VELKOMMEN TIL SPORET VED TISSØ – HER KAN DU FØLGE I VIKINGERNES FODSPOR Den afmærkede rute på 3,5 km vil føre dig gennem landskabet ved Tissø og udfolde historien om området, som det så ud for over 1.000 år siden. Undervejs vil du støde på plancher, der uddyber fortællingerne. I folderen findes også en beskrivelse af vikingernes planter og nutidens fugle, som de kan opleves ved Tissø. Far vel! 1 FRA P-PLADSEN VED FUGLEDEGÅRD Sporet starter ved parkeringspladsen ved Formidlingscenter Fugledegård. Fortsæt langs Bakkendrupvej mod St. Fuglede, til du når den første markering, der fører ind over marken. På vejstykket kan du nyde den smukke udsigt over søen med det levende fugleliv. Forestil dig, hvordan mindre vikingeskibe har sejlet på søen. De er kommet fra Storebæltskysten via Halleby Å. Skibene har været fiskerbåde og små handelsskibe, der har medbragt varer fra nær og fjern. 2 STORGÅRDEN PÅ BULBROGÅRD Når du kigger til venstre op langs søen, har du udsyn til det markstykke, hvor den tidligste storgård blev udgravet i 2002 af Nationalmuseet og Kalundborg Museum. Storgården er bygget i midten af 500-tallet. Havde du stået på samme sted for 1.500 år siden, var der udsigt til et kolossalt, hvidkalket hus, der lyste op i landskabet, som landsbykirkerne omkring søen gør det i dag. Højden har været ud over det sædvanlige – måske har huset endda været i to etager. Bulbrogård brændte ned engang i sidste halvdel af 600-tallet, hvorefter en ny gård blev opført ved Fugledegård – 500 meter længere mod syd. Når du følger sporet kommer du til markeringen af gården, som den så ud mod slutningen af vikingetiden. 3 TISSØ-RINGEN (tegning - forside) Stil dig med ryggen til søen, og kig ind over marken. På denne mark ved Kalmergården blev Tissø-ringen i 1977 revet op af mulden efter at have ligget gemt og glemt i over 1.000 år. Den 1,8 kg tunge guldring hang fast i harven under markarbejdet. Tissøringen er fremstillet omkring år 950 e.Kr. og har repræsenteret en betydelig værdi. For den mængde guld kunne der købes omkring 500 stk. kvæg i vikingetiden.
Vidste du, at: Tissø-ringen blev stjålet under et udlån til Moesgård Museum i 1994. Det var det største guldkup i Danmark, siden Guldhornene i 1802 blev stjålet. Ringen blev genfundet og er nu udstillet på Nationalmuseet.
boliger. Vikingerne har også ernæret sig ved vilde planter såsom hasselnødder, hindbær og skovjordbær. Frø herfra er fundet forkullet i vikingernes affald. Der har også været vildtvoksende syrer, mynter, vilde løg og alm. hyld.
4 DEN GUDDOMMELIGE SMED Du står nær det gamle vadested over Halleby Å, der har eksisteret siden stenalderen. I vikingetiden førte en bro de gående tørskoet over åen. Lige her er der fundet våben og en lille kiste med smedeværktøj fra vikingetiden. Måske er tingene blevet lagt i åen som offergaver? I den nordiske mytologi er smeden en helt særlig person, og smedekunsten anses som guddommelig. Vidste du, at: der her er fundet skeletterne af to halshuggede mænd? Nye dateringer har fastslået, at mændene blev halshugget i middelalderen omkring år 1240. De er højst tænkeligt blevet straffet for en ugerning og blevet begravet i åen, der var herredsskel mellem Ars og Løve Herred og dermed ingen-mands-land.
Når du går rundt på Fugledegårds jorde i dag, findes adskillige planter, som også kan have stået her i vikingetiden bl.a. skovjordbær, hindbær, butbladet skræppe, dusk-syre og den hvidløgsduftende plante ramsløg. Alm. katost, der i dag kan anvendes som salatplante, er her også. På den gamle søskrænt neden for Fugledegård vokser uldbladet kongelys, der er en god te-, farve- og lægeplante. Læge-oksetunge og læge-baldrian, der som navnene antyder begge er lægeplanter, findes også på Fugledegårds jorde. Disse planter er brugt i senere tider, men vi ved ikke, om de blev brugt af vikingerne.
5 VIKINGERNES VÆRKSTEDER Du står nu på det sted, hvor værkstederne lå. Nogle af værkstederne var små nedgravede arbejdshytter – grubehuse – mens andre blot var enkle boder eller fritliggende ildsteder. Produktionsaffaldet, værktøjet og de fejlstøbte genstande, der er fundet, afslører, hvilke håndværkere der i perioder har arbejdet her. Både smeden, bronzestøberen og guldsmeden samt håndværkere, der fremstillede ting i træ, kamme af ben, glasperler og tekstiler har lagt vejen forbi, når stormanden holdt marked. Her blev fremstillet garn til både hverdagsdragten og skibenes uldsejl, pragtfulde våben og smykker til stormanden og hans nærmeste, samt knive, ildstål og andre hverdagsredskaber til menigmand. VIKINGERNES PLANTER Vi ved meget lidt om vikingernes brug af planter. Det er først fra middelalderen, at vi med sikkerhed ved, at der var havebrug i Danmark. Der er ikke fundet køkkenhaver fra vikingetiden, men det betyder ikke, at vikingerne ikke dyrkede jorden. De har fx dyrket hør, hamp, ærter og hestebønner. Dertil havde de hvede, havre og især byg og rug på markerne nær deres
Se efter den gule folderkasse – her starter sporet
Ruten er på sporet afmærket med gule trekanter på pæle
Start
2 1
GUL RUTE
3 5
4 500 m hestebønne
kongelys