Overlæge om kompleks operation: ”Vi ved, at patienten lever længere

Behandlingen af æggestokkræft er en kombination af operation og kemoterapi. Operationen er omfattende, men det er absolut nødvendigt for et godt resultat af den samlede behandling, fortæller overlæge Berit Jul Mosgaard.

Af Mette Guldmann Thomsen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: iStockphoto.com

Æggestokkræft behandles med en kombination af operation og kemoterapi, som afhænger af, hvor udbredt kræften er, når diagnosen stilles.

Målet med den kirurgiske behandling er at fjerne alt synligt kræftvæv. ”Desværre er det sådan, at hele 70 procent af patienterne først bliver diagnosticeret, når de har udbredt sygdom,” fortæller Berit Jul Mosgaard, der er overlæge på Gynækologisk Afdeling, Rigshospitalet. Det vil sige, når patienterne er i stadie 3 eller 4. Det betyder, at man ofte er nødt til at udvide omfanget af operationen, da kræftvævet i disse tilfælde har spredt sig.

Primær kirurgi eller intervalkirurgi

Det er altså kræftens stadie og dermed spredningen af sygdommen, der bestemmer omfanget af operationen samt den specifikke rækkefølge af operation og kemoterapi. Berit Jul Mosgaard fortæller, at hvis lægerne ud fra de forudgående undersøgelser vurderer, at det er muligt at fjerne alt synligt kræftvæv, så går man direkte til primær kirurgi efterfulgt af seks serier kemoterapi.

Forløb: Primær kirurgi

Operation Kemo Kemo Kemo Kemo Kemo Kemo

Forløb: Intervalkirurgi

Kemo Kemo Kemo Operation Kemo Kemo Kemo

Hvis lægerne ud fra billederne på den forudgående PET-CT-scanning ikke mener, at man kan fjerne alt synligt kræftvæv, så er fremgangsmåden en anden. ”Da er det bedre at starte med tre serier kemoterapi og få kræften til at skrumpe, og så vurderer man på en ny scanning efter tre serier kemoterapi, om det er tid at gå ind at operere. Dette kaldes intervalkirurgi. Derefter gives yderligere tre serier kemoterapi,” forklarer Berit Jul Mosgaard.

Operation og staging i tidlige stadier

I de tidlige stadier af æggestokkræft er formålet med primær operation dels at kurere patienten, dels at stage. Staging vil sige, at lægen under operationen får et overblik over sygdommens omfang, som ikke kan ses på de forudgående undersøgelser. ”Det er en systematisk gennemgang af bughulen, hvor man med en skyllevæske undersøger, om der er frie kræftceller i bughulen. Derudover tages vævsprøver de steder, hvor kræftcellerne typisk lægger sig og bliver til noget på sigt,” fortæller Berit Jul Mosgaard. Man forsøger derved at fange den mikroskopiske sygdom, der måtte være. Prøverne sendes til mikroskopiundersøgelse for at vurdere, om der er kræftceller til stede.

Ifølge Berit Jul Mosgaard er grundig staging vigtig for patientens prognose af flere grunde. ”For det første har man systematisk været hele vejen rundt og fjernet det syge væv, så der ikke er efterladt noget sygdom. For det andet kan det have en betydning for, om patienten får tilbudt efterbehandling i form af kemoterapi, fordi mikroskopien viser, at hun rent faktisk har et højere stadie”. Det forholder sig nemlig sådan, at en høj andel af patienterne viser sig at have et højere stadie efter staging, og det har stor betydning for den videre medicinske behandling og prognose. ”Alt i staging-proceduren er vigtig. Jo bedre staging, jo bedre overlevelse. Det gælder både den sygdomsfri overlevelse og den samlede overlevelse”.

”Jo bedre staging, jo bedre overlevelse”

Hvad sker der ved operationen?

Patienten får ved operationen fjernet begge æggestokke, æggeledere og livmoderen.

Desuden fjernes fedtforklædet (omentet), der hænger ned fra den midterste del af tyktarmen. Fedtforklædet sidder opadtil i bughulen, og derfor foretages indgrebet gennem et længdesnit som en åben operation. Dette er nødvendigt, når man skal operere i den øvre del af bughulen for at fjerne fedtforklædet eller ved eventuel spredning af sygdommen. Ved visse vævstyper fjernes også blindtarmen. Under operationen foretages ligeledes en grundig staging for at vurdere udbredelsen af kræften. I de fleste tilfælde får patienten også fjernet lymfeknuderne i bækkenet og langs hovedpulsåren som led i stagingen.

Kilde: Netdoktor.dk

Fertilitetsbevarende operation

Yngre kvinder med kræft i æggestokken i stadie 1 kan i de tilfælde, hvor kræftcellen ikke er alt for afvigende i forhold til den normale celle, nøjes med at få fjernet æggeleder og æggestok i den side, hvor der er kræft. På den måde bevarer kvinden muligheden for at få børn. ”Det kan man, fordi tilbagefaldsrisikoen ligger under 10 procent. Hvis man vil lave fertilitetsbevarende operation, så er det omend endnu mere vigtigt med staging for at se, om patienten rent faktisk kun har lokaliseret kræft i æggestokken,” forklarer Berit Jul Mosgaard.

De avancerede stadier

Hvis man som udgangspunkt ikke kan fjerne alt synligt kræftvæv, så gavner det ikke patienten at foretage indgrebet, og man vil i stedet påbegynde et forløb med kemoterapi efterfulgt af intervaloperation. Sådan vil det forholde sig for omkring 40 procent af patienterne i stadie 3 og 4.

Når man skal vurdere, om man vil tilbyde operation, så er der to ting, der gør sig gældende:

1.

Resektabilitet – er det teknisk muligt? Her vurderes det, om kræften sidder nogle tilgængelige steder. Har kræften for eksempel spredt sig til tarmen, så kan man fjerne et stykke, men ikke hele tarmen.

2. Operabilitet – kan patienten tåle det? Selvom indgrebet rent teknisk kan lade sig gøre, så nytter det ikke noget, hvis patienten er i dårlig almen tilstand eller har megen komorbiditet (flere samtidige diagnoser), så hun ikke kan tåle indgrebet.

Lægerne vurderer resektabiliteten ud fra PET-CT-scanninger, og er man for eksempel i tvivl om udbredningen, især i forhold til tarmen, så kan man foretage en diagnostisk kikkertope-

ration. Her vurderer man, om det er muligt at fjerne alt synligt kræftvæv, og man tager desuden nogle vævsprøver. ”En del af de patienter, vi får henvist, har en helt anden kræftsygdom. Her sikrer vi os, at det rent faktisk er kræft i æggestokken, vi har med at gøre. Og hvis man finder, at patienten ikke skal opereres, så har vi også vævsprøven, der gør, at vi kan komme i gang med kemoterapi først”, siger Berit Jul Mosgaard.

En klart bedre overlevelse

En operation for æggestokkræft kan være et stort og omfattende indgreb, og det er ikke uden risici. Berit Jul Mosgaard er dog ikke i tvivl: ”Det gør vi gerne, selvom det tager 6-8 timer og er komplekst, for vi ved, at patienten lever længere, når det lykkes. Hvis man ikke efterlader synligt kræftvæv, så går det patienterne langt bedre, end hvis man må efterlade noget. Det er forbundet med en klart bedre overlevelse”.