AaB Årbogen 2021

Page 158

Af Inge Frost Poulsen

AaB’s Dameklub På grund af Covid.19-situationen og de medfølgende restriktioner blev 2021 meget anderledes, end vi havde forventet. Det første møde i 2021 blev sommerudflugten. Møder 25.08 Sommerudflugt til Hune og Blokhus. Vi startede i regnvejr fra Svalegården. Men da vi hyggede os med kaffe, rundstykker og en bitter ved Blokhus Gateway, kom solen, og det blev et fremragende vejr resten af dagen. Det var helt fantastisk, at vi igen kunne være sammen, og der var god tid til masser af hygge. Nogle gik til Hune, og andre tog med bussen. Her besøgte vi Center for Papirkunst. Det er Nordens eneste kunstcenter som udelukkende viser papirkunsthåndværk og papirdesign. I udstillingen møder vi Bit Vejles mesterværker, som har rejst verden rundt og vundet stor international anerkendelse. Blokhus Sandskulptur Festival 2021. Nogle af ver-

dens førende sandskulptører har opført 10 enorme sandskulpturer efter temaet ”Noas Ark”, hvor fortolkninger af himlens fugle, Arken, krybdyr, verdens mest truede dyr og junglens dyr vises i sand. Og verdens største sandslot. Igennem hele sandslottet kan man se mænd, der kravler op ad sandslottet for at bekæmpe corona epidemien med vacciner. Og det er de nødt til. For de skal passe på Verdens bedste destination. Blokhus. Jammerbugten. Vestkysten. Nordjylland. Danmark – hele verden. Vi spiste en dejlig frokost på den nyåbnede Café Peace. Efter frokosten var der tid til at se på forretninger og en tur til stranden. Det blev en rigtig dejlig dag, hvor vi endelig kunne nyde samværet og de gode oplevelser.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.