Ændret hydrologi i Lille Åmose: Teknisk forundersøgelse og projektforslag VANAS ApS, Juni 2017
Forundersøgelsen (Journal nr.: Gl. 15-0270798/ Nyt 15-0411294) er støtte af:
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forside: Udsigt over den sydlige del af Lille Åmose set fra Øvre Halleby Å i september 2016. 1 BILAGSFORTEGNELSE 2 1.
INDLEDNING
3
2.
BAGGRUND
5
3.
DATAGRUNDLAG
7
3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 3.10
7 7 7 9 9 11 15 18 18 20
4.
OVERVEJELSER
22
5.
PROJEKTFORSLAG
30
5.1 5.2 5.3
30 31 32
6.
Nordlige del Mellemste del Sydlige del
KONSEKVENSVURDERING
34
6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 6.8 6.9
34 35 36 36 37 38 39 41 42
Vandstandsforhold Afvandingsforhold Bygninger og tekniske anlæg mv. Natur-, plan- og vandløbsforhold Arkæologiske forhold Botaniske forhold Fugle Padder Konsekvensvurdering
7.
LODSEJERMÆSSIG FORUNDERSØGELSE
42
8.
BILAG
44
Forside: 2016.
VANAS
Opmåling Vandløbsopmåling Højdemodel Kortgrundlag Oplandsforhold Hydrologi Afvandingsforhold Tekniske anlæg Natur-, plan- og vandløbsforhold Driftsforhold
Udsigt over den sydlige del af Lille Åmose set fra Øvre Halleby Å i september
Side 1
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Oversigtskort med vandløb og sommervandspejle Bilag 2: Øvre Halleby Å, længdeprofil
VANAS
1:7.000 1:50/1:18.000
Bilag 3: Højdeforhold
1:7.000
Bilag 4: Dræn og tekniske anlæg
1:7.000
Bilag 5: Projektkort
1:7.000
Bilag 6: Vandstandskort
1:7.000
Side 2
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
1. INDLEDNING Lille Åmose er en stor smeltevandsslette, der breder sig ud omkring Øvre Halleby Å på dens vej fra Store Åmose til udløbet i Tissø. Lille Åmose består af humusjord, der årligt oversvømmes af vandløbsvand, og som er af stor naturværdi som levested for flere arter vadefugle i det vidtstrakte græsningsområde. Lille Åmose indgår i Natura 2000-område nr. 157, Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken. Det aktuelt omhandlede område i Lille Åmose er et 132,4 ha stort undersøgelsesområde, der er vist på oversigtskortet i Figur 1 og i Bilag 1.
Figur 1. Oversigtskort med afgrænsning af projektområdet i Lille Åmose vist med lys lilla streg i 1:25.000. Forundersøgelsens overordnede formål er at klarlægge mulighederne for at forbedre de nuværende græsningsforhold ved evt. forbedret afvanding hhv. undersøge om den nuværende fordeling med relativ tørre hhv. våde/ fugtige lavbundsarealer samtidig kan fastholdes i udbindingsperioden. Afgræsning er noteret som
VANAS
Side 3
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
afgørende indsats i Natura 2000-planen til fremme af bl.a. udpegningsarten brushane, der som andre vadefugle er afhængig af lav vegetation. Ligeledes er afgræsning nødvendig for at fastholde den lysåbne natur og fremme levevilkårene for en række øvrige prioriterede bilag IV-arter. Herunder forekomsten af bl.a. trane, rastende ænder og gæs i vinterhalvåret og forskellige paddearter. De for projektområdet unaturligt tidlige og markante oversvømmelser i eftersommeren/ tidligt efterår og meget sene afvanding om foråret medfører en stadig kortere og mere ustabil udbindingsperiode. Vanskelighederne har nået et omfang, hvor dyreholderne overvejer at stoppe afgræsningen, idet den forkortede udbindingsperiode påvirker mulighederne for at overholde kravene i gældende tilskudsordninger med risiko for sanktioner. Den stadig kortere udbindingsperiode medfører bl.a. desuden øget behov for foderbeholdninger og tid til pasning i stalden, hvilket forringer den i forvejen svage økonomi ved dyrehold på naturarealer. Rettidig afvanding forsinkes bl.a. af et kunstigt anlagt dige, der reducerer den naturlige afstrømning efter oversvømmelser. Gennemføres rapportens forslag til forbedring af afvandingsforholdene, forventes udbindingsperioden at kunne forlænges med 3-4 uger. 1-2 uger tidligere om foråret hhv. 2-3 uger senere om efteråret. Forlængelsen vil tilgodese ønsket om længere udbindingsperiode og sikre lavere vegetationshøjde ved samme græsningstryk til fordel for bl.a. projektområdernes udpegningsarter brushane og plettet rørvagtel. Forundersøgelsen har modtaget støtte fra Natur og Miljøprojektpuljen, bevilliget af NaturErhvervstyrelsen. Midlerne er søgt gennem foreningen Plantning og Landskab, Region Øst på vegne af deltagende lodsejere.
Figur 2. Den nordlige del af Lille Åmose set mod Hejremose Skov i september 2016.
VANAS
Side 4
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
2. BAGGRUND Lille Åmose er et afvandet eng-område ved Halleby Ore mellem Skarresø ved Jyderup og Tissø på Vestsjælland. Lille Åmose ligger langs østsiden af Øvre Halleby Å, som udgør den del af Åmose Å-vandløbssystem, der løber fra Øresø Mølle og ned til Tissø. Her fra er det videre afløb gennem Nedre Halleby Å frem til udløbet i Storebælt igennem brakvandslagunen Flasken ved Ornum Strand nord for Reersø. Betegnelsen Lille Åmose anvendes også for hele ådalen mellem Øresø Mølle og Tissø. I så fald kaldes den nordlige del af det aktuelle undersøgelsesområde for Halleby Ore og den sydlige del Askevad. Vest for Halleby Å ligger tilsvarende et engområde, Flodholmen, og sammen ligger de to engområder i en kort og bred tunneldal omgivet af de højtliggende og kuperede skove Trustrup Skov og Hejrebjerg Skov. Landskabet er skabt under de sidste gletcherfremstød i slutningen af sidste istid, hvor smeltevandet skabte tunneldalen under isen, og hvor der samtidig mod øst blev afsat en kraftig randmoræne af isranden. Randmorænen har naturligt opstemmet Åmose Å og skabt en stor opstrøms sø, som udviklede sig til den nuværende Store Åmose længere opstrøms mod øst, og hvor det kraftige fald i Åmose Å har skabt grundlag for flere vandmøller som Bromølle, Rangle Mølle, Strids Mølle og til sidst Øresø Mølle. Den brede ådal omkring Lille Åmose og Øvre Halleby Å er forholdsvist flad og ligger kun 2-4 meter over havet trods en afstand til Storebælt på 13 km i lige linje. Området omkring Lille Åmose har fra gammel tid været drevet som enge med afvanding gennem grøfter til Øvre Halleby Å, som det ses på det høje målebordsblad fra 1894 i Figur 3. Store dele af området er øverst dækket af humusjord, men tørvelaget er generelt tyndt, og ifølge jordartskortlægningen er der ferskvandssand i 1,0 meter dybde. Der har således kun været gravet tørv i de centrale østlige dele af området i tiden under og efter 2. Verdenskrig, hvorved der blev skabt nogle mindre søer. Der har siden været forsøg på at dræne og afvande området med pumpestationer med henblik på opdyrkning. Forsøgene er kun lykkedes i en periode i den nordlige del, og området har igennem de sidste årtier været anvendt til ekstensiv kreaturgræsning.
VANAS
Side 5
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Figur 3. Undersøgelsesområdet i Lille Åmose vist med lys lilla streg på det høje målebordsblad fra 1894 i skala 1:20.000, SDFE ©.
VANAS
Side 6
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
3. DATAGRUNDLAG Der er foretaget forskellige forundersøgelser, hvis resultater er beskrevet nedenfor. Disse data danner grundlag for de efterfølgende analyser, projektering og konsekvensberegninger. 3.1
Opmåling Der er den 19. september 2016 foretaget en opmåling af 96 punkter i undersøgelsesområdet. Denne opmåling er udført med Trimble R8 RTK-GPS/GLONASS tilknyttet kotesystemet Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90 via referencesignal fra GPSnet til en målenøjagtighed på koter bedre end ±0,03 m. Opmålingerne omfatter 29 koter til vandspejle i grøfter, kanaler og søer. Der er desuden opmålt koter til bund af grøfter og rør samt indmåling af koter på terræn. De opmålte vandspejlskoter er vist på Bilag 1. Ældre koteangivelser fra f. eks. drænprojekter og vandløbsregulativ i kotesystem Dansk Normal Nul, DNN er omregnet til koter i DVR90 ved at fratrække talværdien 0,075 m, som ifølge oplysninger fra Kort- og Matrikelstyrelsen, nu SDFE er den gennemsnitlige afvigelse mellem de to kotesystemer i den tidligere Høng kommune.
3.2
Vandløbsopmåling Kalundborg Kommune har stillet en vandløbsopmåling af Øvre Halleby Å til rådighed for dette projekt. Opmålingen er udført af firmaet Rambøll i perioden 18. september til 7. oktober 2015. Der er opmålt tværprofiler af vandløbet per ca. 100 m samt enkelte mellempunkter med bund, vandspejl og evt. tilløb. Opmålingen viser et markant spring i vandstand på ca. 0,4 m ved Str. 1300 m, som skyldes en gennemført grødeskæring under opmålingen. Vi har yderligere modtaget 6 tværprofiler opmålt i august 2016 efter en oprensning i vandløbet. Opmålingen af Øvre Halleby Å er stationeret i overensstemmelse med vandløbsregulativets angivelser med afstanden i meter i nedstrøms retning startende med St. -116 m et sted på stryget nedstrøms for Øresøvej og med St. 5686 m i indløbet til Halleby Bro og sluttende med St. 5808 m i udløbet i Tissø. Det opmålte længdeprofil af Øvre Halleby Å er vist i Bilag 2.
3.3
Højdemodel Terrænforholdene i området er beskrevet ved hjælp af Danmarks Højdemodel fra SDFE. Denne digitale højdemodel er fremkommet ved en laserskanning udført den 4. april 2014, hvor afstanden fra et fly til jordoverfladen blev målt med laserstråler fra et roterende spejl samtidig med, at flyets position løbende måltes med GPS og en tredobbelt gyro. Målingerne er efterfølgende kalibreret til det anvendte kotesystem, DVR90, med et antal kontrolmålinger til veldefinerede flader på jorden.
VANAS
Side 7
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Efter en bearbejdning af målepunkter med fjernelse af afvigende målinger og en udtynding af måledata, ligger højdemodellen med en terrænkote for hver 0,4 m i planen bestemt med en middelfejl på koter bedre end 0,05 m. Højdemodellen er hermed en meget detaljeret beskrivelse af terrænforholdene, som det kan ses på Figur 4. Laserskanning har den fordel, at en del af laserstrålerne når ned igennem bevoksningen og reflekteres på jordoverfladen. Laserskanning kan derfor måle terrænoverfladen i for eksempel skov. Til gengæld registreres vandflader som om, at det var terræn, og metoden kan ikke skelne mellem vandflader og jordoverflader.
Figur 4. Den digitale højdemodel af området omkring Lille Åmose vist med en højdebestemt farvelægning i en regnbueskala fra mørkeblå i kote 0,0 m, lyseblåt i kote 2,0 m, gul i kote 4,0 m, orange i kote 6,0 m og op til rød i kote 60,0 m samt med en indlagt 30o belysning, der fremhæver terrænkonturerne. Danmarks Højdemodel fra SDFE © i skala 1:20.000.
VANAS
Side 8
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Højdemodellen er indledningsvist anvendt til beregning af 25 cm højdekurver op til kote 6,0 m, som er vist på kortet i Bilag 3. Der er desuden beregnet højdekurver med 1,0 m interval/ækvidistance videre opad i terrænet. Terrænopmålingen viser, at der i Halleby Ore den nordlige del af Lille Åmose ligger en stor og næsten vandret flade med terræn mellem kote 2,0 og 2,25 m DVR90, som mod nord og øst er omgivet af lidt højere terræn mellem kote 2,25 og 2,75 m. Den sydlige del af undersøgelsesområdet ligger generelt med terræn mellem kote 1,75 og 2,00 m mod vest langs Øvre Halleby Å og stigende til mellem kote 2,00 m og 2,25 m mod øst samt faldende til mellem kote 1,50 og 1,75 m længst mod sydvest. Langs med Øvre Halleby Å er der fra ca. St. 1500 m til ca. St. 2320 en bredt dige af jordfyld fra regulering og vedligeholdelse af vandløbet, der er lagt ind på marken matr. nr. 2z. Bortset fra tre korte åbninger ligger diget med overkant over kote 2,5 m og til op over kote 3,0 m. 3.4
Kortgrundlag Der er til opgaven anvendt en brugsret til ortofoto DDO®2014 og DDO®2016. Ortofoto er et digitalt luftfoto, der er rettet for fejl, således at det er mål- og vinkelfast. Det anvendte ortofoto er leveret af COWI A/S og er optaget den 30. maj 2014 og den 25. maj 2016. De to Ortofotos foreligger med en pixelstørrelse/opløsning på 0,12 m. Der er endvidere anvendt FOT-ortofoto optaget i foråret 2015 før løvspring og leveret af SDFE © med en pixelopløsning på 0,10 m. Der er desuden anvendt tekniske korttemaer fra Danmarks Miljøportal, fra Miljøministeriets vand- og naturplaner, Kort10 og Kort25 fra SDFE.
3.5
Oplandsforhold Oplandet til vandløbene i og omkring undersøgelsesområdet er kortlagt med udgangspunkt i DMU/GEUS’ oplandskort, som også anvendes i vandområdeplanlægningen. Dette oplandskort er blevet detaljeret og opdelt i deloplande omkring undersøgelsesområdet på grundlag af 25 cm og 1,0 m højdekurver beregnet af den digitale højdemodel. Der er herved fremkommet det oplandskort, som fremgår af Figur 5. De viste oplandsgrænser er således topografisk bestemt, men som følge af det meget flade terræn i ådalen kan de faktiske afstrømningsmæssige oplandsgrænser være blevet flyttet ved kulturtekniske tiltag som dræning og afvanding gennem rør. Øvre Halleby Å er en fortsættelse af Åmose Å og starter ifølge vandløbsregulativet ved udløbet af stryget ca. 450 m nedstrøms for Øresø Mølle og broen ved Øresøvej. Undersøgelsesområdet starter ca. 130 m nedstrøms her for, hvor oplandet til Øvre Halleby Å er kortlagt til 323,87 km2.
VANAS
Side 9
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Undersøgelsesområdet afvander helt overvejende direkte til Øvre Halleby Å med et delopland på tilsammen 1,56 km2, hvoraf der indgår et tilløb af en lille grøft med et opland på 0,17 km2 i Hejrebjerg Skov umiddelbart nordøst for undersøgelsesområdet. På sydsiden af undersøgelsesområdet, i Øvre Halleby Å St. 2710 m, kommer tilløb af kommunevandløbet Landgrøften med et opland kortlagt til 6,61 km2, som omfatter arealer øst og syd for undersøgelsesområdet omkring bebyggelserne Halleby Ore og Askevad og mod øst til hovedgården Kattrup samt mod syd næsten til landsbyen Løgtved. Landgrøften forøger det samlede opland til Øvre Halleby Å til 334,06 km2. Ved Øvre Halleby Å’s udløb i Tissø er oplandet yderligere forøget til 344 km2.
Figur 5. Det laterale opland til vandløbene øst for Lille Åmose er fremhævet med lilla farve og oplandsgrænser er med lilla streg vist i skala 1:40.000. Undersøgelsesområdet er fremhævet med lysegrøn farvetone og med vandløbstemaet fra Kort10 i blå streg.
VANAS
Side 10
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
3.6
Hydrologi De hydrologiske forhold er i det følgende nærmere beskrevet i form af vandstanden i Tissø, afstrømningsforholdene i vandløbene og områdets vandbalance. Kalundborg Kommune har stillet vandstandsdata til rådighed for projektet, og der anvendes en tidligere leverance af vandstandsdata og vandføringsdata fra Naturstyrelsen. Vandstandsforhold i Tissø Vestsjællands Amt har gennem årene 1993-2006 inkl. dagligt målt vandstand i afløbet fra Tissø til Nedre Halleby Å, målestation nr. 140340. Resultaterne er vist på vandstandskurven i Figur 6.
Kote m DVR90
Vandspejlskote i Tissø 1993-2006 2,6 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0
NDR. HALLEBY Å, AFLØB TISSØ
93
94
95
96
97
98
99 00 01 Tid, årsskifte
02
03
04
05
06
07
Figur 6. Vandstandskurve for Tissø gennem årene 1993-2006 inkl. målt ved afløbet til Nedre Halleby Å.
På grundlag af de målte daglige vandspejlskoter er der beregnet karakteristiske vandstande, som vist i Tabel 1. Sommer median er den vandstand, der overskrides/underskrides i halvdelen af tiden i månederne maj-september. Median minimum er den vandstand, der underskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Tilsvarende er median maksimum den vandstand, der overskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Til sammenligning har Kalundborg Kommune gennem perioden 6. juni 2003 til leverance af data per 30. september2016 dagligt målt vandstand i udløbet af Øvre Halleby Å i Tissø ved Halleby Bro. Målestationen bearbejdes af fa. Orbicon under målestation nr. 55.04. Resultaterne er vist på vandstandskurven i Figur 7.
VANAS
Side 11
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Tabel 1 Karakteristiske vandstande i Tissø fra målestation nr. 140340 ved afløbet til Nedre Halleby Å beregnet for perioden 1993-2006 inkl. og vandstande fra målestation nr. 55.04 ved tilløbet til Tissø fra Øvre Halleby Å i perioden 2004-2016 inkl.
Karakteristika
Vandspejlskote i Tissø,
Vandspejlskote i Tissø,
Afløbet 1993-2006
Tilløbet 2004-2016
m DVR90
m DVR90
Periode minimum
0,502
0,801
Median minimum
0,719
0,915
Underskredet 10 % af tiden
0,706
0,983
Sommer median V-IX
1,056
1,291
Sommer middel
1,006
1,301
Årets median
1,129
1,372
Årsmiddel
1,226
1,464
Underskredet 80 % af tiden
1.619
1.786
Underskredet 90 % af tiden
1,912
2,056
Median maksimum
2,010
2,199
5 års maksimum
2,454
2,531
Periode maksimum
2,606
2,639
Vandspejlskote i Tissø 2003-2016
2.8 2.6 2.4
Kote m DVR90
2.2 2.0 1.8 1.6 1.4 1.2 1.0 0.8
Øvre Halleby Å, Halleby Bro
0.6
03
04
05
06
07
08
09 10 11 Tid, årsskifte
12
13
14
15
16
Figur 7. Vandstandskurve for Tissø gennem årene 2003-2016 målt ved Halleby Bro ved udløbet af Øvre Halleby Å. Det ses, at der har været korte perioder med dataudfald.
VANAS
Side 12
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
På grundlag af de målte daglige vandspejlskoter er der beregnet karakteristiske vandstande, som vist i yderste venstre kolonne i Tabel 1. Forskellen på de to måleserier er dels 10 års forskydning i tid og dels, at de to målestationer er placeret 4,0 km fra hinanden på hver sin side af Tissø, og at der derfor kan være en forskel i vandstand som følge af vindopstuvning. Afstrømningsforhold Der findes flere måleserier af vandføringer fra forskellige stationer ned igennem Åmose Å-systemet. Den længste tidsserie findes fra Åmose Å ved Bromølle, hvor der dagligt har været målt vandføring siden 1. januar 1921 af først Hedeselskabet, siden af DMU/Vestsjællands Amt og nu Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, tidl. Naturstyrelsen, som har stillet vandføringsdata til rådighed for projektet. Målestationen ved Bromølle er samtidig den nærmeste målestation i forhold til Lille Åmose, idet den nedstrøms målestation ved afløbet fra Tissø til Nedre Halleby Å ikke er fundet egnet, da vandføringen her er påvirket af såvel vandindvinding som en stor udjævning af afstrømningerne igennem den store søflade. Som følge af ændringer i nedbørs- og afstrømningsforholdene igennem den 93 år lange måleperiode er der ved bearbejdningen af vandføringsmålingerne til afstrømningsstatistiken kun anvendt de seneste 35 år, nemlig årene 1981-2015 inkl.. De daglige døgnmiddelvandføringer fra disse 35 år er vist i Figur 8.
Vandføring (m³/s)
Åmose Å ved Bromølle 1981-2015 14.0 13.0 12.0 11.0 10.0 9.0 8.0 7.0 6.0 5.0 4.0 3.0 2.0 1.0 0.0
ÅMOSE Å, BROMØLLE
81 82 83 84 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15
Tid, årsskifte
Figur 8. De målte døgnmiddel vandføringer i Åmose Å ved Bromølle opgivet i m3/s gennem årene 1981-2015 inkl. Oplandet er 292 km2 stort.
VANAS
Side 13
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Det ses af Figur 8, at der er meget store variationer i vandføringerne, som igennem perioden har varieret med en faktor 100 mellem den laveste og den største vandføring, hvilket er typisk for et ”ø-vandløb”. Målestationen i Åmose Å ved Bromølle har DDH nr. 55.01 og DMU nr. 55000018. Den har et afstrømningsopland på 292 km2. De karakteristiske afstrømninger for de 35 år er beregnet og fremgår af Tabel 2. Disse afstrømninger er efterfølgende omregnet til vandføringer i Øvre Halleby Å ved Lille Åmose ud fra oplandsforholdet og under antagelse om proportionalitet i afstrømningsmønstret. Resultaterne er angivet i den yderste højre kolonne i Tabel 2. Tabel 2 Karakteristiske afstrømninger fra målestationen i Åmose Å ved Bromølle gennem 35 år i perioden 1981-2015 inkl. Til sammenligning er afstrømningerne omregnet til vandføringer i Øvre Halleby Å opstrøms tilløbet af Landgrøften under antagelse af ensartede afstrømningsforhold. Afstrømning
Opland (km2)
Åmose Å ved Bromølle
Øvre Halleby Å
DMU nr. 55000018
Os. Landgrøften
292
327
l s-1 km-2
l s-1
Periode minimum
0,5
151
Median minimum
1,0
322
Underskredet 10 % af tiden
1,2
377
Sommer median V-IX
1,9
636
Sommer middel V-IX
2,8
920
Årets median
4,3
1.410
Årsmiddel
7,1
2.330
Underskredet 80 % af tiden
11,4
3.720
Underskredet 90 % af tiden
17,8
5.830
Median maksimum
31,1
10.200
5 års maksimum
39,9
13.100
10 års maksimum
41,0
13.400
Periode maksimum
46,8
15.300
Sommer median er den afstrømning eller vandføring, der overskrides/underskrides i halvdelen af tiden i månederne maj-september. Median minimum er den afstrømning eller vandføring, der underskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Tilsvarende er median maksimum den afstrømning eller vandføring, der overskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække.
VANAS
Side 14
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
En median minimum afstrømning på kun 1,0 l s-1 km-2 fra så stort opland tyder på, at der ikke er nogen væsentlig tilstrømning af grundvand, som normalt vil tilstrømme forholdsvist jævnt hen over året. En median maksimum afstrømning på kun 31,1 l s-1 km-2 er en overraskende lille værdi for et vandløb på øerne, hvilket tyder på en stor dæmpning af afstrømningerne. Da der tilsyneladende ikke sker nogen stor infiltration af nedbøren til grundvandet, kan det i stedet skyldes, at der optræder oversvømmelser i oplandet efter store nedbørshændelser, som udjævner afstrømningerne over tid. Årsmiddelafstrømningen på 7,1 l/s/km2 svarer til 225 mm/år. Vandbalance Set over tid vil der være en vandbalance i et område, der kan beskrives ved vandbalanceligningen N = F + A + P + ∆R, hvor N er den tilførte nedbør N, som udlignes af summen af den aktuelle fordampning F, den samlede afstrømning i dræn og vandløb A, import/eksport af indvundet vand P og ændringer i grundvandsmagasinet ∆R. Projektområdet ved Lille Åmose ligger i DMIs 20 * 20 km klimagrid nr. 20135. Ifølge DMIs klimagrid er der i referenceperioden 1961-90 en målt middelnedbør i området på 608 mm/år (Scharling 2000). Den målte nedbør afviger fra den faktiske nedbør pga. vindeffekter og andre målefejl. Den årlige nedbør er derfor korrigeret til 736 mm (Scharling og Kern-Hansen 2000). Den potentielle fordampning svarer til fordampningen fra en åben vandflade, og den er opgivet til 581 mm. Den aktuelle fordampning omfatter såvel fordampningen fra planter som fra overflader, og den er vanskelig at bestemme præcist. Den aktuelle fordampning vil normalt være lidt mindre end den potentielle pga. nedbørsunderskud og dermed vandmangel i sommerperioden. Den aktuelle fordampning kan omvendt overstige den potentielle fordampning i skove og rørskove med et stort bladareal, og hvor planterne har konstant adgang til grundvand eller overfladevand. Hvis vi antager, at der ikke sker ændringer i grundvandsmagasinet, og vi ser bort fra vandindvindingen, så bliver fordampningen ifølge vandbalanceligningen lig med nedbøren minus afstrømningen. Med en målt afstrømning på 225 mm per år bliver fordampningen herved på årsbasis i gennemsnit 511 mm, hvilket ikke er urealistisk, idet der dog som bekendt kan være store variationer fra år til år. 3.7
Afvandingsforhold Oplandet syd for Lille Åmose er blevet hovedafvandet ved etableringen af Landgrøften, som afskærer oplandsafstrømningen øst og syd om engarealerne, hvilket ifølge det høje målebordsblad i Figur 3 er sket før 1894. Engarealerne i Lille Åmose har herved lettere kunnet afvandes direkte til hovedvandløbet Øvre Halleby Å.
VANAS
Side 15
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Landgrøften såvel som Øvre Halleby Å er kommunevandløb og vedligeholdes dermed af Kalundborg Kommune i henhold til de gældende vandløbsregulativer. Øvre Halleby Å vedligeholdes efter et princip med krav til et mindste tværsnitsareal over en teoretisk bundkote, som på strækningen langs undersøgelsesområdet er angivet til at ligge mellem kote 0,87 m og 0,37 m DVR90, svarende til et fald på i gennemsnit 0,2 ‰ og med en teoretisk bundbredde på 5,0-6,0 m. Om sommeren grødeskæres der en 4,0 m bred strømrende. Landgrøften ligger med kun 1,0 m fald på de nederste 3,2 km svarende til et fald på 0,3 ‰ frem til udløbet i Øvre Halleby Å i regulativmæssig bundkote 0,92 m. Hele den nordlige del af Lille Åmose på matr. nr. 1a og 1b Halleby Ore By, Buerup tilhører Frihedslund Læregård og er ifølge et drænkort udarbejdet i 1964-65 detaildrænet til to hovedledninger. Det vides ikke, om projektet er gennemført, som tegnet, men brøndene på den nordligste hovedledning findes i marken, som vist på kortet i Bilag 4. Denne hovedledning består af et 20-35 cm rør, som fører frem til en pumpestation ved Øvre Halleby Å med en Lykkegaard propelpumpe (Figur 9), som kræver tilslutning til en ekstern motor. Pumpestationen har ikke været i drift de sidste 10-12 år.
Figur 9.
Den nordlige pumpestation i Lille Åmose, sept. 2016.
Den sydlige af de to hovedledninger var ifølge drænkortet en 10-20 cm rørledning, som før 1995 er blevet gravet op og erstattet af den nuværende åbne grøft. Dræningen af området er fortsat mod syd til den åbne kanal, der løber i skellet til de mindre matrikler mod sydøst.
VANAS
Side 16
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Denne kanal midt igennem Lille Åmose modtager tilløb fra det 0,17 km2 store opland i den sydlige del af Hejrebjerg Skov gennem en ca. 240 m lang 40 cm rørledning, som ifølge drænkortet fra 1965-66 ligger med kun 1,0 ‰ fald fra indløb i kote 1,65 m DVR90. Rørledningen blev fundet ved opmålingen, men var kun et 10 cm rør og lå med bund i kote 1,23 m. Afløbet må derfor siden være omlagt til den dybe 20-35 cm rørledning, som startede i en brønd 26 m der fra, og afskæringen af afstrømningen fra de 0,17 km2 opland uden om pumpestationen er dermed ikke længere fungerende. Dette bekræftes af, at der lå løse 40 cm rør på terræn i området, og at 40 cm rørledningen 88 m mod syd var blotlagt efter erosion og lå med overkant i kote 2,07 m svarende til bund i ca. kote 1,62 m.
Figur 10.
Tidligere 40 cm rørledning frilagt ved erosion og set i september 2016.
Ved en forespørgsel til Hedeselskabets Arkiv hos Orbicon er der kun kommet oplysninger om et drænprojekt inden for undersøgelsesområdet. Det omfatter projekt nr. 2725 udarbejdet den 27/5 1949 for Selchausdal, der er attesteret som udført den 7/11 1949 med en mindre udvidelse. Projektet omfatter etablering af to ca. 440 m lange 8-10 cm drænledninger lagt med 1,4 ‰ fald mod vest og afløb til en 230 m lang 12,5 cm rørledning, som løber mod nord til en brønd ved Øvre Halleby Å St. 1800 m, hvor bundkoten er angivet til 1,27 m DVR90. Der er ingen yderligere oplysninger om denne brønd på drænplanen. Brønden findes stadig i marken og består af i dag af to brønde i et arrangement, som ligner resterne af en nedlagt pumpestation med først en pumpebrønd og dernæst en klapbrønd inden udløbet i Øvre Halleby Å. Vandstanden i Øvre Halleby Å er meget påvirket af opstuvning fra vandspejlet i Tissø, der, som det fremgår af Figur 7, kan nå op i kote 2,6 m. Q/Holm har i forlængelse af en tidligere vandløbsopmåling i 2011 foretaget beregninger af vandfø-
VANAS
Side 17
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
ringsevnen i vandløbet ved en sammenligning mellem de regulativmæssige dimensioner og de opmålte dimensioner. Beregningerne viste, at vandføringsevnen var lig med eller lidt bedre end det, som er sikret af de regulativmæssige dimensioner. Disse beregninger er udført ved brug af Mannings formel med et ruhedstal (Manningtal) på M = 30 for en vintersituation og M = 20 for en sommersituation. Ruhedstallet har den egenskab, at tallet er omvendt proportionalt med den fysiske ruhed. Et lille ruhedstal er derfor et mål for en stor ruhed og dermed en større modstand mod vandets bevægelse. Det anvendte ruhedstal M = 20 for sommersituationen er udtryk for en lille ruhed, som bedst kan sammenlignes med en situation efter grødeskæring. For at sikre en bedre beskrivelse af en sommersituation, er der i det følgende anvendt et ruhedstal M = 10, som vurderes at være en bedre beskrivelse af vandløbet med en del grødevækst. Der er foretaget to vandspejlsberegninger for en sommer median vandføring med udgangspunkt i sommer median vandstanden i Tissø i kote 1,291 m DVR90 med henholdsvis ruhedstal M = 10 og M = 20. Resultaterne i form af beregnede vandspejlsprofiler er vist udtegnet på længdeprofilet i Bilag 2. Forskellen mellem de to beregninger er på 15-30 cm på strækningen langs Lille Åmose. Tilsvarende er der beregnet et vandspejl for en median maksimum vandstand i Tissø i kote 2,199 m og median maksimum afstrømningen, som også er vist på længdeprofilet. 3.8
Tekniske anlæg Der er ikke indhentet ledningsoplysninger gennem LER (LedningsEjerRegisteret) fra eventuelle ledningsejere i området. Der forløber en 50 kV luftledning fra sydøst mod nordvest, som står på 4 stålmaster hen over den sydlige matrikel nr. 2z Selchausdal Hgd., Buerup. Luftledningen er ikke registreret på matriklen, og der er ikke tinglyste bestemmelser om andre ledninger i undersøgelsesområdet. Affald og kortlagte forureninger Region Sjælland og Kalundborg Kommune kortlægger jordforureninger og affaldsdepoter. Ifølge oplysningerne på Danmarks Miljøportal er der ikke registreret forurenede grunde i undersøgelsesområdet.
3.9
Natur-, plan- og vandløbsforhold Med undtagelse af græsarealerne i den nordlige del af Lille Åmose nord for den gravede drængrøft er hele Lille Åmose registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. De nuværende afgræssede områder er registreret som beskyttet fersk eng, men der er registrerede mosearealer i den centrale østlige del, som vist på Figur 11.
VANAS
Side 18
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
De to åbne, offentlige vandløb Øvre Halleby Å og Landgrøften er kortlagt som vandløb beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, som vist på Figur 11. Det samme er en række mindre vandløb, som er tilløb til Landgrøften fra øst.
Figur 11. Områder registreret som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3. Enge er vist med lysegrønt, moser med brunt og søer er vist med mørkeblåt, mens beskyttede vandløb er vist med lyseblå streg. Projektområdet er markeret med stiplet lyslilla omrids. I baggrunden ortofoto DDO®2014, ©COWI i skala 1:15.000.
VANAS
Side 19
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Langs Øvre Halleby Å er der en åbeskyttelseslinje på 150 m efter naturbeskyttelseslovens § 16, hvor der ikke må placeres bebyggelse eller foretages tilplantning eller ændringer i terrænet. Dele af undersøgelsesområdet ligger inden for den 300 m skovbyggelinje, som er udlagt omkring Hejrebjerg Skov, Trustrup Skov og skovene ved Askevad efter naturbeskyttelseslovens § 17, og hvor der ikke må bebygges eller placeres campingvogne mv.. Der er ikke registreret jord- eller stendiger i projektområdet som værende beskyttet efter museumslovens § 29a. Hele projektområdet er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven om international naturbeskyttelse på grundlag af en udpegning som både EF-habitatområde H132 og EF-fuglebeskyttelsesområde F100 efter Natura 2000 direktiverne. Natura 2000 området er omfattet af Statens Natura 2000-plan for Natura 2000område nr. 157, Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken samt af Kalundborg Kommunes handlingsplan herfor. Udpegningsgrundlaget for dette store Natura 2000-område er meget omfattende, og kun en mindre del af habitatnaturtyperne og udpegningsarterne forekommer i undersøgelsesområdet. De overordnede målsætninger i Natura 2000 planen er, at der i Lille Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken-området skal sikres overdrev, rigkær, tidvise våde enge, tørre heder og elle-askeskove en optimal hydrologi og drift samt tilstrækkeligt store, sammenhængende forekomstarealer. På de store græssede arealer skal der fastholdes en god naturkvalitet - herunder kvalitet som ynglested for brushane. Der skal sikres tilstrækkeligt med uforstyrrede raste- og fødesøgningsarealer for trækkende gæs og svaner samt tilstrækkeligt med uforstyrrede og velegnede ynglelokaliteter for arterne på udpegningsgrundlaget, herunder især for odder, dværgterne og brushane. Områdets økologiske integritet skal sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. Øvre Halleby Å og de nederste ca. 1755 m af Landgrøften fra tilløb af et vandløb fra Askevad er i forslaget til vandplan målsat til god økologisk tilstand. 3.10 Driftsforhold I den nordlige del af undersøgelsesområdet er arealer på tilsammen 36,8 ha omfattet af et tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen om en 5-årige miljøordning under Landdistriktsprogrammet, som skal fremme det overordnede formål at skabe varierede landskaber med rig natur, mere økologi og rent miljø. Området er vist på kortet i Figur 12. Den aktuelle miljøordning er ”pleje af græs- og naturarealer”, tilsagnstype 57, som er gældende til 31. august 2019. Ordningen indebærer specifikke krav til græsningsperioden, græsningstrykket, plantedækket, og at der ikke må anvendes gødning eller plantebeskyttelsesmidler.
VANAS
Side 20
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Figur 12. Områder med 5-årigt miljøtilsagn til pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 57) gældende frem til 2019 er vist med lysegrøn farve, mens arealer med miljøtilsagn udløbet i 2015 er vist med gul farve. Projektområdet er markeret med stiplet lyslilla omrids. I baggrunden ortofoto DDO®2014, ©COWI i skala 1:15.000. Det store sydlige delområde på 68,4 ha har været tilmeldt en tilsvarende ordning om miljøstøtte frem til 31. august 2015. Området modtager i dag enkeltbetaling efter en etårig ordning om miljøgræs uden gødskning.
VANAS
Side 21
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
4. OVERVEJELSER Forud for fastlæggelsen af et projektforslag er der gjort følgende indledende overvejelser omkring projektets forudsætninger og omfang. Næsten hele Lille Åmose ligger med terræn omkring kote 2,0 m DVR90 plus/minus 0,25 m. Terrænhældningen mod vandløbet er i den sydlige 500-900 m brede del af Lille Åmose på kun ca. 0,5 ‰, og i den nordlige del er der stort set ingen terrænhældning. Når sommervandspejlet i Øvre Halleby Å samtidig typisk ligger omkring kote 1,5 m og dermed generelt mindre end 0,5 m under terræn, er det åbenlyst, at områdets afvanding og dermed arealudnyttelsen er meget afhængig af vandspejlsforholdene i Øvre Halleby Å. Den lille afvandingsdybde i en typisk situation som f.eks. sommer median situationen, der er overskredet henholdsvis underskredet 50 % af tiden i månederne majseptember inkl., og det næsten vandrette terræn gør det meningsløst at udføre en beregning af afvandingsdybden, som normalt udføres med en drængradient på 13 ‰, da beregningerne vil komme til at vise vand over terræn længst mod øst. Når det ikke forekommer i virkeligheden, skyldes det sandsynligvis den sandede undergrund, som medfører en vis naturlig dræning. Det lave terræn og den næsten manglende terrænhældning er også årsagen til, at der gennem tiden har været etableret to pumpestationer i området. Det beregnede vandspejlsfald igennem Øvre Halleby Å i sommer median situationen ligger tæt på det opmålte vandspejl i september-oktober 2015 (Bilag 2) i situationer før og efter grødeskæring. Det beregnede vandspejlsfald fra St. 0 i den øvre ende af undersøgelsesområdet og de 5,8 km ned til Tissø er i de to situationer på kun 24 cm og 54 cm. Og i situationen med en median maksimumafstrømning er det beregnede vandspejlsfald på 68 cm. De beskedne vandspejlsfald over så store afstande viser, at den primære årsag til afvandingsproblemerne i Lille Åmose ikke er vandløbsvedligeholdelsen. Hovedårsagen til den høje vandstand i Øvre Halleby Å langs med Lille Åmose skal findes i vandstanden i Tissø (Figur 6 og Figur 7). Selv om de to forskellige målesteder i Tissø ikke helt kan sammenlignes på grund af vindstuvning m.m., er det klart at se af Tabel 1, at alle statistiske værdier er stedet fra perioden 1993-2006 og til perioden 2004-2016. Årsmiddel og årets median er steget med 24 cm og sommermiddel med hele 29 cm. De nærmere årsager til vandstanden er steget i Tissø kendes ikke præcist. Søen har afløb igennem et reguleringsbygværk til Nedre Halleby Å. Kalundborg Kommune skriver på sin hjemmeside, at reguleringen af vandstanden i Tissø blev ændret i forbindelse med det daværende Kalundborg Vandforsyning i 2001 fik tilladelse til at øge indvindingen af vand fra Tissø. Den ændrede indvindingspraksis forudsatte en langsommere sænkning af vandstanden i forårsmåneder og nødvendiggjorde en ombygning af det eksisterende
VANAS
Side 22
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
stemmeværk samt etablering af et faunapassabelt omløbsstryg i 2002 for at sikre optimal vandstand i Tissø. Vandstanden styres i dag efter årstidsdefinerede krav til vandstanden, såkaldte sigtepunkter, der tilgodeser både natur, indvindings- og arealanvendelsesinteresser. I reguleringen indgår også hensynet til at sikre en minimumsvandføring i Nedre Halleby Å. De såkaldte sigtepunkter er en mindste vandstand, som man hen over sommeren forsøger at holde, og som gradvist falder fra kote 1,40 m DVR90 den 1. april og til kote 0,78 m DVR90 den 15. september, som det er vist på Figur 13 sammen med de sidste to års vandstandsmålinger i Tissø ved Halleby Bro. Der er først, når vandstanden når under sigtepunkterne/sigtelinjen, at man ifølge beskrivelsen stemmer op i Tissø. Vandspejlskote i Tissø ved Halleby Bro 2014-2016 2.7 2.5 2.3
Kote m DVR90
2.1 1.9 1.7
1.5 1.3 1.1
0.9 Øvre Halleby Å, Halleby Bro Sigtelinje vandspejl Tissø
0.7 0.5
10
12
02
04
06
08 10 12 Måned 2014-2016
02
04
06
08
10
Figur 13. Vandstandskurve for Tissø gennem 24 måneder i 2014-2016 målt ved Halleby Bro ved udløbet af Øvre Halleby Å og sammenholdt med den mindste vandstand i søen, sigtelinjen, som man forsøget at holde på reguleringsbygværket i afløbet.
Det fremgår klart af Figur 13, at den målte vandstand i Tissø er 15-80 cm højere end den med sigtepunkterne/sigtelinjen tilstræbte vandstand bortset fra en måned omkring 1. november 2015. Der kan være flere forskellige årsager her til. En kan være målefejl i en af måleserierne, en anden kan være, at man ved reguleringen faktisk måler vandstanden 250-300 meter nedstrøms ad Nedre Halleby Å og ikke i selve søen. Endelig er der i længere perioder ikke noget styrt ved reguleringsbygværket således, at det ikke er muligt at sænke vandspejlet i søen længere ned end til vandstanden i Nedre Halleby Å nedstrøms for bygværket.
VANAS
Side 23
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
En kontrolopmåling af Nedre Halleby Å har vist, at vandløbet ikke havde de dimensioner og dermed den vandføringsevne, som er forudsat i vandløbsregulativet. Kalundborg Kommune gennemførte derfor i oktober 2015 en oprensning af Nedre Halleby Å til regulativdimensionerne. Vandstandskurven i Figur 13 viser dog ikke nogen tydelig forskel på vandspejlsforløbet i Tissø mellem de to viste år før og efter oprensningen. Kalundborg Kommune har på sin hjemmeside en mulighed for at følge vandstanden i afløbet fra Tissø i forhold til sigtelinjen og med oplysninger om stemmeværkets position (Figur 14). Hvis oplysningerne er korrekte, har stemmeværket været lukket i perioden januar-maj 2016 inkl., mens vandspejlet har været op til 1,3 m over sigtelinjen. Den store opmagasinering af vand i søen hen over vinteren medførte en forsinkelse af vandstandsfaldet i løbet af foråret.
Figur 14. Vandstandskurve for Tissø i 2016 målt ved reguleringsbygværket i afløbet og vist sammen med sigtelinjen og stemmeværkets position. Bemærk, at koterne er i det ældre system DNN, som er ca. 0,07 m højere i talværdi end i det gældende system DVR90, som anvendes i denne rapport (data fra Kalundborg Kommunes hjemmeside).
Ifølge vandstandskurven i Figur 14 nåede vandspejlet i juni måned 2016 næsten ned til sigtelinjen, hvilket ikke passer med vandstandskurven i Figur 13. Vandspejlet i de to måleserier nåede heller ikke op i samme højde, idet måleserien i afløbet fra Tissø er ca. 15-18 cm lavere end ved Halleby Bro.
VANAS
Side 24
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Ifølge lodsejernes hhv. dyreholdernes oplysninger er det ikke vinteroversvømmelserne i sig selv, som er årsagen til deres problemer med at opretholde afgræsningen i Lille Åmose, men det forhold at de først kan udbinde deres dyr i begyndelsen af juni måned, når oversvømmelserne er væk, og græsset er kommet i vækst. Det fremgår tydeligt af vandstandskurven i Figur 13, at vandstanden I Tissø omkring den 1. maj, som er det ønskelige udbindingstidspunkt, i begge år var lidt over kote 1,8 m. Lægger vi her til 20-40 cm vandspejlsfald op igennem Øvre Halleby Å, ses det, at det meste af Lille Åmose stadig stod under vand omkring 1. maj. Hvis vandstanden i Tissø i stedet havde fulgt sigtepunkterne/sigtelinjen, er det opfattelsen, at det ville have været muligt at udbinde kreaturerne i Lille Åmose allerede den 1. maj. Den sene optørring af græsarealerne medfører sandsynligvis også, at en stor del af områdets potentiale som yngleområde for vadefugle ikke bliver udnyttet, fordi arealerne er for våde, når vadefuglene etablerer deres territorier og lægger æg, hvilket normalt sker i løbet af april måned og 1. halvdel af maj. Når vandstanden i løbet af april-maj måned falder i Tissø og dermed også i Øvre Halleby Å, handler det i første omgang om at få vandet hurtigst muligt ud af Lille Åmose. De tidligere pumpestationer har sikkert bidraget her til, men de er, om ikke før, blevet nedlagt ved overgangen til drift under de miljøvenlige jordbrugsordninger, MVJ. Uden elforsyning har det været nødvendigt at anvende brændstofdrevne pumper, og det er kostbart på grund af en lille virkningsgrad. De drænsystemer, som tidligere er etableret i den nordlige del af Lille Åmose (Halleby Ore), og som er vist på Bilag 4, virker måske delvist, men ikke optimalt efter at have stået under vand i mange år. Ved opmålingen var det ikke muligt at finde rørafløb ud til Øvre Halleby Å, hverken fra den tidligere pumpestation eller fra de to åbne grøfter. De opmålte vandspejle var faktisk lavere i brøndene og i grøfterne end ude i Øvre Halleby Å, hvilket kan skyldes sommeroptørring inde i området. Det ses af luftfotos, at der hele foråret står en oversvømmelse længst mod nordøst, som tørrer ud i løbet af sommeren, og som gør, at området ikke længere kan modtage tilskud efter landbrugsordningerne (Figur 12). Årsagen til, at dette område er længere oversvømmet end resten af området, er en sænkning i terrænet, som det ses af terrænprofilet i Figur 15. Oversvømmelsen ses som den vandrette linje til venstre i tværsnittet. Det forhold, at oversvømmelsen er opstået, viser, at drænsystemet og rørledningen ikke længere er i tilstrækkelig funktion. Det anbefales derfor, at der graves en åben grøft hen over og på langs af den nordlige rørledning. Grøften graves ikke dybere end ned til overkanten af rørledningen. Højere terræn på de sidste 10-12 m før udløbene af de to åbne grøfter fra den nordlige del af Lille Åmose og ud til Øvre Halleby Å viser, at der har været rørover-
VANAS
Side 25
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
kørsler, men terrænet var trådt op af kreaturer i et omfang, så de ikke er i funktion længere. Uden afløb er det selvfølgelig vanskeligt at få vandet fra området ud i Øvre Halleby Å.
Figur 15. Terrænkoter i et tværsnit hen over rørledningen i den nordlige del af Lille Åmose udtrukket af højdemodellen fra 2014 og vist fra øst til venstre og mod vest til højre frem til udløbet i Øvre Halleby Å.
De to røroverkørsler skal derfor retableres i en bredde/længde, som sikrer fuld passage for dyr, mennesker og maskiner langs med vandløbet og inkl. adgangen til vandløbsvedligeholdelse. Og der skal etableres en tilsvarende overkørsel ved udløbet af den ovenfor omtalte nye grøft over rørledningen. Når der etableres direkte udløb til Øvre Halleby Å, vil der i tørre sommerperioder, hvor den grødebetingede opstuvning i vandløbet er stor, og vandspejlet dermed forholdsvist højt, kunne ske tilbageløb af vand ind i området, som vil forhindre den sommeroptørring, som ellers ville opstå som følge af fordampningen. Tilsvarende vil stigende vandføringer efter sommerskybrud eller tidlig efterårsnedbør medføre indløb af vand ind i området. En løsning på dette kan være at etablere udløb med højvandslukker. Højvandslukker virker i princippet som en ensretning af afstrømningen udad, men de kræver vedligeholdelse i form af friholdelse for sand og grøde, og de kræver en vandspejlsforskel på typisk 3-5 cm for at kunne åbne. Anbefalingen er derfor, at der ved hvert udløb etableres en højvandsklap beskyttet i en brønd med sandfang anbragt på rørudløbet i det høje terræn langs Øvre Halleby Å. Højvandsklapperne skal kun være i funktion i græsningsperioden. De skal derfor kunne trækkes op med f. eks. en wire og fastholdes i en åben position, når dyrene hentes hjem for vinteren og frem til næste års udbinding.
VANAS
Side 26
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Den sydligste grøft, som danner skel mellem på den ene side de to nordlige matrikler nr. 1a og 10a Halleby Ore By, Buerup og på den anden side de små matrikler i den mellemste del af området, er dels i en meget dårlig vedligeholdelsestilstand, og dels er der lagt gravefyld op i en vold ind mod de to nordlige matrikler. Det sidste skaber en virkning som et ca. 0,5 m højt sommerdige, der måske har skullet holde vand ude af det nordlige engområde, når man begyndte at pumpe området tørt. Udløbet fra denne grøft til Øvre Halleby Å har sandsynligvis været rørlagt på de sidste 50-60 meter frem til udløbet, da grøften er fyldt til ca. kote 2,0 m, hvilket er næsten i niveau med det omgivende terræn, mens grøften længere opstrøms ligger med bund i ca. kote 1,60 m. Trods grundig eftersøgning er der ikke fundet noget rørindløb, som sandsynligvis er sandet til. Den ovennævnte sydlige grøft har også tidligere modtaget tilløb fra en grøft, som løb langs nordsiden af den store sydlige matrikel nr. 2z Selchausdal Hgd., Buerup og som stadig er vist på Kort10 og Kort25 fra SDFE. Denne grøft er i dag nærmest ikke eksisterende. Som følge af grøfternes dårlige vedligeholdelsestilstand i det mellemste område omkring matriklerne 10b og 17b Halleby Ore By, Buerup m.fl. samt det manglende udløb sker afstrømningen fra dette ca. 35 ha store mellemste opland i Lille Åmose i det væsentlige mod syd ned over den store sydlige matrikel nr. 2z Selchausdal Hgd., Buerup, som ligger med lidt lavere terræn omkring og under kote 2,0 m DVR90. Den store sydlige matrikel nr. 2z Selchausdal Hgd., Buerup, modtager også en del af afstrømningen fra Øvre Halleby Å, når der sker oversvømmelser fra Øvre Halleby Å ind over de nordlige matrikler 1a, 1b og 10a Halleby Ore By, Buerup (Hallebyore), og vandstanden når over kote 2,2 m. I denne situation, som ifølge vandstandskurverne for Tissø nu optræder i lange perioder hver vinter, vil vandet løbe over terræn hen over det rørlagte og tilsandede udløb fra det mellemste område og ned over matrikel nr. 2z, som kun er beskyttet mod oversvømmelser af den brede vold langs med Halleby Å, der når over kote 2,5 m, og som nu i stedet leder vandstrømmen ned over marken til udløb i Øvre Halleby Å i det sydvestlige hjørne, hvor vandstanden i vandløbet er lavere. Oversvømmelserne fra nord og tilstrømningen fra det mellemste område er med til at forsinke optørringen af marken om foråret og forsinker dermed udbindingen af kreaturer til afgræsning. Om afvandingen af den store sydlige matrikel nr. 2z (Askevad) vides kun, at der er lagt to dræn fra øst mod vest til fælles udløb i Øvre Halleby Å. Der har ifølge ældre målebordsblade været yderligere 5 åbne grøfter og på de nyere luftfotos ses tydelige spor i terrænet efter to af grøfterne og yderligere 1-4 spor, som enten er efter tidligere grøfter eller efter nedlægning af dræn. Det mest sandsynlige er, at der er lagt dræn i de tidligere grøfter, og at det er disse dræn, som skaber en optørring i terrænet, som er synlig fra luften. Mindst et af disse dræn må være koblet på samme udløb, som de to kendte dræn.
VANAS
Side 27
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Uanset om drænene i området fungerer eller ikke, så står området under vand i det meste af foråret. Terrænet hælder svagt fra øst mod vest med de to lavest liggende områder dels omkring udløbet af de kendte dræn (Figur 16) og dels i det sydvestligste hjørne af undersøgelsesområdet.
Figur 16. De to brønde er placeret ved udløbet af de kendte dræn og er tilsyneladende resterne af en pumpestation. September 2016. Som tidligere omtalt, er der langs med Øvre Halleby Å mellem ca. St. 1500 m til ca. St. 2320 en bred og 0,5 til 1,0 m høj jordvold, som tilsyneladende er skabt af jordfyld fra regulering og vedligeholdelse af vandløbet. Jordvolden er særligt lav på tre korte strækninger. Det er uklart, om jordvolden er resterne af et sommerdige. Hvis det var intakt hele vejen rundt langs kanten af matr. nr. 2z mod nord, ville jordvolden kunne beskytte området mod mindre oversvømmelser fra vandløbet og gøre det muligt at starte forårsafvandingen tidligere med f. eks. en pumpe. Sådan som jordvolden ligger i dag fungerer den snarere som et middel til at holde vandet tilbage på marken i længere tid end højest nødvendigt. Der er således behov for at der etableres et nyt afløb fra den nordligste halvdel af matrikel nr. 2z omkring det laveste punkt ved udløbet af de kendte dræn og resterne af det, der formodes har været en pumpestation (Figur 16). Her vil der også skulle laves en rørledning ud igennem jordvolden, som bør forsynes med et skod eller spjæld til beskyttelse mod indløb af vand i græsningsperioden, som tidligere oplyst. For samtidig at sikre afløbet fra den nordlige del af matriklen foreslår vi etableret en 400 m lang drængrøft fra udløbet igennem det laveste terræn mod øst, hvor et længdeprofil af terrænet er vist i Figur 17, hvor grøften forventes gravet fra St. 200-600 m og med et rør ud til Øvre Halleby Å
VANAS
Side 28
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Jorden fra gravningen af drængrøften kan anvendes til at hæve de tre lavninger i jordvolden ud mod vandløbet op til niveau med resten af jordvolden og til at hæve terrænet længst mod nord med ca. 0,3 m op mod skelgrøften for at begrænse indstrømning af vand fra nord. Længst mod sydvest er terrænet så lavt, at der ikke er anden mulighed,end at etablere et udløb fra det nuværende oversvømmede område i det laveste terræn omkring kote 1,25 m og ud til Øvre Halleby Å. Afvandingseffekten bør vurderes ift. vådområdets biologiske værdi.
Figur 17. Terrænkoter i et tværsnit hen over den sydlige del af Lille Åmose udtrukket af højdemodellen fra 2014 og vist fra Landgrøften i øst til venstre og mod vest til højre frem til jordvolden og Øvre Halleby Å. En sø ses ved St. 40-80 m.
VANAS
Side 29
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
5. PROJEKTFORSLAG På grundlag af de indledende overvejelser kan fremlægges følgende projektforslag, der er udarbejdet med henblik på at skabe en hurtigere forårsoptørring af græsningsarealerne i Lille Åmose, således at muligheden for afgræsning af arealerne forbedres. Projektforslaget er vist på projektkortet i Bilag 5. 5.1
Nordlige del I den nordlige del af projektområdet i skellet mellem matrikel nr. 1a og 1b Halleby Ore By, Buerup lægges først et 51 m langt 150 mm rør fra det nuværende 100 mm rørindløb fra den østlige skelgrøften med uændret bund i kote 1,23 m DVR90 og med 2 ‰ fald mod vest hen over den nuværende afvandingsledning. Her fra graves en ny 633 m lang grøft hen over afvandingsledningen med en bundbredde på 0,4 m startende i bundkote 1,10 m DVR90, med 0,6 ‰ fald og skråningsanlæg 1:1,5 til terræn. Undervejs graves lige syd om de tre første drænbrønde, som sænkes ned mod grøftebunden ved at fjerne et par brøndringe. Grøften drejes et par meter syd om de sidste brønde ved den nedlagte pumpestation, hvor der ligger en 60 cm reservoirledning. Den opgravede jordfyld udplaneres i et ikke over 0,20 m tykt lag på terræn øst og syd for den nye grøft. For hver 30. m friholdes 2-3 m uden jordfyld, så overfladevand afledes uhindret til grøften. Den nye grøft hegnes af med elhegn på begge sider ca. 0,5 m fra kronekant. Fra grøften etableres en ny 20 m lang 50 cm rørledning med indløb i kote 0,72 m DVR90 og 2,5 ‰ fald til udløb i Øvre Halleby Å i kote 0,67 m svarende til 0,12 m over den teoretiske bundkote i vandløbet og ca. 0,30 m over den opmålte bund i vandløbet. I indløbet til røret sættes en skråtstillet (45-50 grader) grøderist med ramme af 8 mm vinkeljern påsvejset 10 mm tentorstål for hver 40 mm. Ydre mål: 400 mm (bund) x 900 mm (længde) x 800 mm (top). Top lægges på 95 x 95 mm Ntr-A trykimprægneret bjælke, der graves 200 mm ind i hver grøfteanlæg, 100150 mm over rørtop. I det højeste terræn nær vandløbet sættes der på 50 cm rørledningen en brønd med en betonstøbt bund, 0,5 m sandfang og en højvandsklap monteret på rørudløbet ind i brønden. Brønden udføres med betonkegle til terræn og en kuppelrist af støbejern som dæksel. Højvandsklappen skal være forsynet med en wire, som gør det muligt at hæve den til vandret og fastholde den i denne position ved en fæstning til f.eks. dækslet. Ved udløbet af den nuværende åbne grøft over matr. nr. 1a Halleby Ore By, Buerup etableres en ny 20 m lang 40 cm rørledning med indløb i kote 0,95 m DVR90 og 5,0 ‰ fald til udløb i Øvre Halleby Å i kote 0,85 m svarende til 0,32 m over den teoretiske bundkote i vandløbet og ca. 0,45 m over den opmålte bund i vandløbet.
VANAS
Side 30
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
I indløbet til røret sættes en skråtstillet grøderist – udførsel og montering som tidligere beskrevet. I det højeste terræn nær vandløbet sættes der på 40 cm rørledningen en brønd med betonstøbt bund, 0,5 m sandfang og en højvandsklap monteret på rørudløbet ind i brønden. Brønden udføres med betonkegle til terræn og en kuppelrist af støbejern som dæksel. Højvandsklappen skal være forsynet med en wire, som gør det muligt at hæve den til vandret og fastholde den i denne position ved en fæstning til f.eks. dækslet. På en 200 m lang strækning opstrøms for den nye rørledning oprenses og uddybes den nuværende grøft fra ny bundkote i 0,95 m DVR90 ved rørindløbet og med 1,0 ‰ stigning opstrøms til nuværende grøftebund i kote 1,15 m. Grøften oprenses til en bundbredde på 0,4 m og skråningsanlæg 1:1,5. Den oprensede jordfyld udplaneres i et ikke over 0,20 m tykt lag på terræn nord for grøften og henover den rørlagte strækning, således at den nuværende terrænsænkning ved udløbet lukkes. 5.2
Mellemste del Ved udløbet af den nuværende åbne grøft vest for matr. nr. 10b Halleby Ore By, Buerup etableres en ny 25 m lang 50 cm rørledning med indløb i kote 0,90 m DVR90 og 5,0 ‰ fald til udløb i Øvre Halleby Å i kote 0,80 m svarende til 0,30 m over den teoretiske bundkote i vandløbet og ca. 0,50 m over den opmålte bund i vandløbet. I indløbet til røret sættes en skråtstillet grøderist - udførsel og montering som tidligere beskrevet. Rørledningen drejes ind over matr. nr. 2z Selchausdal Hgd., Buerup for at komme vinkelret på Øvre Halleby Å. På en 605 m lang strækning opstrøms for den nye rørledning og langs sydsiden af matr. nr. 1a Halleby Ore By, Buerup oprenses og uddybes den nuværende grøft fra ny bundkote i 0,90 m DVR90 ved rørindløbet og med en jævn stigning til bundkote 1,50 m DVR90 ved det nordlige skel af matr. nr. 20e Halleby Ore By, hvilket er 0,23 m dybere end den nuværende grøftebund i kote 1,73 m DVR90. Grøften graves med en bundbredde på 0,4 m og skråningsanlæg 1:1,5. Den oprensede jordfyld udplaneres i et ikke over 0,20 m tykt lag henover den nuværende terræntærskel langs nordsiden af terræn nord for grøften og henover den rørlagte strækning, således at den nuværende terrænsænkning ved udløbet lukkes. På sydsiden af det mellemste område genskabes den tidligere grøft på en 550 m lang strækning langs nordsiden af skellet mod matr. nr. 2z Selchausdal Hgd., Buerup. Grøften graves med bund fra kote 1,70 m DVR90 i den opstrøms ende, hvilket er 0,4 m under det nuværende terræn og med 1,0 promille fald til udløb i den kommende oprensede grøft fra nordøst i kote 1,15 m, svarende til 0,20 m over
VANAS
Side 31
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
bunden i den oprensede grøft. Den nye grøft graves med en bundbredde på 0,4 m og skråningsanlæg 1:1,5. Den opgravede jordfyld udplaneres. Den oprensede jordfyld udplaneres i et ikke over 0,30 m tykt lag på terræn langs sydsiden af grøften, hvor det indgår i den senere omtalte jordvold/terrænhævning. 5.3
Sydlige del Ved udløbet af de kendte drænledninger i den sydlige del af projektområdet på matrikel nr. 2z Selchausdal Hgd., Buerup etableres en ny 25 m lang 50 cm rørledning med indløb i kote 0,72 m DVR90 og 3,2 ‰ fald til udløb i Øvre Halleby Å i kote 0,64 m svarende til 0,17 m over den teoretiske bundkote i vandløbet og ca. 0,31 m over den opmålte bund i vandløbet. I indløbet til røret sættes en skråtstillet grøderist, udføres og monteres som tidligere beskrevet. I det højeste terræn nær vandløbet sættes der på 50 cm rørledningen en brønd med betonstøbt bund, 0,5 m sandfang og en højvandsklap monteret på rørudløbet ind i brønden. Brønden udføres med betonkegle til terræn og en kuppelrist af støbejern som dæksel. Højvandsklappen skal være forsynet med en wire, som gør det muligt at hæve den til vandret og fastholde den i denne position ved en fæstning til f.eks. dækslet. De bestående betonbrønde fjernes og den nuværende drænledning fra syd forlænges i et tæt 200 mm rør frem til udløb i den nye brønd. Samtidig spules drænledningen for aflejringer så langt mod syd som muligt. Opstrøms for den nye 50 cm rørledning graves en ny 400 m lang grøft fra øst hen over afvandingsledningen med en bundbredde på 0,4 m startende i bundkote 0,96 m DVR90 og med 0,6 ‰ fald til indløb i røret med bund i kote 0,72 m. Gravedybden er ca. 1,0 m, og skråningsanlægget er 1:1,5 til terræn. Den nye grøft hegnes af med elhegn på begge sider ca. 0,5 m fra øverste grøftekant. Den opgravede jordfyld køres væk fra den nye grøft og anvendes til at opbygge en 0,2 til 0,4 m høj og 630 m lang jordvold langs sydsiden af grøften i det nordlige skel af matr. nr. 2z Selchausdal Hgd., Buerup, hvor til oprensningsfyld fra grøften også medgår. Volden etableres med 2,0 m bred krone og sideskråninger ikke stejlere end 1:5 og om muligt med skråningsanlæg 1:10. En mindre del af jordfylden anvendes til tilfyldning hen over den nye rørledning, således at den nuværende jordvold fra hver side føres hen over rørledningen med en 3,0 m bred krone i kote 2,6 m og skråningsanlæg ca. 1:8 til terræn. 400 m længere nedstrøms ad Øvre Halleby Å etableres et tilsvarende 25 m langt rørudløb bestående af 40 cm rør langt indløb i kote 0,70 m DVR90 og 3,2 ‰ fald til udløb i Øvre Halleby Å i kote 0,62 m svarende til 0,19 m over den teoretiske bundkote i vandløbet og ca. 0,25 m over den opmålte bund i vandløbet.
VANAS
Side 32
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Indløbet til røret ligger ca. 1,15 m under terræn. Omkring indløbet til røret udgraves et vandhul med et overfladeareal i terræn på 200 m2 og skråningsanlæg 1:5 mod bund, som kan samle tilstrømmende vand samt anvendes til kreaturvanding. I indløbet til røret sættes en skråtstillet grøderist, som skal boltes til røret eller hegnes af mod kreaturerne. I det højeste terræn nær vandløbet sættes der på 40 cm rørledningen en brønd med betonstøbt bund, 0,5 m sandfang og en højvandsklap monteret på rørudløbet ind i brønden. Brønden udføres med betonkegle til terræn og en kuppelrist af støbejern som dæksel. Højvandsklappen skal være forsynet med en wire, som gør det muligt at hæve den til vandret og fastholde den i denne position ved en fæstning til f.eks. dækslet. Jorden fra udgravningen af vandhullet medgår dels til hævning af den nuværende jordvold fra hver side hen over rørledningen med en 3,0 m bred krone i kote 2,6 m og skråningsanlæg ca. 1:8 ned til terræn. Dels medgår jorden til en tilsvarende hævning af jordvolden på en ca. 20 m lang strækning 250 meter længere mod nord. Såfremt der træffes en gammel drænledning ved etableringen af den nye rørledning, føres denne i tæt rør frem til udløb i brønden med højvandsklappen. Længst mod sydøst graves en ca. 30 meter lang grøft som afløb fra et oversvømmet område og ud til Øvre Halleby Å. Grøften graves med bund i kote 1,0 m DVR90 og skråningsanlæg 1:3. Gravefylden udplaneres langs vandløbet til hver side.
VANAS
Side 33
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
6. KONSEKVENSVURDERING 6.1
Vandstandsforhold Der er taget udgangspunkt i vandspejlsberegninger i Øvre Halleby Å med de i 2015 opmålte dimensioner. Der er i alt foretaget vandspejlsberegninger for 6 forskellige situationer, hvor resultaterne af de tre er vist på længdeprofilet i Bilag 2. De anvendte afstrømninger er statistisk bestemt af måleserien for Åmose Å ved Bromølle, og i alle beregningerne er der taget udgangspunkt i de statistisk set tilsvarende vandstandshøjder på måleserien for Tissø ved Halleby Bro uanset, at de pågældende afstrømninger og vandstande ikke forventes at optræde samtidig. Ved beregningerne er vandløbets ruhed fastlagt ved Manningtal M=10 for en sommer situation kort før grødeskæring og med M = 20 for en sommer situation efter grødeskæring, som også anvendes i resten af året undtagen i en sen vinter situationen, hvor vandløbet forventes at være næsten grødefrit. Denne situation er beskrevet under median maksimum afstrømningen med et ruhedstal M = 30. Resultatet af de forskellige vandspejlsberegninger fremgår af nedenstående Tabel 3. Tabel 3 Beregnede vandspejle i Øvre Halleby Å ved 5 karakteristiske afstrømninger og vandstande i Tissø henholdsvis i den sydlige ende af undersøgelsesområdet ved tilløbet af Landgrøften (St. 2710) og i den nordlige ende (St. 130) samt omfanget af de beregnede oversvømmelser. Sommer median situationen er endvidere beregnet med to forskellige ruhedstal svarende til situationer før og efter grødeskæring. De beregnede oversvømmede arealer er angivet i kolonnen længst til højre og er inkl. vandløbet, undersøgelsesområdet og dets direkte opland. Situation
Manningtal M
Vandspejl St. 2710 m DVR90
Vandspejl St. 130 m DVR90
Oversvømmet areal ha
Sommer median, før
10
1,50
1,81
0,0
Sommer median, efter
20
1,36
1,52
0,0
Årsmiddel
20
1,67
1,98
4,7
20 % overskredet
20
2,02
2,35
107,8
10 % overskredet
20
2,36
2,71
149,9
Median maksimum
30
2,50
2,86
152,1
Sommer median situationen svarer til halvdelen af månederne maj-september inkl., der i hydrologisk sammenhæng defineres som sommerperioden, hvor vandstanden eller vandføringen vil være højere henholdsvis lavere i halvdelen af tiden. Når månederne april eller oktober ikke medregnes til den hydrologiske sommerperiode skyldes det, at afstrømningerne i disse måneder er meget svingende og
VANAS
Side 34
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
nogle år kan være meget store og i andre år meget lave. Det kan derfor forventes, at der vil være ca. 3 måneder om året, hvor der er mere tørt, end vist i beregningerne. Årsmiddelafstrømningen er den gennemsnitlige vandføring, som på grund af de store vinterafstrømninger kun er overskredet i ca. 34 % af tiden svarende til ca. 4 måneder om året. De to afstrømninger 20 % og 10 % overskredet er identisk med situationerne, som er underskredet i 80 % og 10 % af tiden i Tabel 1 og Tabel 2. De to situationer svarer således til, at vandføringen eller vandstanden er højere i ca. 73 dage eller 37 dage om året. Median maksimum afstrømningen optræder i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Situationen kan godt optræde mere end en gang om året, og vil samlet optræde i ca. 1,6 % af tiden svarende til i gennemsnit 6 dage om året. De beregnede vandspejle for de 4 største afstrømninger er overført til vandstandskortet i Bilag 6 og anvendt til at beregne oversvømmelser ud over terrænet langs med vandløbet. De beregnede oversvømmede arealer er angivet i kolonnen længst til højre og er inkl. selve vandløbet, undersøgelsesområdet og dets direkte opland. Heraf udgør vandløbet ca. 2-3 ha. De i Tabel 3 beskrevne vandspejle er et ydre rammevilkår for projektet, og de vil derfor ikke ændres af projektet, men vandstanden i Tissø vil omvendt kunne ændre forholdene i projektområdet markant. Det er bemærkelsesværdigt, at terrænet i Lille Åmose er så fladt, at oversvømmelserne optræder i en meget velafgrænset periode, hvor der i 8 af årets måneder næsten ikke er oversvømmelser, mens oversvømmelser i løbet af få uger breder sig til hele området. Lille Åmose er til gengæld meget velafgrænset mod det omgivende højere terræn således, at der næsten ikke er forskel på omfanget af oversvømmelser ved de to største beregnede afstrømninger. 6.2
Afvandingsforhold Vandstandskortet i Bilag 6 viser, at de vandspejlsforhold i Øvre Halleby Å, som giver anledning til oversvømmelserne i Lille Åmose optræder i en begrænset periode på ca. 4 måneder om året, hvor vandføringen i vandløbet og vandstanden i Tissø er over årsmiddel. Når vandstanden i Øvre Halleby Å falder i begyndelsen af foråret, følger vandstanden i Lille Åmose kun delvist med ned, fordi de tidligere afløb efter en årrække med miljøvenlig drift og afbrudt afvanding ikke længere fungerer, og fordi en del af oversvømmelserne bliver fanget i det lave terræn inde i området bag det anlagte højere terræn langs Øvre Halleby Å. Beskrivelsen af de nuværende såvel som de fremtidige afvandingsforhold efter projektets gennemførelse er beskrevet med de normalt anvendte metoder til
VANAS
Side 35
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
kortlægning af afvandingsniveauer, som også anvendes til f.eks. kortlægning af afvandingsforholdene i forbindelse med vådområdeprojekter og lavbundsprojekter. Metoden er dog ikke anvendelig i Lille Åmose, fordi metoden forudsætter en afvandingsgradient, en hældning, for afvandingen/dræningen igennem terrænet, og det er ikke muligt i Lille Åmose, hvor der næsten ikke er nogen terrænhældninger. Metoden vil derfor vise meget våde arealer længst mod øst, og den vil ikke vise nogen forskel på før og efter situationen, da den tager udgangspunkt i et uændret vandspejlsniveau ude i Øvre Halleby Å. De beskrevne grøfter har til formål at sikre, at vinterens oversvømmelser kan følge vandstanden i Øvre Halleby Å nedad, når vandstanden falder i løbet af forårsmånederne marts-maj. Vurderingen er, at arealerne i Lille Åmose vil tørre op ca. to uger tidligere end i dag, således at kreaturerne kan udbindes ca. to uger tidligere. Tilsvarende er forventes det, at de foreslåede højvandsklapper vil kunne friholde græsningsområderne i den nordlige og sydlige del mod indtrængende oversvømmelser i 1-2 uger om efteråret, således at den samlede græsningsperiode bliver forlænget med 3-4 uger. Der er pt. ingen græsning i det mellemste område med mindre matrikler, hvor der kun tages slæt på en mindre del af området. Der er derfor ikke foreslået en højvandsklap på afløbet fra dette område, som dermed i højere grad vil komme til at følge vandstanden i Øvre Halleby Å. Projektet vil medføre en forbedret afvanding af området, som forventes at ville muliggøre udførelse af slæt på langt større arealer og evt. genoptagelse af afgræsning. 6.3
Bygninger og tekniske anlæg mv. Der er ingen bygninger i projektområdet, og det eneste ledningsanlæg er højspændingsledningen tilhørende SEAS-NVE. Der vil ikke ske nye påvirkninger af højspændingsledningen ud over de allerede forekommende oversvømmelser. En optimal udnyttelse af de projekterede højvandsklapper forudsætter, at de sættes i drift under optørringen om foråret i forbindelse med udbindingen af dyr, og at de åbnes igen, når de sidste kreaturer hjemtages. Samtidig med at højvandsklapperne tilses, bør rørindløbene og brøndene renses med en rive eller greb for plantedele og evt. fremmedlegemer.
6.4
Natur-, plan- og vandløbsforhold Projektforslaget forudsætter, at der kan opnås dispensation fra naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser om naturbeskyttelse i §3 og om international naturbeskyttelse efter Natura 2000-direktiverne. Desuden skal der opnås godkendelse af projektet efter VVM-bekendtgørelsen (VVM-screening) og vandløbsloven. Der er ikke foretaget en Natura 2000 konsekvensvurdering af projektet. Den umiddelbare vurdering er, at projektet samlet set vil forbedre naturkvaliteten i området ved at muliggøre opretholdelse og ikke mindst forbedring af kreaturafgræsning og slæt.
VANAS
Side 36
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
6.5
Arkæologiske forhold Lille Åmose er kendt for et stort antal fund, men Vestsjællands museum har kun kendskab til ganske få fund indenfor projektområdet. Museet har meddelt, at anbefalingerne til indsatser ikke forventes at berøre museumsinteresser, forudsat indsatserne etableres som beskrevet – dvs. gravearbejde gennemføres i tidligere etablerede grøfter, mv..
Figur 18. Lilla felt. Projektområde med registrerede fortidsminder.
VANAS
Side 37
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
6.6
Botaniske forhold Projektområdet er relativ artsfattigt, hvilket skyldes Lille Åmose oversvømmes fuldstændigt med næringsholdigt vand i perioden nov./ dec. – april. 10-15 hektar højereliggende græsningsarealer i den nordlige del af projektområdet oversvømmes ikke, men har været i omdrift relativ få år tilbage og er fortsat for næringsberigede til de for naturtypen karakteristiske arter indfinder sig. Reg. planter i Lille Åmose: Eng-Kabbeleje Kruset skræppe Angelik Gåse-Potentil Kryb-Hvene Lyse-Siv Almindelig Fredløs Billebo-Klaseskærm Høj Sødgræs Liden Andemad Skov-Kogleaks Stiv Star Tigger-Ranunkel Vandrøllike Tykakset Star
Nikkende Star Lav Ranunkel Eng-Rørhvene Bittersød Natskygge Bredbladet Dunhammer Kær-Snerre Tykakset Star Rank Vinterkarse Gul IrisGråpil Pengebladet Fredløs Smalbladet Dunhammer Sværtevæld Toradet Star Vand-Mynte Trævlekrone
Engkarse Høj Sødgræs Rørgræs Kål-Tidsel Kær-Star Kær-Guldkarse Toradet Star Hjortetrøst Kors-Andemad Kær-Snerre Rødel Tagrør Vandpeberrod Vandspir Maj-Gøgeurt
Kruset skræppe Kruset skræppe er tiltagende problemart på græsningsarealerne i projektområdet. Årsagen skal findes i artens meget robuste biologi: •Frøproduktionsevne: Meget variabel, dvs. 100 - 60.000 frø per plante, men typisk 4000 frø per plante •Frøenes levedygtighed i jord: Mange år, eksempler på levedygtighed
VANAS
Side 38
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
efter 80 års opbevaring i 50 cm's jorddybe. •Frøenes spirehvile: Ringe primær spirehvile. Sekundær spirehvile fremprovokeres gennem jordbearbejdning. •Frøenes fremspiringsdybde: Typisk 0-2,5 cm, maks. 7 cm's dybde. •Frøenes spireevne: Op til 90%'s spireevne efter frøkast, lavere spireevne på skud dannet efter genvækst. •Frøplantens udvikling: Første år dannes grundbladene og pæleroden, frøsætning normalt det følgende år. •Vegetativ formering: Ved opdeling af pælerodens øverste 4-5 cm. Pælerodens tykkelse og længde Op til 4 cm tyk og 150 cm lang. •Opdeling af pæleroden: Dannelsen af nye planter fremmes, hvis de øverste 4-5 cm deles i flere stykker. •Fremspiringsdybde fra pælerodstykker: Ikke nærmere målt, men det skal forventes, at fremspring kan foregå fra mere end 20 cm's dybde for større pælerødder. •Pælerodens livsvarighed i jord: Præcise angivelser mangler, men mere end 3 år er konstateret. •Pælerodens følsomhed: Udsultning, tørke og frost. •Pælerodens tørstofminimum: Plantens udviklingstrin er ukendt ved tørstofminimum. Forslag til bekæmpelse På vedvarende naturbeskyttede græsningsarealer er der meget få muligheder for at fjerne eller reducere artens udbredelse. Der anbefales blandet afgræsning, idet kvæg og heste normalt vrager skræpper, mens geder og bestemte fåreracer derimod gerne fortærer skræpperne og således kan forbedre effekten af afgræsningen 6.7
Fugle Projektområdet og tilsvarende afgræsset naboareal på modsatte side af Halleby å – Flodholmen, udgør i alt cirka 175 ha sammenhængende enge. Arealerne er de vigtigste, største og mest sammenhængende græsningsområde ud af mosens i alt 660 ha og har uden afbrydelse henligget som lysåbne arealer. De to arealer udgør med Tissø et af Danmark mest fuglerige områder med tusindvis rastende ænder, gæs og svaner, der udgør den hovedparten af udpegningsgrundlaget. Arterne er stærkt afhængige af de afgræssede områder, der udgør et væsentligt fødegrundlag og et betydningsfuldt uforstyrret rasteområde. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området Fugle: Rørdrum (Botaurus stellaris) Pibesvane (Cygnus columbianus) Sangsvane (Cygnus cygnus) Sædgås (Anser fabalis) Grågås (Anser anser) Havørn (Haliaetus Albicilla)
VANAS
Side 39
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Rørhøg (Circus aeruginosus) Fiskeørn (Pandion haliaetus) Brushane (Philomachus pugnax) Dværgterne (Sternnula albifrons) Fisk: Pigsmerling (Cobitis taenia) Padder: Stor Vandsalamander (Triturus cristatus) Pattedyr: Odder (Lutra lutra) En del af områdets ynglefugle som Trane, alle vadefuglearter herunder projektområdets nuværende arter som f.eks. Rødben, Db. bekassin, Vibe og Præstekrave er i meget høj grad afhængige af bl.a. sammenhængende intensivt afgræssede områder. Samme gælder en af Danmarks sjældneste vadefuglearter, Brushane, der indgår i udpegningsgrundlaget for projektområdet. Arten er ultimativt den vigtigste årsag til at optimere fouragerings- og yngleforholdene i projektområdet, da den forsinkede afvanding om foråret bl.a. forhindrer brushane i at etablere ynglepladser i maj.
Brushane Ophører afgræsningen som følge af forringet afvanding vil området i løbet af få år gennemgå en naturlig succession fra lysåben eng til pilekrat og høj bredbladet vegetation, som desværre er tilfældet for meget store arealer i Lille Åmose i dag. Lille Åmose er en værdifuld lokalitet for mange arter. Der er bl.a. 3-4 par ynglende Rørdrum, Grågås, Knopsvane, Gråand, Lille Lappedykker, Toppet Lappedykker, Gråstrubet Lappedykker, Rørhøg, Strandskade, Vibe, Dobbeltbekkasin, Skægmejse, Gul Vipstjert, Rørdrum, Trane, Hvepsevåge og Isfugl samt mange mere almindelige arter. Den meget sjældne Plettet Rørvagtel forekommer både som ynglefugl og trækgæst. Målsætningen er at skabe bedre yngle- og levevilkår for arten i Natura 2000-området.
VANAS
Side 40
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Plettet rørvagtel Fra efterår til forår er der meget store forekomster af rastende og trækkende Grågæs, Sang- og Pibesvaner, Kanadagæs, Bramgæs, Blisgæs, Gråand, Knarand, Spidsand, Skeand, Krikand, Pibeand, Atlingand, Rødben, Strandskade, Alm. Ryle, Stor Præstekrave, Musvåge, Fjeldvåge, Duehøg, Kongeørn, Havørn, Vandrefalk, Dværgfalk, Lærkefalk, Fiskeørn og Hvid Stork.
6.8
Padder Reg. padder: Spidssnudet frø Lille vandsalamander Almindeligt firben Butsnudet frø Grøn frø
Markfirben Stålorm Skrubtudse Hugorm
Snog Stor vandsalamander Strandtudse Grønbroget tudse
Strandtudse
VANAS
Side 41
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
6.9
Konsekvensvurdering Rapportens forslag til forbedring af rettidig afvanding - og dermed bedre afgræsningsforhold, vil begunstige leve-, yngle- og fourageringsforholdene for hovedparten af udpegningsarterne samt en lang række øvrige arter. Udbindingsperioden antages at kunne blive forlænget med op til én måned, hvilket svarer til cirka 20 % længere udbindingsperiode. Den tidligere udbinding om foråret er afgørende vigtig for projektområdets potentiale som ynglelokalitet for vadefugle – herunder udpegningsarten Brushane, men også for overvintrende og rastende ænder, gæs og svaner. Græsset vil ved samme dyretryk blive lavere og tættere med færre høje to-kimbladede urter. Projektet har ingen eller begrænset effekt på områdets padder, da lavvande områder med nuværende situation udtørrer for tidligt til yngel kan overleve. Områdets få tørvegrave har vandspejl hele året og vil være upåvirkede af indsatser. Tidligere afvanding/ udbinding om foråret vil sandsynligvis bidrage til reduktion af Kruset skræppe, der er stærkt dominerende på store dele af græsningsarealerne. Dyrene vil formentlig æde hhv. reducere arten ved trådskader, når planterne er mindre udviklede. Dyreholder anbefales at overveje samgræsning som anbefalet for yderligere at begrænse udbredelsen. Samgræsningen kan f.eks. praktiseres indtil reduktionen vurderes til at være tilfredsstillende. Længere udbindingsperiode forventes ikke at få nogen betydning for områdets øvrige flora, der er relativ artsfattig som følge af årlig oversvømmelse med næringsberiget vand. Ophobningen af næringsstoffer i jorden har langvarige konsekvenser på artsrigdommen som ikke forventes ændret i mange år fremover. Der er meget få fund af fortidsminder i projektområdet. Museum Vestsjælland vurderer ikke forslagene i forundersøgelsen har nogen betydning, hvis de som planlagt gennemføres i de tidligere, men nu tildækkede grøfter.
7. LODSEJERMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Højdeforhold (Bilag 3) viser arealerne hos lodsejerne B-E (figur 19) i ringere grad er påvirket af den forringede afvanding på undersøgelsestidspunktet. Arealer vil dog blive bedre afvandet og partielt fremme arealernes potentiale som evt. nye græsningsområder. Øvrige lodsejeres arealer udgør 90-95 % af projektområdet og vil få effekt af forbedret afvanding. Jf. tabel 4 afgræsses for nuværende 88 %. Yderligere 8-10 % forventes at kunne afgræsses med tilskud, da hovedparten er udpeget som ”Særligt udpeget N 2000arealer”. Tabellen viser nuværende status og potentiale for lodsejernes matrikler.
VANAS
Side 42
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Figur 19. Ejerfordeling
Matrikel 1 a,b,c A +10 a
Ejerlav Halleby Ore By, Buerup.
B 20 e
Do.
4,00 Ingen
Ingen
C 17 k
Do.
2,20 Ingen
Ingen
Ha.
Tilskudsordning
45,28 5-årig miljøordn.
Drift Bortforp.
D 17 c
Do.
1,96 Ingen
Ingen
E 17 D
Do.
4,34 Ingen
Ingen
F 10 c
Do.
1,67 Ingen
Ingen
G 10 b
Do. Selchausdal Hgd., B.
H 2z
1,71 Ingen Ingen Enk.betal.+ 1-årig Bort72,45 græsordning. forp.
PotenTilstand tiale Vedv. græs Do. GræsNatur ning GræsNatur ning GræsNatur ning GræsNatur ning GræsNatur ning ? GræsNatur ning Vedv. græs Do.
Bemærkninger Øget græsningstryk en fordel Vådt mod vest: tørvesmuldsgrav
Partiel rydning af pilekrat Partiel rydning af pilekrat Tørvesmuldsgrav, rydning Rydning påkrævet Øget græsningstryk en fordel
Tabel 4. Lodsejerforhold
VANAS
Side 43
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
8. BILAG
Bilag 1:
VANAS
Oversigtskort med vandløb og sommervandspejle
Side 44
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Bilag 2:
VANAS
Øvre Halleby Å, længdeprofil
Side 45
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Bilag 3:
VANAS
Højdeforhold
Side 46
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Bilag 4:
VANAS
Dræn og tekniske anlæg
Side 47
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Bilag 5:
VANAS
Projektkort
Side 48
VANAS: Lille Åmose, ændret hydrologi
Bilag 6:
VANAS
Vandstandskort
Side 49