Naturgenopretning af Lille Åmose

1

Kalundborg Kommune og Naturpark Ă…mosen

Naturgenopretning af Lille Åmose Indledende undersøgelser Maj 2009

COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Kalundborg Kommune og Naturpark Åmosen

Naturgenopretning af Lille Åmose Indledende undersøgelser Maj 2009

Forside

Sydlig del af Lille Åmose med Tissø i baggrunden

Dokumentnr.

P-070054

Version

2

Udgivelsesdato

14. maj 2009

Udarbejdet

Bo Christensen, Minna Ørberg Simonsen

Kontrolleret

Jeppe Sikker Jensen

Godkendt

Bo Christensen

Ophavsret

Ophavsret og Copyright © til illustrationer tilhører Kalundborg Kommune med mindre andet er nævnt

1

Naturgenopretning af Lille Åmose

Indholdsfortegnelse Sammenfatning

3

1

Indledning

9

2

Undersøgelsesområdet

10

3 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Området Områdebeskrivelse Natur og biologiske forhold Landskab og kulturhistoriske interesser Jordbrug Grundvand

11 11 13 17 19 19

4 4.1 4.2 4.3 4.4

Tekniske undersøgelser Terræn Hydrologiske forhold Næringsstoffer Vandløbskvalitet

20 20 22 29 32

5 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 5.8

Skitseforslag Formål Virkemidler Forslag 1: Oversvømmelse ved Træholm Forslag 2: Genskabelse af våde enge på Flodholm Forslag 3: Overrisling af engarealer ved Halleby Ore Forslag 4: Overrisling ved Askevad Forslag 5: Overrisling ved Langemark Forslag 6: Hævning af vandstanden ved tørvegravene Forslag 7: Hævning af Øvre Halleby Ås bund Forslag 8: Ophør af grødeskæring Forslag 9: Genslyngning af Øvre Halleby Å

33 33 33 34 38 41 43 44

5.9 5.10 5.11

46 47 53 54

2

Naturgenopretning af Lille Åmose

5.12 5.13

Rekreative muligheder Oversigt

Bilagsfortegnelse Bilag 1: Matrikler i undersøgelsesområdet Bilag 2: Landbrug Bilag 3: Dræning af Flodholm Bilag 4: Deloplande Øvre Halleby Å

54 55

Naturgenopretning af Lille Åmose

3

Sammenfatning Lille Åmose er stærkt påvirket af dræning og tidligere tiders tørvegravning, men mosen rummer betydelige naturværdier.

Kalundborg Kommune og Naturpark Åmosen ønsker at undersøge mulighederne for at gennemføre projekter, der kan reducere udledningen af næringsstoffer til Tissø og samtidig øge områdets naturværdier yderligere. Formålet med denne indledende undersøgelse er således at belyse forskellige muligheder.

Det skal understreges, at der ikke er udført egentlige forundersøgelser, og der er derfor tale om et ideoplæg. Yderligere undersøgelser kan vise, at der er forskellige tekniske forhold, som er overset, eller vise muligheder for at forbedre forslagene. Der er betydelig usikkerhed på de økonomiske overslag og på beregningerne af kvælstoffjernelsen.

De fleste forslag kan udføres uafhængigt af hinanden. Det gælder de tiltag, der består i omlægning af de mindre vandløb, afbrydelse af grøfter og overrisling.

Mange af forslagene berører kun få ejendomme.

Figur 1 viser hovedtrækkene i forslag 1-8.

4

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figur 1:

Kort over forslag 1-8

Udvalgte forslag. Forslag 2 vil genskabe våde enge på Flodholm i den nordlige del af mosen ved at retablere det engvandingssystem, der ses på gamle kort, og afbryde den nuværende dræning. Det skønnes, at overrisling af engene med åvand vil kunne fjerne 8,8 ton N/år.

Naturgenopretning af Lille Åmose

5

Forslag 3-5 består i overrisling af enge på østsiden af Øvre Halleby Å. De to første af disse forslag vil ændre og til dels sløjfe Landgrøften og i stedet lede vandet ud over engene. Overrislingsprojektet ved Askevad er det, der har størst potentiale i form af fjernelse af kvælstof (2,8 ton N/år), fordi oplandet her er størst.

Afbrydelse af grøfter på vestsiden af Øvre Halleby Å vil kunne hæve vandstanden i dette område, men vil ikke bidrage væsentligt til at fjerne kvælstof, fordi området kun tilføres mindre mængder vand fra baglandet. Øvre Halleby Å ligger nu dybere end det naturlige niveau som følge af tidligere reguleringsprojekter, håndhændet vedligeholdelse og sænkning af vandstanden i Tissø. Undersøgelserne omfatter derfor flere forslag til at hæve åens vandspejl.

Beregninger viser, at det vil have meget begrænset effekt at hæve vandløbsbunden med 0,5 m. Et stryg med en højde på 1 m vil give mere hyppige oversvømmelser, men virkningen er ringe. Det enkleste, og billigste, forslag er at ophøre med grødeskæringen. Det vil øge hyppigheden af oversvømmelser sommer og efterår, men det er usikkert, hvor stor virkningen vil være, og det foreslås, at kommunen fremover vurderer effekten af grødeskæring i Øvre Halleby Å.

Det mest omfattende forslag er genslyngning af åen (Figur 2). Det er ikke blot det dyreste projekt, men også det, der vil have langt størst landskabelig værdi, idet Øvre Halleby Å herved får et mere naturligt forløb i niveau med det omgivende terræn i stedet for at være "skjult" i en dyb reguleret rende. Samtidig vil forslaget betyde hyppige oversvømmelser af engene til gavn for kvælstoffjernelse og det dyre- og planteliv, der er knyttet til vådområder. Omfanget af oversvømmelserne afhænger af, hvordan projektet udformes.

Genslyngningsprojektet er foreneligt med de fleste andre forslag. Således kan genskabelsen af engvanding på Flodholm stadig gennemføres med begrænsede ændringer ligesom omlægningen af Landgrøften, og overrislingsforslagene stadig giver god mening. Overrislingsforslagene vil især fjerne kvælstof, der strømmer til mosen fra oplandet, mens genslyngningsprojektet særligt berører arealerne nær Øvre Halleby Å.

6

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figur 2:

Slyngning af åen.. Linjen viser det omtrentlige forløb af åen i 17951808.

De vigtigste oplysninger om de enkelte forslag og deres konsekvenser er sammenfattet i Tabel 1.

7

Naturgenopretning af Lille Åmose

Tabel 1:

Oversigt over forslagene. Se teksten for forbehold og sammenhængen mellem de enkelte forslag.

Forslag

Indhold

Miljøeffekt

1: Oversvømmelse ved Træholm

Anlæg:

• Fjernelse af 525 kg N/år

(1) 30 m lang grøft så åen ved høj vandføring oversvømmer 3,5 ha

• Landskabsændring

(2) Forhøjelse af vandløbsbunden over 200 m Anlægsomkostning:

• Nyt lille habitat for vandfugle • Forringet mulighed for at etablere græsning

150.000 kr.

2: Genskabelse af våde enge på Flodholm

Anlæg: Renovering af fødegrøft, indtagsbygværk, fjernelse af pumpestation, ændring af dræn Anlægsomkostning:

• Fjernelse af 8.800 kg N/år • Genskabelse af våde enge med græsning eller høslet

330.000 kr.

3: Overrisling ved Halleby Ore

Anlæg:

• Fjernelse af 680 kg N/år

(1) Omlægning og afbrydelse af Landgrøften på de øverste 1,2 km

• Overrisling af enge

(2) Afbrydelse af dræn Anlægsomkostning: 50.000 kr.

4: Overrisling ved Askevad

Anlæg: (1) Anlæg af 725 m nyt vandløb

• Fjernelse af 2.850 kg N/år

(2) Sløjfning af 1.500 eksisterende vandløb Omkostning: 250.000 kr. (anlæg) Ophør af vedligeholdelse på denne del af Landgrøften vil give besparelse på 15.000 kr./år 5: Overrisling ved Langemark

Anlæg: Afbrydelse af 5 grøfter og omlægning af en grøft Anlægsomkostning: 100.000 kr.

• Fjernelse af højst 500 kg N/år

8

Naturgenopretning af Lille Åmose

Forslag

Indhold

Miljøeffekt

6: Hævning af vandstanden ved tørvegrave

Anlæg:

• Hævning af vandspejlet i området med bedre bevarelse af mosen.

Afbrydelse af 10 grøfter Anlægsomkostning: 50.000 kr.

7: Hævning af Øvre Halleby Å

Anlæg: (1) Hævning af vandløbsbunden med: (a) 0,5 m på den nederste del (b) 1,0 m på den nederste del (c) 0,5 m på den øverste del (2) Fjernelse af volde af materiale gravet op fra åen Anlægsomkostning: (a) 350.000 kr. (b) 800.000 kr. (c) 200.000 kr.

8: Ophør af grødeskæring

Anlæg: Ingen Omkostning: Ophør af vedligeholdelse på hele Øvre Halleby Å vil give besparelse på 60.000-75.000 kr./år

• Konsekvenser for nærliggende ejendomme bør vurderes nærmere.

• Forbedringer for planter og dyr knyttet til vådområder • Fjernelse af kvælstof anslås til 500 kg N/år ved (b) men kun meget lidt ved (a) og (c) • Faldforholdene forringes på nederste del af Nedre Åmose Å og øverste del af Øvre Halleby Å, men nyt stryg etableres.

• Forhøjelse af vandstanden i Madesø skønnes til højst 30 cm når vandstanden i Tissø er lavest og kun 5 cm når den er høj.

• Hyppigere oversvømmelser sommer og efterår, men omfang usikkert • Forbedringer for planter og dyr knyttet til vådområder • Muligvis fjernelse af 500 kg N/år

9: Genslyngning af Øvre Halleby Å

Anlæg: Etablering af 3,7 km nyt vandløb samt tilfyldning af det eksisterende forløb Anlægsomkostning: 3 millioner kr.

• Hyppigere oversvømmelser sommer og efterår • Fjernelse af 6.000 kg N/år • Fjernelse af fosfor • Forbedringer for planter og dyr knyttet til vådområder • Landskabsforbedring

9

Naturgenopretning af Lille Åmose

1

Indledning

Lille Åmose er stærkt påvirket af dræning og tidligere tiders tørvegravning, men en stor del af mosen ligger nu hen og rummer betydelige naturværdier.

Kalundborg Kommune og Naturpark Åmosen ønsker at undersøge mulighederne at gennemføre projekter, der kan reducere udledningen af næringsstoffer til Tissø og samtidig øge områdets naturværdier yderligere. Eksempler på sådanne tiltag kunne være at afbryde dræn og grøfter og samtidig opgive den landbrugsmæssige omdrift af nogle områder, som allerede nu har marginal værdi for landbruget på grund af usikre dyrkningsforhold. Desuden kunne det måske være en mulighed at omlægge åen på en eller flere strækninger således, at den fik et mere slynget og oprindeligt forløb.

Denne indledende undersøgelse har til formål at belyse sådanne muligheder.

Den er derfor mindre detaljeret end en egentlig forundersøgelse, og bortset fra besigtigelser i området baserer undersøgelsen sig alene på eksisterende data samt analyser og beregninger foretaget på baggrund heraf. Der er således ikke foretaget opmåling eller kortlægning af eksisterende dræn og grøfter.

10

Naturgenopretning af Lille Åmose

2

Undersøgelsesområdet

Undersøgelsesområdet omfatter en 7 km lang strækning af Øvre Halleby Å / Nedre Åmose Å fra lidt ovenfor Øresø Mølle til udløbet i Tissø. Arealet er afgrænset på Figur 3 og omfatter ca. 650 ha.

Figur 3:

Undersøgelsesområdet

11

Naturgenopretning af Lille Åmose

3

Området

3.1

Områdebeskrivelse

3.1.1 Udviklingshistorie Store og Lille Åmose er Sjællands største sammenhængende lavmoseområde.

Området har været udnyttet til landbrug i godt 6000 år, og der er gjort en række fund (især fra Store Åmose) af urokser, tamokser, får/ged fra området i forbindelse med tørvegravning under og lige efter Anden Verdenskrig 1 .

Den mest udbredte driftform i Lille Åmose i historisk tid var kreaturgræsning og høslæt. Flere enge er sidenhen blev drænet af grøftesystemer, som afvander til Øvre Halleby Å. Siden da er Øvre Halleby Å også blevet kraftigt uddybet.

En stor del af området er kraftigt præget af tørvegravning. Denne aktivitet er foregået under og umiddelbart efter Anden Verdenskrig.

3.1.2 Øvre Halleby Å Kortet fra Videnskabernes Selskab (Figur 4) tyder på, at Øvre Halleby Å dengang havde et noget andet forløb i den nordlige del (længere mod øst, nærmere Halleby Ore), men åens nøjagtige forløb gennem mosen er usikkert. Det bedste grundlag for at finde åens historiske forløb er formentlig gamle matrikelkort.

Matrikelkort fra 1795-1808 viser et forløb, der i hovedtræk er som det nuværende, men med mange slyngninger - især i den øvre del 2 .

De Høje Målebordsblade fra 1842-1899 viser, at Øvre Halleby Å dengang havde samme forløb som nu, og at Landgrøften mod øst allerede var etableret. Der var dog langt flere grøfter.

1

Fischer, A. & A.B. Gotfredsen, 2006: Da landbruget kom til Nordvestsjælland - tidligt tamkvæg i Åmosen. Årbog for kulturhistorien i Nordvestsjælland 2005-6. Historisk Samfund for Nordvestsjælland.

2 Matrikelkortene vedlægges ikke, da de ikke er egnede til reproduktion i deres nuværende form.

Naturgenopretning af Lille Åmose

12

Forløbet af grøfterne ved Flodholm tyder på, at der dengang var et engvandingssystem med indtag af vand fra åen mod nord ved Øresø Mølle til en fødegrøft langs Trustrup Skov. Øvre Halleby Å har været amtsvandløb siden 1846. Det fremgår af redegørelsen til det gældende regulativ, at strækningen fra Øresø Mølle til Tissø blev reguleret i 1889. Samtidig skiftede denne del af Åmose Å navn til Øvre Halleby Å.

Der er en senere foretaget en regulering i medfør af en Landvæsenskommissionskendelse af 15. maj 1930.

Figur 4: Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort (© Kort- og Matrikelstyrelsen)

Det gældende regulativ er vedtaget af Vestsjællands Amtsråd 1. oktober 1996.

Det bygger på en opmåling foretaget i 1994. Ifølge regulativets redegørelse viste opmålingen, at Øvre Halleby Å på størstedelen af strækningen var betydeligt bredere og dybere, end det skulle være efter det hidtidige regulativ, der var vedtaget af Holbæk Amtsråd den 21. september 1966. I 1996-regulativet sænkede man derfor den teoretiske bundkote med 58 cm ca. 700 m nedstrøms begyndelsespunktet og med 5 cm ved udløbet i Tissø, mens de teoretiske bundbredder blev fastholdt.

13

Naturgenopretning af Lille Åmose

Det er således klart, at åen er blevet uddybet betydeligt gennem både reguleringsprojekter og som resultat af tidligere hårdhændet oprensning gennem mange år.

3.2

Natur og biologiske forhold

3.2.1 Habitatområde 138 Lille Åmose indgår i habitatområde 138: "Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken", der i alt omfatter 3,262 ha.

Habitatområdet omfatter Øvre og Nedre Halleby Å, der har udløb til Storebælt i den brede munding kaldet Flasken. Halleby Å’s udløb er et af de få naturlige og uregulerede åudløb på Sjælland.

Vandløbet passerer gennem Tissø, der arealmæssigt er Danmarks 4. største sø.

Søen er dannet ud fra et dødishul. Både søen og Øvre Halleby Å er en del af Åmose Å-systemet.

I udpegningsgrundlaget indgår 14 naturtyper, herunder: • • • • •

3150 / Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 / Vandløb med vandplanter 6410 / Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 / Rigkær 91E0 / Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Følgende dyre- og plantearter indgår i udpegningsgrundlaget: • • •

Odder Stor vandsalamander Pigsmerling

Habitatområdet er en lokalitet af største betydning for bevarelse af odder, da udpegningsområdet er eneste levested på Sjælland.

Moser er generelt sårbare overfor vandstandssænkende tiltag, tilgroning (højtvoksende urter og spredning af vedplanter), samt eutrofiering, der kan medføre, at det naturlige konkurrenceforhold mellem arterne forrykkes.

Odder er sårbar overfor forstyrrelse i habitatet og hårdhændet vandløbsvedligeholdelse samt rusefiskeri uden anvendelse af påbudte stopriste.

Stor vandsalamander er sårbar overfor eutrofiering af levestedet og udsætning af fisk.

Naturgenopretning af Lille Åmose

14

Pigsmerling er en 3-10 cm lang fisk. På Sjælland er den kun kendt fra Susåen, Tude Å, Halleby Å og Køge Å. Den er registreret ved Øresø 3 .

Pigsmerling kræver, at der er rent vand og en god fysisk variation med lavvandede grusområder, hvor strømmen er frisk, og mere roligtflydende dybe partier.

3

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 157, Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken. Vestsjællands Amt.

Naturgenopretning af Lille Åmose

15

Den foretrukne bundtype er sand, men den kan også findes på siltet bund eller mudderbund. Det er vigtigt, at der er rigelig forekomst af vandplanter, da det er her æggene afsættes, og det er her, fisken kan søge skjul.

3.2.2 EF- fuglebeskyttelsesområde 100 EF- fuglebeskyttelsesområde 100: Tissø, Åmose og Hallenslev Mose omfatter 2.887 ha. Området er af stor ornitologisk interesse på grund af forekomsten af fire bilag 1 arter: rørdrum, rørhøg, klyde og dværgterne. Desuden er området af stor vigtighed for rastende vandfugle. Andre arter, der indgår i udpegningsgrundlaget, er grågås, sædgås, pibesvane, sangsvane, havørn, fiskeørn og brushane. Dele af området er ifølge basisanalysen sårbart overfor tilgroning.

DOF omtaler, at Øresø Mølle er et af de sikreste steder at se vandstær, og at isfugl kan forekomme.

3.2.3 Naturbeskyttelsesloven De fleste af vandløbene (bortset fra typiske dræningsgrøfter) er beskyttede ligesom det meste af arealet, der er udpeget som eng, mose eller sø og dermed omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

3.2.4 Regionplanen I Regionplan 2005-2016 4 er Lille Åmose klassificeret som et lavbundsareal, der er udpeget som potentielt egnet vådområde.

4

Vestsjællands Amt, 2006: Regionplan 2005-2016 http://www.blst.dk/Landsplan/RP05_amter/vestsjaelland/vestsjaelland_RP01.htm

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figur 5:

16

Målsætninger i regionplanen (gengivelse af planens bilag 4). Skraveret:lavbundsarealer der er udpeget til potentielt egnede vådområder.

Grønne vandløb: A - naturvidenskabelige interesseområder, blå vandløb: B2 – laksefiskvand, Gråblå vandløb: B3 – karpefiskevand. Blå cirkel: basismålsætning. De orange og gule farver viser renseklasser for spildevand i det åbne land.

I Vandløbsplanen 5 er Øvre Halleby Å målsat som B3 vandløb med faunaindeks (DVFI) 5. I den gældende regionplan er Øvre Halleby Å, Landgrøften og Langemarksgrøften alle målsat som B3 vandløb (karpefiskevand), men Nedre Åmose Å og to private tilløb til Landgrøften er A-målsat (naturvidenskabeligt interesseområde). Løgtved-Buerup Grøftens øvre del er B1-målsat (gyde- og opvækstvand for laksefisk).

5

Vestsjællands Amt, 2001: Regionplan 2001 - 2012 – Planlægningsdokument Nr. 2. Vandløbsplan.

17

Naturgenopretning af Lille Åmose

3.3 Mosen

Landskab og kulturhistoriske interesser

Lille Åmose rummer mange forskellige kulturhistoriske bevaringsinteresser 6 .

På grund af den relativt høje vandstand og den begrænsede opdyrkning af de lavtliggende arealer er bevaringsforholdene for især levn af organisk materiale i mosen usædvanligt gode. Dette indebærer, at bopladslevn o. lign. fra ældre og yngre stenalder er usædvanligt velbevarede. Der er kun foretaget få arkæologiske undersøgelser, men resultaterne har været meget lovende. Vestsjællands Amt understreger derfor i regionplanen, at det er væsentligt, at vandstanden fortsat er høj – og eventuelt forhøjes yderligere og at jordbehandling undgås.

I Kulturarvsstyrelsens database 7 er Lille Åmose udpeget som et kulturarvsareal med særdeles gode bevaringsforhold for stenalderfund og et centralt område for moseofringer i stenalderen og tidlig del af jernalderen. Der er en koncentration af indlandsbebyggelser fra præboreal tid til midt i neolitisk tid, og Lille Åmose er internationalt kendt for talrige og usædvanligt velbevarede fund. De omfatter både bopladser, offersteder og fiskepladser. Det er muligt inden for et begrænset og naturmæssigt ensartet område at følge bosættelsernes og den materielle kulturs udvikling over lang tid og i en stor detailrigdom, og det gør Lille Åmose området til et unikt arkæologisk reservat i international sammenhæng. De registrerede fund er vist i Figur 6.

6

Uddrag af Vestsjællands Amt, 2001: Regionplan 2001 - 2012 - Planlægningsdokument Nr. 3: Beskrivelse af Kulturmiljøer i Vestsjællands Amt 7 http://www.dkconline.dk/wincgi/dkc.exe?Function=GetLokalitet&Systemnr=167281

18

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figur 6:

Historisk tid

Registrerede fund og fortidsminder i Lille Åmose.

I historisk tid har mosen og engene været anvendt primært til høslet og derved forsynet et stort opland, herunder flere hovedgårde, med vinterfoder til husdyrene. I nyere tid har der endvidere været gravet tørv i dele af mosen, især de vestlige dele. Endelig har mosens trægrupper og krat leveret råmaterialer til småhåndværk og brændsel for beboerne i kanten af området. Fiskeriet i Madesø har været af en vis betydning, som kan aflæses af fiskerhuset.

19

Naturgenopretning af Lille Åmose

Øresø Mølle

Øresø Mølle er omtalt i 1300-tallet 8 . Den var i brug indtil 1909. Den var som de øvrige møller i området oprindeligt en kornmølle, men den blev siden omdannet til savskæreri og trævarefabrik. Kun direktørboligen er tilbage. Øresø Mølle havde underfaldshjul. Ifølge det Høje Målebordsblad var der ikke en egentlig mølledam.

Området ved Øresø Mølle indgår sammen med andre møller i et kulturarvsareal 9 som et unikt ressourceområde for udnyttelse af vandkraft og træ i middelalder og historisk tid". Det Kulturhistoriske Centralregister nævner, at området med dets markante terrænfald har givet mulighed for omfattende mølledrift fra 1100- til 1900-tallet. De omgivende skovarealer dannede sammen med vandkraften ydermere ressourcegrundlaget for salpeterproduktion i 1600-årene. Rester af mølleanlæg, damme, stigborde fra dette lange tidsrum samt levn fra salpeterværk fra 1600-årene er bevaret flere steder i landskabet. Området dækker desuden over en koncentration af megalitanlæg i tilknytning til vandløb. 10

3.4

Jordbrug

Det meste af landbrugsarealet i Lille Åmose udnyttes idag til høslet eller græsning og kun Flodholm synes at være i omdrift. Området er i Regionplan 20052016 11 udlagt som vådområde omfattet af SFL og MVJ- ordningerne (se Bilag 2). Området er opdelt i et stort antal matrikler (se Bilag 1).

3.5

Grundvand

I Regionplan 2005-2016 er området udlagt som område med drikkevandsinteresser.

8

Trap Danmark Kuturarvsarealer er særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, der ikke er fredede.

De er registrede af Kulturarvsstyrelsen 10 http://www.dkconline.dk/wincgi/dkc.exe?Function=GetLokalitet&Systemnr=170315 11 Vestsjællands Amt, 2006: Regionplan 2005-2016 http://www.blst.dk/Planlaegning/RP05_amter/vestsjaelland/vestsjælland+RP05.htm 9

20

Naturgenopretning af Lille Åmose

4

Tekniske undersøgelser

4.1

Terræn

Kalundborg Kommune har stillet en højdemodel for området til rådighed for undersøgelsen. Højdemodellen er beregnet på grundlag af en laserscanning udført af Blominfo / Scankort. COWI har bearbejdet rådata til en højdemodel i et grid-format, der kan læses af Mapinfo / Vertical Mapper.

Desværre er data af ringe kvalitet for en stor del af området, hvilket kan forklares med, at området har været meget vådt under optagelsen (vand er en dårlig reflektor). I den sydvestlige del af området er der en del data, menen fejl i data, hvilket betyder, at terrænmodellen for dette område tilsyneladende ligger ca. 65 cm lavere end de tilstødende arealer.

COWI har også selv foretaget en laserscanning. Den er uheldigvis heller ikke særlig nøjagtig i dette område, men dækker dog bedre. Det er teknisk muligt at kombinere de to datasæt, hvilket ville give et væsentlig bedre datagrundlag, idet kort over tætheden af data viser, at de to laserscanninger supplerer hinanden.

Da højdemodellen er helt central for vurdering af afvandingsforholdene, anbefales, at Kalundborg Kommune og Naturpark Åmosen i forbindelse med de egentlige forundersøgelser erhverver sig adgang til COWIs data. Alternativt kan der suppleres med traditionel landbaseret opmåling i området. Herved vil hele det ønskede område kunne beskrives med en tilstrækkelig nøjagtighed.

Området er meget fladt, og næsten hele arealet ligger mellem kote 2,25 og 2,50 m (DVR90).

Terrænet har formentlig sat sig som følge af den dræning, der har fundet sted gennem de sidste 150 år, både ved regulering af vandløbet og ved sænkning af vandstanden i Tissø med 1-2 m.

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figur 7:

21

Terrænforhold. Konturer beregnet med 25 cm interval. Der er kun vist arealer under kote 3,50 m (DVR90). Søfladerne er lagt oven på terrænmodellen. Det "dybe" område i den sydvestlige del skyldes en fejl i højdemodellen. Strukturerne ved Langemark skyldes formentlig et artefakt på grund af manglende rådata. Stort set hele området ligger mellem kote 2,25 og 2,50 m (DVR90), kun den nordlige del af Flodholm ligger lidt højere.

22

Naturgenopretning af Lille Åmose

4.2

Hydrologiske forhold

4.2.1 Oplande Øvre Halleby Å, som løber gennem Lille Åmose, indgår i Åmose Å systemet, som har et samlet opland på 526 km2 og indeholder to større søer: Tissø og Skarresø. Øvre Halleby Å er fortsættelsen af Åmose Å umiddelbart opstrøms Tissø. Åmose Å og Øvre Halleby Å er karakteriseret ved på store strækninger at være omgivet af en bred og flad ådal bestående af lavbundsarealer. På Figur 8 ses det samlede opland til Åmose Å systemet sammen med projektets undersøgelsesområde langs Øvre Halleby Å.

Figur 8:

Opland til Åmose Å systemet (blå) samt undersøgelsesområde (sort).

4.2.2 Deloplande til Øvre Halleby Å Ved Øvre Halleby Ås begyndelsespunkt i Station 0 har åen et opland på 324 km2 svarende til over 60 % af Åmose Å systemets opland. Øvre Halleby Å er 5,8 km lang fra begyndelsespunktet ved stryget ved Hejrebjerg skov til udløbet i Tissø. På denne strækning modtager Øvre Halleby Å vand fra mindre vandløb og drænede arealer ved deres udløbspunkt i åen, men også lateralt fra de vandløbsnære arealer langs åen via drængrøfter, udsivning fra jordmatricen og overfladeafstrømning. På Figur 9 kan deloplandende til Øvre Halleby Å ses.

23

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figur 9:

Deloplande til Øvre Halleby Å

Deloplandende A, F, G, I, J, L og M afvander til Halleby Å som punkttilstrømninger.

Deloplandet F er beliggende ved Flodholm og består dels af et højereliggende skovområde og dels af lavtliggende marker. Disse marker er detaildrænet med drænrør, afvandingsgrøfter og brønde, som leder vandet hen til en pumpe, der pumper markvand og vand fra skovområdet op i åen. På denne måde holdes markerne tørre således, at disse er mulige at dyrke. Et ortofoto, hvor dræningssystemet er tegnet ind, kan ses på bilag 3.

24

Naturgenopretning af Lille Åmose

De øvrige deloplande afvandes af mere eller mindre naturlige vandløb. Skovvandløbene i delopland G er A-målsatte. De har et naturligt forløb i skovområdet, men er regulerede på det nederste stykke til deres udløb i Øvre Halleby Å.

Størstedelen af delopland I afvander til Madesø og gennem dennes afløb til Øvre Halleby Å. Deloplandene J og M afvandes af regulerede vandløb. Vandløbet i opland L har mere karakter af en mindre landkanal.

Udover de nævnte oplande, er der mindre laterale deloplande med diffus og overfladisk tilstrømning fra de ånære arealer (oplandene B, C, D, E, H og I).

De enkelte deloplandes arealer og tilstrømningsstationer vist i Tabel 2.

Tabel 2:

Karakteristika for deloplande til Øvre Halleby Å

Oplandsnummer

Station [m]

Areal [km2]

A

0

323.71

B

0-389

0.26

C

0-862

0.32

D

862-2774

0.82

E

862-2633

1.11

F

982

1.01

G

2633

6.82

H

2633-3344

0.86

I

2774

3.67

J

3344

2.48

K

3344-5599

2.36

L

5066

1.23

M

5391

2.02

4.2.3 Længdeprofil Øvre Halleby Å har et gennemsnitligt regulativmæssigt fald på 0,2 promille fra begyndelsespunktet og til udløbet til i Tissø, hvilket giver et meget langsomtflydende vandløb. De øverste 30 m af Øvre Halleby Å har dog karakter af et stryg med et længdefald på 14 promille. Fra station (st.) 30 til st. 700 har Øvre Halleby Å et længdefald på 0,5 promille, fra st. 700 til st. 2100 et fald på 0,1 promille, fra st. 2100 til st. 2500 et fald på 0,15 promille og fra st. 2500 til st.

5685 et fald på 0,06 promille. Den sidste strækning til indløbet i Tissø fra st.

5685 til st. 5808 har et længdefald på 0,5 promille.

Længdeprofil for Øvre Halleby Å ses på Figur 10. Der vises desuden terrænkoter på højre og venstre side af vandløbet 10 m fra centerlinien. Terrænkoterne er aflæst fra højdemodellen.

25

Naturgenopretning af Lille Åmose

3.00

Kote [m DVR90]

2.50

2.00

1.50

1.00

0.50

0.00 0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

Stationering [m]

Figur 10:

Længdeprofil af Øvre Halleby Å

Ud fra længdeprofilet kan det ses, at Øvre Halleby Å generelt ligger omtrent 2 m under terræn på hele strækningen.

4.2.4 Datagrundlag DMU's St. 550018 ved Bromølle er den nærmeste hydrologiske målestation.

Den har et opland på 292 km2 og dækker 90 % af oplandet til Øresø Mølle.

Afstrømning Åmose Å , Bromølle

13 12 11 10 9

m3/s

8 7 6 5 4 3 2 1 0 j/89

a/89

j/89

s/89

d/89

m/90

j/90

s/90

d/90

m/91

j/91

s/91

d/91

m/92

j/92

s/92

d/92

m/93

j/93

s/93

d/93

Figur 11:

m/94

j/94

s/94

d/94

m/95

m/95

a/95

n/95

f/96

m/96

a/96

n/96

f/97

m/97

a/97

n/97

f/98

m/98

a/98

n/98

f/99

m/99

a/99

n/99

f/00

m/00

a/00

o/00

j/01

a/01

j/01

o/01

j/02

a/02

j/02

o/02

j/03

a/03

j/03

o/03

j/04

a/04

j/04

Afstrømning ved Bromølle, 1989-2005

Der er beregnet karakteristiske afstrømninger for Åmose Å ved Bromølle ud fra vandføringsdata for perioden 1989 - 2005. Disse afstrømninger er ved antagelse af proportionalitet i afstrømningsmønstret ligeledes gældende for Øvre Halleby Å. Da Bromølle er beliggende blot 6 km opstrøm Øvre Halleby Å og repræsentere 90 % af det samlede opland, er dette en rimelig antagelse. De karakteristiske afstrømninger er anvendt i Mike11-modelleringen af karakteristiske vandstande i Øvre Halleby Å og den omkringliggende ådal.

De karakteristiske vandføringsdata fremgår af Tabel 3.

o/04

j/05

26

Naturgenopretning af Lille Åmose

Tabel 3:

Karakteristiske vandføringsdata 1989-2005 Vandføring ved Bromølle 3

Afstrømning l/s/km2

m /s

Minimum

0,135

0,46

Medianminimum

0,257

0,88

Median

1,072

3,67

Vintermedian

1,822

6,24

Middel

1,986

6,80

Vintermiddel

2,611

8,94

Medianmaksimum

8,995

30,80

12,408

42,48

Maksimum

4.2.5 Tissø Tissø ligger udenfor undersøgelsesområdet, men vandstanden i Øvre Halleby Å påvirkes af vandstanden i Tissø. Vandspejlet i søen reguleres ved et stemmeværk i Nedre Halleby Å ca. 300 m fra søens udløb.

Vandspejlet lå tidligere 1-2 m højere end i dag. I slutningen af 1800-tallet faldt vandstanden kraftigt, som følge af en omfattende regulering af både Øvre og Nedre Halleby Å. Stemmeværket blev bygget kort efter for at reducere faldet i vandstand.

Vandstanden er siden blevet reguleret i henhold til forskellige regulativer, der generelt har ført til lavere og lavere vandstand. Stemmeværket ved udløbet af Tissø blev ombygget i 2002. Reguleringen tager hensyn til vandindvindings- og landbrugsinteresser samt til områdets natur (et Natura 2000 område). Vandstanden styres nu således, at vandstanden er højest om foråret (1,47 m DNN) og lavest i september (0,85 m DNN). Det tilstræbes at sikre en vandføring i Nedre Halleby Å på mindst 300 l/s.

De beregnede månedsmidler af vandstanden i Tissø ses på Figur 13. Beregningerne er baseret på vandstandsdata for perioden 2003-2006, hvor det nyeste regulativ har været gældende.

27

Naturgenopretning af Lille Åmose

Middelvandstand i Tissø fordelt på måneder 1.7 1.6 1.5

Kote [DVR90]

1.4 1.3 1.2 1.1 1 0.9 0.8 Jan

Figur 12:

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Vandstand i Tissø: månedlige gennemsnit for perioden 2003-2006. I august-oktober er vandstanden i middel 0,95 m, mens den i februarapril er 1,57 m (DVR90)

4.2.6 Beregning af vandstanden i vandløbet Der er beregnet karakteristiske vandstande i Øvre Halleby Å og på de omkringliggende ånære arealer ved hjælp af en opsat Mike 11 model for Øvre Halleby Å. Som input til Mike 11 modellen er anvendt: • • • • •

Regulativmæssige dimensioner for Øvre Halleby Å Terrændata fra højdemodellen Karakteristiske afstrømninger for Øvre Halleby Å Definerede deloplande for Øvre Halleby Å Gennemsnitlige sommer- og vintervandstande i Tissø.

Resultatet af beregningerne fremgår af Figur 13. Terrænniveauet er angivet ud fra højdemodellen i en afstand af 10 m fra vandløbets midte for at undgå voldene af opgravet materiale.

Det ses, at der sker oversvømmelser ved både sommer- og vintermedianmaksimum, mens vandspejlet ved middelvandføring ligger ca. 50-70 cm under terræn.

Figuren viser tillige, at den høje vandstand om vinteren i Tissø kun har begrænset indflydelse på vandstanden i Øvre Halleby Å..

28

Naturgenopretning af Lille Åmose

Karakteristiske vandstande, eksisterende fysiske forhold 4.00

3.50

Kote [m DVR90]

3.00

2.50

2.00

1.50

1.00

0.50

0.00 0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

Stationering [m]

Bundkote Terræn Højre (10m) Sommer-middel (4,7 L/s/km2) Vinter-middel (8,9 L/s/km2) Vinter-medianmaksimum (29,4 L/s/km2) m lav søvandspejl

Figur 13:

Terræn Venstre (10m) Sommer-medianminimum (0,9 L/s/km2) Sommer-medianmaksimum (19,0 L/s/km2) Vinter-medianmaksimum (29,4 L/s/km2) m høj søvandstand

Vandstande beregnet udfra eksisterende forhold

4.2.7 Oversvømmelser under de nuværende forhold Oversvømmelserne på terrænet er beregnet med COWIs MapInfo applikation EngGIS ud fra vandspejlsberegningerne og terrænmodellen og vist på Figur 14 for sommermedianmaksimum (19 l/s/km2). Oversvømmelserne er beregnet med en "drængradient på 0", idet tilløb og volde langs Øvre Halleby Å er udeladt af modelleringen. Det ses, at næsten hele området bliver oversvømmet ved denne vandføring, mens halvdelen af Flodholm går fri. Oversvømmelserne er næsten de samme ved vintermedianmaksimum.

Der sker derimod ikke oversvømmelser ved hverken sommer- eller vintermiddel vandføringer (4,7-8,9 l/s/km2).

29

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figur 14:

4.3

Beregnet oversvømmelse ved sommermedianmaksimum under nuværende forhold.

Næringsstoffer

4.3.1 Data Miljøcenter Roskilde har stillet vandkemidata til rådighed. Der foreligger månedlige målinger fra Halleby Bro for 1987 samt for Bromølle for en længere periode.

30

Naturgenopretning af Lille Åmose

4.3.2 Kvælstof Koncentrationen af Total-N varierer udpræget med årstiden. Om vinteren er koncentrationen ofte over 10 mg/l mens den om sommeren falder til 2 mg/l.

Der er et fald fra perioden 1985-1998 til nu, hvor middelkoncentrationen over året er omkring 5 mg/l (Figur 15).

Total N (mg/l) 25

20

15

10

5

0 Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

Figur 15:

Koncentrationen af Total-N ved Bromølle

Målingerne i 1987 viser, at koncentrationerne ved Halleby Bro var en smule lavere (6,5 mg/l ved Bromølle i perioden januar til oktober mod 6,0 mg/l i samme periode ved Halleby Bro). Forskellen skyldes måske fortynding med vand med mindre N-indhold.

Den årlige transport af Total-N (Figur 16) er beregnet ved at multiplicere månedlige middelvandføringer (1989-2004) ved Bromølle med middelkoncentrationerne for perioden november 2005 til oktober 2008. Transporten af Total-N ved Bromølle er 418 t/år og ved Øresø Mølle ca. 10 % højere (oplandet er 10,8 % større).

Vådområder kan reducere udledningen af Total-N til vandmiljøet. By- og Landskabsstyrelsen har offentliggjort metoder til beregning heraf 12 .

12

http://www.blst.dk/Vand/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Naeringsstoffer/Kvaelstoffje rnelse/

31

Naturgenopretning af Lille Åmose

10.0

100.0

9.0

90.0

8.0

80.0 N t/mdr

70.0

7.0

N mg/l

60.0

6.0

50.0

5.0

40.0

4.0

30.0

3.0

20.0

2.0

10.0

1.0 0.0

0.0 1

Figur 16:

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

Transport af Total-N ved Bromølle. Den tydelige årstidsvariation i koncentrationen forstærkes af variationen i vandføring. (1=januar, 12=december)

4.3.3 Fosfor Koncentrationen af Total-P varierer meget, men årstidsvariationen er ikke så tydelig som for Total-N (Figur 17). I 1987 var middelkoncentrationen ved Halleby Bro 0,3 mg/l, lidt lavere end ved Bromølle Bro. Koncentrationen er nu betydeligt lavere end i perioden indtil 1990, og gennemsnit er nu ca. 0,1 mg/l.

700

Total P (ug/l)

600

500

400

300

200

100

0 Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

Figur 17:

Koncentrationen af Total-P ved Bromølle

Transporten af Total-P er beregnet på samme måde som for Total-N til 6,4 t/år for de nuværende forhold.

32

Naturgenopretning af Lille Åmose

Genopretning af vådområder kan medvirke til at begrænse udledningen af fosfor til vandmiljøet, men samspillet mellem binding af opløst fosfor og frigivelse af bundet fosfor under forskellige forhold er kompliceret og afhænger af en lang række faktorer som beskrevet af By- og Landskabsstyrelsen 13 .

Vådområder er ofte meget effektive til at tilbageholde specielt partikulært bundet fosfor. Oversvømmelse kan give stor tilbageholdelse af fosfor, især hvis der er lerkolloider, som kan binde fosfat.

Omvendt kan der være risiko for frigivelse af fosfor, der er bundet i tidligere landbrugsjord. Skift mellem anaerobe og aerobe forhold kan fremme frigivelse af bundet fosfor og periodevis dræning af vådområder bør derfor undgås. Frigivelse er især et problem i områder, der tidligere har været belastet af fosfor gennem landbrugsdrift eller tilførsel af spildevand. Indholdet af jern og aluminium har også betydning for binding og frigivelse af fosfor.

Disse forhold er komplicerede, og By- og Landskabsstyrelsen har ikke anvist en model til beregning af tilbageholdelse eller frigivelse af fosfor under forskellige forhold. Som tommelfingerregel regner man med, at oversvømmelse med vandløbsvand giver en betydelig fosforreduktion, mens man normalt ser bort fra fosfortilbageholdelse i forbindelse med overrisling, fordi variationen er så stor og afhænger af de lokale forhold.

4.4

Vandløbskvalitet

Miljøcenter Roskilde har registreret smådyrsfaunasammensætningen i Øvre Halleby Å på tre stationer efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) (Tabel 4).

Målsætningen er opfyldt for stationen ved Øresø Mølle (st. 350010), hvor vandløbet har stort fald, men ikke for stationen nedstrøms tilløbet fra Madesø (st.

350014) eller Halleby Bro (st. 350015) ved udløbet fra mosen Tabel 4: DVFI krav

Vandkvalitet udtrykt som faunaindeks Øresø (st. 350010)

NS Madesø (st. 350014)

Halleby Bro (st. 350015)

5

14.4.2003

5

23.3.2001

4

22.3.2001

4

5

13.4.2005

6

20.3.2003

4

14.3.2003

4

5

20.3.2006

6

29.4.2005

4

3.5.2005

4

Den nederste del af Nedre Åmose Å og den øverste del af Øvre Halleby Å har fine faldforhold og et næsten naturligt forløb, men langt det meste af Øvre Halleby Å er stærkt reguleret, kanalagtigt forløb.

13

http://www.blst.dk/Vand/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Naeringsstoffer/Fosfor/

33

Naturgenopretning af Lille Åmose

5

Skitseforslag

5.1

Formål

Overordnet er formålet med forslagene at: •

pleje områdets eksisterende natur og bidrage til at sikre en gunstig bevaringstilstand for områdets habitater, plante- og dyreliv samt forbedre beskyttelsen af områdets kulturmindesmærker

•

mindske udledningen af næringsstoffer til Tissø ved at genskabe en mere naturlig hydrologi

•

forbedre offentlighedens muligheder for at opleve områdets natur.

Forslagene præsenteres nedenfor og konsekvenserne beskrives i et efterfølgende afsnit.

5.2

Virkemidler

De virkemidler, der kan tages i brug er: •

Afbrydelse af dræn og grøfter

•

Overrisling af vådområder og omlægning af vandløb

•

Hævning af bunden i Øvre Halleby Å

•

Ophør af vandløbsvedligeholdelse

•

Genslyngning af Øvre Halleby Å

•

Udtagning af landbrugsarealer i omdrift

•

Naturpleje i form af høslet eller græsning

•

Etablering af faciliteter til gavn for friluftslivet.

34

Naturgenopretning af Lille Åmose

Virkemidlerne kan kombineres og tages i brug i varierende grad i de forskellige forslag.

Forslagene skal betragtes som oplæg, der kan tilpasses og kombineres på forskellig måde. Det skal understreges, at der ikke er foretaget opmåling i marken, indsamlet oplysninger om dræn eller foretaget lignende undersøgelser. Forslagene bygger derfor på en række antagelser, som må undersøges nærmere ved egentlige forundersøgelser af de forslag, det besluttes at arbejde videre med.

5.3

Forslag 1: Oversvømmelse ved Træholm

Området Området ved Træholm omfatter ca. 10 ha nord for Øresø Mølle. Nedre Åmose Å løber har på strækningen et ureguleret forløb indtil stryget ved Øresø Mølle.

Figur 18:

Området ved Træholm oktober 2008. Nedre Åmose Å kan anes bagerst til venstre.

35

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figur 19:

Broen ved Øresø Mølle

A: A: Træholm Træholm

0

50

100

meters

Figur 20:

Højdemodellen for området ved Træholm. De lavtliggende områder er vist med blåt, de højereliggende med rødt.

36

Naturgenopretning af Lille Åmose

Højdemodellen for Træholm-området er vist på Figur 20. Området er afgrænset mod syd af Øresøvej. Den tidligere lille mølledam kan anes som et lavereliggende område nord for Øresøvej. Møllen lå på det lidt højereliggende parti nord for Øresøvej (øst for Nedre Åmose Å). Det tidlige afløb fra møllen kan ses.

Der er en langdysse med en 100 m beskyttelseszone i den nordlige udkant af det markerede område (nr. 322240 - 54 Langdysse).

Området er nu udyrket og anvendes ikke til græsning.

Forslaget Der er mulighed for at lave oversvømmelse ved høj vandstand i en del af området ved Træholm ved at hæve vandløbsbunden over en strækning på 100-200 m ovenfor broen og lede en del af vandet fra Nedre Åmose Å ind på det lave område.

Herved kunne man periodevis oversvømme det areal, der ligger mellem kote 5,25 og 5,75 m. Dette areal udgør ca. 3,5 ha, jf. Figur 21.

5.0000 to 5.2500 5.2500 to 5.5000 5.5000 to 5.7500 5.7500 to 6.0000 6.0000 to 6.2500 6.2500 to 6.5000 6.5000 to 6.7500 6.7500 to 7.0000

Figur 21:

Konturlinjer for området ved Træholm i intervallet 5-7 m (1:3000)

Regulativet for Nedre Åmose Å fastlægger ikke vandløbets dimensioner på denne strækning, og der foreligger ikke en opmåling af strækningen. Der er derfor ikke lavet en beregning af, hvor stor en hævning af vandløbsbunden, der skal til for at skabe en periodisk oversvømmelse.

Naturgenopretning af Lille Åmose

37

Anlægsomkostninger Det anslås, at vandløbsbunden hæves med 50 cm højt, 200 m langt og 5 m bredt stryg. Det vil kræve 250 m3 sten og grus a 350 kr./m3, i alt ca. 100.000 kr.

Desuden graves en 30 m lang, 1 m bred grøft i den nordlige del af området til at lede vand fra Nedre Åmose Å ind over området, når vandstanden i Nedre Åmose Å er høj. Indløbet erosionssikres med sten.

De samlede anlægsomkostninger anslås til 150.000 kr. 14 Konsekvenser Ved periodevis oversvømmelse af 3,5 ha anslås, at der vil blive fjernet 525 kg N/år.

Tallet er beregnet ud fra By- og Landskabsstyrelsens vejledning 15 som 1,5 kg N/ha per oversvømmet døgn, idet der regnes med 100 døgn.

14

I alle overslag ses bort fra udgifter til erstatninger, arealerhvervelse, projektering og tilsyn.

15

http://www.blst.dk/Vand/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Naeringsstoffer/Kvaelstoffje rnelse/BeregningAfFjernelse.htm

38

Naturgenopretning af Lille Åmose

5.4

Forslag 2: Genskabelse af våde enge på Flodholm

Området Området ved Flodholm er i omdrift og anvendes til dyrkning af korn. Det er drænet, og i hvert fald sydlige del er tilsluttet en pumpestation. Arealet udgør ca. 47,8 ha hvoraf 3,6 ha er udyrket. Arealet tilhører en enkelt ejendom.

Figur 22:

Flodholm i oktober 2008

Figur 23:

Flodholm i november 2008. Vandstanden her sænkes i dag ved pumpning.

Naturgenopretning af Lille Åmose

39

Den nordlige del af området ligger i kote 3,00-3,50 m (højest på midten), mens det meste af den sydlige del er tydeligt lavereliggende, nemlig i kote 2,30-2,40 m.

Tilsyneladende har den nordligste grøft afløb til Øvre Halleby Å, mens de øvrige grøfter er tilsluttet pumpestationen. Pumpen er fra 1972 og dette dræningsprojekt er formentlig udført dengang. Drænsystemet er vist på ortofoto i Bilag 3.

Figur 24:

Pumpehuset ved Flodholm. Pumpen er fra 1972 og drives af en dieselmotor.

Forslaget De tidlige kort (de Høje Målebordsblade fra 1842-1899 og de Lave Målebordsblade fra 1928-1940) viser, at der tidligere har været et engvandingssystem med en fødegrøft langs skovbrynet af Trustrup Skov, som har ført vand fra Øvre Halleby Å fra et sted nær den nuværende bro til et større antal grøfter (Figur 25).

40

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figur 25:

Tidligere engvanding (de Høje Målebordsblade © Kort- og Matrikelstyrelsen)

Forslag 2 består i at genskabe dette system ved at: •

tage området ud af omdrift

•

afbryde pumpen og de nuværende dræn

•

genetablere et vandindtag til vandingsgrøften (f.eks. ved en grøft langs det nordlige skel ved matrikel nr. 3c lige nedenfor beboelsesejendommen Øresøvej 40)

•

etablere høslet eller græsning på engene

•

afbryde eller genskabe grøfter og overkørsler i nødvendigt omfang

Den nordlige del af området ligger noget højere og vil næppe kunne overrisles med det foreslåede projekt. Hvis der etableres græsning i området, vil kreaturerne kunne hvile her i våde perioder.

Infiltration af 50 l/m2/d svarer til en tilførsel på 6 l/ha/s, hvilket over et areal på 22 ha svarer til 127 l/s.

41

Naturgenopretning af Lille Åmose

Det skønnes realistisk at tilføre denne vandmængde, undtagen i meget tørre perioder, idet medianminimum er 285 l/s og sommermedianen er 827 l/s. Der skal laves et indtagsbygværk, der regulerer indtaget og begrænser det i perioder, hvor vandføringen i Øvre Halleby Å er lav.

Skønnede anlægsomkostninger Der er ikke foretaget en opmåling af det nuværende system af grøfter. Overslaget er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Der er regnet med: - Anlæg af en ny 60 m lang fødegrøft (240 m3 jord, bundsikring og en ny overkørsel) - Indtagsbygværk - Oprensning og renovering af 1,6 km eksisterende fødegrøft: - Fjernelse af pumpestation - Afbrydelse af dræn m.v.

- Etablering og fjernelse af arbejdsplads og diverse I alt

80.000 100.000 50.000 25.000 25.000 50.000 330.000

Konsekvenser for vandmiljø Ved dette projekt opnås en betydelig reduktion i udledningen af næringsstoffer, idet ca. 44 ha tages ud af omdrift og halvdelen bruges til overrisling.

Kvælstoffjernelsen fra overrislede enge afhænger bl.a. af infiltrationskapaciteten 16 . Regner man med 350 kg N/ha for de overrislede arealer og 50 kg N/ha for de øvrige arealer, der tages ud af omdrift, vil der således kunne fjernes 8.800 kg N/år fra vandmiljøet 17 .

5.5

Forslag 3: Overrisling af engarealer ved Halleby Ore

Området Området omfatter 73 ha. Ifølge ortofoto er 13 ha udlagt med græs, mens resten var udyrket i 2008. Området er meget fladt og ligger overvejende i kote 2,302,37 m. Det afvandes af to grøfter, hhv. Landgrøften og Løgtved-Buerup grøften, med udløb i Øvre Halleby Å.

Knap halvdelen af området er (vejledende) udpeget som beskyttet natur (sø, eng og mose) og beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Der er et fredet fortidsminde (nr. 322214 - 74 Stenkammer) ca. 100 m øst for området.

16

http://www.blst.dk/Vand/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Naeringsstoffer/Kvaelstoffje rnelse/BeregningAfFjernelse.htm 17 Tilføres 127 l/s i 200 døgn svarer det til 11 ton N/år. Infiltration kan give op til 75-95 % kvælstoffjernelse, hvilket svarer nogenlunde til 350 kg N/ha. Beregningerne bør revideres i forbindelse med projekteringen, herunder bør jordbundsforholdene undersøges.

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figur 26:

42

En stor del af området vest for Halleby Ore oversvømmes om vinteren

Forslaget Vandstanden kan hæves i området vest for Halleby Ore ved at afbryde dræn og grøfter. Under de nuværende forhold modtager området kun ringe afstrømning fra baglandet, fordi det meste afskæres af Landgrøften.

For at øge fjernelsen af kvælstof kan man imidlertid omlægge Landgrøften således, at vandet i stedet strømmer ud over en mindre del af området. Herved kan man øge oplandet, der afstrømmer gennem dette område, fra ca. 73 ha til ca. 200 ha.

Det forventes, at overrisling vil kunne etableres ved at afbryde Landgrøften og lede vandet ud over terrænet. Dette kan formentlig foranstaltes uden at påvirke de ejendomme, der ligger i området.

43

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figur 27:

Forslag 3 vil overrisle dette område med vand fra Landgrøften.(foto 10. december 2008)

Skønnede anlægsomkostninger Den berørte strækning af Landgrøften er 1,2 km. Den regulativmæssige bundbredde på denne strækning er 40-50 cm på det meste af forløbet.

Anlægsomkostningen skønnes til 50.000 kr.

Konsekvenser Med en specifik afstrømning på 6,8 l/s/km2 og et indhold af Total-N på 5 mg/l fås, at denne del af Landgrøften med et opland på ca. 127 ha vil bidrage med tilførsel af 1365 kg N/år. Det skønnes, at 50 % heraf fjernes ved overrislingen, dvs. 680 kg N/år.

Forslaget vil forringe dyrkningsmulighederne for nogle arealer, men omfanget heraf afhænger af projektets udformning og må vurderes nærmere ved en forundersøgelse. Engene vil også fremover bedst blive udnyttet til græsning eller høslet.

Tilløbet gennem skoven til Landgrøften er et A-målsat vandløb. Ændringerne vil ikke påvirke dette tilløb.

5.6

Forslag 4: Overrisling ved Askevad

Området Området vest for Askevad er ca. 90 ha, hvoraf 70 ha udgøres af en enkelt matrikel. Landgrøften løber i den østlige side af området og modtager tilløb fra Askevad Skov.

44

Naturgenopretning af Lille Åmose

Forslaget Området ved Askevad foreslås brugt til overrisling ved omlægning af Landgrøften.

Der etableres et nyt vandløb, som vil modtage afstrømningen fra Askevad Skov og løbe mod vest over engen til Øvre Halleby Å. Landgrøften tænkes fyldt op indtil tilløbet af Langemarksgrøften, og en eksisterende grøft afbrydes.

Langemarksgrøften er rørlagt indtil kort ovenfor sammenløbet med Landgrøften. Den rørlagte strækning har stort fald og ender med et styrt. Mulighederne for at restaurere dette vandløb er ikke undersøgt.

Anlægsomkostninger Omkostningen til anlæg af 725 m nyt vandløb anslås til 150.000 kr.

Udgiften til opfyldning af ca. 1.500 m vandløb med efterfølgende tilsåning anslås til 75.000 kr.

De samlede omkostninger, inkl. etablering og fjernelse af arbejdsplads og diverse, vurderes til 250.000 kr.

Konsekvenser Oplandet til Landgrøften er 679 ha, hvoraf 127 ha er omfattet af Forslag 3 (overrisling ved Halleby Ore). Med en specifik afstrømning på 6,8 l/s/km2 og et antaget indhold af Total-N på 5 mg/l fås, at denne del af Landgrøften med et opland på ca. 552 (679-127) ha vil bidrage med tilførsel af 5.900 kg N/år 18 . Det skønnes, at 50 % heraf fjernes ved overrislingen, dvs. 2.850 kg N/år.

Området ved Askevad er ca. 88 ha, og arealet er således tilstrækkelig stort til overrisling med den vandmængde, der strømmer til fra oplandet 19 .

5.7

Forslag 5: Overrisling ved Langemark

Området Området ved Langemark er på 92 ha. Det udnyttes ikke landbrugsmæssigt.

Vandløbet Løgtved-Buerup grøften passerer gennem dette område. Den øvre del af vandløbet er i regionplanen B1-målsat, dvs. gyde- og opvækstområde for laksefisk, selvom en del af vandløbet er rørlagt.

18

Ved en forundersøgelse bør dette overslag sammenlignes med resultatet ved anvendelse af den af By- og Landskabsstyrelsen anbefalede formel, der er baseret på fordelingen af arealer i oplandet (jf. http://www.blst.dk/Vand/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Naeringsstoffer/Kvaelstoffje rnelse/BeregningAfTilforsel.htm) 19 Afstrømningen fra 552 ha vil udgøre ca. 1,2 millioner m3 per år. Det svarer til overrisling af 40 ha i 200 dage med 15 l/m2/dag.

45

Naturgenopretning af Lille Åmose

Naturgenopretningsprojekter i Lille Åmose bør tage hensyn hertil således, at mulighederne for opgang af ørred til Løgtved-Buerup grøften ikke forringes.

Det bør derfor overvejes at genåbne den rørlagte del af Løgtved-Buerup grøften.

Figur 28:

Område vest for Langemark drænet med pumpe

Forslaget Bevarelse af Løgtved-Buerup grøften og evt. genåbning af rørlagte strækninger betyder, at mulighederne for at etablere overrisling i dette område bliver meget begrænsede, da de resterende oplande er små. Det foreslås derfor, at indsatsen begrænses til afbrydelse af grøfter samt omlægning af grøften, der løber langs områdets smalle sydligste del.

Anlægsomkostninger Anlægsomkostningerne til afbrydelse af 4 grøfter skønnes at blive ca. 50.000 kr. og udgiften til omlægning af den sydlige grøft ca. 50.000 kr.

Konsekvenser Det skønnes, at den sydlige del af området afvander ca. 50 ha og den nordlige del ca. 45 ha, idet der ses bort fra Løgtved-Buerup grøften og dens opland. Hvis man overrisler med afstrømningen fra 95 ha, vil der kunne fjernes ca. 500 kg/N årligt. Mulighederne skal vurderes nærmere ved en egentlig forundersøgelse, og estimatet ligger formentlig i den øvre ende af reduktionspotentialet.

46

Naturgenopretning af Lille Åmose

5.8

Forslag 6: Hævning af vandstanden ved tørvegravene

Området Området vest for Øvre Halleby Å bærer præg af tørvegravning i perioden under og lige efter Anden Verdenskrig. Det meste af arealet mellem de gamle tørvegrave er groet til. Arealet omfatter 185 ha. Afløbet fra Madesø løber gennem området.

Området udnyttes ikke landbrugsmæssigt.

Figur 29:

Området med tørvegrave (til venstre) er svært fremkommeligt. December 2008.

Forslaget Det foreslås at hæve vandstanden i området ved at afbryde de eksisterende grøfter nær udløbet i Øvre Halleby Å. At dømme efter ortofoto er næsten alle grøfter i den nordlige del allerede lukkede, mens der tilsyneladende er åbne grøfter i den sydlige del. Ud fra ortofotos skønnes det, at der er mulighed for at afbryde 10 grøfter. Det skal undersøges nærmere i felten, da der kan være rørudløb som ikke kan ses på ortofotoet.

Kalundborg Kommune vedligeholder i øjeblikket den 581 m lange "Grøft til Halleby Å", som passerer gennem den sydlige del af dette område. Det foreslås, at kommunen vurderer om, der fortsat er grund til at vedligeholde denne grøft.

Afløbet fra Madesø berøres ikke af dette forslag.

Anlægsomkostninger Det skønnes, at udgiften til at afbryde grøfterne vil være ca. 50.000 kr., såfremt arbejdet kan udføres i kombination med nogle af de øvrige projekter.

47

Naturgenopretning af Lille Åmose

Konsekvenser Grundvandsstanden i området vil blive hævet yderligere, og mosen vil blive bedre bevaret. Området vil blive vanskeligere tilgængeligt.

Umiddelbart skønnes forslaget ikke at få væsentlige konsekvenser for ejendomme tæt på mosen, men det bør undersøges nærmere. Området er ikke undersøgt, og højdemodellen er i dette område behæftet med fejl. Ændringen skønnes ikke at få betydning for kvælstofregnskabet, da der kun strømmer lidt vand til området fra baglandet.

5.9

Forslag 7: Hævning af Øvre Halleby Ås bund

Forslaget Øvre Halleby Å er kraftigt uddybet. For at genskabe en mere naturlig hydrologi i området foreslås det, at vandløbsbunden hæves. Herved vil der ske mere hyppige oversvømmelser og habitaterne vil blive mere våde.

Vandløbspejlet kan hæves ved at etablere et stryg.

Langs dele af vandløbet (især mod nord) er der tydelige volde, som består af opgravet materiale fra vandløbet. Disse volde bør fjernes således, at der skabes bedre forbindelse mellem vandløbet og de tilstødende arealer. Samtidig kan materialet bidrage til at hæve vandløbsbunden ovenfor det nye stryg.

Der er regnet på 3 alternativer: • • •

Scenarie 1: Et 50 cm højt stryg ved st. 5528.

Scenarie 2: Et 100 cm højt stryg ved st. 5448.

Scenarie 3: Et 50 cm højt stryg ved st. 1100.

Anlægsomkostninger Etablering af et stryg med en højde på 50 cm og et fald på 2 promille vil kræve udlæg af ca. 300 m3 grus og sten til en pris af 350 kr./m3, i alt 105.000 kr. Hertil etablering og fjernelse af arbejdsplads og diverse, så overslaget bliver 150.000 kr.

Omkostningen til et 100 cm højt stryg med samme hældning vil være fire gange så stor, dvs. 600.000 kr.

Der er ikke foretaget en opmåling af voldene langs vandløbet, men for den nordlige strækning anslås, at der fra hver side skal lægges 1,25 m3 tilbage i vandløbet for hver meter vandløb, hvilket svarer til en bundhævning på 0,50 m med en bundbredde på 5 m. Det betyder flytning af 3.500 m3 jord til 20 kr./m3, i alt ca. 70.000 kr. Efter at jorden er skrabet af, skal der tilsås med en egnet græsblanding. Det anslås, at arealet vil være 7000 m2 og omkostningen 4 kr./m2, i alt ca. 30.000 kr.

48

Naturgenopretning af Lille Åmose

Der er kun mindre volde i den sydlige del og omkostningerne til tilfyldning og såning her anslås til 100.000 kr.

De samlede anlægsomkostninger til de tre alternativer anslås derfor til: • • •

Scenarie 1: 350.000 kr.

Scenarie 2: 800.000 kr.

Scenarie 3: 200.000 kr.

Det bemærkes, at der er en del kæmpebjørneklo på den øvre del af vandløbets østlige bred. Udgifter til bekæmpelse af kæmpebjørneklo er ikke medtaget i overslaget.

Konsekvenser Øvre Halleby Å For så vidt angår selve vandløbet vil en hævning af vandløbsbunden betyde, at faldet mindskes på den øverste del af Øvre Halleby Å og på den nederste del af Nedre Åmose Å. Disse strækninger med hurtigtstrømmende vand er værdifulde og har præg af naturvandløb, men vil udførelse af det skitseret tiltag blive langsomt flydende strækninger med ringe fald. Denne negative konsekvens vil til dels blive opvejet af, at der bliver etableret et nyt stryg længere ned ad Øvre Halleby Å. Det samlede fald fra Øvre Halleby Ås begyndelsespunkt til udløbet i Tissø vil være uændret.

Figur 30

Nederste del af Nedre Åmose Å har et fint fald og en god vandløbskvalitet. En hævning af vandløbsbunden nedenfor denne strækning vil for-

49

Naturgenopretning af Lille Åmose

ringe vandløbskvaliteten her, men virkningen vil delvist blive opvejet af etableringen af et nyt stryg længere nede.

Ændringerne i vandstand er beregnet ved forskellige vandføringer i Mike 11 for de tre scenarier. Scenarie 3 påvirker kun den nordlige del af området.

Oversvømmelser Under de nuværende forhold oversvømmes det meste af Lille Åmose både ved sommer- og vintermedianmaksimum, men ikke ved middelvandføringen, hverken sommer eller vinter. Beregningerne viser, at dette også er situationen i de tre scenarier. Vandstandsændringerne ved karakteristiske vandføringer er sammenfattet i Tabel 5.

Tabel 5:

Beregnede vandstandsændringer sommer og vinter ved hævning af åens bund (Scenarie 2, koter i m DVR90)

Station Terræn

Sommermedianminimum

Sommermiddel

Sommermedianmaksimum

0,9 L/s/km2

4,7 L/s/km2

19,0 L/s/km2

Tissø lav

Tissø lav

Tissø lav

Nu

Scen2

Nu

Scen2

Ændring

0

3,20 1,45

1,48

0,02 1,95

2,01

0,06

2,62

2,63

0,01

1000

2,40 1,12

1,35

0,24 1,77

1,88

0,11

2,59

2,60

0,02

2000

2,35 1,06

1,34

0,28 1,64

1,79

0,15

2,55

2,57

0,02

3000

2,30 1,02

1,33

0,30 1,53

1,72

0,19

2,49

2,53

0,05

4000

2,30 0,99

1,32

0,33 1,40

1,65

0,26

2,27

2,44

0,17

5000

2,25 0,97

1,31

0,34 1,20

1,58

0,38

1,91

2,20

0,29

Station Terræn

Nu

Ændring

Nu

Scen2 Ændring

Vintermiddel

Vintermedianmaksimum

Vintermedianmaksimum

8,9 L/s/km2

29,4 L/s/km2

29,4 L/s/km2

Tissø høj

Tissø høj

Tissø lav

Scen2 Ændring

Nu

Scen2 Ændring

Nu

Scen2 Ændring

0

3,20 2,08

2,12

0,04

2,60

2,61

0,01

2,60

2,61

0,01

1000

2,40 1,95

2,01

0,06

2,58

2,59

0,01

2,58

2,59

0,02

2000

2,35 1,86

1,93

0,07

2,54

2,56

0,02

2,53

2,56

0,03

3000

2,30 1,79

1,87

0,09

2,48

2,53

0,05

2,45

2,52

0,07

4000

2,30 1,71

1,82

0,10

2,28

2,44

0,16

2,21

2,40

0,19

5000

2,25 1,63

1,76

0,13

1,98

2,22

0,24

1,86

2,18

0,32

Et kort over oversvømmelserne ved sommermedianmaksimum ændres således næsten ikke i forhold til de nuværende forhold (Figur 14).

50

Naturgenopretning af Lille Åmose

Tabel 5 viser, at et 1 m højt stryg vil øge vandstanden ved lav vandføring om sommeren med ca. 30 cm, men ved store vandføringer har hævningen kun betydning på den nederste strækning. Det skyldes, at vandet længere oppe i systemet breder sig ud over terrænet ved oversvømmelse.

De 3 forslag vil kun øge hyppigheden af oversvømmelser lidt. Hyppigheden af vandstand over 2,40 m er angivet i Tabel 6 på basis af dynamiske beregninger baseret på vandføringsdata for 1990 og1991.

Tabel 6:

Beregnet antal dage med vandstand over 2,40 m i døgn ved de tre scenarier

Station

Eksist

Scen1

Scen2

Scen3

227

42

43

45

43

691

34

34

40

36

1055

28

29

35

29

1602

21

21

28

20

2466

14

14

19

14

4106

2

3

6

2

5260

0

0

0

0

Scenarie 2 vil således øge antallet af dage med vandstande over 2,40 m med 4-7 dage over det meste af strækningen. Ændringerne i antal dage med forskellige vandstande er beregnet for en række stationer og vist for station 2071 i Figur 31.

3

2.5

2

1.5

1

0.5 0

Figur 31:

50

100

150

200

250

300

350

Ændring i vandstand ved St. 2071. Sort = nuværende, rød = Scenarie 2.

51

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figuren viser antallet af dage, hvor vandstanden i m (DVR90) er under et vist niveau. For eksempel ses, at vandstanden ved St. 2071 er under 2,0 m i ca. 310 dage om året i den nuværende situation, men kun i 285 dage om året ved Scenarie 2.

Afvandingsforhold Hævning af vandløbsbunden vil forringe afvandingen af de arealer, der grænser op til Øvre Halleby Å. Afvandingsforholdene er undersøgt ved sommermiddelvandføringen i de 3 scenarier. Vandstanden i vandløbet er vist i Figur 32.

Sommermiddelvandstande, scenarier 4

3.5

Kote [m DVR90]

3

2.5

2

1.5

1

0.5

0 0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

Stationering [m]

Bundkote, Scenarie3 Eksist. bundkote Sommermiddel, Eksisterende Sommermiddel, scenarie3

Figur 32:

Bundkote, Scenarie2 Terræn Venstre (10m) Sommermiddel, scenarie1

Bundkote, Scenarie 1 Terræn Højre (10m) Sommermiddel, scenarie2

Vandstand ved sommermiddelvandføring ved de forskellige scenarier

Det ses af figuren, at Scenarie 1 og 3 kun giver marginale ændringer i vandstanden. I Scenarie 2 hæves vandspejlet med mindre end 10 cm i den øvre ende til ca. 40 cm ved det 100 cm høje stryg.

Afvandingsforholdene er herefter undersøgt ved beregning af den teoretiske drændybde. Det er i beregningerne forudsat, at terrænet drænes til et niveau, der har et fald i retning mod Øvre Halleby Å på 1 promille (drængradient). Den teoretiske drændybde findes herefter som forskellen mellem terrænkoten og det teoretiske drænniveau.

Denne beregning tager ikke hensyn til de faktiske jordbundsforhold i projektområdet, ligesom der ses bort fra grøfter og mindre vandløb. Terrænet i mosen er meget fladt, og det er derfor i praksis ikke muligt at opnå 1 promilles fald ved dræning mere end nogle få hundrede meter fra Øvre Halleby Å.

52

Naturgenopretning af Lille Åmose

Resultatet af beregningerne er vist på Figur 33. Det ses, at Scenarie 3 forringer afvandingen, især i området vest for Langemark.

Figur 33:

Ændring af drænforholdene ved etablering af et 1 m højt stryg – nuværende forhold til venstre, scenariet med stryget til højre. Den teoretiske drændybde er beregnet med EngGIS ved sommermiddelvandføring med en drængradient på 1 promille. Der er set bort fra grøfter. De blå områder drænes ikke til Øvre Halleby Å ved denne gradient. Drændybden er størst i de røde og gule områder nær Øvre Halleby Å. Det ses, at stryget især vil forringe afvandingen i den sydlige del af mosen.

Madesø og Vindemose Hævning af vandstanden på de nedre strækninger af Øvre Halleby Å vil påvirke vandstanden i Madesø. Madesøs omkransende terræn har ret stejle sider, så det areal, der påvirkes er relativ beskedent. Konsekvenserne for lavtliggende ejendomme bør undersøges nærmere. Det gælder også Madesøvej, som er forløber langs Lille Åmose sydvestlige rand. Endelig kan Vindemose syd for Madesø også blive påvirket. På grund af fejlen i højdemodellen har det ikke været muligt at vurdere dette nærmere i denne undersøgelse.

Det skal i øvrigt bemærkes, at man kunne overveje at inddrage Vindemose i projektet. Denne drænede mose synes egnet til et lille vådområdeprojekt.

Fjernelse af næringsstoffer Det vurderes, at en forhøjelse af vandløbsbunden med 0,5 m kun vil øge hyppigheden af oversvømmelser en smule, og der regnes derfor ikke med nogen fjernelse af kvælstof ved dette forslag.

53

Naturgenopretning af Lille Åmose

En hævning med 1,0 m antages at resultere i oversvømmelse af et 100 m bredt bælte langs Øvre Halleby Å i yderligere 6 dage årligt. Med den beregningsmetode, der beskrives under Forslag 9, vil det svare til fjernelse af 500 kg N/år.

Tallet er behæftet med en betydelig usikkerhed.

5.10

Forslag 8: Ophør af grødeskæring

Forslaget Grøden i Øvre Halleby Å skæres med båd 2 gange årligt. Der skæres en strømrende i henhold til vandløbsregulativet for Øvre Halleby Å. Strømrenden er 1 m smallere end regulativets teoretiske bundbredde, det vil sige 4 m indtil St. 2100 og 5 m derfra til udløbet. Grøden samles op på en opsamlingsplads ved Tissø.

Ophør af grødeskæring kræver, ligesom forslagene omhandlende hævning af vandløbsbunden, en ændring af vandløbsregulativet.

Anlægsomkostninger Der er ingen anlægsomkostninger ved dette forslag, men i stedet en besparelse i kommunens udgifter til grødeskæring på 60.000-75.000 kr. årligt.

Konsekvenser Ophør af grødeskæring vil betyde en stigning i vandspejlet i sommer og efterår, hvilket vil forringe afvandingsforholdene og øge hyppigheden af oversvømmelser. Desuden vil forslaget påvirke vandspejlet i Madesø (medmindre man kun ophører med grødeskæring på de øvre dele af Øvre Halleby Å opstrøms tilløbet).

Disse ændringer vil øge fjernelsen af kvælstof i området og påvirke naturen i retning af mere våde habitater.

Omfanget af ændringerne er imidlertid meget usikre og vil variere fra år til år.

For bedre at kunne vurdere effekten foreslås, at vandstanden igennem et par år registreres på 2-3 skalapæle umiddelbart før og efter, der foretages grødeskæring. Hvis der er stor effekt af grødeskæringen, vil ophør være et egnet virkemiddel til fjernelse af næringsstoffer. Hvis grødeskæringen viser sig at have ringe effekt på vandstanden, vil grædeskæringsophør ikke have særlig betydning for miljøet, men Kalundborg Kommune kan så opnå en årlig besparelse på driften.

Da effekten af ophør af grødeskæring er usikker, er det ikke muligt at beregne, hvor stor en kvælstoffjernelse virkemidlet vil resultere i. Et bud på størrelsesordenen kunne være, at effekten svarer til den, der opnås ved etablering af det foreslåede 1,0 m høje stryg.

54

Naturgenopretning af Lille Åmose

5.11

Forslag 9: Genslyngning af Øvre Halleby Å

Forslaget Forslaget vedrørende genslyngning af Øvre Halleby Å vil skabe en ny strækning med en længde på 3,7 km. På strækningen kan vandløbsbunden bringes nærmere terræn.

Matrikelkort fra 1795-1808 viser Øvre Halleby Ås forløb på daværende tidspunkt, dvs. før reguleringen midt i 1800-tallet. Forløbet i 1795-1808 var i store træk som det nuværende, men med mange slyngninger, især på den øvre del.

I gennem tiden har Øvre Halleby Å givetvis haft mange andre forløb gennem ådalen, men 1795-1808 forløbet er oplagt som udgangspunkt for et naturgenopretningsprojekt i form af genslyngning. Praktiske hensyn kan dog tale for et lidt ændret forløb, således at man under anlægsarbejdet ikke skal krydse det eksisterende forløb så ofte.

Forslaget kan forenes med overrislingsprojekterne, da disse hovedsageligt berører arealer, der ligger mere end 100 m fra Øvre Halleby Å.

Anlægsomkostninger Det skønnes, at anlægsomkostningerne vil være ca. 3 millioner kr. Omkostningerne afhænger af projektets udformning, herunder hvor meget man vil gøre for at etablere gode forhold for fiskebestanden i vandløbet.

Konsekvenser Genslyngning af Øvre Halleby Å vil få stor landskabelig værdi og give gode muligheder for at etablere våde enge med hyppige oversvømmelser.

Kvælstoffjernelsen kan anslås ved anvendelse af By- og Landskabsstyrelsens vejledning, der angiver 1,5 kg/ha per døgn for arealer, der oversvømmes med åvand med mindst 5 mg N/l. Hvis man antager, at et 100 m bredt bælte langs 4 km vandløb oversvømmes i 100 døgn årligt, fås en kvælstoffjernelse på 6.000 kg N/år.

Oversvømmelserne vil også kunne fjerne fosfor fra Øvre Halleby Å, men der er betydelig usikkerhed omkring størrelsen af denne effekt 20 .

Ved gennemførelse af forslaget skal der tages hensyn til mulige fortidsminder.

5.12

Rekreative muligheder

I forbindelse med naturgenopretningsprojekter undersøges oftest mulighederne for at forbedre offentlighedens adgang og den rekreative udnyttelse af områderne. Dette har der ikke været lagt vægt på i denne opgave, men det er naturligt at nævne emnet, selvom det falder udenfor sigtet med de øvrige forslag.

20

http://www.blst.dk/Vand/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Naeringsstoffer/Fosfor/

55

Naturgenopretning af Lille Åmose

Figur 34:

Området byder også på naturoplevelser om vinteren

Den tidligere Høng Kommune har lavet et stiplanforslag, der vil forbinde nogle af de eksisterende veje i området.

Rekreative faciliteter skal planlægges og projekteres under hensyntagen til mulighederne for naturoplevelser såvel om at beskytte naturen. Herunder skal man undgå at forstyrre potentielt vigtige opholdssteder for odder.

5.13

Oversigt

En oversigt over omkostninger ved forslag og skøn over den mulige kvælstoffjernelse er givet i Tabel 7.

Tabel 7:

Oversigt over anlægsomkostninger og mulig kvælstoffjernelse ved forslagene. Tallene er usikre og angiver kun størrelsesordner.

Forslag

Anlægsomkostning

Kvælstoffjernelse kg N / år

1:

Oversvømmelse ved Træholm

150.000 kr.

525

2: Genskabelse af våde enge på Flodholm

330.000 kr.

8.800

50.000 kr.

680

4: Overrisling ved Askevad

250.000 kr.

2.850

5: Overrisling ved Langemark

100.000 kr.

højst 500

50.000 kr.

-

3: Overrisling ved Halleby Ore

6: Hævning af vandstanden ved tørvegrave

56

Naturgenopretning af Lille Åmose

Forslag

Anlægsomkostning

Kvælstoffjernelse kg N / år

7: Hævning af åen 8: Ophør af grødeskæring 9: Slyngning af åen

200.000-800.000 kr.

0 - 500?

besparelse 60.000-75.000 kr./år

500?

3.000.000 kr.

6.000

Naturgenopretning af Lille Åmose

57

Bilag 1: Matrikler i undersøgelsesområdet Udsnit af matrikelkort, der giver et indtryk af ejendomsforholdene. Hvert ejendomsnummer har kun en farve, men flere forskellige ejendomme kan have samme farve. De fleste små englodder udnyttes ikke længere landbrugsmæssigt. Overrislingsprojekterne kan i hovedsagen gennemføres på enkelte ejendomme. Forslaget til slyngningerne vil indebære anlægsarbejder på kun tre ejendomme.

Naturgenopretning af Lille Åmose

Bilag 2: Landbrug Udpegning af vådområder, MVJ-aftaleområder og SFL-områder.

58

Naturgenopretning af Lille Åmose

Bilag 3: Dræning af Flodholm Nuværende dræning af Flodholm (DDO 2008).

59

Naturgenopretning af Lille Åmose

Bilag 4: Deloplande Øvre Halleby Å Deloplande til Øvre Halleby Å med oplandstørrelse i km2.

60