Et kig i krystalkuglen

Her kan du læse om nogle af de tiltag, studier og kliniske forsøg, som ifølge førende specialister kan komme til at have en betydning for diagnosticering, kirurgisk behandling og medicinsk behandling af æggestokkræft inden for de kommende år.

Af Mette Guldmann Thomsen, redaktør, Netdoktor.dk. Foto: iStockphoto.com

Diagnostik i tidligere stadie

Desværre opdages og diagnosticeres æggestokkræft ofte så sent, at kvinderne allerede har udbredt sygdom, blandt andet fordi symptomerne på æggestokkræft er vage og ikke særligt karakteristiske: øget omfang af maven, tyngdefornemmelse, forstoppelse/diarre, hyppig vandladning, træthed, almen sygdomsfølelse. Man ved også, at kvinder går til læge i gennemsnit 3-5 gange, før de får stillet diagnosen æggestokkræft. Det er sent i forhold til andre kræftformer, der har klare symptomer, som straks giver mistanke om den specifikke sygdom. Netop dét skal der fokus på med henBerit Jul Mosgaard, ph.d., overlæge blik på tidligere diagnosticering, mener Berit Jul Mosgaard, overlæge på Gynækologisk Afdeling, Rigshospitalet:

”Vi hører ofte fra kvinder, at de har været til egen læge med noget, der lignede mave-tarm-relaterede symptomer, og så bliver de, relevant nok, primært udredt inden for det område. Selvom kvinderne egentlig har bedt om at komme til gynækolog, men det syntes man ikke var relevant i første omgang,” siger hun og fortsætter:

”Det har vi diskuteret meget. Også i nogle tidligere sammenligninger med Sverige, hvor man har mulighed for direkte selv at vælge at få en gynækologisk speciallægevurdering. Det har man ikke i Danmark. Det kunne været ét indsatsområde i fremtiden for tidligere diagnosticering”.

Berit Jul Mosgaard forklarer videre, at man i dag mener, at sygdommen starter i æggelederen med nogle celleforandringer, som falder ned over æggestokken. I forbindelse med ægløsning er overfladen brudt på æggestokken, og så falder disse celler ned og bliver inkorporeret i æggestokken, når den heler op efter ægløsning. Der ligger cellerne så og ulmer og kan over tid blive til mere end blot celleforandringer, nemlig kræft.

”Det giver et interessant perspektiv på mulig forebyggelse af æggestokkræft, fordi et eventuelt forstadie, i form af celleforandringer i æggelederen, giver mulighed for at opdage det, mens det netop kun er i et forstadie. Der er flere undersøgelser på vej, for hvorledes disse forstadier kan fanges i et screeningsprogram. Man kan forestille sig, at man på en almindelig celleprøve kan fange nogle af de her forandrede celler, som kommer ned via æggelederen. Det giver potentielt mulighed for forebyggelse og diagnostik i et tidligt stadie,” siger Berit Jul Mosgaard. Netop tidlig diagnostik er afgørende for kvindens videre forløb og prognose.

”Det giver potentielt mulighed for forebyggelse og diagnostik i et tidligt stadie”

HIPEC – opvarmet kemoterapi

Inden for de sidste 10 til 15 år er der sket store fremskridt inden for den kirurgiske behandling af æggestokkræft. Næste skridt kan muligvis blive et medicinsk tiltag i direkte forlængelse af operationen, nemlig hyperterm intraperitoneal kemoterapi, kaldet HIPEC.

”Vi kigger i disse år på HIPEC, altså opvarmet kemoterapi i bughulen efter endt operation. Man opvarmer væsken til omkring 41 - 42 grader, og denne opvarmning har en effekt på kræftcellerne”, siger Berit Jul Mosgaard.

Skylning med kemoterapi i bughulen muliggør brug af høj koncentration med minimal optagelse i blodbanen. Kemoterapien har en direkte celledestruerende effekt, og virkningen øges ved høje temperaturer. Da der i de avancerede stadier altid vil være efterladt mikroskopisk sygdom i bughulen, er det denne overfladebehandling, hvor kemoterapien trænger 2-3 mm ned i vævet, der tænkes at have effekt.

”Der er lavet flere studier, hvor HIPEC er forbundet med en bedre overlevelse.

”Der er lavet flere studier, hvor HIPEC er forbundet med en bedre overlevelse”

Derfor vil de nordiske lande i de kommende år også deltage i et studie, hvor vi kigger på HIPEC efter primær kirurgi, fordi der er flere undersøgelser, der tyder på, at det er effektfuldt, og at det kan lade sig gøre, og fordi det har vist at øge overlevelsen ved intervalkirurgi”, fortæller Berit Jul Mosgaard.

Igangværende studier skal finde nye medicinske behandlinger

Indenfor medicinsk behandling har man ligesom ved mange andre kræftsygdomme kig på immunterapi, fortæller Karina Dahl Steffensen, onkolog og klinisk professor på Vejle Sygehus.

Karina Dahl Steffensen, onkolog og klinisk professor

“Der har været udført studier med immunterapi ved æggestokkræft tidligere, og der er også en del igangværende studier nu. De tidligere studier har vist, at immunterapi alene ikke har stor effekt. Det er omkring 10 procent, der har gavn af det, siger hun og fortsætter:

“Lige nu kører der forsøg, hvor man kombinerer immunterapi med behandlinger som bevacizumab, PARP-hæmmere og kemoterapi. Man kombinerer på kryds og tværs for at finde den bedste effekt.”

”Man kombinerer på kryds og tværs for at finde den bedste effekt”

Hendes bud er, at vi formentlig kan se resultater af studierne om et par år.

Der er desuden studier i gang, som undersøger, om man kan have gavn af behandling med PARP-hæmmer igen, selvom man tidligere har modtaget behandlingen.

Klik og læs Få en oversigt over nuværende forsøgsbehandlinger af æggestokkræft her

Et længere og bedre liv for mennesker med kræft

Hos AstraZeneca Onkologi arbejder vi for, at mennesker med kræft kan leve længere og bedre. Vi bygger videre på vores mere end 40 års erfaring og flytter grænserne for videnskab med en af branchens mest lovende pipelines inden for onkologien. Vi gør hver dag vores bedste for at være den foretrukne samarbejdspartner for behandlere, forskere og myndigheder, i bestræbelserne på at forbedre livet for kræftpatienter og deres pårørende.