Behandlingen er kompleks, og patienten bør inddrages

Æggestokkræft er en kompleks sygdom, og behandlingen kan inkludere både operation, kemoterapi og nyere behandlinger med biologiske lægemidler og PARP-hæmmere. Få en status på behandlingen, og læs, hvordan nye tiltag skal inddrage patienten mere.

Af Christine Foss Henriksen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto. iStockphoto.com

Karina Dahl Steffensen, onkolog og klinisk professor

Æggestokkræft bliver i 70-80 procent af tilfældene først opdaget i stadie 3 og 4, hvor sygdommen har spredt sig. Alligevel er overlevelsen forbedret væsentligt de sidste 10 år, og i Danmark ligger vi på niveau med overlevelsen i resten af Europa. Det fortæller Karina Dahl Steffensen, onkolog og klinisk professor på Vejle Sygehus.

Årsagen til den forbedrede overlevelse er efter hendes mening, at der både er sket forbedringer inden for kirurgien, og at der er kommet nye medicinske behandlinger til.

Bedre kirurgi og nye medicinske behandlinger

Inden for operation for æggestokkræft er der sket en større specialisering, og man er begyndt også at operere ved tilbagefald af sygdommen i de tilfælde, hvor det er muligt.

Læs mere i artiklen “Overlæge om kompleks operation: ’Vi ved, at patienten lever længere’”. På det medicinske område er antistoffet bevacizumab en af de behandlinger, der er kommet til inden for de sidste 10 år. Stoffet hæmmer kræftknudens blodforsyning og dermed dens vækst. Karina Dahl Steffensen forklarer virkningen:

“Kræftcellerne er snedige. De udsender nogle molekyler, der får blodkar til at vokse og lave nye sidegrene. Kræftknuder har jo brug for mad og ilt, og det forsyner blodkarrene dem med. Man kan så blokere de her molekyler med et antistof, og dermed kan man ligesom sulte kræften for blodforsyning.”

”Det batter simpelthen så meget at inddrage patienterne”

En anden, ny behandling er såkaldte PARP-hæmmere. Disse stoffer forhindrer kræftcellerne i at reparere sig selv og hæmmer på den måde kræftknudens vækst. PARP-hæmmerne er godkendt til det, der på fagsprog hedder maintenance, på dansk vedligeholdelsesbehandling, og skal mindske risikoen for tilbagefald efter endt

behandling med kemoterapi. Hvis man har BRgi – i de tilfælde det er muligt. Kemoterapien består af stoffet carboplatin, eventuelt i kombination med endnu en type kemoterapi. Bevacizumab og PARP-hæmmere kan, som det er nu, kun gives én gang i løbet af hele en patients behandlingsforløb. Det gælder også, hvis kvinden får tilbagefald af sygdommen. “Hvis sygdommen er vokset under behandling med PARP-hæmmer eller bevacizumab, kan man ikke få samme behandling igen. Så vil man stå med færre behandlingsmuligheder, hvis kræften kommer igen. Men det er jo svært, for det kan også være, at behandlingen forebygger et tilbagefald til at starte med,” siger Karina Dahl Steffensen.

Vigtigt at inddrage patienten i beslutningen

Fordi behandlingen er kompleks, er det ekstra vigtigt for Karina Dahl Steffensen, at kvinden selv er med i beslutningen om sin behandling. “Det er meget vigtigt for mig, at patienterne bliver involveret så meget som muligt i beslutningerne vedrørende deres behandlinger. Æggestokkræft er jo en kompliceret sygdom, så jo mere patienterne er med på banen og diskuterer deres muligheder, desto bedre et forløb får de. Det mindsker tvivl, bekymringer og frustrationer,” siger hun og fortsætter: ”Derfor har vi i samarbejde med patientforeningen KIU (Kræft i Underlivet) udviklet nogle beCA1/2-mutation, kan man få denne behandling i Sygdommen to år, såfremt sygdommen holder sig i ro under- der hvisker vejs. I Danmark er PARP-hæmmere kun god- Karina Dahl Steffensen oplekendt til behandling af æggestokkræft hos ver, at mange kvinder bebrejder sig kvinder med BRCA1/2-mutation. selv, at de ikke opdagede sygdommen tidligere, hvor den ville være nemmere at Læs mere i interviewet med formanden behandle. Men sygdommen er rigtig svær for patientforeningen KIU i artiklen: “Be- at opdage, forklarer hun. “Man kalder æggehandling med PARP-hæmmer bør tilbydes stokkræft for ‘sygdommen der hvisker’,” med til flere”. reference til de utydelige eller ikke-eksisteKompleks behandling skal man selv opdage en knude på en Behandling med bevacizumab og PARP- centimeter i et bækken, som er hæmmere er så at sige tilføjelser til den grund- bygget til at kunne bære en læggende behandling med kemoterapi og kirur- baby?”

rende symptomer. Hun spørger: “Hvordan slutningsstøtteredskaber, der kan hjælpe, når patienten i samråd med lægen skal vælge, hvilken behandling der er den rette for hende.”

Beslutningsstøtteredskabet er udviklet til brug ved tilbagefald, hvor der er mange mulige veje at gå i behandlingen. Det består blandt andet af en række løse kort med mulige behandlinger. Lægen kan nu gennemgå de forskellige muligheder, og kvinden kan så fjerne muligheder, som hun ikke er interesseret i, og på den måde bliver det nemmere at vælge.

”Det mindsker tvivl, bekymringer og frustrationer”

”Det batter simpelthen så meget at inddrage patienterne. Så det der med at svært syge patienter ikke har overskud eller ikke mentalt kan navigere i at træffe beslutninger i deres forløb, det er simpelthen ikke rigtigt,” siger Karina Dahl Steffensen.

Hun fortæller, at modellen nu vil blive tilføjet til de danske retningslinjer for behandlingen af æggestokkræft.