
4 minute read
Audi Q4 e-tron
– ny og helt elektrisk
Med lanceringen af Audi Q4 e-tron og i efteråret Q4 Sportback e-tron tilbyder Audi det bredeste udvalg af elbiler på markedet og bygger videre på den elektriske rejse, som startede med Audi e-tron modellerne og senest Audi e-tron GT. Det er en rejse, som der er alt muligt grund til at tage med på. Audi Q4 e-tron er nemlig 100 % elektrisk, men samtidig en bil, som giver 100 % mening i hverdagen – med masser af god plads til både børn og bagage og en rækkevidde på op til 509 km. Læg dertil et progressivt design og nyskabelser som fx augmented reality-funktioner.
Advertisement
Nyfortolket Audi design
Audi Q4 e-tron og Audi Q4 Sportback e-tron tilbydes i den kompakte SUV-klasse, der er interessant for mange danskere. Men når døren åbnes til kabinen, mødes man af et interiør, der er alt andet end kompakt med plads som i større klasser. Med sit opdaterede designsprog har Audi Q4 e-tron sin helt egen identitet, og for begge udgaver gælder det, at de har præcis det progressive design, som Audi afslørede med Audi Q4 e-tron konceptbilen allerede i begyndelsen af 2019. Modellernes sportslige design præges af en lang akselafstand, korte udhæng for og bag, store hjul, bred sporvidde og skærmkasser, som i bedste Audi quattro-stil er trukket udad for at skabe en harmonisk og dynamisk skulderlinje.
Avanceret lysteknologi
Audi er blandt de absolut førende inden for udvikling af avancerede lysteknologier — ikke kun for at lyse vejen op, men for at give bilen sin helt egen identitet og visuelle kendetegn. Den nye Audi Q4 e-tron er ingen undtagelse og leveres med LED for- og baglygter som standard. Som ekstraudstyr tilbydes næste generation af Audi Matrix-LED-forlygter, der konstant regulerer og oplyser vejen uden at blænde andre trafikanter. Forlygterne kan desuden konfigureres til fire forskellige digitale lyssignaturer via bilens MMIsystem. Resultatet er sofistikerede, smukke og effektive lygter. Med Matrix-LED-forlygter kan man vælge mellem fire forskellige lyssignaturer.
Digitalt betjeningskoncept
Audis digitale cockpit- og betjeningskoncept er selvfølgelig en integreret del af Audi Q4 e-tron. En 10,25” farveskærm foran føreren er det digitale instrumentpanel, som betjenes fra multifunktionsrattet. Det centrale MMI-system består af en farveskærm på 10,1” med touch-funktion og knivskarp grafik, og herfra betjenes bilens infotainmentsystem og en række komfortfunktioner med lette tryk eller swipes, som du kender det fra din smartphone. Dog har Audi beholdt særskilte knapper til fx volume og klimaanlæg.
Head-up display med AR-teknologi
Som teknologisk højdespringer på listen over ekstraudstyr finder vi et nyt head-up display med Augmented Reality (AR), der tager skærmteknologien til et nyt niveau. Det nye display projicerer vigtig information på forruden i to separate sektioner. Nederste sektion projicerer statusinformation som fx hastighed,

afstand til mål og information fra vejskilte, så data ser ud til at svæve ca. 3 meter foran føreren. Den øverste sektion gør brug af AR-teknologien og lægger et lag af digital grafik oven på ”virkeligheden”, og informationerne ser ud til at svæve i en afstand af cirka 10 meter fra føreren. Pilene fra navigationssystemet ”ligger på vejen”, afstand til forankørende vises på selve vejbanen og vejsving forude, er blot nogle af de informationer, som AR-systemet sætter på omgivelserne.
Head-up-displayet med AR-teknologi tilføjer guidende grafik, som var det placeret på vejbanen.
Stærke elmotorer
Audi Q4 e-tron leveres i varianterne 35, 40 og 50 med ydelser fra 150 kW (170 hk) op til 220 kW (299 hk). Q4 35 e-tron leveres med et batteri på 52 kWh (netto) og en rækkevidde på op til 334 km. Modellerne 40 og 50 leveres med et større batteri på 77 kWh (netto) og en rækkevidde på op til hhv. 509 og 481 km på en enkelt opladning. Modellerne 35 og 40 er udstyret med baghjulstræk, mens topmodellen Audi Q4 50 e-tron quattro er udstyret med en elektrisk udgave af det legendariske firehjulstræk med en elmotor på både for- og bagaksel. Det giver en samlet systemydelse på 220 kW (299 hk) og 460 Nm.
Hurtig opladning
Audi Q4 e-tron kan oplades med forskellig effekt. Modellerne 40 og 50 kan lade med op til 125 kW ved en lynladestation og skal kun bruge ca. 10 minutter på at lade batteriet op til yderligere 130 kilometers rækkevidde. På en hjemmeinstallation kan den mindste model lade med op til 7,2 kW, mens 40- og 50-varianterne lader med op til 11 kW. Nok til at alle varianter kan lades helt op i løbet af natten. Audi e-tron Charging Service giver ved hjælp af ét ladekort adgang til ca. 250.000 offentlige ladepunkter i 25 europæiske lande — heraf er ca. 6.000 lynopladningspunkter.
Det tager kun ca. 10 minutter at lade batteriet op til yderligere 130 kilometers rækkevidde.
Omtanke for klimaet i produktionen
Audi Q4 e-tron produceres på den CO2-neutrale fabrik i Zwickau, Tyskland, og Audis stålsatte fokus på bæredygtig bilproduktion skinner igennem, når man kaster et blik på ingredienserne i såvel eksteriør som interiør. Hele 27 komponenter indeholder genbrugsmaterialer. Det gælder bl.a. undervognen, området til montering af forlygterne og gulvkonstruktionen. I kabinen er det både det lyddæmpende materiale, tæpper og sædebetrækket, der involverer genbrugsmateriale – fx plastic fra genbrugsflasker. Slutresultatet er materialer, der er på mindst samme kvalitets- og finishmæssige højde som tidligere.
Priserne starter fra 349.990 kr. Læs mere på www.audi.dk/q4
Fra 2026 lancerer Audi kun nye elbiler
Som en del af sin strategiske tilpasning accelererer Audi overgangen til e-mobilitet. Produktionen af den sidste helt nyudviklede model med forbrændingsmotor starter om bare fire år, og fra 2026 lancerer premium-mærket kun nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet. Audi vil gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer frem mod 2033 og sigter samtidig mod at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050. Frem mod 2025 vil Audi tilbyde ca. 25 modeller med rent elektrisk drivlinje på de vigtigste markeder verden over.