SC Magasin 2017 / nr. 1

Page 1

SC MAGASIN 1. UDGAVE 2017

Sporene folder sig ud

Noget for alle generationer

Irakere pĂĽ flugt Sommercamp hjĂŚlper krigens ofre

Refleksion over temaet

Jesus i hele mit liv

SC Magasin

I

1


INDHOLD 4 7 8 10 14 19 21 23 24 26

Hjælpen når frem til irakere på flugt - Indsamling på Sommercamp redder liv

Kongens efterfølger - Tema i netværket

En guddommelig historie - Temarefleksion

Kære Jesus - Et hverdagsglimt

Sporene folder sig ud - Sommercamp for alle generationer

En moderne kirkeplanter - GÆSTETALER: Øystein Gjerme

Relationel kirke - GÆSTETALER: Glyn Barrett

SC nyt SC info Priser og tilmelding - Velmødt til Sommercamp

Kolofon Udgives af: Sommercamp Mariager Gl. Hobrovej 10 B 9550 Mariager Tel: 9668 2719 info@sommercamp.dk

2

I

Redaktion: Jimmy Klentz Vibeke Frandsen Jens-Henrik Kirk

© Sommercamp Mariager - en del af Frikirkeleder

Fotograf: Nicolaj Kristensen Claes Holmgreen Evita Vecozola

Grafiker: Nicolaj Kristensen Tryk: Toptryk Grafisk Oplag: 4000


Foto: Evita Vecozola

SC Magasin

I

3


ARTIKEL

HJÆLPEN NÅR FREM TIL IRAKERE PÅ FLUGT

På Sommercamp i 2016 blev der indsamlet over 200.000 kroner, som nu giver nødhjælp, psykologisk førstehjælp og støtte til genopbygning for tusindvis irakere, som er drevet på flugt fra Islamisk Stat.

Af Svend Løbner Hvor meget batter en halvtredser i indsamlingsspanden? Eller 150 kroner på en sms? Eller de over 237.000 kroner, som blev samlet ind på sidste års Sommercamp til krigsramte irakere gennem Mission Øst? Det forstår vi ikke rigtig, før vi får indblik i de menneskers skæbne, som pengene går til nemlig de mennesker, som terrorbevægelsen Islamisk Stat har forfulgt i Syrien og Irak siden 2014. Disse familier har måttet udstå helt ufattelige lidelser. Kristne, yezidier og muslimer er blevet fordrevet fra deres hjem, deres mænd er blevet henrettet, deres kvinder voldtaget og deres unge piger bortført og solgt som sex-slaver. Og lige nu raser krigen om storbyen Mosuls befrielse, hvor det er i skrivende stund lykkedes flere end 114.000 af indbyggerne at flygte. FN vurderer, at krigen kan sende op mod 1 million mennesker på flugt. Men hjælpen når frem. Mission Øst uddeler materialer til husly, husholdning og god hygiejne til over 35.000 fordrevne som led i FN’s samlede indsats.

Landmine sprængte øjnene væk Hjælpen gavner kvinder som Khadija, der flygtede gennem et minefelt med ét-årige Mahmoud i sine arme. Da en landmine pludselig eksploderede, blev både hun og lille Mahmoud ramt af sprængstykker i ansigtet og på kroppen – og mistede begge to deres højre øje. Hjælpen gavner mænd med handicap som Hasseem, der

4

I

© Sommercamp Mariager - en del af Frikirkeleder

flygtede på krykker med sin familie fra de ulidelige forhold under Islamisk Stats rædselsvælde. Og familiefaren Adan, der flygtede med sin store familie over markerne, da en landmine eksploderede og dræbte fem af hans otte børn. Det er sådanne helt ufattelige lidelser, der sætter selv


ARTIKEL

små pengebeløb i perspektiv. Det betyder simpelthen alt for en familie at modtage en presenning til at inddække sig mod vinterens kolde blæst, tæpper at svøbe om sig i nattekulden, dunke at opbevare rent drikkevand i, samt gryder og pander og et lille komfur til at lave mad på. Og det er, hvad pengene fra indsamlingen på Sommercamp i Mariager i juli 2016 blandt andet er gået til. Over 116.000 kroner kontant, og mere end 121.000 i tilsagn.

hele, fordi jeg ikke har gået i skole i et helt år. Da I åbnede centret, fik jeg min viden tilbage,” fortæller en dreng på Sinjar-bjerget, hvor Mission Øst hjælper over 10.000 yezidier. På centrene lærer de unge et håndværk og får en pause fra de vanskelige livsbetingelser som fordrevne. På sigt kan håndværket skabe grundlag for en indtægt. En af dem er 14-årige Fasa, som sammen med 50 andre unge piger er ved at lære frisørfaget: ”Jeg kan godt lide at gå her. Måske kan jeg en dag få min egen salon,” siger hun.

Investering i børnenes fremtid

Taknemmelighed og glimt af håb

Siden i sommer har Mission Øst hjulpet i alt 48.000 mennesker. Pengene er også gået til at yde psykisk førstehjælp i såkaldte psykosociale centre, som hjælper børn og unge fri af traumatiske oplevelser fra Islamisk Stats overgreb. Mission Øst driver i alt seks centre i Irak, hvor børn kan lege, tegne og spille som andre børn og lære at læse, skrive og regne. Centrene er en investering i børnenes fremtid, børn som ellers ville oparbejde vrede og mangle helt basale skolekundskaber. ”Jeg var begyndt at læse, men havde glemt det

Pengene fra sommerens indsamling bliver således omdannet til menneskeliv, der bliver reddet fra krig, og særligt hjælper børn og unge, som bliver forberedt på en fremtid, hvor freden forhåbentlig snart indfinder sig. Når freden kommer, vil Mission Øst også hjælpe fordrevne irakere med at vende hjem og reparere og genopbygge deres huse. Det gælder også en lille landsby nord for Sinjar-bjerget, som er befriet efter over fire måneder med Islamisk Stats terrorvælde. Her vil indbyggerne og hjemvendte flygtninge modtage hjælp fra Mission Øst til at genopbygge deres huse, mens de også får træning i landbrug og biavl, så der kan komme gang i det lokale handelsliv. - Tusind tak til alle givere på Sommercamp, som gør det muligt for os at hjælpe tusindvis af mennesker, som bliver jagtet og sendt på flugt, bare fordi de er kristne eller yezidier, eller fordi de som almindelige muslimer ikke vil acceptere Islamisk Stats religiøse terror. Jeg ville ønske, I alle kunne se ind i de øjne, som rummer så megen lidelse, men også taknemmelighed og et glimt af håb. Jeg vil ønske jer alle Guds rige velsignelse, siger Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner.

Fakta: Indsamlet på Sommercamp ’16: • Kontant kr. 116.115,19. • Tilsagn: 121.350,00 Pengene går til: • Akut nødhjælp til husly, husholdning og god hygiejne • Seks psykosociale centre for børn og unge • Hjælp til genopbygning Mission Øst har hjulpet • 48.000 fordrevne siden sommeren 2016 • I alt 80.000 fordrevne siden Islamisk Stats terror begyndte i sommeren 2014. Man kan fortsat støtte Mission Østs indsats i Irak på help.missioneast.org eller MobilePay 20 13 12 12.

SC Magasin

I

5


HVAD DRØMMER DU OM? ER PTAG TIL O I V R LEVE NU E 7/18 1

alterna.nu/explore

VI DRØMMER OM AT HJÆLPE DIG MED AT BLIVE DEN BEDSTE VERSION AF DIG SELV. UANSET OM REJSEN GÅR TIL SYDAMERIKA, AFRIKA ELLER ASIEN, SÅ HAR DU ET EVENTYR I VENTE. ET EVENTYR FYLDT MED OPLEVELSER, NYE VENSKABER OG SELVFØLGELIG REJSER TIL NOGLE AF DE FJERNESTE STEDER I VERDEN


ARTIKEL

KONGENS EFTERFØLGER Hvordan lever vi et liv, hvor vi lykkes med at følge Jesus gennem alt og i alle tider? I 2017 vil emnet om livslang efterfølgelse af Jesus være omdrejningspunktet både på lederkonferencer og på Sommercamp med overskriften Jesus i hele mit liv. Vi har spurgt netværkets formand Dan S. Jacobi om tankerne bag temaforløbet.

Af Jimmy Klentz

Hvad handler temaet Jesus i hele mit liv om? Vi ser et behov for, at vi som kirker ikke blot skal være optaget af gudstjenesten. Vores fokus må være livet med Jesus i hverdagen. At kaldet til menigheden ikke kun er til en beslutning om tro, men til et liv i efterfølgelse. En rumklang af at vi ikke kun skal tage Jesus ind i vores søndag, men han må være herre på alle livsarenaer. Der ligger et ønske om at inspirere til, at Jesus er med os i alle facetter. På job, ferie, familie, venner helbred, mentalt og i naborelationer. For os handler det om, at vi får hele kristne liv. At vi lever troværdigt, hvor integritet bliver væsentlig.

Hvilke tanker ligger til grund for at netværket i 2017 med konferencer og Sommercamp skal fokusere på temaet Jesus i hele mit liv? Vi ser det som en kaskademodel, hvor vi først involverer og inspirerer lederne i netværkets kirker på et superdøgn. Derefter samler vi alle ledere og deres medarbejdere på LEDER17, hvor emnet forholdes til de forskellige områder af kirken såsom teenagearbejdet og netværksgrupper. På den måde får vi det samme sprog for vores fokus. Endelig kulminerer det på Sommercamp, hvor vi tager det ud i hele netværket. Derefter er det drømmen, at den enkelte kirke arbejder på at adoptere de tanker, som vi har delt på konferencer og camp.

Hvordan kommer netværket til i konkret forstand at arbejde med discipelskab? Vi vil rigtig gerne skubbe på den bevægelse, som allerede er i gang i mange kirker. Vi er gode til at lave gudstjenester og event. Det, vi er ved at lære, er at bygge små fællesskaber, hvor det er nemmere at være nærværende og gå tæt på. Vi vil gerne fortælle de historier bredt ud i netværket og på den måde tage ved lære af de gode erfaringer. Samtidig inviterer vi gæstetalere, som har god erfaring med at bygge kirker som har fokus på det relationelle. Glyn Barrett, som vi ser som en partner til vores netværk, er lykkedes med få mange unge med i kirken, som ikke kun tager imod Jesus på beslutningsplan, men bliver disciplet og dermed forvandlet i deres livsstil og efterfølgende engagerer sig som medarbejdere i kirkens arbejde. På samme måde inviterer vi Øystein Gjerme fra Norge, som blandt flere er kendt for sin bog Tusind hjem, som inspirerer kirker til at starte og fostre grupper i hele Norge.

Hvordan får vi bedre grupper i kirkerne? Vi er som kirker gået galt i byen, når netværksgrupper bliver noget teknisk og det bliver en afdeling i kirken. Grupper kan ikke være en afdeling, det skal være hjertet. Så for mig at se, må billedet af kirken tegnes som et fly med to vinger. Den ene er gudstjenesten og den anden gruppen. Vi kan ikke nøjes med rækkerne i kirkesalen. Vi må have cirklen i gruppen, hvor vi tør gå tæt på hinanden.

SC Magasin

I

7


TEMA

René Ottesen er til daglig kommunikationschef i KRIFA. Vi har bedt ham om at filosofere over temaet Jesus i hele mit liv. Læs hans refleksion over det at være en efterfølger af Kristus, hvor livet er som en historiefortælling med Jesus, Guds ord og andre omkring os som medforfattere.

EN GUDDOMMELIG FORTÆLLING Af René Ottesen ”Der var engang ...” Sådan indledes mange gode historier. Historier, som vi læser, lytter til eller ser på film med en stille forventning om, at de sluttes med ”...og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Det er den gode historie, og den fortælling vil vi gerne være en del af. Vi har alle en historie, og der er dem, der mener, at mennesket er et historiefortællende væsen, som er formet af historiens og livsfasernes gang. Men vores personlige fortælling påvirkes også af andres historier på godt og ondt.

En rigdom af fortællinger Bibelbogens struktur er skabt på baggrund af menneskers mangfoldige historier. Guds bestræbelser på at skabe en god relation til mennesket er fortællingens altoverskyggende omdrejningspunkt. De mange stamtavler og navneoversigter i denne gamle bog gemmer på en rigdom af beretninger om, hvordan Gud er at finde i menneskers livsfaser og skiftende paradigmer. Det er historien om, at selvom tider og liv forandrer sig, så er Gud altid den samme; han er klippen,

8

I

© Sommercamp Mariager - en del af Frikirkeleder

som aldrig rokkes, borgen hvor mennesker kan gemme sig og skjoldet, hvor der blev fundet beskyttelse. Disse storslåede historier tiltrækker os med en fascinerende magnetisme, fordi vi kan spejle os i fortællingernes krise, besværlighed og kamp. Vi undres og forundres og vil gerne være en del af den samme historie, fordi den har et forunderligt perspektiv.

Guds historie bliver tilgængelig Derfor bør vi igen og igen standse op ved bibelhistoriens evangeliske klimaks. Her fortælles det, at Guds historie blev


TEMA

tilgængelig, håndgribelig og forståelig, da Jesus blev menneske. Historien får med andre ord kød og blod, hvilket gør Gud personlig. Gud ligner Jesus på en prik, og vi har nu alle muligheder for at lære ham at kende. Han er Gud, men dog som én af os; en der lider med os, kæmper med os og går med os i alle livets omskiftende dage.

Jesus i hele mit liv Det fantastiske i den fortælling er, at Guds historie bliver til min historie, når jeg lytter og modtager den. Det giver min personlige fortælling et fantastisk perspektiv. Jesus bliver med andre ord at finde i hele mit liv; han vil være at finde i mine relationer, i mine kriser og glæder, i det skjulte og i mine livsfaser. Det er Jesus, som giver min historie en helt ny dybde og mening og gør den ekstremt spændende at lytte til. I det perspektiv bliver alle historier til gode fortællinger, og det er uanset, hvor korte eller lange de er; om de fortælles af en præst eller en husmor, om de præsenteres af en skolesøgende teenager eller en virksomhedsleder, eller om historien tegnes af en pensionist eller en nygift ægtemand. Derfor kan vi glæde os til dette års Sommercamp. Det bliver nemlig et overdådigt sammenrend af gudsfortællinger, som vil berige, skabe glæde, give anledning til fordybelse og livsforvandling – hvis vi tager os tid til at lytte.

SC Magasin

I

9


TEMA

Livet med Jesus leves i hverdagen. Malene Iversen giver os et indblik i hendes vandring med Jesus og bestræbelser på at følge ham.

Af Malene Iversen Stjæl min onsdag. Det skrev jeg engang og klistrede oven på et flot billede. En dag skal det op at hænge over min seng. Men lige nu er det ikke min bøn. Lige nu er min bøn ”Kære Jesus, stjæl min Netto-kø.” For jeg er placeret så langt nede i køen, at jeg kun i det fjerne kan ænse en dame, der er ved at få kørt alle sine varer tilbage for at få dem kørt igennem igen. Jeg var sent på den fra start. Der er ikke mere mælk på kontoret. Kollegaer venter mig, og jeg kan nærmest se post-it-notes krybe sig op og begrave mit ansigt i arbejdsopgaver, jeg skal nå. Det her har jeg slet ikke tid til. Og hvorfor åbner de ikke en kasse mere? På min cykeltur til Netto havde jeg Søren Huss i headsettet. En del af teksten lød ”Jeg er i alt, hvad der skal nås, af alt for meget, der bare skal overstås. Mens solen sender sine ønsker. Tegner den smukkeste sommerdag og dig.” Det er en sang om mig og Jesus. Han er solen, der tegner den smukkeste sommerdag. Og jeg synes også, jeg fik taget Carpe-Diem-kasketten på, mens jeg drak min dovne morgenkaffe og bad ”Kære Jesus. Jeg ligger den her dag i dine hænder”. Men nu i Netto-køen, er den bøn langt væk. For jeg har så mange opgaver, der skal nås og en kø, der bare skal overstås.

Sikke en frokost ”Jeg har egentlig altid troet på, at der er mere mellem himmel og jord.” Det er ord fra min kollega. Det er frokostpause, og samtalen er drejet ind på, hvordan nogle kan høre stemmer og fornemme ånder. Og i stedet for at sige ”Når jeg er bange, så går jeg nogle gange på knæ med mit fadervor og oplever den her enorme fred.” Så hører jeg mig selv sige, at jeg synes, det er skræmmende og underligt det med udrensninger af hjem og det med folk i ekstase. Og på den måde bliver jeg hende, der lukker samtalen

10

I

© Sommercamp Mariager - en del af Frikirkeleder

om religion ned. Åh altså. Og jeg skammer mig. For jeg er et pjok, når det kommer til at fortælle om min tro. Også den uformelle netværks-type-evangelisation, hvor man er venner med folk. Kære Jesus. Det er jeg ked af. Vil du give mig en chance mere? Nok nærmere ti. Dine disciple gik i fængsel og i døden for at fortælle om dig. Jeg lukker snakken om religion ned i frokostpausen. Undskyld. Og tak fordi du sendte Peter. Og fordi han også var et pjok engang.

Spiser du med? Jeg får en ny gæst til middag. En man gerne vil efterlade et godt og fornuftigt indtryk af sig selv hos. Og med den intro forstår man, at min aften ikke er, som den plejer med leverpostejmadder og fredelighed. Nej, den er fuld af snigende krav. For jeg skal gøre mig umage for at huske, hvordan man er sød. Jeg orker ikke, at maden brænder på. Og har jeg lige spildt kaffe på min trøje? Kære Jesus. Vil du ikke nok spise med?

Nik & Jay og Paulus Og bum, der har du næsten min onsdag. På en måde synes sådan en dag at være fuld af krav og muligheder for at fejle. Og så spørger man som Nik og Jay ”Hvor går man hen, når man er fra Novembervej?” For det er onsdag, og det er november. Og heldigvis svarer Paulus ”I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader!” Så kære Jesus. Jeg går lige lukt til dig. Jeg ser korset og ved, at du kender til frygt, tårer, ballade, glæde og til krav i en liga, jeg slet ikke forstår. Du kender det hele, og du kender mig.


TEMA

Tyvstjålet Jeg har sagt til min nye gæst, at det kun tager 20 minutter at gå til stationen. Men nu på vejen er jeg i tvivl. For der er gået en del tid, og vi er ikke særlig langt. Vi er faktisk for sent på den. Det er et problem, for DSB kræver for det meste, at man kommer til tiden. Vi løber nu. Jeg sveder lidt. Mine ben er tunge, og jeg kan ikke finde min kondi. Jeg bliver nødt til at grine indeni. Det ser så dumt ud, når folk løber dramatisk på fortovet. Det her er sjovt. Tak, Jesus, fordi du stjæler. Fordi min krop og dårlige kondi stjæler mit åndedrag. Fordi hele den komiske situation stjæler min sjæl og får mig til at grine. Tak, fordi du har stjålet mit hjerte og i dybet af min ånd lader mig vide, at jeg er barn af dig. Må du stjæle mine post-its, frokostpauser, min middagsmad og min forsinkelse. Kære Jesus, stjæl min onsdag.

SC Magasin

I

11


LEDEREN

BREDDE OG

RUMMELIGHED På en grå, kølig januardag kan man næsten glemme, at det bliver sol og sommer igen. Nuet kommer i fokus med regn og rusk, stearinlys og hygge. Men den kommer jo, sommeren. Med sommeren kommer også Sommercamp Mariager. I 2017 sætter vi med temaet Jesus i hele mit liv fokus på det at vandre med Jesus gennem tykt og tyndt. Som vist i det grafiske hjerte, hvor Jesus fylder hele hjertet ud, ønsker han at spille en central rolle for os lige meget, hvordan vi har det, og hvad end vi møder af bjerge og dale i livet. Mange af os lever et til dels fragmenteret liv. Arbejdsliv og familieliv er for de færreste tæt forbundet. Familieliv og det liv, der leves med vennerne, er, med mindre der er mange fælles snitflader, adskilt. Der er grupperinger af venner, der måske ikke mødes. Jesus i hele mit liv handler om sammenhæng. Jesus i

12

I

© Sommercamp Mariager - en del af Frikirkeleder

hele mit liv indikerer, at han er mærkbar og ikke kun ”på papiret”. Jesus i hele mit liv – så er der bredde og rummelighed. Til at favne og bære, til at være, til nye og gamle relationer. Det er dét, vi ser afspejlet i Jesus. Hans liv bar præg af, at han var tilstede i hele livets rytme. Han var der i sorrig, hvor to søstre netop stod i smerten over en brors død, han var der i sygdom, han var der i bryllupsfestens glæde, og han viste med sit eksempel, at også han havde brug for at lade op med sin Far.

Sammen med... Når vi, enten som førstegangs-campdeltager eller os, der har været afsted år efter år, mødes i Mariager til Sommercamp 2017, så er det med plads til Jesus i hele livet. Sammen med – og på tværs af generationer. Sammen med mange hundrede frivillige der investerer timer i at få campen til at


LEDEREN

få form og indhold. Det er sammen med pædagoger og smede, med direktører og erhvervsfolk. Det er sammen med kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og sammen med studerende og pensionister. Det er sammen med dem, der har brug for en ekstra hånd eller to på den ene eller anden måde, og dem, der kommer ”flyvende” og har overskud og mulighed for at dele ud af både en og to ekstra hænder. Det er sammen med familier, som medbringer familiens førstefødte med alt det, det indebærer, og dem, som kommer med en hel håndfuld, og som får det hele til at se fuldstændig overskuds-”super forældre”-agtigt ud. Det er sammen med dem, som kommer

med sårbarhed og hudløshed, fordi det er en sorgfuld tid, og dem, som oplever medvind på cykelstien i rigeligt mål. Sidste år havde vi for første gang et tilbud særligt målrettet singler, hvilket vi vil have igen i år. At vi på Sommercamp kan mødes midt i og på tværs af livssituationer, er netop det, Jesus i hele mit liv handler om. Vi håber, du vil være sammen med alle os andre til en uge, hvor Jesus får lov til at få hele livet. På vegne af ansvars- og visionsteamet Vibeke Frandsen, Leder af A/V teamet

SC Magasin

I

13


SPOR

SPORENE FO

Mini-GUF for småbørn

GUF for børn

Klokken har slået ti. Indgangen til mini-GUF-teltet åbnes. Vrimlen af børn i alderen 3-6 år bevæger sig med forventning lysende ud af øjnene ind til lyden af glad musik. Et program med et mix af sang, skuespil og fjolleri venter dem. Mini-GUF er generationssporet for børn i børnehavealderen. Et toptunet medarbejderteam står hvert år klar med et kreativt og lærerigt univers, som udfolder bibelens budskaber i børnehøjde. Ønsket er, at børnene får den bedste uge i deres sommerferie. Mini-GUF skal være med til at skabe en interesse for Guds ord og en atmosfære, hvor Jesus er mærkbar for de små skabninger. I 2017 fyldes mini-GUF-teltet nærmest med vand, for vi skal lege, vi er på havets bund. Det bliver en sjov og spændende historie med dyr og andet, som er i havet. Vi skal også synge, danse og opleve noget godt med hinanden og sammen med Jesus, som vil være centrum i mini-GUF og i hele vores liv. Hver eftermiddag er der i mini-GUF’s legeland muligheder for sjove lege og spændende krea for de mindste. For forældrene er det også et hyggeligt sted at mødes til en snak over kaffen, så både små og store kan få nye venner.

Er du i alderen 6 – 12 år og har lyst til en sommer med max sjov og proppet med underholdning er GUF stedet for dig. GUF er noget helt for sig selv. Vi tager en flok skuespillere og smider dem ind i en kirkebygning. På den måde bliver det til teatergudstjenester. Teaterforestillingen på GUF ’17 bliver historien om et band, der strander på en øde ø. Her skal de finde ud af, hvordan man overlever, skaffer mad og vand, bliver gode venner med de indfødte, og hvordan man kommer hjem igen. Hele historien er med til at forklare, hvordan vi kan leve med Jesus i alle områder af vores liv. Det bliver et fantastisk teatereventyr, der tager os med til et hemmeligt uopdaget ø-paradis, hvor både farer og fantastiske oplevelser venter. Et typisk dagsprogram for GUF: Kl. 10.00: GUF-gudstjeneste med lovsangsfest, konkurrencer, teater og undervisning. Kl. 14:30: GUFLand med rollespil, krea, våbenværksted, fodbold, hoppeborg, bål, vandrutsjebane, hyggetelt, slikbod, nye venner og ledere der kan lide dig. Der vil derudover være forældrekaffe. Eftermiddagen er åben for hele familien. Kl. 19.00: Aften-GUF med leg og film.

14

I

© Sommercamp Mariager - en del af Frikirkeleder


SPOR

OLDER SIG UD

KILIFI-GAF for preteens

GAF for teens

Synes du, det er råddent at hænge ud med dine joggingdragtklædte forældre i et fortelt? Så er KILIFI-GAF stedet for dig! Hvis du afslutter 5. eller 6. klasse til sommer, kan du være med til at indtage KILIFI-området ved Efterskolen Frydensberg. Kilifi-GAF 2017 tager dig med ind i filmenes verden. Vi har inviteret alle de store filmskikkelser, og forhåbentlig får vi besøg af alt lige fra Katniss Everdeen til Darth Vader. Sammen i filmens univers vil vi dykke ned i, hvad det betyder, når man er 12-13 år og har Jesus med i hele livet. I skolen, til fodbold, sammen med vennerne og selvfølgelig også i kirken. Vi liner et skarpt sæt af fantastiske aktiviteter op og forbereder den fedeste underholdning. Men noget af det sejeste er alle de venner, du får med dig efter en uge på Kilifi. Hvis du aldrig har været på Kilifi-GAF før, skal du bare tage det helt roligt. Vi er mestre i at tage godt imod nye. Du vil på rekord til få nye venner, være en del af en mindre gruppe som du kan hænge ud med og have en tæt kontakt med en medarbejder. Så glæd dig til en uforglemmelig uge som du på ingen måde må gå glip.

GAF elsker dig - når du hænger ud med dine venner, også de nye, når du går amok til lovsang, når du går til den i klankampen, og når du er dig selv og står ved det! GAF er to ugers teenagelejr, som foregår på Mariager Efterskole med ca. 300 teenagere og frivillige ledere, der giver den gas med alt det fede i sommerferien! Alle, som har afsluttet 7. klasse eller er fyldt 14 år, kan deltage på GAF. Temaet for #GAFtyve17 er ALL IN – THE FEARLESS GENERATION. Vi vil undersøge, hvad det vil sige at være en del af THE FEARLESS GENERATION. Ingen mennesker synes, det er fedt at leve sit liv begrænset og halvt - derfor vil vi på #GAFtyve17 gå ALL IN. Frygt er med til at begrænse os, så vi ikke lever vores liv til fulde. Nogle gange kan frygt få så meget magt, at det styrer vores liv, valg og fremtid. Betyder det så, at vi skal leve i frygt? Gud siger: Frygt ikke, for jeg er med dig. Arbejdsgruppen bag GAF er inspireret af Guds enorme løfter til os, og at Bibelen taler om, at frygt er en løgn, som ødelægger vores liv. Mange kender følelsen af at være styret af frygt. Men på grund af at Gud gik ALL IN for at sætte os fri fra frygt, vil vi gå ALL IN for ham.

SC Magasin

I

15


SPOR

SPORENE FOLDER

Camp Zero for unge

Grande for voksne

Forbered dig på det fedeste tilbud på Sommercamp for alle unge fra 17 ½ år og op til 25+. Camp Zero vægter specifik og udfordrende undervisning højt, som har et øje for målgruppen i valg af temaer. Camp Zero går i dybden og sigter efter en livsforvandlende camp. Du får mulighed for at få styrket dit teologiske fundament og efterfølgende vende holdninger med andre unge i grupper og i det generelle fællesskab med hinanden. Vi skruer op for blusset og gør alt for, at din uge på Camp Zero fylder dig op med ny energi socialt, åndeligt og fysisk. Der skal hygges for vildt i caféen og dykkes dybt i Guds ord i undervisningen. Med temaet “Follow Me - The Journey” stiller Camp Zero skarp på det at være en efterfølger af Jesus. Vi ser det som en vandring med ham som hans disciple, der er blevet udvalgte til at følge ham og ligne ham. Det er en rejse for livet, som ikke bare starter i dag og slutter i morgen, men er lige vigtig hver dag. Glæd dig særligt til vanvittige seminarer, hvor vi samler de bedste undervisere, der gør undervisning hverdagsvenlig, super væsentlig og udfordrende for alle. Der bliver også overskud af tid til at hænge ud sammen og være med i fede eftermiddagsaktiviteter.

Det er noget helt særligt at stå i Camp-hallen og opleve suset af flere tusinde stemmers lovsang samt lytte til inspirerende og til tider provokerende forkyndelse. En formiddagsgudstjeneste med koncentreret undervisning, der sætter både hjerte og tanker i bevægelse, en eftermiddagsaftale med gamle venner på byens spisested, en tur i GUF-land med ungerne, der utålmodigt venter på, at snobrødet bliver gennembagt, et udbud af seminarer om at møde udfordringer som single, familie, mand/kvinde, kristen og meget mere. Grande er for alle, som ikke er koblet på et af de aldersbetingede spor. Det er særligt gudstjenesterne i Camphallen samt seminarerne om eftermiddagen, som præger Grande-programmet. Det er arrangementer, hvor enkelte også indgår i de øvrige spors programmer. Grande-programmet er, som navnet antyder, stort. Derfor vil du ikke kunne nå at deltage til det hele. Det er et tilbud til dig, hvor du kan vælge det, som smager dig bedst. Derudover kan deltagerne nyde de mange lokale aktiviteter i bygaderne samt slappe af i caféen og nyde noget dejligt musik.

16

I

© Sommercamp Mariager - en del af Frikirkeleder


SPOR

R SIG UD

Min Sommercamp Får energi som frivillig Wildcardordningen har gjort det muligt for Liselotte Bach at tage en uge på Sommercamp. Hun nyder at bruge tiden sammen med sine veninder og sin kirke. De seneste år har Liselotte engageret sig som frivillig på campen, hvor hun har været aktiv som vært på gudstjenesterne i camphallen. - At være frivillig er min måde at sige tak for de wildcards, jeg har fået. Det har været dejligt at kunne give noget tilbage ved at være frivillig. I 2016 fungerede jeg som medansvarlig for alle de frivillig i camphallen og fik på den måde lov til at tage ekstra ansvar, fortæller Liselotte, der oplever det som et kæmpe plus at være med. - Jeg får enormt meget kærlighed og energi tilbage både fra teamet af medarbejdere, men også i lige så høj grad fra de besøgende, som hilser på, når jeg byder dem velkommen i døren. Jeg er helt fyldt op, når jeg kommer hjem efter sådan en uge, siger hun.

Mødte Jesus første gang på Sommercamp Classic for seniorer Højaktuelle temaer, tid til debat og refleksion – gerne i selskab med en god kop kaffe og gode venner. Classic er et mødested for camp-deltagere i 50+ aldersgruppen. Et særligt mål for alle arrangementer er at viderebringe fornyelse til den enkelte. Aldersgruppen oplever, at der, efter flere år med ansvar for opdragelse og det aktive familieliv, bliver frigjort fornyet energi til at involvere sig i kirke- og samfundsaktiviteter. Og en uge sammen med andre i samme livsepoke er med til at give ny inspiration og eventuelt åbne øjnene for det skjulte potentiale, der ligger i én. På Classic ønsker vi at lade Jesus udfordre os i liv og tjeneste – hele vort liv. En af vores generations største åndelige udfordringer er fortsat at kunne følges med Jesus ind i vor tids mange store udfordringer og ikke lade frygten styre os. Derfor er målet at skabe en ramme, hvor vi kan tale om de udfordringer, man møder og lade Jesus komme til og møde den enkelte. I år kan vi særligt glæde os til besøget af Fangekoret, som giver koncert søndag eftermiddag kl. 15 i Camphallen. Koret har de seneste 10 år medvirket til over 500 koncerter og trækker altid fulde huse. Teksterne handler om skyld, tro, fejltrin, tilgivelse, had, håb og anger.

I 2015 blev Kathe Saxling inviteret med på Sommercamp af sin veninde. Selvom hun aldrig havde været med på en lignende camp, takkede hun ja. Mest af alt fordi hun så kunne give sin datter en bedre sommerferie. Datteren var solgt, og derfor var Kathe igen på camp i 2016. - Den første gang til en gudstjeneste synes jeg, det var lidt vildt. Jeg var ret skeptisk, da jeg ikke er vokset op med tro. Jeg kunne godt lide musikken og tog mest med til gudstjenesterne af den grund hver aften. Jeg begyndte at blive grebet af budskabet i prædikenerne. De andre kunne lige så godt tage hjem, for jeg følte, at det var mig, der blev talt til. Det var som om, der var et hul i mit hjerte, som blev fyldt ud. Jeg fandt en indre ro, fortæller Kathe, som efter campen er begyndt at komme i en kirke i Aalborg. - Jeg synes, jeg har fundet min plads i verden og ved nu, hvad jeg vil med mit liv. Jeg har tidligere brugt så meget energi på at finde ud af, hvem jeg er. Det hele faldt ligesom på plads, efter jeg fik lov til at opleve Jesus på Sommercamp, siger Kathe.

SC Magasin

I

17


Få pladser tilbage Ansøg nu på www.akademiet.nu

IVÆRKSÆTTERI

MUSIK

Bliv skarp på dit talent og skudsikker i din karakter og tro. Udfold dit talent inden for skuespil, musik, iværksætteri eller ledelse i real life projekter sammen med dit team og en erfaren mentor.

SKUESPIL

LEDERSKAB

Mariager Efterskole Gl. Hobrovej 10B 9550 Mariager

Telefon +45 96 68 27 00 akademiet@mariager-efterskole.dk www.mariager-efterskole.dk


GÆSTETALERE

EN MODERNE

KIRKEPLANTER

På Sommercamp ’17 kan du stifte bekendtskab med Øystein Gjerme, som er leder af Salt Bergenskirken i Norge. Øystein er drevet af en indre mission om at se Guds kirke i et moderne samfund. I 2004 etablerede han kirken i Bergen, som sigter mod at være en relevant og relationel menighed.

Øystein har en gudgiven passion for at bygge Guds kirke i Norge. For 13 år siden startede han Salt Bergenskirken i Bergen, som i dag er et større kirke- og træningscenter. - Vores rejse er kendetegnet af, at vi har holdt fast på visionen om at bygge en kirke for mennesker, som ikke har tro i forvejen. Vi har en kirke med et folkeligt sprog, men samtidig med en evangelisk forkyndelse. Vores mission er at gøre disciple i et moderne Norge. Det indebærer, at vi må være bevidste om vores sprogbrug, når vi skal formidle det gamle evangelium til et moderne, nutidigt menneske. Der er mange antagelser blandt kristne om, hvad mennesker forstår. Vi arbejder hele tiden med, hvordan vi kan åbne den interne kultur, så den bliver tilgængelig for alle, forklarer Øystein.

Kontakt mellem vision og virkelighed Øystein peger på, at en af nøglerne til, at de er lykkedes med at etablere en ny kirke i en større by, skyldes en konstant kobling mellem vision og virkelighed. - Mange bevægelser har haft alt for store mål for, hvad menighedsplantning skal være og har ikke været realistiske. Jeg tror, at det er vigtigt at være realistisk i sin målsætning. Samtidig må visionen være båret af en overbevisning om Guds kærlighed til nationen. Jeg tror, at lederne først og fremmest må forstå, hvor høj Guds kærlighed er til Danmark. At enhver by og bydel fortjener et levende fællesskab. I Danmark er der for langt mellem de levende forsamlinger, konstaterer han.

Faget kirkeplantning Øystein er en inkarneret kirkeplanter og har viet sit liv til at træne og mobilisere andre til at etablere nye kirker. - Menighedsplantning er et fag, og vi har aldrig vidst så meget om emnet som i dag. Den faglige udrustning koblet med en personlig opfølgning fra en mentor er afgørende for, om det lykkes, forklarer han.

Relevant og rummelig Ifølge Øystein efterspørger det moderne menneske autencitet og ærlighed. Det nytter ikke noget, at kirken forsøger at tegne et glansbillede af det kristne liv og have en berøringsangst for emner, som rører sig i samfundet. Han sigter mod at skabe en kirke, som svarer på de spørgsmål, mennesker stiller og møder de behov, de har. - Jeg er meget åben med menigheden omkring min egen vandring i livet, hvor tingene går op og ned. På den måde bliver evangeliet kød og blod her og nu og ikke en teologisk redegørelse. I vores fællesskab og gudstjenester må vi tage hensyn til de forskellige faser, som mennesker går igennem og kunne rumme det i fællesskabet. Det er sand discipelskabstræning, pointerer han.

SC Magasin

I

19


Sommercamp Mariager præsenterer

(AUS) TIRSDAG D. 11. juli 2017 kl. 22.30

Oplev Planetshakers fra Australien. Et passioneret lovsangsband som brænder for at se generationer forenet i lovsang til Gud. Med deres musik ønsker de, at mennesker skal blive forvandlet i mødet med Gud til at gøre en forskel i verden.


GÆSTETALERE

RELATIONEL

KIRKE Aflæs kulturen

Glyn Barrett leverer et skarpt blik på kirkevækst og taler ud fra sine erfaringer med at bygge kirken Audacious! i Manchester. Glyn er passioneret for at se andre mennesker blive forvandlet i mødet med en levende Gud. Glæd dig til et inspirerende indspark fra Glyn Barrett, som besøger os i 2017. I ni år har Glyn Barrett stået i spidsen for Audacious! kirken i Manchester. Han har formået at udvikle en kultur i kirken, som er præget af en høj grad af entusiasme og pionerånd. - Vi har en nybyggermentalitet, hvor der løbende stilles spørgsmålstegn ved den måde, vi har kirke på. Der er ingenting, som er for helligt at røre ved. Vi ændrer selvfølgelig ikke ved Guds ord, men den måde vi sætter rammerne for ordet, kan vi flytte rundt på med tanke på den tid, vi lever i og de mennesker, vi relaterer til, forklarer Glyn.

Kødet til ord Netop relationen til mennesker i byen er central for Glyn og kirken. For at skabe et miljø og et kirkefællesskab som er interessant for den almindelige borger i Manchester, er Glyn optaget af at holde sig opdateret på den tid, han lever i. - Som en formidler af Guds ord er det vigtigt for mig at vide, hvad der sker i samfundet. Jeg må have en fornemmelse for, hvad mennesker gennemlever nu og her af udfordringer i familien, som single og så videre. Det går ikke, at jeg blot sidder på mit kontor og udarbejder teologiske prædikener. Bibelen siger, at ordet blev kød, da Jesus kom til verden. Problemet er, at vi har gjort kødet til ord igen. Men han er personlig og mærkbar gennem vores liv, udtrykker Glyn.

Glyn peger på vigtigheden i at kunne aflæse den kultur, man som kirke befinder sig i. - Hvis jeg skulle starte en kirke i Danmark, må jeg kunne oversætte Bibelens sprog til et sprog, man forstår i en dansk kontekst. For eksempel bliver englændere meget stramme, når der tales om penge i kirken, da det anses for at være et privat emne, hvorimod det i USA er helt anderledes. I en dansk kontekst skal jeg eksempelvis lære at forstå et begreb som hygge og udtænke måder, hvorpå kirken kan møde den livsstil.

Ingen besøgsvenner Glyn vil med sit besøg på campen tale ind i temaet Jesus i hele mit liv. Han bider mærke i ordet hele som et nøgleord. - Det er vigtigt, at kirkens medlemmer ikke er besøgsvenner til kirken – nogen der bare kigger forbi. Vi skal have forståelsen af, at vi ikke kommer til kirken, men vi er kirken hele tiden, fastslår han. Glyn peger også på discipelskab som et nøgleord for temaet. - Vi må alle have livgivende relationer, hvor vi har en eller to personer, vi er tætte på. En person som kan tale tro og opmuntring til os. Men også korrigere os, når vi går ned af en skadelig vej, slutter Glyn.

SC Magasin

I

21


TILMELD DIG SKOLEÅRET 2017-18 INDEN 1.3.2017 OG FÅ STUDIETUR TIL ISRAEL GRATIS (VÆRDI 10.000 KR.)

NYE LÆRERE

PÅ MARIAGER HØJSKOLE

Peter Senholt siger: Jeg tror på, at alle mennesker har et område, hvor de er rigtig dygtige eller kreative, og bare sprudler af liv. Jeg synes, det er vanvittigt spændende at se, hvad dét, kombineret med masser af god teologi, bringer af forskellige udtryk ind i den lokale kirke og Guds rige som en helhed. Mikael Iversen siger: Højskole er rigtig mange gode ting sammen; det er discipelskab, Jesus, bibel, undervisning, teologi, samarbejde med kirker, og jeg glæder mig til det hele, for jeg elsker Jesus og unge mennesker – og specielt at se de to mødes!

Discipelskabslinjen

Teologilinjen

Leadership stream

Studielinjen

Integrationslinjen

Mariager Højskole - Hjulhusvej 12b - 9550 Mariager DK - Tlf.: 96 68 26 68 - www.mariager-hojskole.dk - mail@mariager-hojskole.dk


INFO

SC NYT SC Indsamlingen Hvert år samler Sommercamp ind til et udvalg af missionærer og organisationer. Og hvert år er der nogen, som vi ikke har mulighed for at hjælpe. Derfor vil vi i 2017 have en særlig indsamlingsdag for en større pulje af organisationer. Om aftenen afholder vi en stor indsamlingsaften, hvor formålet er at hjælpe en lang række hjælpeorganisationer og missionærer. Programmet bliver en blanding af videorapporter fra brændpunkter og interviews med nøglepersoner krydret med sang og musik.

SC Netværk Sommercamp udvikler sig år efter år med det formål at rumme de behov og den efterspørgsel, som campens deltagere har. De seneste år har vi set et behov for at udvikle netværk, som samler mennesker omkring et særligt emne. På Sommercamp ’17 har vi to netværk:

SC Social: Sidste år lancerede vi et netværk for singler. Det blev en kæmpe succes, som fortsætter igen i ’17. Der er et stort behov for at have et fælles mødested for gruppen af mennesker, som kommer uden familie eller partner. Og det er et helt uforpligtende fællesskab, hvor grundtanken er at hygge i et lækkert cafételt. Glæd dig til en uge hvor fællesskabet i SC Social kan være med til at inspirere dig, udvide dit netværk og skabe rammen om en hyggelig camp. SC Erhverv: Et netværk for erhvervsfolk, som mødes til et seminar, hvor indholdet er inspiration og networking. Over en lækker frokost har deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer og muligvis lægge fundamentet til et fremtidigt samarbejde. Hovedformålet med netværket er at tilbyde kristne erhvervsledere et netværk, hvor de kan diskutere udfordringerne ved at kunne kombinere karriere og tro.

SC Magasin

I

23


INFO

SC SPORT Der er ingen grund til at holde sig fra tilbuddet om en afkølende isvaffel på havnen i Mariager. Kalorierne kan efterfølgende forbrændes til SC Fitness i lokalerne på Mariager Efterskole, hvor et topmoderne fitnesslokale byder dig velkommen hver morgen under campugen. Hvis du mere er til en god gammeldags fodboldkamp, skal du finde sammen med din bygade og deltage i det årlige Camp Cup. Hiv gerne hele gaden med og få et dedikeret heppekor til at bakke jer op hele vejen til den store finale. Endelig er der også mulighed for en noget mere tilbagelænet sportsaktivitet med SC Golf på Mariagerfjord Golfklubs baner med udsigt over den smukke Mariagerfjord. Efter endt golfturnering sluttes af med en velsmagende middag i klubbens restaurant.

bygader rundt på pladsen klar med for eksempel kagebord og pizzaparty. Alt sammen er med til at skabe den helt rigtige feststemning.

SC Toget I 2016 havde SC Toget sin debut på veje og stier rundt på arealerne ved Sommercamp. Initiativet var en succes, og derfor vil vi igen i år arrangere ture med det populære tog. Det giver mulighed for, at de mindste får en nem og sjov transport til GUF og mini-GUF. Samtidig er det en dejlig og afslappende måde at se området og få en hyggelig sludder med andre campgæster.

SC Gæstedag Tirsdag slår Sommercamp dørene op og er vært for en festlig gæstedag. De seneste år er rammerne på campen blevet fyldt til det yderste, når vi inviterer venner og familie med til en gratis dag på campen. Det skyldes blandt andet, at dagen er pakket med smagfulde arrangementer i form af farverigt børneshow for de yngste, varieret koncertprogram og en kæmpe festgudstjeneste i camphallen med et skarpt budskab og fantastisk lovsang. Derudover gør de fleste

Sommercamp Mariager præsenterer

UNG KIRKE SØNDAG D. 9. juli 2017 kl. 22.00 Entré 50kr.

24

I

© Sommercamp Mariager - en del af Frikirkeleder


ALLE PLADSER OPTAGET I 2017/18

SK YND DIG AT TILMELDE DIG TIL 2018/19 PÃ… WWW.MARIAGER-EFTERSKOLE.DK

Giv os et like! INSTAGRAM #mariagerefterskole FACEBOOK /mariagerefterskole

Mariager Efterskole Gl. Hobrovej 10 B

Telefon +45 96 68 27 00 kontor@mariager-efterskole.dk

9550 Mariager

www.mariager-efterskole.dk


INFO

Følg Sommercamp på facebook - læs om de nyeste tiltag, præsentation af talere og koncerter og meget mere.

PRISER OG TILMELDING

Priser før 31/5 2017 Priser efter 1/6 2017

Voksen - med camping

Dagsbillet 210 kr 245 kr Ugebillet 820 kr 1065 kr

Voksen - uden camping Dagsbillet 140 kr 160 kr Ugebillet 490 kr 670 kr Aftenbillet - fra kl 17.00 (købes ved ankomst) - 110 kr

Barn/Senior med camping * Dagsbillet 140 kr 160 kr Ugebillet 650 kr 800 kr PBU rabat ** -100 kr -100 kr

Barn/Senior uden camping * Dagsbillet 70 kr 80 kr Ugebillet 320 kr 410 kr PBU rabat ** -100 kr -100 kr Aftenbillet - fra kl 17.00 (købes ved ankomst) - 55 kr

KILIFI-GAF PBU rabat **

Konferencebillet betales af alle deltagere på Sommercamp, som er fyldt 3 år ved campens start. Hvis du overnatter i telt eller campingvogn på campingpladsen, skal du købe billet med camping. Overnatter du andre steder uden for campingområdet, skal du købe dagsbilletter uden camping. Billetter kan købes ved ankomst til Sommercamp ved besøg enkelte dage eller enkelte møder, eller forudbestilles på Sommercamps website. Der gives rabat ved samlet køb af min 5 sammenhængende dage. Tilmelding med campingplads i en Bygade, skal ske senest d. 25. juni 2017. Tilmeldingen kan fortrydes i 14 dage efter betaling.

26

I

© Sommercamp Mariager - en del af Frikirkeleder

1399 kr -100 kr

1499 kr -100 kr

*) Seniorer over 65 år og børn fra 3 og til og med 13 år **) Der ydes 100 kr. i rabat på ugeprisen for børn, hvis PBU-kontingent for 2014 er betalt. (PBU er Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening. Se www.pbuf.dk). Der er mulighed for at melde sit barn ind i - og betale kontingent til - PBU ved tilmelding til Sommercamp.

Elafgift Der kan købes adgang til el til din campingvogn eller telt for kr. 40,- pr. døgn, dog max. kr. 200,- for hele ugen. El-afgiften kan refunderes ved afbud, dog senest ved anmeldt ankomst til campen.


INFO

Wildcard

Frivillig medarbejder

Det kan være svært for dem, som lever med et stramt budget at få råd til at tage på Sommercamp. Derfor er vi glade for igen i 2017 at tilbyde wildcard til dig, som ikke har de store økonomiske ressourcer. Pengene til wildcard kommer fra indsamlinger fra Sommercamp 2016. Wildcardet dækker helt eller delvist campbillet og el for dig og din familie, afhængigt af antallet af ansøgere. Udover midler fra vores egen indsamling har vi mulighed for at søge om tipsmidler. Penge herfra går til at tilbyde Wildcard til alle kontanthjælpsmodtagere og asylansøgere. Vi opfordrer derfor alle, som er kontanthjælpsmodtagere samt asylansøgere at søge Wildcard. Læs mere om wildcardansøgning på www.sommercamp.dk.

Uden indsats fra frivillige medarbejdere kan det ikke lade sig gøre at gennemføre Sommercamp – der er brug for dig, og du kan selv bestemme hvor meget tid, du ønsker at give. Har du lyst til at være en del af en arbejdsgruppe eller blot give nogle få timer i løbet af ugen? Gå ind på vores hjemmeside under Tilmelding-Praktisk info-Frivillig. Her finder du en jobbank, hvor du kan se hvilke områder, vi mangler din hjælp.

Bygadewildcard På Sommercamp i 2016 indsamlede forretningsfolk på et erhvervsseminar penge til, det vi kalder, Bygade-wildcard. En kirke kan modtage et bygade-wildcard, som de må tildele en person eller familie, som aldrig har været på Sommercamp. For mere info om dette kan kirkens ansvarlige for bygaden sende en mail til wildcard@sommercamp.dk

Ny på Camp For mange kan det være overvældende at ankomme til Sommercamp første gang. Det kan være svært at få overblik over de mange lokationer for ugens arrangementer eller finde ud af at anskaffe sig et spisekort. Vi ønsker, at alle skal have en god oplevelse på Sommercamp og føle sig godt tilpas. Derfor arrangerer vi et intromøde, hvor du vil modtage en masse information, som forhåbentligt vil hjælpe dig til at få den helt optimale uge. Nærmere information om hvornår og hvor mødet afholdes, vil du få ved ankomst.

SC Magasin

I

27


FERIE MED FORMÃ…L

www.sommercamp.dk | facebook.com/sommercampmariager


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.