AaB Årbogen 2021

Page 32

Af Anders Damgaard

AaB Akademiet COVID-19 Jeg havde håbet på, at jeg ikke skulle skrive om COVID-19 i år i årbogen – dette var også et håb fra min side i årbogen fra 2020. Heldigvis påvirkede virussen ikke fodboldlivet i AaB i 2021 i nær så høj grad som i 2020. I foråret 2021 oplevede fodbolden stadig restriktioner, men efterhånden blev disse løsnet og i sidste ende fjernet, således at vi sidst i marts måned igen kunne trække den rød-hvide stribet AaB trøje over hovedet og spille det spil, som vi alle elsker højt. Desværre er virussen her sidst på året begyndt at vise sit grusomme ansigt igen, og jeg håber inderligt, at vores hverdag på Akademiet – og dermed også foreningslivet - ikke bliver ramt igen. Vi må se, hvad fremtiden byder - og jeg håber meget, at jeg ikke kommer til at nævne ordet COVID-19 i årbogen for 2022. Ny ugeplan for U/17-U/19 Vi har gennem en årrække arbejdet på en ny ugeplan for U/17 og U/19-spillerne, da vi gerne vil kombinere skoleuddannelse og fodbolduddannelse bedre, samt give spillerne bedre mulighed for – hvis de er dygtige nok – at komme endnu tættere på Superligaholdet, og mærke, hvordan det er at være en Superligaspiller. Desuden ville vi gerne optimere træningsugen for U/17 og U/19-spiller-

ne med bedre tid til styrketræning, træning, video, behandling, samtaler samt ikke mindst en mindre stresset hverdag for drengene. Det at lave en ugeplan for mange forskellige uddannelsesinstitutioner er et større puslespil, idet uddannelsesinstitutioner har forskellige mødetidspunkter, forskellige lektionslængder samt skiftende skemaer i løbet af året.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
AaB Årbogen 2021 by AaB Af 1885 - Issuu