Schatz, Hardev Singh, Bobby Shakur fra www.carrentaldelhi.com, Shakti Singh fra www.spicebox.co.in.

2

1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-92312-05-1 Forlaget www.libroso.dk

Contents

Skoler

29

Forord

4

Transport

32

Introduktion til bogen

6

Historie

36

Indiens største rejsedestination

6

Praktiske forhold

45

Data om Rajasthan

11

Agra

53

Ankommet til lufthavnen

11

Delhi

55

Lille New Delhi

12

Ajmer

59

Store Delhi

15

Bikaner

60

Etnicitet

15

Jaipur

64

Penge

16

Jaisalmer

66

Støjen

18

Jodhpur

67

Lugtene

19

Mount Abu

68

Kastesystemet

19

Pushkar

72

Tiggere

22

Udaipur

74

En flov pengehistorie

24

Afstande

77

Alle de andre

25

Ordliste

79

Religion

25

Kilder

81

Hygiejne

27 3

4

Forord I en anden af vore rejsebøger fik vi af kritikere at vide at lige netop dén bog havde karakter af at være en hyldest til det pågældende område/land den var skrevet om. Boganmelderen havde ikke specielt noget imod det, da vi jo heller ikke havde lagt skjul på vores store begejstring for dette sted.

Men det slår altså en eller anden pseudolitterær tone an, som overhovedet ikke hører hjemme i rejselitteraturen FOR hvordan i alverden man skal kunne skrive en rejsebog om et område eller et land, uden at være begejstret for dette, går altså over vores forstand. Det sker alligevel hos nogle forlag og skribenter og det at skrive en rejsebog bare bliver til ”another day at the office” uden at have en dybere mening for skribent og derved også læser.

Det er fint nok at der er nogle der kan leve af at skrive på den må de, men hvis det sker på bekostning af skribenternes evne til at begejstre, så er det i vore øjne fløjtende lige meget. Så lad os med det samme slå fast med syvtommer nagler at vi også er edderbegejstrede for, nej vilde med, netop Rajasthan. ”We looooove it!” som Ole Henriksen sikkert ville udtrykke det.

Så vor mission med bogen her er IKKE bare at servere kendsgerninger og gengive kølige observationer, men at forsøge at skildre og visualisere de indtryk, som Rajasthan har efterladt i vore hjerter og hjerner (læs: nethinde). Og det skal helst ske ved at vi hos læseren kan skabe en appetit på rejsemålet, men selvfølgelig med en dækkende datamængde til at balancere indtrykket.

Når man overvejer at tage til Indien som turist så har man tilsluttet sig den stadigt voksende mængde af oplevelsesturister, som fordrer lidt eventyr og udfordringer som et minimum til deres ferie og til forskel for den lettere slappe ferieturist der går efter ”all inclusive” og dagreserverede liggestole med tilhørende håndklæde ved poolen. Ikke fordi det sidste er udelukket i Indien, absolut ikke, men hvorfor fanden tage den kvarte jordklode rundt for det, når man kan nøjes med en 3 timers flyvetur til Mallorca?

Vi har begge været på fotoopgaver i Indien i såvel nord som syd og har fuldstændigt tabt vore hjerter til dette totalt spraglede, støjende, udfordrende, kærlige og hektiske land og i særdeleshed til Rajasthan.

Dette er det virkelige Indien. Det Indien der ikke kan undgå at sætte et evigt præg på ens sjæl og det Indien som dukker op i hjertet år efter at man har forladt det.

5

og mad/drikke.

Vor mening om dette er at man i større udstrækning I de fleste rejsebøger er der en relativ fast inddeling af skulle sætte bogen mere intuitivt op. Det kunne evt. kapitlerne/afsnittene. Det er noget med en kort introvære at sætte bogen så man får afsnittene i nogenlunde duktion, så lidt historiske opremsninger (godt man ikke den rækkefølge som man møder landet/området. Fx lidt bliver hørt i det efter rejsen), turen går så til de enormt om formaliteterne omkring visa og ankomstmulighevigtige data om rejsemålets arkitektur med detaljeder. Transport videre fra lufthavnen eller togstationen. rede gennemgange af netop den kirkelige arkitektur.

Befolkningen er et naturligt førsteelement i et rejsemåls Så kommer der noget om befolkningen og som den introduktion og så kan man kaste sig over de forskellige berømte rosin så handler introduktionens sidste del(e) muligheder for rejseoplevelser på destinationen. Baom kulturen der hvor vi nu skal hen og herunder endnu gerst kunne man som opslag lægge historie, arkitektur, en gennemgang af berømte malere, skulptører m.v. der hoteller osv. osv. osv. kommer fra netop dette rejsemål.

Alligevel er disse kendte rejsebøger en stor hjælp for os Alt dette er for så vidt ganske udmærket, især hvis forfat- andre skribenter i vores research, der er masser af hjælteren aflønnes i forhold til mængden af tekst (hvilket pestof og ikke mindst anvisninger mod yderligere intefaktisk er tilfældet i en række lande, fx fagbøger i USA), men ressante steder og emner - så en tak til alle disse guider. til gengæld også ret irrelevant for det man nu engang I bogens første del har vi valgt at starte med en genskal bevæge sig ud i. Vor mening om dette er at man i nemgang af turistdata og så har vi forsøgt at sætte større udstrækning har brug for korte kendsgerninger kapitlerne i den rækkefølge man nogenlunde møder der peger på de oplevelses- seværdige ting som netop Rajasthan, inderne og deres kultur og liv. Det vil nok det sted besidder. Vi forstår guddødme ikke hvorfor man værelidt individuelt hvor intuitivt dette opleves, så vi gang på gang i Lonely Planets rejseguide møder sætnin- undskylder på forhånd hvis nogen føler sig forvirret af gen ”der er ikke noget at komme efter her”... så lad dog vor strukturering. være med at tage det med i jeres bog - damn it! Man får Bogens anden del handler om de enkelte destinationer en klar fornemmelse af faglig dødvægt og ligegyldigt hvor vi starter med Agra og Delhi, som jo faktisk ligger fyldstof. lige udenfor bogens hovedområde Rajasthan og herefNår man er kommet forbi introduktionen, kommer man ter kommer resten af stederne. Det hele i alfabetisk ræk(endelig) til det stof det hele handler om, nemlig rejsens kefølge hvilket skulle gøre det lid lettere at bladre. mål. Her er der så flere muligheder omkring overnatning

Introduktion til bogen

6

1. del

8

Indiens største rejsedestination Et postulat eller en kendsgerning?

Well, det er hvad det Indiske turistministerium siger. Ikke alene er det udenlandske turisters favoritdestination,

men også de indiske turisters foretrukne.

Og det er der flere grunde til, som fx det historiske aspekt, som måske for udlændinge er mindre vigtigt end det er for inderne. Men ting som de monumenter der ligger som vidnesbyrd for den spraglede indiske historie. Faktisk er det et af de steder i verden hvor der er flest fæstningsværker tilbage. Og mange af disse ligger som perler på en snor, hvilket er en anden grund til Rajasthans popularitet, nemlig at de historiske steder ligger umiddelbart tilgængelige både i forhold til logistik og infrastruktur. Vejene er efter indisk standard fortræffelige og stederne er knyttet godt sammen med offentlige transportmuligheder, både hvad angår bus, tog og endda fly.

Rajasthans lokale regering er da også utroligt bevidst om hvor vigtig turismen er for regionens økonomiske udvikling, men også hvor vigtig den er for promovering af områdets kulturarv og betegner turistsektoren som en ”folkeindustri”. Så der er såvel idealistiske målsætninger som pragmatiske omkring både udviklingsmetoder og det statslige apparats muligheder for at understøtte den private del af turistsektoren.

Alt dette blev formaliseret i en lov og hensigtserklæring ”The State Tourism Policy” i 2001. Og udvikling går i retning af at man både udvikler selve turistindustrien samtidig med at man udvikler støttesektorer dvs. landbrug, logistiksektor, lokal byggeindustri m.v.

Den relative tætte befolkningsgrad og de mange bysamfund er en anden vigtig faktor for turistinteressen.

9

10

Her handler det nemlig om de mange og farverige festivaler, som vel mest handler om Rajasthans kulturarv, der byder på oplevelser af unik karakter. I oversigten på næste side 12 er nævnt nogle af de største og mest interessante.

De fleste festivaler har religiøse elementer, musik- og

danseindslag, optog samt enorme fyrværkerier som afslutning på dagen(e). I skemaet er der også omtalt ”fairs” som kan være alt fra en messe til et kæmpe dyrskue.

Data om Rajasthan Delstaten som er Indiens største har et areal på 342.269 km2; det gør den til nogenlunde samme størrelse som Tyskland og Finland.

Der er ca. 70 mill. indbyggere hvoraf hovedparten er Rajasthanier som også er navnet på det mest udbredte sprog i delstaten.

Hindi og engelsk er dog de sprog der anvendes i den offentlige administration, som har sit statslige hovedsæde i delstatens hovedstad, Jaipur.

Rajasthanier er stammefolk, der har rødder tilbage til de oprindelige nomader, der ankom til Rajasthan fra både nord, øst og vest, så der er tale om vidt forskellige stammer med forskellige traditioner, kulturelle træk osv. Der er dog også en række fællestræk, som er opstået af et tusindårigt samvær. Ægteskaber på tværs af kaster og stammer er begyndt at blive mere og mere hyppige, men der er lang vej endnu og det er ikke

11

Festivaler, fairs (udstillinger/shows/skuer m.m.)

Navn Sted Måned Kamel Festival** Bikaner januar Kumbhalgarh Festival Kumbhalgarh januar Jaipur Litteratur Festival Jaipur januar Ørken Festival** Jaisalmer januar/februar Nagaur Fair Nagaur januar/februar Braj Mahotsav Festival Bharatpur februar Elefant Festival* Jaipur marts Kaila Devi Fair Kaila marts Gangaur festival Jaipur, Udaipur m.m. marts/april Mewar Festival Udaipur marts/april Mahaveer Ji Fair Chandan Gaon marts/april Kajli Teej Summer Festival hele Rajasthan juli/august Dussehra Festival hele Indien oktober Chandrabhaga Fair Jhalrapatan oktober/november Jodhpur Folkemusik Festival Jodphur oktober/november Marwar Festival Jodphur oktober/november Diwali Hele Rajasthan november Matsya Festival Alwar november Pushkar kamel-, kvæg-, hes- Pushkar november teskue** Matsya Festival Alwar november Bundi Utsav Bundi november/december Jaipur smykkeshow Jaipur december De med * eller ** markerede anser vi som særligt interessante.

12

alment accepteret. Dem der vælger sådanne ægteskaber tager typisk til en indisk storby og starter mere eller mindre forfra.

Polygami er et de facto i Rajasthan også selvom det er ulovligt. Det betragtes stadig som højstatus at have flere koner blandt de indfødte Rajasthanis. Pudsigt nok er Rajasthan samtidig foregangsstat for kvinders rettigheder omkring skilsmisser. Staten betragtes som den mest liberale i hele Indien omkring dette forhold.

En af de mindste befolkningsgrupperinger er Rajputterne, som er dem der hovedsaglig sidder på magten og pengene i dag.

Valuta Vi skal naturligvis lige snakke om valutaen i Indien allerede inden vi rejser derud.

For det er nemlig totalt forbudt at indføre Indiske Rupees og det uanset beløbets størrelse. Overtrædelse betyder i mildeste tilfælde konfiskering af pengene, men hvor grænsen mellem mildere og næst niveau går kendes ikke.

Det er ikke vanskeligt at købe rupees i danske banker, men reelt er der ingen grund overhovedet til at overveje det, for kursen man får i indiske banker er som hovedregel bedre eller i det mindste par med den man får i de danske.

Og der er døgnåbne banker i de store internationale indiske lufthavne samt ikke mindst er der også hæve-

automater (ATM) overalt. Selvom ATMerne ikke helt virker som i Vesteuropa. Bl.a. er hævemaks. helt op til den enkelte automat, men ligger typisk på mellem det der svarer til 1.000 kr. Det er også kun de privates banker der accepterer ikke-indiske kort, så glem alle dem der står ”state bank” på.

Ankommet til lufthavnen Ja ja ja, vi ved da godt at der er andre måder at ankomme til Indien på end at flyve dertil, men det er nu en gang sådan 99% af danske turister ankommer og langt størstedelen via Indiens hovedportal New Delhi, som er landets lille hovedstad. Det der med lille bliver forklaret i næste kapitel.

Formaliteterne er ganske beskedne ved ankomsten. Lidt kø ved immigrationen og så igennem tolden. Det hele ofte overstået på en halv times tid og det første man møder når man går ud af ankomsthallen er en lille café for dem der har måttet lide under flyselskabernes oftest ringe kaffe. Lufthavnen er i sig selv et sympatisk møde, moderne luftig aircondi-

13

tioneret og masser af smilende ansigter. Det er såmænd heller ikke særlig slemt at komme udenfor, det skulle da lige være for varmen som nogle gange kan være meget voldsom.

Taxi Når først man HAR rejst lidt i Indien kan man sagtens klare at forhandle med taxier, tuk tuk’er osv., men her ved ankomsten er den sikre vej til sit hotel simpelthen at benytte de forudbetalte taxier.

Disse salgsteder, en i den Internationale lufthavn og en i Indenrigs, er under direkte kontrol af Delhi Traffic Police og udover at der tale om faste priser, så får man også en kvittering hvor der er specificeret taxiens nummer, destination, pris, evt. bagagetillæg samt servicetillægget for dette system (p.t. 1 kr.). Ulempen er at man muligvis skal stå i en kort kø, men det er langt at foretrække frem for den tidsrøven der kan være tale om, hvis man kommer med en taxi der ikke kører en til det rigtige sted og derudover koster en et halvt skjorteærme.

Transfer Der er masser af hoteller der har shuttleservice og atter andre der gerne hjælper med at arrangere transfer fra lufthavn til hotel. Man skal her huske at hvis ens hotel arrangerer en chauffør kan det nogle gange være svært for vedkommende at komme frem. Trafikken til lufthav14

nen lider jævnligt af forstoppelse især i tidsrummet fra ca. kl. 10 til kl. 17. Så den billigste og letteste løsning er de forudbetalte taxier, men privat transfer er altså også en mulighed der typisk koster omkring 60 kr.

Vi har oplevet at skulle afhenstes af en privat transfer hvor chaufføren simpelthen var mødt op 1½ time før for at være sikker på at være der når vi var kommet gennem told og immigration.

Husk at læse tippet omkring pengeseddelsnyd på side 33.

Lille New Delhi Nu er der nogle der studser over ordet lille i forbindelse med byen New Delhi, men det er fordi de fleste ikke er bekendt med at der er tale om to byer der ligger meget tæt på hinanden, nærmest oveni hinanden. Den ene er den i overskriften nævnte by New Delhi, som er landets hovedstad med 300.000 indbyggere. Og nej vi har ikke glemt et eller flere nuller, for den skal nemlig ikke forveksles med byen Delhi, som naboen med over 14 millioner indbyggere. Relevant, især for dem som sætter sig ind i en taxi og ufortrødent siger ”Center of New Delhi”, når de egentlig mener ”Center of Delhi” og efterfølgende havner det forkerte sted. Der er nok mest tale om en standard turistvandrehistorie som huserer blandt

15

16

Indiens rejsende. Byerne er dog vokset sammen og der skeles for det meste ikke mellem dem, men alligevel...

Store Delhi Også kaldet Old Delhi. Forskellen er nu forklaret og det handler som skrevet om at denne her er den oprindelige og den er meget, meget større end den anden. Senere i bogen er der et afsnit om selve byen eller snarere byerne, altså både store og lille, under ét. Old Delhi var i øvrigt hovedstad i det muslimske Indien i mange århundreder. Byen er en sammenvoksning af en lang række småbyer som simpelthen er blevet opslugt af det urbane og altopslugende monster og er i dag en stadigt voksende organisme.

De velorganiserede taxier fra lufthavnen har dog ingen problemer med omkring at ”finde” vej til den rigtige bydel.

Etnicitet Den oprindelige befolkning, adivasierne ”oprindelige indbyggere”, i Indien er dem vi kender som stammefol-

kene, i Rajasthan eksempelvis rajasthanier. De to største migrationer til Indien er kommet fra det arabisk persiske vest og det kinesisk afghanske nord og begge grupper fortrængte adivasierne til det centrale Indien og ind i junglene og op i højlandet. De nordøstlige adivasier (den største adivasi gruppering) er sprogligt og kulturelt tættere knyttet Burmas stammefolk folk end andre indiske grupper.

Blandt de etniske grupperinger finder vi Minawatis i Alwar, Jaipur, Bharatpur og Dolphur områderne. Banjarierne er rejsende handelsfolk og kunsthåndværkere.

Gadia Lohar er rejsende smede, deres foretrukne køretøj er tohjulede oksekærrer, heraf navnet gadia = oksekærre og lohar = smed. Bhils er et af Indiens oprindelige (læs: ældste folkeslag/stammer) og bebor især områderne Bhilwara, Chittaurgarh, Dungarpur, Banswara, Udaipur og Sirohi. De er berømte for deres egenskaber som bueskytter... ikke at der i dag er nogen efterspørgsel efter netop denne kvalifikation - desværre. I Mewar regionen finder man især Grasia og Kathodi nomaderne. Så er der Sahariyas i Kota distriktet, og de kreaturholdende Rabaris i Marwar regionen. Listen er længere endnu for fx er der handelsfolket Oswals, som især driver forretning omkring Jodphur området og et andet handelsfolk er Mahajans, som med alle sine undergrupper både rummer jains og hinduer (se afsnittet ”Religion”).

Pyyha, det er svært at holde tungen lige i munden under denne gennemgang, men vi fortsætter ufortrødent.

I nord og vest finder man Jat og Gujar folkene, som er 17

Rajasthans største gruppe af agerbrugere (et mere sofistikeret ord for landmænd).

Endelig rummer Rajasthan også en større minoritetsgruppe (<10%) i form af muslimer, langt de flest er sunnier.

Som de sidste skal nævnes Rajputterne (rajputs) som egentlig er en gammel krigerklan (og kaste) med direkte rødder til mange af de herskende indiske fyrster helt tilbage til det 8. århundrede. Grupperingen er ikke særlig stor, men til gengæld nok den mest indflydelsesrige.

Alt dette kan virke uvæsentligt og det har da heller ikke den store betydning i turistens dagligdag - og så alligevel. For hvis man fx er på tur på landevejen (en af de mest geniale rejsemåder her i Indien, at leje en bil med chauffør, som er ret billigt) og møder nogle lokale, så skal man altså ikke være overrasket over at det kan knibe med det engelske. Forklaringen er, at hvis man fx i Marwar møder folk der har kreaturer, kan man konstatere at de sjældent er særligt engelskkyndige, ikke mindst fordi børnenes fremtid ligger rimelig klar. De skal nemlig føre familiens kvæghold videre, så skolegangen bliver nedprioriteret, oftest til ikke eksisterende.

Stammefolkene i Rajasthan hører ligesom andre stammefolk til det nederste kastelag og er hermed også blandt de fattigste. Ikke desto mindre er Rajasthanis meget selvbevidste og stolte over den almindelige anerkendelse af deres krigerdyder, som er historisk veldokumenterede.

18

Penge Hvad handler dette så om? Hvor mange eller måske snarere hvor lidt inderne har af dem. Hvad møntenheden hedder eller...?

Men det er i virkeligheden ret enkelt. For mange indere har masser af dem, men endnu flere har overhovedet INGEN af dem. Fattigdom er i Indien et ord der kan gradbøjes ned til det helt ufattelige. ”Indien er faktisk et rigt land... som bare er befolket af fattige mennesker” ... direkte citat af Indiens premierminister Manmohan Singh.

Landet er dog i rivende økonomisk udvikling på ALLE fronter, men har et voldsomt efterslæb af millioner af forfærdeligt fattige mennesker, der lever på et eksistensminimum, som vi end ikke kan forestille os. De sociopolitiske årsager til landets tilstand er både mangfoldige og enormt komplicerede.

Møntenheden kan vi lige så godt få på plads - RUPEE ”rupier” i dansk flertalsform og der går ca. 9-10 af dem på en dansk krone, så en hurtig cirkametode er at dividere det indiske beløb med 10 (og evt. trække 10% fra, så sidder den ret præcist i skabet) og på den måde har man beløbsstørrelsen.

Det vigtigste er at sørge for at have masser af småsedler fx 10 rupier, dels rækker sådan 5-6 af dem ret langt

19

i dagligdagen og dels er det rart at kunne stikke et par sedler når man får hjælp at fx børn til at finde vej. For der er altid nogle som er klar med råd, hjælp eller handelsvarer. Fælles for dem alle er den fremrakte og opadvendte håndflade, og der er også rigtig mange tiggere, som man ikke kan lade være med at blive bevæget af.

Der er et kapitel om tiggerne senere i bogen.

Men husk at samle på småsedler, for det der med at gå ind i en bank for at veksle er ikke altid så enkelt og næsten altid utroligt tidskrævende.

Støjen Noget af det første man møder og formentlig også totalt overvældes af, er den fuldstændigt vanvittige larm. Den skyldes flere ting. Dels er man i byerne altid omgivet af mindst en halv million mennesker, sådan føles det i hvert fald! Dels så er der næsten lige så mange køretøjer med ét totalt iørefaldende fællestræk - deres dythorn er alle kortsluttede og hyler hele tiden. Førere af alle køretøjer ud lever alt hvad de kan igennem deres dyt- eller båthorn og har mere eller mindre konstant deres hånd hvilende på det HELE TIDEN. Til forskel fra den måde vi i Danmark anvender bilhorn, som ofte er sådan lidt ”flyt rø... for hel....” , ”sindsyge idiot” og altså i det hele taget ofte i negativ retning,

20

så bruger inderne det til, ligesom et tågehorn, at gøre opmærksom på deres position. Så sådan 25-30 dyt kan betyde: ”jeg er begyndt på, eller har tænkt mig, at foretage en overhaling”, ”pas lige på jeg ligger skråt bag dig” eller bare ”nøøøj, hvor er jeg glad for at mit horn dur”.

Der er med andre ord altså INGEN der bliver det mindste sure eller pikerede over at blive dyttet af, man skulle tro at Inderne havde en eller slags selektiv døvhed for netop de frekvenser, så systemet funker efter hensigten og det er relativ ufarlige småulykker der foregår i den intense bytrafik.

Til gengæld er støj noget der foregår i mindst 22 af døgnets timer og stilhed i fx Delhi eller Mumbai er simpelthen non-existent. Det er man nødt til at gøre sig klart hvis man skal tilbringe flere nætter i større byer her i Indien, for hvis man bor FOR centralt, så betyder det ofte at har man ikke har et fornuftigt høreværn, bliver man snydt for sin nattesøvn.

Så rejserådene er: 1. Sørg for at dit hotel/pension ligger lidt nede ad en sidegade eller endnu bedre langt nede af gaden. Man kan ALTID få fat i en tuk tuk, cykel rickshaw eller taxi.

Der ligger på en eller anden måde også noget tryghed i den konstante støj og larm, man føler sig i hvert fald ikke særlig alene under sådanne forhold.

Så det der de første dage er et infernalsk støjhelvede, det ender med at blive en acceptabel baggrundstøj.

Lugtene 2. Sørg for at have ørepropper med på rejsen.

Og når man går på gaden er der en evig summen, brummen af menneskelyde, for der er rigtig mange mennesker i byerne som alle mere eller mindre bidrager med en baggrundsstøj. Det være sig cykelklokker, knallertklokker, sælgere af varer der annoncerer deres tilstedeværelse eller en butik som har en højrøstet ghettoblaster kørende.

Stilhed er altså en sjælden vare i det indiske byliv. Til gengæld har vi hørt fra mange indiensrejsende og selv oplevet at denne støj kan være nærmest euforiserende når den hægtes på alt det visuelle. Vi er begge fotografer (still) og ærgrer os nogle gange over at vore kameraer ikke er udstyret med en mikrofon.

At rejse i Indien er en total sanseoplevelse og hvor menneskemylderet og støjen er noget af det første man oplever, så tæller mødet med lugtene også som en af de større indtryksoplevelser. Vi kan ikke nøjes med at kalde afsnittet for ”duftene” for som med støjen er det et totalt sansebombardement, hvad enten man er i et offentligt transportmiddel, et tempel, en restaurant, et krydderi- eller frugtmarked eller bare en tur på landet.

Uanset hvor man bevæger sig er lyd, lugte og farver allestedsnærværende og katalyserende for hele ens rejseoplevelse.

Nogle gange kan det være at der iblandes kloaklugt, men sådan er det også at være i Indien, for intetsteds er det at være til stede en neutral tilstand, man har hele tiden noget at skulle forholde sig til. Og DET kan godt tage et par dage førend man har afpasset sin danske vante indstilling til, at ting helst bør foregå i baggrunden og at vi helst være så langt fra virkelighedens action

21

som mulig. Tænk bare på vores reaktion når Rune Klan i et trylleshow i en dansk teatersal, fra scenen spørger om der en frivillig der lige kunne tænke sig at blive savet over eller forvandlet til en sommerfugl. Så sidder vi næsten alle sammen og småfløjtende kaster blikkene rundt omkring i salen og for enhver pris undgår øjenkontakt med trylleshowets hovedperson - for vi skal fan’me ikke op på scenen. Vi har det altså oftest bedst med at være passive tilskuere. Men det går sgu bare ikke i Indien, her sidder vi ikke bare på 2. eller 3. række, her er vi hele tiden HELT oppe på scenen og absolut midtpunkt for hele ”salens” opmærksomhed.

Og når vi så har erkendt at sådan er det, så får vi det ”kick” som alle performers får og indtager oplevelserne i fulde drag.

Kastesystemet Når man snakker kastesystem er de fleste vel klar over at det er noget værre noget og uden at man ved noget rigtigt om det, så ved vi nok til at vi mener at det skal afskaffes. Og JA der er ingen tvivl om at kastesystemet er årsag til at især de lave kaster og de kasteløse hvortil også hører de mange stammefolk er tvunget fast i en socialt belastet cyklus og har svært, endda umuligt, ved

22

at komme op i højere sociale lag og dermed også ud af den fattigdom de er fanget i.

Men der er en vigtig ting vi skal gøre os klart når vi skal forsøge at sætte os ind i det indiske kastesystem og det er at der er tale om et religiøst betinget forhold. At pille ved kastesystemet vil svare til at man begynder at pille ved fx treenigheden og de 10 bud i den kristne tro. Så det er bare ikke sådan ligetil at få det afskaffet... kastesystemet altså.

Selv Gandhi turde ikke tage fat i det og i flere tilfælde ligefrem udtalte at kastesystemet skulle bevares for at sikre stabilitet i hinduismen. Dette forhold har især optaget historikerne i de senere år.

Faktisk blev kastesystemet officielt afskaffet i 1950, ved den indiske grundlovs vedtagelse, men den eksisterer i dag i bedste, eller værste om man vil, velgående.

Uden at gå for dybt i det, så er den oprindelige opdeling i kaster beskrevet i antikke tekster og der var 4 kaster (varnas) samt de urørlige.

Fænomenet ”de urørlige” er det værste ved kastesystemet. Disse mennesker, som er dem der skulle tage sig af bortskaffelsen af de døde og alt hvad der hørte dertil, betragtes som urene og ligefrem skidte personer. I genfødselshierarkiet (som er fundamentalt for den hinduistiske tro) er de mennesker der er onde, dem der bliver genfødt som urørlige der sidestilles med hunde og svin.

Gandhi kaldte dem ”guds børn”, men det opfattes i dagens Indien som lettere nedladende og de kasteløse kalder sig selv for dalitter.

Restaurationstip!

Kilder til gode og hygiejniske restauranter er de store rejseguider, som fx Lonely Planet. Også deres Internetforum er god i denne sammenhæng. Tripadvisors forum og anbefalinger er også en relativ fornuftig kilde.

Herudover er hotelpersonale normalt også ret bekendt med os turisters behov for øget hygiejnestandard. Men her r det vigtigt at understrege overfor ”rådgiverne” hvilket type/prisleje restaurant man søger.

I dagens Indien er kastesystemet dog ikke direkte svarende til det religiøse grundlag, som det er udsprunget af, men i praksis en klassifikation. I sociologi hedder det ”social stratificering” og handler om lagdeling af befolkningen i et entydigt hierarki. Altså er der nogle der er ”bedre” end andre og systemet tillader ikke fraternisering mellem lagene. Der eksisterer social stratificering i mange samfund, men typisk som et utydelig eller usynligt forhold, hvorimod i Indien er det klart og tydeligt hvem der tilhører hvad osv.

Hvis vi lige kigger tilbage på afsnittets første halvdel og teksten omkring de urørlige, så er de altså født ind i det allerlaveste lag og i henhold til de hinduistiske dogmer, så er det fuldt fortjent og dermed er der altså ingen grund til at lade dem komme ud af den sociale fornedring og undertrykkelse de er udsat for. Lidt ligesom vi jo ikke lader en der er idømt fængsel i 10 år, slippe ud efter 14 dage - og de urørlige er jo ”idømt” livstids fornedrelse og kan KUN komme ud af den ved at opføre sig rigtigt pænt og så DØ, for derefter at blive genfødt i en kaste.

Så ingen mulighed for social opstigen i dit levende liv.

Der er cirka 170 mill. (260 mill. worldwide) kasteløse i Indien. Af mange anses kastesystemet for at være verdens største menneskerettighedsproblem og vi gentager gerne nogle af de helt åbenlyse uretfærdigheder i dette system: De har IKKE: - samme adgang til uddannelse som resten af samfundet.

- samme adgang til at dyrke deres religion som resten af samfundet. I 2007 var der en kæmpebegivenhed i den lille by Alwar i Rajasthan, hvor man gav de kasteløse adgang til byens tempel og nogle højkastefolk spiste middag sammen med nogle kasteløse. Som der stod i pressen: ”... realising the dream of Mahatma Gandhi”.

Udover de urørlige tilhører også stammefolk de laveste samfundsgrupperinger.

De 4 overliggende kaster har tusinder af grupperinger og for os danskere er det noget af et puslespil og skulle forholde sig til. En ting vi KAN forholde os til er at kasteløse børn og højkastebørn fx ikke må sidde sammen i skolen og kasteløse må ikke komme i templerne. De skal også begraves på særlige begravelsespladser og må altså ikke ligge i ”indviet” jord.

Der er dog INGEN tvivl om at systemet står foran en hel eller delvis indre opløsning, men det vil tage generatio-

23

Her er beviset på at den der med “Du er/bliver hvad du spiser” bare IKKE passer. Ham her ejede boden med de lækreste søde sager og han var bare den sureste frans i hele Indien!

24

ner førend kastesystemet ser sit endeligt.

Den hensygnen som kastesystemet er udsat for handler om det moderne samfunds behov for uddannede ressourcer og den stadigt kraftigere befolkningskoncentration i storbyerne gør at man netop her, Det religiøse symbol for jainisme. efterhånden ikke ser eksempler på negativ særbehandling af de lavere kaster.

Når man står i en bus og gnider skuldre op ad hinanden, kan man altså ikke se om det er en urørlig eller lavkaste man står op ad - og ja, man står altid op ad nogen, for busserne i storbyerne er næsten altid tilproppede. En fascinerende og sjov rejseoplevelse, der SKAL prøves!

Tiggere Vi er nogen del ambivalente omkring dette emne.

På den enes side er de et sørgeligt og forstemmende billede på den fattigdom, som er overalt i Indien. Et pågående og svært fordøjeligt syn som spejler sig på

et backdrop af reklamer for luksusvarer og skinnende mercedesbiler i gadebilledet.

På den anden side er de ofte påtrængende og pågående i en grad der er irriterende og frastødende, så man het glemmer den baggrund af armod der har sat dem i denne situation hvor det ikke handler om skam eller stolthed, men alene om driften for overlevelse.

Men reglen er at hvis man ikke ønsker at komme i dialog med en tigger eller en eller anden plageånd, så handler det om at IGNORERE den/dem helt og aldeles og under ingen omstændigheder komme i dialog. Så heller IKKE noget med at appellere eller sige: ”Don’t you understand that I want you to leave me alone” Et vedvarende og gentagende kort NO! sagt uden at stoppe op eller kigge på vedkommende er den letteste vej til at blive ladt alene. Har man lidt tid, så er det også en mulighed at stoppe op og hustle lidt om souvenirerne og evt. købe en lille ting. Tiden imellem hustlens bud, kan så bruges til at slå en snak af. Hvor mange børn/søskende har han/hun? Går han/ hun i skole? Bor hele familien i området? Og så videre og videre og videre.

At give penge til tiggere er absolut i orden og den der 25

med at man så nærmest bliver overfaldet af et ulvekobbel af andre tiggere, vhis man gør det, er IKKE sandt.

Jovel, det kan da godt være at der lige er et par der forsøger om der skulle være flere løse penge hos en der allerede har udvist gavmildhed, men det er hurtigt overstået.

Tiggere er der flest af ved de store turiststeder og -attraktioner, men det er også her at man nogle gange får en hjælpende hånd i form af vejvisning og hjælp til at finde billetlugen og så bør man i al rimelighed belønne tjenesten med nogle rupier - husk nu at fx 20 svarer til en tokrone, men det kan give en fattig et helt måltid mad.

Nogle der minder om tiggere, men som er 10 gange mere plagsomme er dem der sælger souvenirs som postkort mv. ved turistattraktionerne. Men a t fjerne sig fra plageånderne i faste skridt og nogle enkelte NO’s er den eneste vej væk fra dem. Det kan nogle gange virke som en skyttegravskrig når man har sagt nej til at købe noget når man stukket en stak postkort op under næsen og betakker sig med et NO, hvorefter sælgeren/tiggeren siger ”please buy, cheap” og man fortsætter sit NO og sælgeren/tiggeren fortsætter sit ”please...” og så fremdeles. Det er værst hvis man står et sted hvor man ikke kan gå fra - et busstoppested e.l.

HUSK! Hjemløse er ikke tiggere - jojo, der er da nogle hjemløse der også meget forståeligt prøver sig med tiggeri hvis lejligheden er der. Vi tog engang en tur (uden kameraer) i et område med tusindevis af hjemløse der 26

bogstaveligt talt boede i papkasser. Det var ganske få (og kun børn) der forsøgte sig med at plage og tigge om penge. Der var masser der sad i udkanten af deres papkasse og rakte hånden frem, men vi fik hurtigt tømt vore lommer og måtte fortvivlet se på den vanvittige armod vi var vidner til.

Alle der har læst om Indien eller på anden vis interesseret sig for landet har hørt historier om at sunde mennesker, sådan relativt set, med vilje lader sig selv eller deres børn udsætte for kunstig påført forkrøbling, for at blive mere egnet som medynkvækkende tiggere. Og kære læsere, det er faktisk rigtigt, bare meget-meget sjældent, så det er langt fra tilfældet med de fleste forkrøblede tiggere som man ser på gaden, men det sker altså.

Bare for nogle ganske få år siden blev 3 læger fanget med skjult kamera (Reuters), mens de tilbød en fuldstændig frisk og HEL mand at arrangere en benamputation fra knæet og ned. Ikke sådan lige uden videre, men man kunne arrangere en lukning af nogle blodårer så benet fik koldbrand, hvorefter han skulle komme ind på klinikken og sige at havde været udsat for en ulykke, hvorefter man uden at nogen løftede et øjenbryn kunne amputere benet. Dette ”tilbud” kostede ca. 1.000 kr.

Men husk at alt dette skyldes en indædt overlevelsestrang hos mennesker der er fattige i en grad som vi ikke kan forestille os og for hvem en sådan forkrøbling måske er familiens eneste mulighed for at overleve .

27

En flov pengehistorie Som sagt er det kun ganske få der r blevet tiggere på den måde og masser af dem som tigger er bare almindelige, men meget fattige mennesker, som har opdaget at vi turister har noget at give af. Og det bør vi så gøre - det handler ikke om store beløb, men et par kroner her og et par kroner der kan gør en kæmpeforskel.

Vi skulle fotografere et større fort i Delhi og ankom dertil i en cykelrickshaw, som vi havde taget fra en større parkeringsplads hvor vores chauffør holdt. Som det ofte er når man er på en fotoopgave så er det forbundet med en konstant travlhed og vi efterlod kameraer i bilen, greb et par rupisedler fandt en cykelrickshaw som bi betalte for en tur/retur og tog af sted til fortet. Ankommet dertil stoppede vor cykelfører sin rickshaw og pegede i retning af fortet, som lå 2-300 meter længere fremme.

Men han måtte simpelthen ikke køre nærmere for politiet, af en række protektionistiske årsager (noget med at kun organiserede guides osv måtte komme tæt på for de betaler nemlig et ”cut” til politiet for hjælpen). Der var ikke noget problem i det, heller ikke selvom vi havde betalt i forvejen for tilbageturen, for inderne er som fællestræk utroligt hæderlige, og vi gik hen til fortets indgang, eller hvad vi troede der var en indgang. Vi kunne godt se at vi vist var havnet lidt forkert, eller var vi? Hjælpen var lige ved siden af os, nærmere bestemt i en lille pige på 11-12 år som med et udmærket engelsk tog fat i os og sagde at vi skulle følge hende, hvorefter hun viste os hen til en 28

lille sideindgang og ”pede” vi var inde. Vi fik ikke takket hende, men fik vel overstået vor fotografering og gik ud samme vej. Lige kommet udenfor kiggede vi efter vor rickshaw, forgæves. Han var der ikke! Det var ikke sket for os før, men vi kunne ikke se ham. Pludselig var der en der trak den ene af os i ærmet, det var vor lille hjælpsomme pige fra før af. Hun trak os ned til en lille sidegade, hvor vores rickshaw sad i skyggen og ventede.

Han havde simpelthen arrangeret sig med den hjælpende engel og formentlig sagt noget til hende á la: ”Jeg kører over i skyggen og venter. Når de to store hvide som du hjalp før kommer ud, så vis dem hen til mig - så stikker de dig garanteret nogle penge - de virker flinke” Og ja for fanden, vi er sk... flinke - normalt altså. For lige nu havde vi ikke kongens mønt, ikke så meget som en sølle rupee, som vi kunne give hende. Hendes hjælp ville hvis vi havde haft pengene på os, udløst en for hende større formue. Men, det er vel unødvendigt at fortælle at det var en svært skuffet lille pige der havde brugt mindst en halv time af sit liv på at hjælpe to hvide mænd, der i hendes optik bare gav hende fingeren, som tak for hjælpen. Hvide fedtsyle!

Vi glemmer aldrig episoden og har siden ALTID sørget for at have småpenge på lommen - de gør forskellen på at lægge sig til ro om aftenen uden skyldfølelse, eller leve et efterfølgende liv med en lille piges evigt anklagende øjne på nethinden.

Næste gang vi er i området vil vi i den grad eftersøge hende og forsøge at gøre bod på det hele.

Alle de andre Når vi går sådan i detaljer omkring tiggere, så er det ikke fordi de fylder særligt meget i det indiske dagligdagsbillede. Men fordi det vigtigt at få afdramatiseret myterne om at de er så forfærdelige. Også inderne giver almisser til tiggere, dem der rører dem, sådan billedligt.

Så under en tur på et lokalt marked eller i en eller anden by, vil man kunne tøffe rundt uden at møde tiggere, blive antastet af fremmede på gaden eller blive generet på nogen som helst måde.

For de almindelige indere er, som fællestræk for såvel fattige som rige, ærlige, venlige, gæstfri og utroligt nysgerrige ”på den fede måde”. Alle disse egenskaberne er dejlige og hvis man selv er lidt åben, så er der masser af mulighed for at komme i kontakt med den lokale befolkning. Og her i Indien er vi jo så heldige at der er rigtig mange der taler engelsk.

Religion

Et tip mod svindel med pengesedler.

Der bliver tit svindlet med størrelsen af pengesedler. Hvis man afleverer en 500 seddel så med et hurtigt snuptag eller afledning står de med en 50er og siger at det var det man afleverede.

Man skal vænne sig til når man betaler med sedler med høje pålydender, at folde den ud mellem begge sine hænder, holde den op mod lyset for ligesom at studere sedlen, hive lidt i den som en harmonika og så endenlig række den til modtageren med et højlydt: Here is five hundred!

Man kan køre den helt ud så det ligefrem bliver sjovt ved at lade som om man tager afsked med sedlen. Pointen er at ham der er uærlig ærgrer sig over at her glippede chancen og ham der er ærlig tænker ”De er sgu mærkelige de turister”. Men du har garderet dig mod dette fupnummer, som i øvrigt anvendes af alt fra taxier, hotelportierer, tjenere og forretningsdrivende.

Det religiøse landkort over Rajasthan er identisk med det generelle religiøse billede for hele Indien.

Den største religion er Hinduisme efterfulgt af islam og Jainisme. Der er en bred vifte af hinduister, hvor grupperingerne har forskellige præferencer for hvilken hinduistiske guder de sætter i centrum for deres dyrkelse og det er et mægtigt kompliceret område at komme ind på.

For os spiller det helle ingen speciel rolle for oplevelsen da de forskellige grupperinger som hovedtræk har et fælles grund- og menneskesyn.

Jainismen går tilbage til omkring 550 f. kr. og har et buddhistisk grundsyn, som især afspejles af deres holdning til andre levende skabninger og deres ikke-vold filosofi.

Ligesom buddhismen handler jainismen om at man ved selvkontrol kan slippe for alle de tunge byrder som 29

30

ens sjæl bærer på, gennem askese og afholdenhed. Det ultimative eksempel på en sådan afståelse af alt, var da grundlæggeren af den religiøse retning Vardhamana (a.k.a. Mahavira) fastede sig til døde. Religionen henter også en lang række fællessymboler og -træk fra hinduismen. Det er især stammefolkene i Rajasthan (rajasthanis) der er jainister.

Islam er relativt stærkt repræsenteret hvilket bl.a. skyldes Rajasthans grænsen op til det muslimske Pakistan, som jo tidligere var en del af Indien. Hovedparten af muslimerne her i Rajasthan er sunnier.

Hinduismen har til forskel fra de andre store religioner IKKE en central figur der figurerer som ”stifter” og heller ikke ét skriftværk som omfatter religionen. Så man har ikke et historisk fixpunkt og kan sige ”her startede hinduismen” og heller ikke én bog at holde sig til. Skriftværkerne som hinduerne har at holde sig til kaldes VEDAER og stammer fra tiden 1600-1000 f. kr. Vedaerne omfatter udover forskrifter også hymner og bønner for lovprisninger af de foskellige guder (Prajapati, Agni, marutterne, Savitr, Ushas, Varuna) i Hinduismen.

Hygiejne Når vi snakker med folk der IKKE har besøgt Indien og især om hvorfor de ikke har, handler det meget om fattigdom og hygiejnen. Hygiejnen i form af frygt for at få den så berømte eller snarere så berygtede DELHI-BELLY det vil sige tynd mave, diarre i alle afskygninger med mulighed diverse følgeskaber.

Og det er da også en omstændighed man skal forholde sig til. inden man idet hele taget rejser til Indien. Men at forholde sig til UDEN at lade det afskrække en. For det handler i virkelligheden at iagttage de almindeligt kendte forholdsregler: Hvis i tvivl om restaurantens standard: - Tjek køkken. Er der rindende vand?

- Hvordan ser personalet ud osv.?

- Tjek opvaskeregion. Der er restauranter som vasker op i flodvand - og det er en ”no-no” naturligvis.

- Aftør glas, bestik og evt. tallerken før brug.

Det optimale er at afspritte servicen før brug. Det KAN gøres meget diskret.

Andre NO-NO’s 31

mad at gøre.

- Spis ikke rå grøntsager. Kun kogte.

- Undgå gadekøkkener, selvom de kan være fristende. Der er hoteller der kender de nærmeste og nogle gange kan stå ind for hygiejnen, men alligevel...

- Aldrig spise skrællen på en frugt eller grøntsag og heller ikke spise friske bær.

Så der er ABSOLUT ingen grund til at lade hygiejnestandarden præge ens rejse udi det fantastisk velsmagende indiske køkken. Se vort restaurationstip.

Skoler

Hvad har skoler med en rejse til Rajasthan eller for den sags skyld Indien at gøre, hvad nytter viden om dette og I tilfælde af at man rent faktisk får maveproblemer genhvad gør det godt for rejseoplevelsen? Well, som man giver vi her rådet fra Rejseklinikken i Charlottenlund. ofte svarer på engelsk når man ikke rigtigt ved hvad man skal svare, så har VI valgt at tage det med fordi dels En effektiv behandling er Ciprofloxacin 1x500 mg. (bredspektager børnene meget tit opmærksomheden i gadebiltret antibiotika) indtaget som engangsdosis evt. sammen med 2 Imodium eller Propiden (stoppende medicin) hvis dette er absolut ledet, og allermest iøjnefaldende er børn i skoleuniform, nødvendigt (hvis man skal rejse e.l.). så lidt baggrundsvide er på plads efter vor mening.

Paraghurt og lign. produkter har ingen beviselig effekt som forebygSkolegang er som udgangspunkt gratis i Indien, men gelse eller behandling af rejsediarre. det gælder ikke altid for skolematerialer som bøger og hæfter. Og de offentlige skoler har igen en langt lavere At man får dårlig mave handler heller ikke altid om at kvalitet end de private samt kostskoler, som der er rigman har været udsat for et uhygiejnisk bakteriebomtigt mange af i Indien. Et efterladenskab fra den engelbardement. Når vi satte danskere skifter kostvane ved ske imperialismes tid. at svigte frikadellerne til fordel for en krydret karryret, Der sker en hel masse og dette meget hurtigt i disse år. handler det ligeså meget om skiftet i vor tamflora der Indien kan om noget takke sin økonomiske fremdrift udløser en reaktion. Varighed er sjældent mere end et for det forhold at der er mange veluddannede indere par døgn med en løs mave, og det har intet med urent og der er en konstant fødestrøm af dem. Men man

32

Shoppe - handle Alle ved vel mere eller mindre at også i Indien er det at handle noget med at hustle eller som det hedder på dansk at ”prutte” med priserne. Hvor meget eller hvor lidt er næsten umuligt at sige og hvis man hører på andre rejsendes bedrifter udi ”prutteriets” kunst, får det ofte karakter af lystfiskerhistorier eller direkte skrøner.

Et rimeligt udgangspunkt er at jo mere vant sælgeren er til turister jo højere er hans udgangspunkt. Det btyder hvis du er inde og handle om et kopistykke af Taj Mahal, så er udgangspunktet formentlig tårnhøjt og du kan måske slippe med en tredjedel. Hvis du så krydser bazaren og vil købe et kilo tomater, så er det måske slet ikke muligt at få prisen rykket en millirupee.

Husk også den almindelig handelsetik, at hvis du HAR indledt en forhandling og nævnt en pris, så ER den BINDENDE og hvis sælger siger OK, så er det bare op med slanterne.

Jo mindre byen er jo bedre er oddsene for at lave en rigtig god handel.

De bedste deals har vi selv lavet i små kooperativer uden for centrum, ja endda relativt langt derfra.

Varer det er særligt fordelagtigt at købe i Rajasthan: - Lædervarer i alle afskygninger - Tekstiler, især metervarer - Sølv - Antikviteter

33

34

har fra regeringens side også været opmærksom på at Indien både regionalt og internationalt har et gedigent efterslæb hvad fx angår analfabetisme blandt unge og voksne (altså ikke medtaget gruppen 50+, hvor forholdet er endnu mere grelt) , hvilket sikkert overrasker mangen en vesterlænding.

I udviklings- og økonomisk sammenhæng ynder man (forskere, økonomer, handelsinstitutionerr at sammenligne de fire lander der under ét kaldes for BRIK. Det handler om Brasilien, Rusland, Indien og Kina. og her ser ung/ voksen analfabetismen sådan ud:

sagt: ”Risikoen for en opdeling af Indien i to livsstile, de ene californisk og den anden subsaharask er realistisk og nærliggende.”

Det vil tage sin tid for Indien at få rettet op på forløbet og skabt den fornødne infrastruktur til at kunne optage den større mængde skolesøgende og holde dem i skole, for man har ikke været forberedt på det økonomiske opsvings vedvarenhed, faktisk herskede der i flere år en vis skepsis over for dette økonomiske lokomotivs fremdrift, Procent og det var de færreste der troede på at det var noget analfabeter man kunne satse på i en længere fremtid. Den skepsis er Brasilien 11,4% i dag gjort til skamme og langsigtede tiltag er sat i sving, Rusland 0,6% især mht til undervisningssektoren.

Indien Der bliver arbejdet intenst på at bringe Indien op til 39,0% Kina 9,1 ”par” hvilket vil før til yderligere økonomisk vækst. Og indsatsen hanler ikke bare om en kvantitativ udbygning Indien ligger faktisk på en flov omgangshøjde med Sub- af grundskolesystemet, men så sandelig i lige så høj Sahara regionen, som er verdens fattigste område (Kilde: grad om en kvalitativ styrkelse af HELE undervisnings2000-2004 data fra The Education for All Global Monitoring sektoren. Uniformering af skolebørn er et efterrationale Report, UNESCO (2006). Og Ragasthan er ikke den bedste fra den engelske kolonitid og der er almen enighed om indiske region hvad angår denne statistik. at det skal fortsætte sådan.

Hertil skal lægges at 85% af grundskoleeleverne forlader Skolesystemet er som grundregel offentligt og har undervisningssystemet helt, inden gymnasiet eller vide- derfor tre regulerende og bidragende instanser: Statslig, regående uddannelser. regional og lokalt.

Den indiske nobelpristager Amartya Sen (økonomi) har 35

Transport Emnet burde måske have været noget tidligere her i bogen, men sådan er det lidt svært at disponere sådan en rejsesag og derfor ærede læsere kommer afsnittet først her lige inden I kan læse om de enkelte destinationer, eller dem vi har taget med. Det er ALTID let at finde transport i Indien hvad enten man skal ud på en kort eller længere færd og et overblik over de samlede muligheder ser sådan her ud: • • • • • • •

cykelrickshaw tuk tuk tog taxi kamel/elefant billeje fly

Vi har undladt skibe og motorcykler/scootere.

CYKELRICKSHAW Et tosæders cykelmonstrum der som motor har en ualmindelig slank indisk mand, der ufortrødent og fuld af foragt over egne lidelser tramper løs i pedalerne og styrer sit transportmiddel igennem trafikken med sammenbidt styrke.

Ikke et forskrækket blink med øjnene eller anden an-

36

sigtstrækning da vi 2 mand stærk med fuld fotoudrustning inkl. fotostativer og en samlet kampvægt på 200+ kilo, bad ham om at køre os et par kilometer for et par kroner. Nix, ”biker-stoneface” tog det hele med ophøjet ro og heldigvis var strækningen totalt uden elevation, men jojo han var lettet da vi endelig kom frem og rakte hånden frem for at modtage sin aftalte hyre. Vi havde så meget medlidenhed med manden og hans strabadser, så på stedet tidoblede vi hans hyre - så op med 200 rupees (20 kr.) og værs’go’! Han tog pengene uden at takke eller fortrække en mine. Så nu har vi fundet en alternativ forklaring på hvorfor Columbus navngav de indfødte Sydamerikanere ”indianere” , Ikke fordi han troede at han var kommet til Indien, men fordi de opførte sig som indere - all stonefaces.

Heldigvis passer det ikke og indere er slet ikke stonefaces, snarere tværtimod, der er ikke noget lettere i verden end at slå et smil eller grin af en inder.

Priserne for en tur i en cykelrickshaw er latterligt lave og dem der fører disse er laveste led i fødekæden og har virkelig brug for jeres ”transportopgaver”! Vi så også et par unge amerikanske fyre som tog og vendte processen lidt om. De betalte en cykelrickshaw hvorefter den ene overtog pedalerne, efter at have løftet ”chaufføren” om på det ene af sæderne - og så trampede han bare derudaf til stor morskab for alle.

Som alle andre i Indien starter de med at forlange en halv guldmine for kørslen når I forhandler FORINDEN. Husk det nu at det eneste taksameter cykelrickshaws

37

har, er deres vilde fantasi. Så få prisen på plads inden I tager turen!

Og I skal slet ikke være bekymrede om turen er for lang eller for meget op ad bakke. Hvis den er for lang skal de nok fortælle det - og for stejl? Ja så beder de jer bare om at stige af og skubbe bag på.

TUK TUK En totakts støjfanden som er alt for lille til det antal personer det transporter, det er en kabine konstrueret omkring en trehjulet knallert. Egentlig designet til noget der ligner 3-4 passagerer, hvilket i indisk terminologi svarer til 12-15 personer. Det er vildt så mange der kan presses ind i sådan en.

Men for os turister er det et lettilgængeligt og billigt transportmiddel til kortere ture, sådan omkring 10 kilometer. Man skal forhandle sin pris på plads førend man sætter sig til rette, men uanset hvad havner man på et ret lavt beløb.

Nogle har endda taximetre - har vi hørt.

At køre med tuk tuk i Delhi og Jaipur kan forekomme lettere skræmmende, ja endda livstruende, men det er det ikke. Det er utroligt sjældent at tuk tuk’erne er involveret i ulykker af større karakter, med mindre de har været vild overlastede. En tuk tuk med 12 passagerer kan let vælte i en kurve og det er typisk denne slags ulykker der sker.

Man skal dog nok overveje om det er turen værd hvis tuk tuk’en ser ud til at være ved at falde fra hinanden.

38

Der er nogle eksemplarer der ligner rust der er tapetsammen.

TAXI At køre taxi handler også om kunsten at forhandle og husk at indere bliver ikke fornærmede over at man prutter om priserne, det er en så integreret del af at handle og servicere.

I følge indisk lovgivning skal ALLE taxier have taximeter, men der er langt fra lovens ord til virkeligheden. Der er masser der har taximeter, men de er normalt i stykker så taksten skal fastsættes gennem forhandling med chaufføren.

Husk at indiske taxichauffører, som taxichauffører de fleste steder i den tredje verden, hører til nogle af de mest fuskende menneskegrupper der findes. Alle svindelnumre der foregår andre steder forgår også i Indien.

Taxier i Delhi er sorte med gule tag, ellers er det forskelligt fra sted til sted.

TOG Lad os også lige fået gjort op med en fejlagtig myte.

Togene i Indien ser ikke længere ud som på billedet!

Dette er den mest udbredte rejseform for inderne selv.

Og følgelig også for en stor gruppe af turisterne, de prisbevidste, for det er vanvittigt billigt at rejse med tog selv på de dyre klasser. Men der er heller ikke tale om kvalitet

á la vore egne Intercitytoge.

En togtur fra fx Delhi til Jaipur (260km.) tager fra 4t 20m for den hurtigste forbindelse til 6t for den langsommeste og koster fra 10 kr. på 2. klasse til den dyreste 120 kr. på 1. klasse. Eller hvad men en tur, igen på 1. klasse, gennem hele Indien som kan gøres på ca. 25t og koster ca. 500 kr.

Så at rejse med tog i Rajasthan er både en god måde at få sjælen med på og særdeles økonomisk. På de lidt længere stræk er flypriserne dog ofte ganske konkurrencedygtige.

1. klasse 2 eller 4 personers kupéer. Ingen AC og heller intet sengetøj.

Noget af det vigtigste for turisten er at kende de foskellige klasser. Der er 8 stk for at det ikke skal være løgn:

Brug af myggenet!

Man skulle tro det var lige ud af landevejen... og det er det da også - bare ikke hvis det skal være korrekt.

Nettet vil ofte været bundet op inder loftet i løbet af dagen og man løsner det så ved atentide og folder det ud over sengens sider og ligger der inde ligesom i et telt. Så godt så langt, for med en smule uheld har du nu fået lukket et flok myg inde sammen dig i ”teltet”. Udover at der kan have være nogle på sengetøjet i det sammenfoldede myggenet eller endda nede under sengen er absolut til stede den ene af os har mangeårig erfaring fra malariaområder til at have begået elle de fejl der KAN begås her.

Proceduren er ganske enkel: Sprøjt med insektspray inde under nettet, under sengen og i værelset generelt og en ordentlig dosis. Gå ud af rummet et kvarters tid derefter og når det er sengetid så husk at folde myggenettet ind under madrassen. Så virker det!

1. klasse AC (Air Conditioned) 2 eller 4 sengs kupéer, senge om natten og sæder om dagen. Inkl. sengetøj.

AC 2 Tier (rækker) Ikke kupéer men med grupperinger af 2 gange over/underkøje ligesom i en kupe, men åben ud til gangen og på den anden side af gangen og langs kørselsretningen yderligere 1 gang over/under.

AC 3 Tier (rækker) Ligesom AC 2, men nu bare med over-/mellem-/underkøjer i stedet for kun 2 (over/under).

AC Executive Chair Findes ikke i alle toge, faktisk kun i en mindre del af dem fortrinsvis Shatabdi Express togene. Der er to velpolstrede sæder i hver side af vognen.

AC Chair Her er 2 + 3 sæder pr række. Velpolstrede og findes

39

40

typisk i dagtimetogene. For rejser under 10 timer er det nok den mest økonomiske (pris/kvalitet).

hele året... og i perioden fra oktober til marts, også: - Jaisalmer

De næste to klasser er for hardcore rygsækrejsende og folk med total førlighed og fl ex i samtlige led.

Sleeper p En slags 2. klasse sovevogne. Ikke kupéer men stakkevis af 3 lags køjesenge uden sengetøj, så man må selv have tæppe/sovepose med. Findes i stort set alle tog der kører over længere strækninger. En rejse fra Delhi til sydspidsen af Indien koster 55 kr.

2. klasse, ureserverede 1 bænk i hver side af vognen, nogle gange polstrede andre gange bare træbænke. Alle slås om at få sig en plads, men er dog en rejseoption til en tur under et par timer - og vanvittig billig.

FLY I selve Rajasthan er der såmænd ikke så mange lufthavne der beflyves af almindelig indenrigsflyvning. Sådan cirka 3½ er hvad det kan blive til: Det er: - Jaipur - Jodphur - Udaipur

Jaisalmer lukker dog ind imellem når der er skærmydsler med Pakistan, men det har dog ikke været tilfældet de senere år, Ved længere rejsedistancer (>300km) er fly ofte prismæssigt konkurrencedygtige med tog.

Ingen af de indiske flyselskaber er på EUs liste over ”farlige” flyselskaber og de efterlever alle internationale sikkerhedskrav. Mange af dem har endda en totalt fremragende service og stort set alle kan bookes online.

KAMEL/ELEFANT For langt de fl este sker transport på disse dyr i forbindelse med en kamelsafari eller anden turistudflugt. Men man møder faktisk både elefanter og kameler i det daglige billede og man kan ALTID forhandle sig til en tur på ryggen eller på en vogn trukket af disse prægtige dyr.

Hvordan man rent forsikringsmæssigt er stillet, ved vi til gengæld absolut intet om.

BILLEJE I et område hvor transport er så billig som tilfældet er her i Indien, giver det ikke den store mening at leje en bil og køre rundt i det der betragtes som et af verdens mest 41

trafikfarlige vejsystemer. Der hersker den rene anarki på de indiske veje og selv på motorveje har vi oplevet at lastbiler kører i den forkerte retning på vejbanerne udfra betragtningen at det kun handlede om et par kilometer og de ikke kunne passere midterrabatten og derved skulle køre en omvej på en kilometer plus et u-sving, hvis de skulle følge den anviste køreretning.

Vi har tilbragt langt over 4.300 km i bil (med chauffør) og oplevede situationer hvor man kun kunne tage sig til hovedet og ånde lettet op. Så udover at det ikke er specielt billigt at leje biler uden chauffør i Indien, så fraråder vi det på det stærkeste. Billeje giver dog mening hvis det er med chauffør og det koster ikke meget mere end uden.

Et eksempel er at en Ambassador (den mest typiske) eller en Tata Indigo kan fås for omkring 200-280 kr. i døgnet inkl. alt (bil, chauffør, hans indkvartering og mad, brændstof og vejskatter) det eneste tillæg er evt. drikke penge (forvens hvis man er tilfreds, 10-20 kr. pr døgn). Man finder let udbydere på Internettet og ingen g forlanger penge upfront. Der skal typisk betales halvdelen når man møder chaufføren på 1. dagen og resten når opgaven er udført.

Vi har nu med succes anvendt flere forskellige selskaber.

42

Oral Kolera vaccination Snak med et kompetente vaccinationsted (ikke den lokalt praktiserende læge) om muligheden for en oral Kolera vaccination (Dukoral).

En sådan giver din krop et effektiv redskab mod colibakterier, som hører til den hyppigste årsag til dårlig mave.

Vi har selv brugt den og fået den af et kvalificeret vaccinationscenter. Den beskytter i et år.

Vi har hørt om en praktiserende læge der nægtede at ordinere det... derfor vort råd om at kontakte et kvalificeret vaccinationscenter.

Historie Vi kommer ikke udenom dette afsnit, men vi skal nok gøre det kort og utilstrækkeligt.

Den korte version: Se tidslinjen på side??

Den lange: Køb bogen ”A History of Rajasthan” af Rima Hooja, en ”letlæst” sag på 1.267 sider.

Men hvad er det vi som kommende turister til et land har brug for af dets historie? Strengt taget nok mest det der handler om hvad er det vi ser og oplever på vores ferie. Hvad vi ser er byformationer og -strukturer, den generelle arkitektur og så den kulturhistoriske del herunder også etnicitet, sociale strukturer o.l.

Så lad os prøve at kaste os ud i det med afsæt i ovenstående sætning.

Nogle af de første Og så skal vi alligevel starte med noget som ligger forud for alt det vi ser, dufter, føler og oplever. Vi skal nemlig have indførelsen af kastesystemet, som ”Arierne” stod for.

Så fik vi dem på plads, eller hva’. Her gik man og troede at det var noget Hitler havde fundet på i sin syge hjerne, men det er det ikke. Arierne var en stammegruppering eller folkeslag om man vil, som oprindeligt kom fra området syd for Uralbjergene og udvandrede til Pakistan og Rajasthan. De tilskrives faktisk opfindelsen af stridsvognen, som vi jo så godt kender fra romernes krigsførelse, som har været en fordel for deres migration, den sikreste måde at flytte sig tusinder af kilometer dengang, var at kunne banke alle dem der boede i de områder man skulle igennem.

Det var fra arierne som grundlagde det vi i dag kender som hinduisme og de allerførste hinduistiske skrifter vi kender stammer fra dem og deres tid. Der blev fokuseret på værdier som fødsel af sønner med følgende medgiftssystem for forældre til piger og enkers rituelle selvmord ved ægtemandens død (sati) blev reglen som var kvindernes lod. Det er pudsigt at det kun er det sidste der er afskaffet i dag.

Ordet arier betyder i øvrigt ”de ædle” eller de ”højbårne”, altså i hvert fald noget med at være mere en alle de andre - derfra hægtningen til nazisternes brug af ordet.

Og her skal nævnes at romaer (sigøjnere) som Hitler for-

søgte at masseudrydde på grund af deres racemæssige urenhed er langt tættere på den ariske race end dem som af ham ansås for at være ariere.

Så kom Bhil og Mina Det lyder som et antikt ægtepar, men der er nu tale om to folkeslag, som kom til efter arierne og bosatte sig i området som bogen her handler om.

Disse folkeslags mærke på historien her er oprettelse af de utallige kongedømmer, som ret konstant var i usystematisk krig med hinanden. Alliancer først til den ene side og så til den anden, gjorde at der aldrig opstod rigtige magtstrukturer - så det hele var ret rodet.

Til gengæld var den tid præget af at der ikke rigtigt var nogle storriger der interesserede sig for området. Selv Alexander den Store var kun på en kort visit og drog væk igen uden at efterlade sig nogle mærker på opholdet.

Første ”touch” af buddhismen Vi er nu fremme ved 262 f. Kr. og en mauryansk kejser Ashoka, proklamerede buddhismen som statsreligion.

Det mauryanske rige var en af datidens største på mere end 5 mill. km2 så det var lidt af en opgave at vende folks religiøse tro ved lovgivning. Og det forsvandt da også hen ad vejen, men det interessante for os er at her ligger forklaringen på de tydelige buddhistiske elementer vi i 43

TAJ Mahal set fra Mehtab Barg haven p책 den anden side af floden 44

Vi har valgt en række destinationer i Rajasthan samt to der ligger lige ved grænsen til samme. De to er Agra og Delhi, som vi har valgt at starte denne del af bogen med.

Herefter kommer så resten, som alle ligger i den kæmpedelstat som Rajasthan er og som er Indiens største rejsedestination og flertallet af de turister I vil løbe ind i er inderne selv.

Delstatens byer er nævnt i alfabetisk rækkefølge.

Da en af bogens overordnede motiver og mål er at forsøge at skabe en rejselyst og appetit på området, så er artiklerne ledsaget af vore egne fotos.

Agra 208km fra Delhi. 1.686.976 indbyggere. 171m over havet.

Og hvorfor er det så at vi tager til AGRA, kunne spørgsmålet lyde ud i salen. Svaret ville være et enstemmigt og råbende: TAJ MAHAL - TAJ MAHAL Ja ja, det er da rigtigt og så er næste spørgsmål: Er det så fantastisk som de siger?

Pyyyyha, nu kan vi komme i klemme og risikerer at blive sendt til rejsebogsskribenternes evige jagtmarker, hvis

Det fantastiske palads i Fatehpur Sikri. Bygget i persisk stil af Akbar den store (se afsnittet “Historie”).

45

ikke vi leverer det rigtige svar. Tør vi?

Jooo, man skal naturligvis se Taj Mahal når man er i den del af Indien og der er sgu da ikke noget federe end at stå i kø i en måske to timer for at betale et indgangsgebyr der er 10 gange højere (p.t. omkring 80 kr.) end det inderne betaler, for bagefter at vade rundt i en gyngende menneskeflok og stort set ikke kunne tage et billede af det smukke byggeri uden af der er mennesker i for-, mellem- og baggrund.

Faktisk mener vi begge at besøget inde i Taj Mahal er hurtigt overset, altså selve bygningen. Den ser faktisk ud præcis som på billederne og i virkeligheden ser den jo tit bedre ud PÅ billederne. Til gengæld bør man ofre en tur i tuk tuk eller cykel rickshaw for at komme over på den anden side af floden gerne ved solopgang og nyde lysspillet til fulde. Eller indtage det fulde syn fra Mehtab Bagh haven overfor Taj Mahal, på den modsatte bred... det overstiger langt den obligatoriske turistøvelse.

Hvad enten man vil sidde på flodbredden eller se det fra den persiske have (ovenfor nævnte Mehtab Bagh) så er det bare at tage kontakt med en tuk tuk chauffør, de ved alle hvad det handler om når du siger at du vil se Taj Mahal fra den anden side af floden. Arranger det med tuk tuk’en dagen før så I kan komme tidligt af sted og have klare aftaler på forhånd om tid og pris. Man når langt for en tyver.

Men når man har indtaget dette svimlende smukke byggeri både ude- og indefra så kan man godt afslutte besøget i Agra, for der er ikke rigtigt mere at se her.

46

Pga. de mange turister så er sådan noget som restauranter også et spoleret marked og ikke værd at tjekke ud, også selv om Lonely Planet har anbefalinger som reelt ikke er det papir værd de er skrevet på. Disse anbefalede steder har nemlig efter skamrosen skruet prisen op i samme tempo som de har sænket kvaliteten.

Så vink farvel til den romantiske kærlighedshistorie og bygningen bag og så videre ud i Rajasthans skønne topografi og menneskemylder.

Fatehpur Sikri 37km vest for Agra på vejen mod eller fra Jaipur ligger Fatehpur Sikri. I kapitlet ”Historie” er der et afsnit om Akbar og det var ham der grundlagde byen og byggede dets fantastiske palads som bestemt er et stop værd.

Har man været eller er på vej til Agra så er dette sted et absolut must!.

Stedet ligger på hovedvejen (11) fra Agra til Jaipur.

Delhi 13.850.000 indbyggere(2001). 272m over havet.

De mere end 14 mill. er bare det officielle tal, og lige meget om det ikke er det rigtige tal, som faktisk menes at være MEGET højere er det i hvert fald dækkende for

det antal dejlige mennesker man kan finde hver eneste dag i byens trafik - på samme tid. Og de har et hørbart fællestræk, de kører nemlig allesammen med den ene hånd på dythornet.

Delhi er en smeltedigel af støj, larm, støv, lugte, dufte menneskemylder, heftig trafik og aldeles intoksikerende.

Jojo, det kan da godt være at man ikke havde læst rådet i denne bog om at finde sig et mere afsides liggende overnatningssted og derfor ikke fået lukket et øje i løbet af natten, men scenariet af Delhis gader i fuld menneskeblomstring er alligevel ikke til at stå for. Det vrimler med smil og høflige gestus’er og der er utallige steder hvor man bare kan sidde henslængt på et hjørne og indtage dette nærmest euforiserende virak.

Delhi er også langt den mest almindelige gateway til Indien for danske turister, så hvis man endnu ikke har læst afsnittet ”Ankommet til lufthavnen”, så hop tilbage til det.

Orientering Når nu man skal finde rundt, ind og ud af Delhi så er et rigtigt godt udgangspunkt at vide hvad der er byens navle og hvor man kan finde alt. Stedet er Central Park også kendt som Connaught Place og den tilhørende metrostationen hedder Rajiv Chowk, som har hele 8 ind-/udgange. Stationen ligger direkte under Indiens udenrigsministerium. Når man søger efter Connaught Place så kan man sjældent finde det og det skyldes at

den slet ikke hedder det. Det officielle indiske navn for den spændende plads er Rajiv Chowk, som metrostationen altså er opkaldt efter.

Ikke så forfærdeligt langt derfra ligger et andet nøglepunkt India Gate hvor Indiens modsvar til den franske Triumfbue står.

Bevæbnet med de to adresser er man klar til at indtage Delhi for det koster næsten ingenting at blive transporteret rundt i byen, så når man har besøgt et eller flere af Delhis interessante steder så kan man altid tage til en af disse pladser og lade op til næste ekskursion. Sjovt at tænke på at man i Danmark betaler 30-50 kr for en tur i en rutsjebane med ledsagende mavekriller der varer i 1½ minut, når man i Delhi for en tiendedel kan få tidobbelt mavekriller i en halv time. Bare hyr en tuk tuk i en halv time og ens liv passerer konstant revy for nethinden, mens man forgæves sidder og bremser med fødderne i gulvet.

Delhi har sit helt eget smukke palads, som mange mener overstråler selveste Taj Mahal, Akshardham templet mest kendt som Akshardham-Delhi, læs mere om dette fantastiske sted senere i denne artikel.

Lidt supplerende historie Vi skal lige have indsparket lidt ekstra historie, men bare rolig det er ganske kort.

Byen var oprindelig kendt under navnet Indraprastha Den sidste muslimske sejrherre og hersker Muhammed 47

af Ghori blev myrdet i 1206. Ham og hans bror herskede i fællesskab over det der i dag er Afghanistan, Pakistan og Rajasthan.

Men efter hans død kom Qutb-ud-din til magtfadet og blev Delhis første sultan.

Der har igennem årene været mange herskere i Delhi, men det gennemgående træk er at alle har mere eller mindre bevidst medvirket til at fastslå byens vigtighed som central Hub for hele Indien. Samme status den har endnu mere i dag.

Legenderne lyder at den der skaberen ny by i Delhi ikke vil herske længe. Dette til trods er det en kendsgerning af 7 erobrere ikke har lydt efter eller ligget under for disse legender. For ikke mindre end 8 gange har byen fået tilført nye bygninger og først og fremmest fået et nyt navn. De 8 navne er: - Quila Rai Pithora - Mehrauli - Siri - Tughlakabad - Firozabad - Shergarh - Jahanpanah - Shahjehabanad

Seværdigheder Når vi snakker seværdigheder i Delhi så er de der og der 48

Ved aftentide omkring Bikaners Spice Market, krydderibazar, samles folk omkring de mange madboder og nogle får sig et uskyldigt slag kort som i dette tilfælde. er endda en hel del af dem, nok mest templer; men dem er der såmænd også i overflod i resten af Rajasthan hvilket også gælder det obligatoriske fort i Delhi, Det Røde Fort. Tag lige en af Indiens største byer som samtidig er gateway for 4-5 millioner årlige udenlandske turister sammen med de 10-15 millioner indiske, som allesammen mener at fortet SKAL besøges og man får en cocktail af menneskeforstoppelse og trafik ditto på vej til og fra. Et fortbesøg i Delhi er en halvdags udflugt selvom det ligger i centrum. Når vi samtidig ved at den danske gennemsnitsturist kun tilbringer 1 eller to nætter i Delhi, så skal der til at afvejes hvilke seværdigheder der skal besøges og hvilke der evt. kan sorteres fra. Uanset hvad

Karni Mata templet En af grundene til at vi har taget Bikaner med skyldes en nært liggende seværdighed og hold nu fast. Hvis man synes at abetemplet udenfor Jaipur var en oplevelse og er kommet på ens hitliste, så vil Karni Mata høre til på samme liste. For her er der også tusindvis af hellige dyr og vi vil ikke fortælle hvilke... niks!

All right, så fortæller vi det alligevel:

Rotter Tusindvis af hellige rotter og det er da næsten ligesom at gå i spøgelseshuset i Tivoli eller på Bakken, for hårene rejser sig altså.

Karni Mata ligger omkring 30 km. syd for Bikaner og en taxi tager en god halv time dertil. Busser er også en

mulighed.

Men templet er langt fra så skræmmende som det lyder. For det første er det langt renere end man overhovedet kunne forvente og selv om der er tusindvis af Indgangen til Karni Mata rotter er der ingen der løber henover fødderne på én. Faktisk anses det som særdeles lykkebringende hvis man rent faktisk berøres af en af rotterne, men det sker stort set ikke. Man går på en smal gang afgrænset af et par standhegn og der er ikke mange rotter der krydser denne. Der er spisende rotter til stede hele dagen, men der er fuldt hus om morgenen som er hovedfodringstidspunktet. Så orøv at komme dertil tidligt.

Om byen i øvrigt, så er her endnu en imponerende borg, som selv om den ikke nåede på vores Top 12 liste alligevel er et besøg værd. Den er omkranset af en mur, bymuren og det er trods det motoriserede liv indenfor, en sjov og middelalderlig oplevelse at tøffe rundt derinde. Så den med at der ikke er nogen grund til at tage til byen, skal altså tages med et gran salt.

Man kan med fordel vælge at tage sin kamelsafari herfra i stedet for fra det noget mere overvældende ud bud i Jaisalmer.

49

Mysteriet BHANGARH Bhangarh er en by som ligger midt mellem Delhi og Jaipur (80 km fra Alwar). By er lidt for meget sagt, for den er totalt forladt og det har den været i omkring 250 år. Så der er tale om ruiner - mange af dem endda.

Grundlagt med opførelsen af sit fort, Bhangarh Fort, omkring 1630 og forladt i 1783, af endnu ikke opklarede årsager.

Stedet havde mere end 10.000 husstande og anses for hjemsøgt og der findes ikke en inder der vil overnatte på stedet for nogen pris.

Forud for den folkeflugt der efterlod byen totalt tom var gået en voldsom tørke og sult, men det tillægges mere overhordiske årsager til byens ulykke. En af de mest gængse er at Guru Balu Nath kastede en forbandelse over byen. Han havde godt nok velsignet opførelsen af byen, men med en betingelse. ”I det øjeblik jeres bygninger kaster deres skygge på mit sted, er byen forbandet med ødelæggelse.”

Og selvfølgelig er der den obligatorisk kvajodder der ikke tager ham alvorligt og bygger et fleretagers hus lige op ad guruen og derfor aktiverer forbandelsen.

Guru Guru Balu Nath har stadig sit gravsted i den forladte by.

En tantrik fortolket af kunstneren Ravi.

Der er dog også en anden vedholdende myte om byens ende: Her indgår en smuk prinsesse, så uendelig smuk at der ikke kunne findes værdige bejlere. Berømmelsen om hendes fantastiske skønhed nåede til en dyster herre ved navn Singhia. Han var en såkaldt tantrik, en magiker med forankring i det okkulte og var udmærket klar over at han ikke en kinamands chance i helvede for at score damen.

Men han prøvede med fortryllet olie at tvinge hendes krælighed i hans retning, hun havde dog lugtet lunten og rørte den ikke, men smed flaconen med den fortryllede olie fra sig og flasken rullede tilbage til Singhia som døde af det??? Han nåede dog lige inden han tog det sidste luft ind, at fremsige en dødelig forbandelse uden mulighed for genfødsel over paladset og alle dets beboere. Året efter var der et slag mellem byen og en naboby og prinsesse døde. Resten af befolkningen fik kolde fødder og forlod stedet.

50

så handler et besøg i Indien og Rajasthan om at ustandselig at skulle vælge fra, for der er bare så meget at se og

De kongelige cenotaph’’r lige uden for Bikaner opleve. Så man bør efter vor mening starte i Delhi med at gøre op hvad der er vigtigst for en som turist. Monumentale og bygningsmæssige seværdigheder eller kulturoplevelser eller en kombination.

Hvis man i disse afvejninger kommer frem til at der kun er plads til ét bygningsbesøg, så kan vi gøre det let!

Besøg Akshardham templet. Det er et af de smukkeste i hele Indien, og hvis man er til tempelbesøg, så er dette et absolut ”må opleves”. Der var 10.000 tilknyttet byggeriet som i dag er Delhi største enkelte turistattraktion.

Det har bl.a. Indiens største trappebrønd, som er en dyb

firkantet brønd, hvor væggene alene består af uendelige trapper hele vejen ned til bunden, så uanset hvor lav vandstanden er kan man gå ned til overfladen.

Stedet er ikke bare et tempel, det er nærmest et ”edutainment” kompleks med storskærm 26x20 meter som viser en film der skildrer den pilgrimsrejse som Swaminarayan (ham som templet er bygget til ære for) gennemførte. Man kan også nyde en bådtur som fører én igennem Indiens historie, sådan 10.000 år på 12 minutter. Nok væsentlig mere underholdende end læse denne bogs afsnit om samme emne.

Om aftenen er der et fremragende musikalsk springvandsshow som foregår på i trappebrønden.

Shopping Chandra Chowk bazaren nordøst for Connaught Place

Et af templerne indenfor fortets mur i Chittorgarh 51

52

53

er 300 år gammel og hovedsageligt engros handel. Dets storhedstid var igennem 1700 tallet hvor de store militære processioner skulle defilere igennem markedet.

Det var uden sammenligning dengang det største centrum for handel i Indien. Det er dog blegnet noget i dag.

Lajpat Nagar Central Market er et af rigtigt gode steder at shoppe og så ligger der en metrostation, Lajpat Nagar, lige ved siden af.

Tekstiler og tøj er blandt de virkeligt gode køb (læs: rigtig billig).

Ajmer 395 km fra Delhi. 542.580 indbyggere. 486m over havet.

Det er Rajasthans 5. største by og tilmed en med 1.400 år på bagen uden at være nedslidt.

Byens beliggenhed på handelsruten mellem Delhi og kyststaten Gujarat med sine mange havne samt Mumbai, gav den en vigtig strategisk betydning, så den allerede fra starten var stærkt befæstet. Med stærk befæstelse følger en vis ro eller tryghed om man vil og det er under sådanne forhold at et urbant område trives og udvikles.

Byen har 2 interessante attraktioner. Den første er et af de allesteds værende fort, her Taragarh fortet, som ligger højt tronende og kontrollerende over byen. En tur

54

ABER! De ser så søde ud og mange af dem kan man komme helt hen til, især ved templer o.l.

MEN LAD NU VÆRE MED AT RØRE DEM... ... og kom IKKE for tæt på.

Problemet er at aberne har mistet deres naturlige frygt for større dyr, i dette tilfælde mennesker, hvilket gør at de ser os som lovligt bytte. Og hvis man går med en banan i sin taske på et sted med mange aber, fx et tempel, så er muligheden for at en af aberne mener at det er dens banan og så ryger den op på skuldrene eller nakken af vedkommende og flår i tasken. Hvis man så basker med armene i ren forskrækkelse så er muligheden for at blive bidt og derved også evt. blive smittet med RABIES. Nøjes med at nyde de fascinerende dyr på afstand og vær ubevæbnet (nul mad eller snacks) og lad være med at række ud efter dem eller forsøge at gøre dem forskrækkede.

55

herop er obligatorisk og helst ved solop- eller nedgang.

Byens anden seværdighed er dens største og det er Khwaja Moin-ud-Din Chisti mausolæet som officielt hedder Dargah Sharif.

Khwaja var en persisk sufi, som prædikede sammenhørighed mellem hinduer og muslimer ved at påpege at man sagtens kunne tage to forskellige veje og alligevel nå samme mål. Han var stifter af Chisti bevægelsen i Indien og Sydøstasien og betragtes som den største sufi helgen. Stedet har max betydning for såvel muslimer og hinduer og det er uden sammenligning det vigtigste muslimske pilgrimssted i Indien. Hele Khwajas lære er gennemsyret sympatisk også for kristne hjerter og den prædikede tolerance er forbilledlig.

Byen ligger på den ene side af den smukke sø (kunstig) Ana Sagar med Arravalli bjergkæden på den anden.

Godt nok er søen kunstig dvs. inddæmmet, men inddæmningen blev konstrueret i perioden 1135-1150, så her er ikke tale om et moderne vandkraftprojekt, men totalt ”handmade” som så meget andet smukt i Rajasthan.

Ajmer er også meget brugt som et udmærket udgangspunkt for besøg i Pushkar, som kun ligger 11 km derfra og rummer både flere overnatningsmuligheder og spisesteder.

Børnene får lige en “skyller” af far, i de hellige kilder i Galwar Bagh templet.

56

Ranthambore National Park Er der overhovedet tid til at tage turen til parken i tidsrummet fra oktober til juni, så GØR det. Parken der ligger ca.

160 km. sydøst for Jaipur, er udover et spændende reservat at besøge også af en størrelse, så den er til klare på et par dage. Parken tilbyder et hav af forskellige overnatningsmuligheder for alle pengepunge.

At komme på en safaritur med en jeep eller en 16/20 seaters lastbilbus er også til at betale og chancen for at komme tæt på vildliv er ret stor. Faktisk skulle den iflg. de indiske turistmyndigheder være 1:4 og det e r da ikke så ringe endda. Men der er nogle forhold man skal tage i betragtning inden beslutningen om at besøge parken kan effektureres.

Som det allerførste skal man sikre sig at man KAN komme på en safaritur. For der bliver én gang om året udbudt tilladelser til et bestemt antal besøgende pr. dag. Disse tilladelser købes op af mellemhandlere som udbyder den i forbindelse med ledige pladser på lastbilbusserne og jeeps’ene. Så hvis du ikke på forhånd har en tur er du med andre ord på gyngende grund og risikerer slet ikke at komme på tur. Måden at sikre sig en tur er at gå på nettet og google efter udbydere. Eller at tage direkte kontakt til nationalparken, som i øvrigt er kendt for sin totale mangel på kundeservice, for at få dem til at finde en udbyder. Hotellerne i parken og omkring, er også en mulighed da de ofte agerer som mellemhandler. Priserne kan variere og bør ligge mellem 90-235 kr. pr. person. Vi måtte selv betale 190 kr. per hoved.

Når så safarituren er hjemme så kan man gå i gang med at booke overnatning og der er rigeligt af muligheder.

Reservatet har et rigt udbud af vildt og fugle. Blandt vildtet er tigre, leoparder, bjørne, hyæner, vildsvin, desmerdyr, sjakaler, flagermus og masser af antiloper. På fuglesiden handler det om ørne, flamingoer, ibis, næsehornsfugle, kingfishers, spætter m.m.

På reptilsiden er der flere krokodillearter og en pæn flok slangearter bl.a.

Pythoner.

Men, og der et men, parken er langt fra Indiens mest interessante, ikke langt derfra ligger Palpur-Kuno Wildlife Reserve 50km længere sydøst for En “gypsy” er navnet på de 6 sæders jeeps Ranthambore, i nabostaten Madhya Pradesh, som er 10 gange større og som kører safariture morgen og eftermidnok mere af en wildlife oplevelse. Der er dog ikke spottet tigre der meget dag i Ranthambore længe.

57

Et syn oplevet på Ajmer fortet... fo det skal jo også gøres rent 58

Bikaner 433km fra Delhi. 723.982 indbyggere. 242m over havet.

Næsten enhver bog har brug for fyldstof af en eller flere grunde. Det være sig at forfatteren har brug for en tænkepause mens han/hun skriver, eller simpelthen at give læseren en. Så mens morderen skal flyttes fra Paris til New York kan vi lige få lidt af hans levnedsbeskrivelse og om hvad farve shorts han havde på i 1. klasse.

Men hvorom alt er så har vi rejsebogsskribenter også fyldstof, men dog af lidt andre årsager. Hvis vi nu KUN skrev om enormt spændende steder, så ville de fleste læsere føle en vis afmagt omkring det at vælge, så i al hemmelighed sniger vi et par steder ind, som man uden dårlig samvittighed kan fravælge, men som dog alligevel med nogen begrundelse kan medtages i dækningen af det valgte rejseområde.

Men når ret skal være ret, så er Bikaner en ret laid back by, med en utrolig venlig befolkning. Det lykkedes os at få tilbudt undervisning i indisk kortspil af gutterne ovenfor. Samme dag blev vi af en sød familie inviteret på te, som faderen begrundede med at det ville være en ære hvis vi ville besøge hans lille familie.

Al den venlighed kan til dels være afledt af det relativt lille antal turister som finder vej hertil. Det giver nogle fremragende muligheder for at gøre nogle gode køb og vi fandt flere små gallerier med nogle pragtfulde malerier... og ingen grund til at prutte om prisen her for de var alle den udbudte pris værd.

Jaipur - ankommet med tog - ET REJSETIP! At ankomme til Jaipur med tog er noget af en oplevelse og for nogen ikke altid lige fed. For der er tale om et menneskemylder uden lige og en total blanding af kaos og anarki. Dette er i sig et spændende underholdningsindslag, med mindre man står der med alt sit rejsehabengut, for så er man straks omringet af et mylder af rickshawwallaer, som tilbyder deres service og dette som oftest på en meget proaktiv måde. Det kan være ved at hive en i ærmet eller tage fat i baggagen som om det er aftalt. Og en af grundene til at de gør det er i et forsøg på at køre jer til et hotel eller en pension hvor der er en god kommission i vente. Typisk fortæller de turisten at det hotel de vil hen til er fuldt optaget - de ringer på skrømt fra deres mobil og man kan endda få hotellets reception i telefonen til at bekræfte at fyren sørme taler sandt. Men det er bare et led i svindelnummeret og han har ringet til sin fætter som er helt med på svindelen. Han kører så en hen til et MEGET billigt og MEGET bedre hotel, som i virkeligheden bare er et ”rip off ”. De kan være svært irriterende og vanskelige at slippe af med.

Så rådet er: Hvis man i forvejen har booket et hotel, så bed hotellet om at sende en rickshaw eller taxi til at modtage en. De par ekstra kroner er givet vildt godt ud i denne sammenhæng. Hvis man ikke har booket i forvejen, men har et hotel man ønsker at køre til, så skriv navn og adresse på et papir med meget store bogstaver og vær stædigt vedholdende og stig ikke ud før end man har nået destinationen.

59

Chittorgarh

specifikt om Sisodia klanen som er den Rajput klan der i

565km fra Delhi. 116.409 indbyggere. 394m over havet.

over 800 år har regeret over Chittorgarh.

Her kommer der virkelig ikke mange udenlandske turister til og alene det er en god grund til at besøge stedet som efterlader et indtryk af behagelig ro og afslappethed. Det er så som så med overnatningsteder af superkvalitet, men langt de fleste er ganske udmærkede og god valuta for pengene.

Den altoverskyggende attraktion eller seværdighed om man vil er byen enorme fort. Dvs. det er ikke selve fortet der er enormt, men det er den fæstningsmur så sandelig og man sagtens få en lille dag til at gå med at drage på opdagelse indenfor murene, hvor der er masser af småpaladser, bygninger og ruiner at udforske.

I areal er det ubetinget Indiens største fort - alene muren er 11km lang.

Fortet var praktisk taget umuligt at indtage, hvilket dog ikke afholdt forskellige hære fra at foretage forsøget alligevel. Måske var disse angreb og belejringer ligefrem provokeret af fortets ry. Men en kendsgerning er det at der i fortets historie er beskrevet 3 store belejringer (1303, 1535 og den sidste i 1568), som alle resulterede i at tusindvis af Rajputter mænd, kvinder og børn valgte at gå frivilligt i døden i stedet for at overgive sig. De begik altså en såkaldt ”jauhar” hele 3 gange. Dette fratog deres belejrere muligheden for at prale af sejren og i virkeligheden styrkede det Rajputternes allerede så berømte mod, beslutsomhed og offervilje. offervilje. Det handlede helt 60

Byen blev grundlagt i det 8 århundrede og blev hurtigt hovedstad i Mewar riget, en status den havde i mere end 800 år og byen er den dag meget stolt over dens blodige fortid og historie. De fejrer deres jauhars med en årlig festival i april, Jauhar Mela, som er intet mindre end den største Rajput festival i Indien.

En af de mange shops inde i Jaisalmer fortet med spraglede tekstiler og rober

Aftentide ved Jailsalmer

Jaipur 260km fra Delhi. 6.663.971(?) indbyggere. 431m over havet.

Rajasthans hovedstad og altså en rigtig metropol. Her bor et par millioner mere end vi har indbyggere i lille dannevang. Men byen er langt mindre påtrængende end Delhi og vinder da også langt på sin charmeskala

Fortet Jaipur allerstørste turistattraktioner er uden for sammenligning, dets imponerende Amber Fort (udtales og skrives ofte: amer).

En arkitektonisk blanding, med 400 år på bagen af to epoker i Rajasthans historie, Mughal og Hindu.

Ligger helt fantastisk på en bakketop og vejen derop skal da foregå på elefantryg, det er simpelthen bare den

mest rigtige måde, så ind i køen og op på elefantryggen.

Dvs. når der er taget stilling til om hvorvidt der er tale om dyrplageri eller.

Der er blandt NGOer og inderne generelt konsensus om at denne form for turistattraktionstilbehør IKKE bør finde sted, da der ikke er tvivl om om at elefanterne vantrives, men der er blandt inderne også en holdning til at fænomenet ikke bare kan standses sådan fra dag til dag. Holdningen er at der skal være noget at stille i stedet for i forhold til dem der lever af det både direkte og indirekte og også hvad man stiller op med de mange elefanter bagefter. Det er med andre ord en kompliceret problemstilling. Prøv fx at læse mere om dette på denne begavede indiske kvindes blog: www.delhimagic.blogspot.dk/2010/04/controversial-elephant-ride-at-amer.html Det koster i 2012 priser 100 kr. pr elefant til 2 voksne og et barn.

Borgen er sat i rød sandsten og hvidt marmor og er en absolut fantastisk oplevelse at opleve også indenfor og man skal bare lade være med at lade sig gå på af de mange souvenirsælgere, for dem er der saftsuseme mange af her og de fleste er utroligt g påtrængende, hvilket faktisk er rimeligt sjældent.

Abetempel Når man besøger Jaipur er der et sted man ikke bør forbigå og det er abetemplet Galwar Bagh eller som det 61

62

Udsigt fra Jodhpur op mod fortet.

Demoiselles tranerne i Khichan (Kheechan) Sådan næsten midt imellem Jaisalmer og Jodphur ligger den lille by Khichan. Den gør ikke meget ud af sig selv lige indtil slut september start oktober. For så ankommer de første af små 10.000 Demoiselles traner, Kurjan, som er trukket hertil fra Himalayabjergene. Hver morgen og aften i de næste mange måneder kommer de flyvende for at blive fodret af landsbyen beboere og så kommer de retur ved aftenstide også.

Nu er byen ikke sådan et vildt reservat, så fodringen foregår ved at tranerne, når de ankommer lukkes ind i flere folde, hvor de så fodres i rækkefølge. Hele affodringen tager ca. 1½ time og altså 2 gange dagligt. Det fantastiske syn når de tusinder af fugle ankommer svævende er intet mindre end en HEL tur alene værd til Rajasthan. Efter ankomsten til foderområdet bliver de i området indtil aftenfodringen og i det tidsrum kan man studere og fotografere tranernes liv og adfærd. Den lokale wildlife ranger er Mr. Severim Malli Parihar, som gerne lægger tag til observationer og fotografering og elsker at dele sin livsgerning, som er at passe på disse smukke fugle, med andre.

63

The Boss Ovenfor er det intet mindre end chefen for de mange tusinder traner.

Der er tale om en han og udover at være en kæmpestor piphans, så er det ham der leder fuglene under trækket til Rajasthan. Et af frynsegoderne ved gans position er at det er ham der spiser først. Efter at alle fuglene er samlet udenfor fodringsgården, som altså er en stor åben indhegning (ca. 1,8m høj), stiger han pludselig til vejrs og flyver ind i fodringsgården. Her spankulere han rundt og tjekker området af. Denne dag var der et par påfugle til stede, men det var han bestemt vant til og de havde tilsyneladende stor respekt for ”bossen” som de holdt sig langt på afstand af.

Så kommer næste fase hor han spiser sig noget foder for derefter at lægge sig ned med udspredte vinger og tage sig en slapper.

Denne slapper plejer at tage 20-30 minutter og i al den tid er der jævnligt nogle af de mange tusinder skræp64

pende undersåtter, der letter og tager en svævetur henover gården, MEN der er INGEN der lander.

Indtil pludselig bliver der givet landingstilladelse, ved at bossen rejser sig og rykker lidt ud til siden, hvorefter de andre i grupper af 10-20 stykker begynder at lande lige i nærheden af ham og altid lige klods op af dem der allerede står på jorden, så der langsomt danner sig en stadigt voksende rund fjerrand lige ved siden af bossen.

Når fodringsprocessen er overstået spredes de mange fugle rundt omkring i området. En hel del samles ved en lille sø i udkanten af byen, som er et oplagt punkt for fotooptagelser.

Det er bossen, den enlige beskuer, ude i højre side.

Der er p.t. ingen overnatningsmuligheder i Khichan, men der findes nogle ret elendige nogle i byen Bhap, som ligger 20-25 km. derfra.

UNDGÅ for enhver pris Hotel Barsingha Villa. Stedet har et rigtigt skidt ry - og vi testede det, desværre.

også hedder Galtaji som er navnet på selve tempeldelen i dette ruinkompleks. I folkemunde bliver det til det endnu enklere Galta Temple.

Det ligger ca. 20 km. NØ for Jaipur og enhver taxichauffør kender stedet, der er et yndet pilgrimssted for hinduer, som kommer for at bade sig i stedets hellige kilder som springer ud øverst oppe (der fører trapper op til stedet). Vandet bliver opsamlet i flere forskellige bassiner på vejen ned. Et sådant bassin hedder et ”kund” og det er her at man selv tager sig et helligt bad eller måske som på billledet, giver sine børn et.

Templet har langt mere karakter af et lille fyrstepalads, end et sted for religiøs hengiven. Der er en lille gade med nogle fortids flotte palæer, men i dag dog sørgeligt nedslidte. Stedet passes af nogle venlige munke.

hører nogle interessante historier til stedet.

Jaisalmer

780km fra Delhi. 58.286 indbyggere. 225m over havet.

Også kaldet The Golden City fordi byfortets mure er bygget af gyldent skinnende sten. Set ude fra den golde Thar ørken er det en næsten dæmonisk syn der rejser

Ranthambore National Park og Fort Ca. 150 km mod syd-sydøst ligger den ovenstående store nationalpark. www.ranthamborenationalpark.com Man kan komme dertil med tog fra Jaipur og Delhi. Stationen ligger i den lille by Sawai Madhopur og herfra er der kun 11km. til parken. Fra Delhi er der utroligt mange afgange og bedste tog er Rajdhani Express.

Læs mere om parken på side 71.

Det historiske Ranthambore Fort ligger inde i selve parken og er også et besøg værd. Det er kæmpe og der

sig, som noget der mest af alt minder om et fata morgana.

Byens åbenbaring liggende på en 80 meter høj bakke

65

ligner noget der er revet ud af en Disney trailer og vil med garanti give et varigt og dybt indtryk hos enhver der oplever det - mageløst er et mildt ord for synet.

Dens beliggenhed gør den til et centrum for udbud af kamelsafarier ud i sandhavet og det bør man ikke snyde sig selv for. Men man skal passe på for lige fra man entrer byen og indtil man har forladt den vil man blive presset, bedt, forlangt, tryglet, truet, fal- og tilbudt den ene safari efter den anden. ALLE borgere i Jaisalmer og også udenfor for den sags skyld, sælger safariture og chancen for at den der tilbyder en safaritur også rent faktisk er den der udbyder den, er minimal. Så det er et veritabelt mellemhandlerhelvede.

Udvejen er at sætte sig ind i markedet ved at udspørge forskellige udbydere (hotellets personale er ikke bedre eller for den sags skyld værre end alle de andre) og tage notater om start-/sluttid, hvad der er inkluderet osv.

Sørg for at sikre sig sort på hvidt hvad der præcist p er inkluderet i de enkelte tilbud. Sort på hvidt skal forstås bogstaveligt.

Priserne er dog på ingen måde hårrejsende, så oddsene for at få valuta for pengene er ret gode.

Når der er snakket kamelsafari så handler et besøg i byen om dets helt fantastiske fort. Det imponerende byggeri som startede i 1156, lå som porten på krydderiog silkeruten og var i århundreder kendt for sine storslåede herskere og frygtløse krigere, noget som rakte helt indtil det britiske kolonistyre, for Jaisalmer var det sidste styre, som underkastede sig den britiske imperialisme, 66

ved at underskrive en fredstraktat med dem.

Jaisalmer Fort Fortet består af en komplet fæstningsmur forankret og bundet sammen af 99 fæstningstårne Byen er i fare for at falde helt sammen og fortet i fare for at blive totalt ødelagt af dette. Årsagen er at fortets vand- og kloaksystem i den grad er overbelastet. Historisk set er dets vanddistribution baseret på at holde på vandet, men i dag hvor turismen belaster dette er vandrør og kloakledninger ved at briste og underminerer hele fortet. Belastning i dag er ca. 12 gange hvad systemet er beregnet til. Og når dette voldsomme pres lægges til den kendsgerning at hele byen og fortet er bygget på sandsten, som smuldrer ved vedvarende kontakt med vand så er det ikke så mærkeligt at selve eksistensen er truet. I 1993 blev Jaisalmer ramt af en særdeles hård monsunregn som fik hele 250 historiske bygninger til at kollapse helt eller delvist. Blandt disse Indiens ældste Rajput palads, Rani-ka Mahal også kendt som Maharani’s Palads. Et voldsomt jordskælv i 2001 beskadigede yderligere en række bygninger og et voldsomt regnskyl i 2011 vaskede 25 meter af fortets mur væk.

Byens styre og en lang række miljø- og kulturarvsinstitutioner appellerer derfor til turisterne om fx at overnatte udenfor fortets mure for at lette på vand- og kloaksystemets belastning. Os bekendt er der kun ét hotel der

ligger indenfor murene, som har etableret eget kloaksystem netop for at aflaste det antikke og derved selvfølgelig med sindsro tiltrække turisterne. Det handler om Hotel Killa Bhawan.

Man kan hente endnu flere informationer om fortets sørgelige situation på:

http://www.jaisalmer-in-jeopardy.org Men nu skal vi ikke glemme hvad det hele handler om når vi besøger Jaisalmers fort og det er at være ”inden for murene”. At vandre rundt i den tidslomme herinde, hvor myndighederne har forbudt mekaniseret trafik på de stenbelagte gader. At kigge på butikker og beboere som er de forhold der gør netop dette fort til noget særligt - at det er en total aktiv by i byen. Fredelig idyl er ordene der ligger forrest på tungespidsen.

Og det alene er grund nok til at sætte kursen mod dette ret fantastiske sted.

Det er også her I jaisalmer at langt størstedelen af ørkensafarierne starter fra. Der er et solnedgangspunkt uden for byen hvorfra man efter en meget kort kameltur står på klitterne og ser solen gå ned mod vest - smukt, men forfærdeligt turistet - så drop det med mindre der er masser af tid til overs her i området.

Hvis udvalget er for voldsomt og presset ligeså, så tag til Bikaner hvor samme typer safarier udbydes, men med

en væsentlig mindre konkurrence.

Jodhpur 3.685.681 indbyggere. 231m over havet. 570 km. fra Delhi.

Og her gik vi rundt og troede at jodhpurs var nogle engelske overklasseridebukser... det er det for øvrigt også og ham der opfandt dem kom fra denne smukke blå by her i Rajasthan. Vi vender tilbage til det med den blå by?

Byen har som rigtig mange indiske byer fået navn efter grundlæggeren og i dette tilfælde Rao Jodha fra Rathore klanen, men ikke mere om ham eller hans afghanske rødder. Byen blev grundlagt i midten af det 15. århundrede so et fæstningsværk for at sikre netop Rathoreklanens sikkerhed, hvilket dog også lykkedes ikke mindst fordi de (rathorerne) fik oprettet gode diplomatiske forhold til en lang række af Mughal Maharajerne.

Under det britiske kolonistyre buldrede dyen frem ikke mindst på grund af deres befolkning af generelt anerkendte handelsfolk.

I dag skal vi der besøger byen først og fremmest dertil fordi vi har hørt om Den Blå By og sådan en MÅ man da se. Ja, det må man altså, for det er et betagende syn at fra borgen kigge ud over en indigofarvet blå by.

Den er ikke bare blå, den er indigoblå og det er den primært fordi dens indbyggere har malet den i den

67

Udsigten gennem et vĂŚrelsesvindue pĂĽ Lake Pichola Hotel i Udaipur. Hotellet har en god restaurant pĂĽ taget.

68

farve og af dybereliggende årsag handler det om byens brahminere (en slags præster) valgte at male deres huse, simpelthen for at adskille dem fra de almindelige menneskers huse.

Den idé fik resten af byens befolkning hurtigt ødelagt ved simpelthen også at male deres. Hvem der var den første modige ikke-brahminer der malede sit hus, melder historiebøgerne desværre ikke om. Dette altså for adskillige århundreder siden og idag er den almindelige forklaring at den blå maling holder huset dejligt køligt om sommeren - hvilket bar ikke er gået op for resten af verdens ørkenbefolkninger. Det skulle da lige være Tuaregerne i Algeriet og Mali, som har valgt blå klæder, som deres foretrukne.

Efter dette lille sidespring er det alligevel bare endnu mere interessant at se dette blå syn, som også symboAgra A Agra

Bikaner 559

Delhi Jaisalmerr Jaipur

Jodphur Mt. Abu Pushkar Udaipur

208

804

233

584

713

378

626

433

331

330

196

521

248

473

765

264

572

737

402

660

571

242

440

441

508

348

477

142

399

323

211

317

361

165

Bikaner

559

Delhi

208

433

Jaisalmer

804

331

765

Jaipur

233

330

264

571

Jodphur

584

196

572

242

348

Mt. Abu

713

572

737

440

477

323

Pushkar

378

242

402

441

142

211

Udaipur

626

348

660

508

399

361 165

283 283

69

Ordliste Adivasi: Ordet betyder ”oprindelige indbyggere” og er betegnelsen for de oprindelige beboere af det Indiske subkontinent. Kaldes også for stammefolk. De store indvandringer til Indien kom fortrinsvis fra vest og nord, hilket fortrængte de oprindelige stammefolk sydover og op i højlandet. Af flere kulturelle årsager har de altdi, også af den indiske regering, fået ”the shit end of the stick”. En af årsagerne er at der hos adivisierne ikke praktiseres privat ejendomsret til jord, men fællesret. Hvilket har gjort det utroligt let for de offentlige myundigheder at ekspropriere jord fra dem.

Cenotaph: Nogle gange betegner det en slags små miniempler med søjler og et karakteristisk tag. Andre gange er det egentlige mausolæer, men alle med en ens arkitektur.

Dalitter: Den af de kasteløse anvendte betegnelse for dem selv. Ordet betyder ”de undertrykte” og man anvender stort set ikke den af Gandhi givne betegnelse ”Guds børn”.

Eksempel på de karakteristiske cenotaph’er, her fra Jaisalmer.

Delhi-belli: Øgenavn (kan i hvert fald ikke kaldes for et kælenavn) for diarré eller diarrélignende tilstand, som oftest fås grundet dårlig madhygiejne. Al ”løs” mave er ikke diarré. Den kliniske definition på diarre er: 3 eller flere gange vandig afføring per dag.

Ghats: En række trapper/trappetrin der fører ned til en vandkant. Oftest til en hellig flod eller sø.

Garh: Betyder borg eller fort og er endelse på rigtig mange bynavne.

Harijans: Betyder ”guds børn” på hindi. Gandhis betegnelse for de kasteløse. Anses i dag for et nedladende udtryk.

Haveli: Herskabsboliger, palæer og småpaladser. Ofte med større eller mindre gård- og haveanlæg indeni, altså 70

patioer.

Hinglish: Det er et udbredt sprog her i Indien. En skøn sammenblanding af Hindi og engelsk og komplet uforståelig for os andre dødelige.

Jauhar: Et selvafbrændingsritual af kvinder som kaster sig selv på et fællesbål (selvmord) hvorefter deres ægtemænd drager ud på felten i et slag de kun kan dø under. Stammer oprindeligt fra doktiner om at tjenestefolk skal følge deres konger/herskere i døden. Blev i Rajasthan især praktiseret af dronninger hvis mænd døde i krig eller under kampe. Altså også en slags gruppe-sati. En ”typisk” jauhar sker ved at mændene gør sig klar til at gu ud og møde fjenden (i en aldeles håbløs situation), samtidig med at kvinderne sammen med deres børn kaster sig ien stor grav med et buldrende bål. Især byen Chittorgarh er kendt for de 3 jauhar’s der er foregået her under fortets og byens belejring. Den seneste var for små 500 år siden.

Kund: Bassin, dam eller lille vandløb. Ofte opsamlingsbassiner ved hellige kilder, bække eller floder.

Lassi: En forfriskende yoghurt drik. Fås overalt i Indien, restauranter, togkiosker, på gaden osv. Masser af smagsvarianter udover naturel, såsom mango, banan, appelsin osv.

Mughal: Kejserligt rige i Indien med oprindelse i det muslimske Persien. Mughal stammer fra ordet Mongol og herskerne i Mughal dynastiet anses som nedstammende fra bl.a. Gengis Khan.

Pede: Et andet lydord for VUPTI. Rajpramukh: En titel som briterne anvendte i perioden 1947-50 for særligt udnævnte guvernører.

Sadhu: Ordet betyder direkte ”en god mand, hellig mand” og er betegnelsen for en vandrende og asketisk munk.

Sati: Et selvafbrændingsritual udført af nylige enker. Enkerne kaster sig på deres afdøde ægtemænds ligbål. Har været forbudt af flere omgange, senest i 1829 som stadig er gældende i dag.

71

Sikh: En religiøs-filosofisk retning der følges af 2% af Indiens befolkning, med flere i nord end syd, da den oprindelig stammer fra Punjab i det nordlige Indien. Mændene klipper ikke deres hår og lader også enten overskægget eller fuldskægget stå. Hovedhåret samles oppe under en turban. De har en stærk tradition for militære uddannelser og -tjeneste samt offentlige embeder. Iflg. Sikh guruerne så er kastesystemet forbudt og gælder ikke for sikher. Ved at konvertere altså blive til en sikh, forandres ens navn. For mænd til Singh og kvinder Khalsa, fødested til Anandpur og endelig forældres navne til Guru Gobind Singh Ji and Mata Sahib Kaur Ji. Men et er teori et andet praksis.

Sufi: En dyrker af en islamisk mysticisme kultur, som tror på den kærlige interaktion En sikh (Hardev Singh) mellem mennesker og Allah. Eksisterer på tværs af de forskellige islamiske trosretninger, med den typiske hovedbesom fx Shia og Sunni, dvs. der er shiitiske sufier og ditto sunni osv. I Indien er en af de klædning, turban, som det mest kendte sufier Khwaja Moin-ud-Din Chisti (se under Ajmer). tager ca. 20 minutter at binde op.

Tantrik: En person som beskæftiger sig med sort magi ud fra Tantra begreberne. Tantra er en blanding af religiøse ritualer, filosofi og meditation som går 1.500 tilbege i Indien og har haft indflydelse på stort set alle religiøse retninger, i større eller mindre grad. I moderne tid var der for nogle år siden en tantrik, faktisk den førende i Indien, Pandit Surender Sharma, som forsøgte at dræbe en journalist med sort magi, for ÅBEN SKÆRM - men bare rolig Indiensrejsende... det mislykkedes totalt.

Forsøget kan ses her: www.guardian.co.uk/commentisfree/belief/2010/mar/23/surender-sharma-tv-ritual-edamaruku.

72

Kilder www.census2011.co.in www. http://censusindia.gov.in www.delhimagic.blogspot.dk www.gandhiserve.org www.sikhphilosophy.net India - A History, John Keay The Rough Guide to Rajasthan, Delhi & Agra Lonely Planets guide to Rajasthan, Delhi & Agra

73

En helt særlig tak!

At rejse individuelt rundt i Rajasthan i lejet bil med chauffør er bare ”a piece of cake” og oplevelsen bliver endnu større med en dedikeret og begavet chauffør. På vor sidste tur blev vi netop begavet med en helt vidunderlig af slagsen.

HARDEV SINGH

tioneret i Delhi og resten af året er han hos forældrene i Punjab, for at hjælpe med farmen og dyrene (15 bøfler).

Han er en stolt ung mand, som med garanti når langt - vort forhold er nu på venskabsniveau og vi skriver sammen.

Vi har planlagt en tur til Punjab med Hardev bag rattet og vi ser frem til at være sammen med ham igen.

Hardev kan ikke dansk, men alligevel så får han en tak på netop dansk: TAK - SØDE HARDEV!

En 25 årig sikh som med entusiasme fandt nye steder, ture og supplerede det med sin indiske insideviden.

Han stammer fra Punjab og er eneste søn i familien men med flere søstre. Han er chauffør nu på 4. år hos firmaet www.carrentaldelhi.com, som ledes af Bobby Thakur (se annonce s...) og tilbringer mere end det halve år sta74

75