Evaluering af Plan for Nationalpark Vadehavet

Page 41

Det lykkedes i første omgang at få 165.000 kr. fra 15. Juni Fonden, og i 2017 startede projekt »Ynglefugle på Esbjerg Havn«, der også støttes økonomisk af Esbjerg Havn, IAT A/S og Jutlandia Terminal A/S. Formålet med projektet er dels at forbedre ynglemulighederne for ternene, dels at mindske generne ved, at terner, der ruger på tage, forsvarer deres reder mod mennesker. Der blev anlagt en yngleplads for hav- og fjordterne på en mole i Esbjerg Sydhavn. Ternemolen blev etableret med hjælp fra frivillige fra Dansk Ornitologisk Forening, som opsatte hegn for

at hindre mennesker og rovdyr i at komme til rederne. Desuden deltager Aarhus Universitet i projektet, som fortsætter i 2018. Som nævnt skulle der have været udarbejdet en plan for særligt truede plante- og dyrearter, naturtyper og -arealer. Efter drøftelser med de fire kommuner og Naturstyrelsen blev det besluttet at bruge Det Grønne Danmarkskort som oversigt over værdifuld natur og arter.

5.5. INDSATSEN 2013–18, 1.4: ØGE NATURINDHOLDET I KLITTER OG KLITHEDER I første halvdel af planperioden udarbejdes en plejeplan for klitter og klitheder bl.a. med henblik på at bekæmpe tilgroning, næringsstofbelastning og afvanding. I anden halvdel af planperioden igangsættes projekter for at realisere plejeplanens mål – herunder konkrete naturgenopretningsprojekter.

REDEGØRELSE:

Der er ikke udarbejdet en samlet plejeplan for klitter og klitheder. Som nævnt under pkt. 5.2 har Fanø Kommune dog indhegnet et større areal og sikret en afgræsning, som bidrager til sikringen af klitter og klitheder på øen. Inden dyrene blev lukket ud, blev der gennemført en botanisk registrering betalt af nationalparken, så effekten af græsningen vil kunne

moniteres og dokumenteres. Desuden har indsatsen været et undertema for nationalparkens store tilskudspulje i 2016, uden at det resulterede i projektansøgninger om klitter og klitheder. Der kan søges om tilskud til implementering af indsatserne igen i 2017.

5.6. INDSATSEN 2013–18, 1.5: ØGE VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF VADEHAVETS NATUR Der afholdes temamøder om naturforhold i nationalparken med henblik på at opbygge netværk og samarbejde mellem forvaltning, formidling, forskning og lokalbefolkning. Temamøderne skal bidrage til at udbrede kendskabet til nationalparkens natur på alle niveauer og herigennem blive et aktiv for egnen.

REDEGØRELSE:

Bestræbelserne på at øge viden om og forståelse for Vade­ havets natur indgår i flere af målsætningerne i nationalparkplanen, se navnlig kapitel 12. Under indsats 1.5 fastsættes årlige temamåder, som er blevet afholdt som planlagt. I samarbejde med Vadehavets Formidlerforum er afholdt tre temamøder, hvor emnet primært var naturforhold i national­parken. I oktober 2014 blev der afholdt temamøde med emnet »Græsning i fortid, nutid og fremtid«, og det tilhørende temahæfte blev udgivet i december 2015. I november 2015 blev der afholdt temamøde med emnet »Diger i fortid, nutid og fremtid«, og det tilhørende temahæfte blev udgivet i juli 2016. I juni 2016 blev der afholdt temamøde med emnet »Prædation – rovdyr og ynglefugle i Vadehavet«, og det tilhørende temahæfte blev udgivet i oktober 2016.

#TEMAMØDE

www.nationalparkvadehavet.dk 41


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.