Mere specialiserede afdelinger og nye medicinske behandlinger

Af Christine Foss Henriksen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: iStockphoto.com

Forskellige former for æggestokkræft 90 procent af tilfældene af æggestokkræft er såkaldt epiteliale kræftknuder, som højst sandsynligt opstår fra celler i æggelederne. Denne form rammer oftest kvinder over 60 år. De resterende 10 procent af tilfældene er ikke-epitelial æggestokkræft, som opstår i celler omkring ægget og oftest rammer yngre kvinder.

Æggestokkræft opdages oftest først i stadie 3 og 4, hvor sygdommen har spredt sig. Det skyldes, at sygdommen er svær at opdage, både fordi symptomerne er utydelige med for eksempel opspilet mave og generel træthed, men også fordi sygdommen kan være ret udbredt, før der overhovedet opstår symptomer.

Det til trods er overlevelsen steget de sidste 10 er blevet højere grad af specialisering på de afdelinger, som opererer for æggestokkræft, og at nye medicinske behandlinger er kommet til.

Færre, mere specialiserede afdelinger

Æggestokkræft behandles som udgangspunkt med kirurgi og dernæst kemoterapi. For at sikre den mest specialiserede behandling er operation for æggestokkræft blevet samlet tre steder: Skejby, Odense og København. Behandlingen har tidligere været delt ud på et større antal afdelinger rundt omkring i landet. Den nye model betyder flere patienter pr. afdeling, og det betyder meget for specialiseringen og dygtiggørelsen af den enkelte afdeling.

Nye medicinske behandlinger: Biologisk behandling og PARP-hæmmere

I starten af 2010’erne kom en ny behandling til kvinder med æggestokkræft. Det var stoffet bevacizumab, der er såkaldt biologisk behandling. Behandlingen virker ved at hæmme væksten af de blodkar, som kræftcellerne skal bruge for at overleve, og dermed hæmmes selve kræftknuårs tid. Det er sket i takt med, at der blandt andet

dens vækst.

Seneste nyt i behandling af æggestokkræft er PARP-hæmmere. Denne type behandling forhindrer kort fortalt kræftcellerne i at reparere skader på sig selv, og derved dør cellerne. Den nyeste PARP-hæmmer i rækken er niraparib, som i januar 2019 blev godkendt til behandling af HGSC (High-grade serous carcinoma) æggestokkræft. Midlet er dog kun godkendt til kvinder med BRCA1/2-mutation. Læs mere i interviewet med formand for patientforening KIU, Birthe Lemley, ‘Behandling med PARP-hæmmere bør tilbydes til flere’.

Kilder: NORDCAN, Netdoktor.dk, Cancer.dk, Medecinrådet

Sammen kan vi gøre kræft til en sygdom, der er til at leve med

Hos AstraZeneca Onkologi arbejder vi for, at mennesker med kræft kan leve længere og bedre. Vi bygger videre på vores mere end 40 års erfaring og ytter grænserne for videnskab med en af branchens mest lovende pipelines inden for onkologien. Vi gør hver dag vores bedste for at være den foretrukne samarbejdspartner for behandlere, forskere og myndigheder, i bestræbelserne på at forbedre livet for kræftpatienter og deres pårørende.