
5 minute read
Er dit efterår fyldt med festinvitationer?
Er du så heldig, at kalenderen er fyldt med festivitas de kommende måneder? Og er du ganske idéforladt, når det kommer til den perfekte gave? Bare rolig. Her får du en række fantastiske forslag til både hende og ham – eller måske til dig selv… Af Sanne Damm-Jakobsen
Advertisement

Forkælelse til den kuldskære
”The Sweater Plaid” er det lune og lækre resultat af et samarbejde mellem Silkeborg Uldspinderi og designbrandet Stilleben. Plaiden i 100 % kæmmet uld har samme fornemmelse som din yndlingssweater og findes i fire lækre farver. Vejl. pris 1.249 kr.
Sofistikeret til fingerspidserne
Hvem drømmer ikke om et elegant touch til efterårets køreture i Tesla’en? Den klassiske handske ”Diana” er designet i Rhanders´ atelier i slutningen af 1950’erne og håndlavet på smukkeste vis efter traditionelt handskemageri. Kombinationen af super blødt lammeskind, lækker farve og sofistikeret finish er uimodståelig og bliver en smuk klassiker på gavebordet. Vejl. pris 799 kr.
Til kunstelskeren
Hvorfor ikke give en gave med indbygget genialitet og personlighed? Det litografiske værksted Edition Copenhagen sælger fra deres værksted og galleri på Christianshavn værker fra en lang række førende kunstnere – deriblandt danske Frederik Næblerød, som lige nu tager verden med storm. Originallitografi. Uden titel. 100 x 69 cm. Pris 5.500 kr.
Kunstværk i krystal
Skal gavebordet emme af glamour og glitrende råhed? Den ultra smukke ”Georgia” skål i håndskåret krystal fra altid innovative og modige Reflections Copenhagen udstråler en æstetisk elegance og kunstnerisk skønhed, der kun kan blive et hit hos modtageren. Vejl. pris 10.500 kr.

Fin og lidt flashy…
Den er perfekt til både receptioner og sæsonens mange middagsselskaber, den fine ”Tarisa” clutch fra altid elegante By Malene Birgers efterårskollektion. Clutchen vil klæde enhver garderobe, og det smukke ornament i ”guld” giver fin kontrast til taskens stringente linjer. Hvem skal forkæles? Vejl. pris 2.699 kr.
Til uforglemmelige øjeblikke
I tvivl om, hvordan du skal udtrykke din kærlighed til din udkårne? De eksklusive ”Leaves” kreoler i 18 karat rødguld med 130 funklende brillanter fra det ikoniske smykkefirma Ole Lynggaard skal nok gøre forskellen. Charlotte Lynggaard har designet det lille kunstværk, som er håndlavet og har en vejl. pris på 84.500 kr.

KURSER DER REDDER LIV

1 ud af 3 danskere tør ikke yde førstehjælp af frygt for at gøre det forkert. Kan dine medarbejdere træde til, hvis en kollega falder om med hjertestop? Kan de træde til, hvis deres barn får en legeklods galt i halsen eller et hvepsestik i munden? Kan du?
Hos POWERCARE er vi eksperter i at skræddersy kurser i livreddende førstehjælp til danske virksomheder. Kurserne varer mellem 1,5 – 3 timer, hvor vores uddannede specialister gennemgår en introduktion til livreddende førstehjælp på både teoretisk og praktisk niveau. Altid formidlet i et let forståeligt sprog. Kurserne afholdes, hvor I ønsker det.



Interesseret?
Hvis du vil vide mere, så ring til kundechef Henning Fonnesbæk på tlf. 71 72 63 20 - eller skriv til kursus@powercare.dk.
Vildtkogebog eller god lyd til den eventyrlystne
Mænd kan være svære at finde en gave til, ud med de sorte strømper og den lyseblå skjorte. Gå i stedet efter en ”vild” kogebog, weekendbag, lækkerier til barvognen eller luft under vingerne. Af Sanne Damm-Jakobsen
Til den indre bartender
Prisvindende dansk gin er perfekt, når gaven gerne må have indbygget party. ”København Klassisk Gin” fra Nordic Gin House har smagsnoter af enebær, citrus og lakridsrod og har vundet store internationale priser. Med sit karakteristiske og minimalistiske flaskedesign, som er en nyfortolkning af en gammel, dansk apotekerflaske, er den tilmed pæn på barvognen. Vejl. pris. 269 kr.

Florentinsk håndværk til foodies
Der er stil over de skarpe steakknive fra italienske Saladini, der siden 1841 har imponeret kokke og kødelskere verden over med det gamle kunsthåndværk. Skaftet i smukt oliventræ fra olivenlunde i Toscana slibes i hånden og kan være flere hundrede år gammelt. Perfekt til den kræsne køkkenskriver. Pris pr. stk. 649 kr.
God lyd til den eventyrlystne
Tjajkovskij på en bjergtop? Ja, hvorfor ikke. Den lille lækkerbisken ”Beosound Explore” fra Bang & Olufsen er en hårdfør bluetooth højttaler bygget til at følge med selv den mest hardcore musikfan overalt. Den er både trådløs, vandfast og lidt af en vovehals, når det kommer til nye udfordringer. Lyden er selvfølgelig suveræn. Vejl. pris 1.499 kr.
Vildt lækkert
Modtageren behøver ikke være jæger for at sige ”ja, tak” til denne utraditionelle vildtkogebog af Michelin-kok Mark Lundgaard, men er modtageren ferm med en riffel, er bogen selvfølgelig lige sagen! ”Vildt Fastfood” rummer 64 superlækre opskrifter på vildtretter i øjenhøjde, der kan laves på under en time. Den vil falde i god smag! Vejl. pris 270 kr.


Nye oplevelser
Gavebudgettet rækker måske ikke til en hel rejse, men en lækker ”Weekend Bag” fra danske Rains kan også gøre det… Tasken er designet i Rains’ vandtætte PU-belagte signaturmateriale, og med det tidløse og minimalistiske udtryk er modtageren sikker på at ankomme med stil, uanset om turen går med vandflyveren eller Fiat’en ud på nye eventyr. Vejl. pris 499 kr.
Luft under vingerne
Luftforandring er altid en fornøjelse – især når eventyret starter med Nordic Seaplanes. Giv et gavekort til for eksempel en sightseeing-tur i efterårsferien eller måske en smuttur Aarhus-København eller omvendt t/r. Gavekortet har en gyldighed på tre år og giver med garanti en god oplevelse! www.seaplanes.dk

Brusere til haven - året rundt
